Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

Transkript

1 1-1 - BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er indgået mellem professionshøjskoler og Undervisningsministeriet for perioden Der peges endvidere på punkter, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i bestyrelser og /eller uddannelsesudvalg. _ Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Formålet med dette notat er at give et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som professionshøjskolerne i sommeren 1 har indgået med Undervisningsministeriet, sådan at medlemmer af institutionernes bestyrelser, uddannelsesudvalg og andre kan få et overblik over, hvad der satses på i sektoren. Der peges endvidere på punkter, der kan være særligt relevante at drøfte nærmere i bestyrelser og/eller uddannelsesudvalg. Udviklingskontrakterne bygger oven på tidligere udviklingskontrakter for perioden Undervisningsministeriet har i notat fra 14. september 1 afrapporteret på udviklingskontrakterne 8-9 med de videregående uddannelsesinstitutioner, og inddrager i en vis udstrækning også målene i de nye udviklingskontrakter. Notatet drejer sig om professionshøjskolerne, journalisthøjskolen, ingeniørhøjskoler og erhvervsakademier (fra 9). Undervisningsministeriets notat er vedlagt. Der bliver i det følgende af og til refereret til det. Målsætningerne i kontrakterne for 8-9, som var såkaldte 1. generations kontrakter, var følgende: Høj faglig kvalitet Uddannelse til flere Udviklingsorienterede institutioner Effektiv institutionsdrift De samme mål er videreført i de udviklingskontrakter, som er indgået mellem Undervisningsministeriet og de videregående uddannelsesinstitutioner for perioden 1. juni december 12, men resultatkrav, indikatorer og milepæle forandrer sig. Der sker en årlig afrapportering på de opstillede resultatkrav, indikatorer og milepæle, koordineret med aflæggelse af ressourceregnskaber. Ressourceregnskabet er et styringsinstrument, som omfatter forskellige indikatorer, der går på tværs af Undervisningsministeriets institutioner. Ressourceregnskabet tages i brug i 1, og har i de forudgående år været testet på forskellige institutionstyper. Knap halvdelen af de indikatorer henter sine data i Undervisningsministeriet, fx om eksamensresultater, optag, gennemførelse og frafald. Nogle indikator-oplysninger forventes trukket fra de studieadministrative systemer og andre indikatorer kræver direkte indtastning af institutionerne, fx om lærerkompetencer, særlige indsatser for øget gennemførelse, kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Endelig er der indikatorer, der indtastes på grundlag af forventninger (estimater) og nogle, der først tages i anvendelse senere. Notat Side 1

2 Selv om de syv professionshøjskoler har indgået udviklingskontrakter, som i vid udstrækning indeholder de samme elementer, kan man alligevel se specialiseringer, fx med hensyn til internationalt samarbejde, videnudvikling og lignende, der optræder som individuelle indikatorer. Nedenfor omtales først og fremmest en række fælles indikatorer, men ind imellem vil særlige forhold for en enkelt institution blive fremhævet. Uddannelser af høj faglig kvalitet Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav der vedrører teori-praksis relationen, aftagervurdering af dimittenderne, anvendelsen af it i uddannelsen og internationalisering. Bacheloropgaven Et af de helt konkrete målepunkter er, i hvor høj grad de studerendes bacheloropgaver tager afsæt i institutionens forsknings- og udviklingsprojekter (FoU) og/eller et konkret samarbejde med en ekstern aktør fra praksis. Ved bacheloropgaver med afsæt i institutionens FoU-projekter forstås opgaver, som udarbejdes i sammenhæng med et eller flere af institutionens FoU-projekter, fx som delprojekt, efter nærmere aftale mellem institutionen og den studerende. Samarbejdet kan komme i stand gennem fx opslag fra institutionen eller henvendelse fra den studerende. Ved bacheloropgaver med afsæt i et konkret samarbejde med ekstern aktør forstås enten opgaver, der tager afsæt i en offentlig eller privat virksomheds konkrete ønske om belysning af en given problemstilling, fx i forbindelse med den studerendes praktikforløb. Det kan også være opgaver, hvor den studerende indsamler empirisk data (interview, spørgeskema, observation mv) i forbindelse med opgaven eller opgaver med udgangspunkt i eget eller andres praktikforløb. Bachelorprojekt der inddrager FoU, alle i gennemsnit 1 4 gns Uddannelsesinstitutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 minimum for alle uddannelser i gns. Det fremgår ikke, hvad der er årsagen til de meget forskellige mål, institutionerne har sat sig: Hvad ligger der bag en forskel på, at VIA sætter som mål, at 4 pct. af de studerende i 1 inddrager FoU eller praksis i bacheloropgaven, mens UCC har 85 pct. som måltal? Til sammenligning var gennemsnittet for samtlige professionshøjskoler i 9 på 66 pct. (UVM s notat, figur 2, side 8). Når der er så stor forskel på institutionerne kan det være begrundet i de uddannelser, de udbyder, eller måske i traditioner. Det kan man ikke læse ud af udviklingskontrakterne. Det er relevant at drøfte egen institutions mål og praksis i uddannelsesudvalgene. Notat Side 2

