kendelse: Ved skrivelse af 7. januar 2016 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

Transkript

1 Den 24. august 2016 blev der i sag nr. 4/2016 Revisortilsynet mod registreret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 7. januar 2016 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A, cpr. nr. xxxxxx-xxxx, har været godkendt som registreret revisor fra den [dato] og har været tilknyttet revisionsfirmaet B ApS, Registrerede Revisorer, cvr. nr. xxxx xxxx, i Revireg siden den [dato]. Klagen: Revisortilsynet har fremsat følgende klagepunkt: Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsen ved afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten for C A/S for 2012/2013, da revisor ikke har taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven. Sagsfremstilling: Revisionsfirmaet B ApS, Registrerede Revisorer, blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår blandt andet af kontrollantens erklæring af 14. november 2014 følgende forbehold og konklusion: Forbehold Ved gennemlæsning af konkrete erklæringsopgaver har vi konstateret, at...i... tilfælde... og i det andet ikke er taget forbehold for den forkerte anvendelse af den anvendte begrebsramme.... Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret, implementeret og anvendt et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem

2 Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende den konkrete sag, hvor indklagede har afgivet revisorerklæring. Vedrørende C A/S (revision): Indklagede har den 16. august 2013 afgivet revisorpåtegning uden forbehold og uden supplerende oplysninger på årsrapporten for C A/S for regnskabsåret 1. juli 2012 til 30. juni Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat har været kr. (2011/ tkr.), at egenkapitalen var kr. (2011/ tkr.), heraf modværdi egne aktier med kr. (2011/12 0) samt, at balancesummen udgjorde kr. (2011/ tkr.) Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4a: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af erklæringsemnet og den afgivne revisionspåtegning (Punkt B), at... Selskabets beholdning af egne aktier er i balancen optaget til kr Dette er ikke i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som ikke tillader at egne aktier medregnes i balancen med en værdi. Under egenkapitalen er der afsat en reserve for egne aktier. En korrekt regnskabsmæssig behandling af egne aktier vil således ikke resultere i en anden egenkapital. Forholdet vil indgå i den samlede sagsvurdering. Som bemærkning til underpunkt 3 vedrørende afdækning af væsentlige fejl i forhold til den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, fx årsregnskabsloven, har kontrollanten skrevet, at efter ophævelsen af årsregnskabslovens 35 kan egne aktier ikke længere indregnes i balancen med en værdi, samt at købsprisen skal fragå egenkapitalen. Indklagede har ikke anført bemærkninger hertil. Indklagede har den 13. november 2014 underskrevet bilag 4. Indklagede har ikke anført bemærkninger i forbindelse med underskriften. Det fremgår af kontrollantens arbejdsprogram, bilag 4, at indklagedes valgte væsentlighedsniveau ved revision af selskabet C A/S var kr. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse C, og at der er sat X ved, at der er væsentlig fejl eller mangel. Som beskrivelse af sagen er anført: "Sagen vedrører en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger på årsregnskab for et moderselskab samt koncernregnskabet. Der er tale om årsregnskabet for 2012/2013 for en klasse C virksomhed." Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende den udførte revision/gennemgang, er følgende: Vi har gennemgået sagen og har ikke fundet væsentlige fejl og mangler vedrørende den udførte revision. Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder væsentlige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme, fx årsregnskabsloven, er følgende: "... I årsregnskabet er selskabets beholdning af egne aktier i balancen optaget til kr Dette er ikke i overensstemmelse med årsregnskabsloven, som ikke tillader at egne aktier indregnes i balancen med en værdi. Revisor burde derfor have taget forbehold herfor i sin revisionspåtegning. Konklusionen er:... Da beholdningen af egne aktier ikke er indregnet i årsregnskabet i overensstemmelse med årsregnskabsloven, have indeholdt et forbehold herom. Revisionspåtegningen er derfor ikke afgivet i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen.... 2

3 I en skrivelse af 3. marts 2015 til indklagede fra Revisortilsynet har tilsynet fremsendt høring i sagen og oplyst blandt andet, at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse af 13. april 2015 har indklagede herefter i relation til dette klagepunkt skrevet følgende: "... Ad b) overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, idet der ikke er taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven. I tilfældet hvor der er medregnet et aktiv for egne aktier, som tidligere regler gav adgang til, der efter ophævelsen at ÅRl 35 ikke længere kan indregnes. Hertil bemærkes, at den aktiverede værdi dog er fragået i egenkapitalen, hvorfor egenkapitalen er korrekt, og det således alene har påvirket aktivsummen, der er forøget. Konsekvensen ved en analyse af regnskabet påvirker en beregning af soliditetsgraden, der ifølge regnskabet kan beregnes til 51,4, og såfremt egne aktier ikke var aktiveret kunne beregnes til 53,6. Det kan i sig selv formentlig ikke have påvirket den samlede vurdering af regnskabet...." I en skrivelse af 5. januar 2016 har Revisortilsynet herefter truffet afgørelse i sagen, herunder indbragt indklagede for Revisornævnet. Parternes bemærkninger: Klager, Revisortilsynet, har anført, at i årsrapporten 2012/2013 for C A/S er selskabets beholdning af egne aktier indregnet i balancen. Værdien af beholdningen af egne aktier udgør t.kr , og dette beløb overstiger det fastlagte væsentlighedsniveau på t.kr Klager har videre anført, at den dagældende undtagelsesbestemmelse i årsregnskabslovens 35 vedrørende indregning af egne aktier var ophævet, og bestemmelsen kunne ikke længere anvendes. Klager har gjort gældende, at der er tale om en væsentlig fejl i årsrapporten, samt at forholdet burde have givet anledning til et forbehold som følge af overtrædelse af årsregnskabsloven i revisionspåtegningen på årsrapporten for C A/S for 2012/2013, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1, samt 6, stk. 2, nr. 2. Herved har indklagede tilsidesat god revisorskik. Indklagede har ikke afgivet indlæg over for Revisornævnet. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 12 og 13, stk. 1, i lov nr. 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love behandles kvalitetskontroller, der er iværksat efter revisorlovs 29 som affattet ved lov nr. 468 af 17. juni 2008, og hvor der er gennemført kvalitetskontrolbesøg før lovens ikrafttræden, efter de hidtil gældende regler. I denne sag har kvalitetskontrolbesøget været gennemført forud for lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 17. juni 2016, og denne sag behandles derfor efter de før den 17. juni 2016 gældende regler. 3

4 Ved de dokumenterede bilag, herunder årsrapporten for selskabet C A/S for regnskabsåret 1. juli 2012 til 30. juni 2013, og ved kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer er det bevist, at selskabet C A/S i årsrapporten har indregnet sin beholdning af egne aktier i balancen i strid med årsregnskabslovens bestemmelser herom. Da den indregnede beholdning af egne aktier udgjorde kr. og dermed udgjorde et væsentligt beløb over det af indklagede fastlagte væsentlighedsniveau ved revisionen, burde indklagede have taget forbehold herfor i sin revisionspåtegning, jf. erklæringsbekendtgørelsens 6, idet undtagelsesbestemmelsen i årsregnskabsloven vedrørende indregning af egne aktier var ophævet på tidspunktet for indklagedes erklæringsafgivelse. Indklagede har ved at undlade at tage forbeholdet tilsidesat god revisorskik. Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen, jf. forslagets... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Efter princippet i straffelovens 3 finder Revisornævnet, at indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf må vurderes til at være en mindre alvorlig forseelse. For tilsidesættelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, tildeles indklagede A derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en advarsel. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor A, tildeles en advarsel. 4

5 Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 5