3 Det bemærkes, at UC Metropol har sat særlig fokus på at øge praksiserfaringen. Højskolen har fastsat supplerende måltal vedrørende udviklingen i antallet af kombinationsstillinger (undervisere kombinerer ansættelse på højskolen med ansættelse i praksisfeltet) og måltal for, hvor stor andel af underviserne der kommer ud i praksis hvert år. Ved ud i praksis forstås relevante og kortvarige ophold af mindst en uges varighed med henblik på at opsøge nyeste viden på området. Beskæftigelse af dimittender mv. En anden væsentlig indikator for uddannelsernes relevans og kvalitet er beskæftigelsen for de nyuddannede. Der gennemføres i kontraktperioden aftagerundersøgelser af, hvordan aftagerne vurderer dimittendernes faglige kvalifikationer og evne til at håndtere praksisudfordringer. Konceptet for aftagerundersøgelsen er endnu ikke færdigudviklet. Første undersøgelse gennemføres ultimo 1, og måltal fastsættes derefter. Uddannelsesudvalg inddrages i aftagerundersøgelser og får lejlighed til at drøfte resultaterne og opfølgningen herpå. Der måles endvidere på, hvor stor andelen er af dimittender, der -1 år efter fuldførelse er i beskæftigelse eller i videre uddannelse. Her er målene opdelt på minimumskrav til den enkelte uddannelse og minimumskravene til alle institutionens uddannelser i gennemsnit. Og der er navnlig på de enkelte uddannelser ret store forskelle: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, - 1 år efter fuldførelse, minimum for den enkelte uddannelse gns Uddannelsesinstitutionernes mål for 1, 11 og 12 Forskellene er mindre markante, når man sammenligner de enkelte uddannelsesinstitutioner som helhed: Andel i beskæftigelse eller uddannelse, institutionen som gennemsnit, -1 år efter fuldførelse Uddanelsesinstitutionernes mål for hhv. 1,11 og 12 Notat Side 3

4 Til sammenligning var dimittendbeskæftigelsen som gennemsnit for samtlige professionshøjskoler 85 pct. i 6, 9 pct. i 7 og 91 pct. i 8. Tallene for 9 er ikke tilgængelige endnu (UVM s notat, figur 1, side 6). Måltallene for de enkelte institutioner afspejler naturligvis forskellige i det lokale eller nationale arbejdsmarked for institutionens uddannelser, men også en forskellig vurdering af, hvad den aktuelle økonomiske krise betyder for dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesudvalgene drøfter uddannelsernes dimensionering i forhold til den aktuelle og mere langsigtede efterspørgsel regionalt og nationalt. Bestyrelsen drøfter måltallene bl.a. i forbindelse med opfølgning på højskolens strategi for regional uddannelsesdækning. Internationalisering Uddannelsernes kvalitet måles også på indikatorer, som vedrører de studerendes og undervisernes ophold i udlandet. Der er måltal for hvor stor en andel af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst 2 uger. Andel dimittender med udlandsophold under uddannelsen Andel pr. uddannelsesinstitution i 1, 11 og 12 Der er også måltal for andelen af underviserne, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet. I måltallet indgår fastansatte undervisere på grund-, efterog videreuddannelse, som inden for året har gennemført et undervisningsophold i udlandet. Opgørelsesmetoden varierer noget fra højskole til højskole. Det giver derfor ikke mening at sammenligne højskolernes måltal. Men man kan konstatere, at der er meget forskellige ambitioner på dette felt. UC Syd adskiller sig fra de øvrige højskoler ved at have en række supplerende måltal for international aktivitet, som fx antallet af udenlandske studerende, som er på udveksling eller studieophold på UC Syd antallet af medarbejdere der er involveret i internationale udviklingsprojekter antallet af internationale projekter antallet af medarbejdere, som gennemfører sproglig efteruddannelse antal undervisere, der underviser på engelsk- eller tysksprogede kurser antal udbudte kurser på fremmedsprog antal publicerede artikler på engelsk. Uddannelsesudvalgene kan drøfte, om der er behov for at nye initiativer for at fremme internationalisering af uddannelser. Notat Side 4

5 Uddannelse til flere Under denne hovedmålsætning findes resultatkrav vedr. gennemførelse, fleksibilitet og efterog videreuddannelse. En afgørende indikator er naturligvis frafaldet blandt de studerende. Der måles på, hvor stor en andel af de nyoptagne studerende, der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. Det fremgår af UVM s notat (side 11, figur 5) at gennemsnitlig 85 pct. af de studerende i 9 fortsat var indskrevet på uddannelsen ved udgangen af 1. studieår. Variationen mellem højskolerne lå mellem 82 og 89 pct. Uddannelsesudvalgene bør se nærmere på, hvad der er årsag til det forskellige frafaldsmønster fra uddannelse til uddannelse og fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør følge, hvordan den store søgning til uddannelserne i 9 og 1 eventuelt påvirker gennemførelsesmønstret generelt og på enkelte uddannelser. De konkrete måltal for (gennemførelse som minimum pr. uddannelse og minimum for institutionen) fremgår af de følgende figurer: Mindste andel der gennemfører 1. studieår pr. uddannelse Uddannelsesinstitutionernes måltal for 1, 11 og 12 UCN er en fusion af professionshøjskole og erhvervsakademi, det giver en anden uddannelsesprofil, hvilket kan være en forklaring på, at gennemførelsesprocenten ligger relativt lavere end de øvrige. Forskellene udjævnes til dels, når man ser på måltallene for uddannelsesinstitutionen som helhed: Notat Side 5

6 Mindste andel der gennemfører 1. studieår, gennemsnit for uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionerns måltal for 1, 11 og 12 Fleksibilitet Når det drejer sig om fleksibilitet i uddannelserne lægges der vægt på, at uddannelserne udbydes i fleksible former for tilrettelæggelse, det kan være med særlig fokus på sammenhængen mellem job og uddannelse, særlige spor eller toninger, netbaseret undervisning eller andre fleksible tilrettelæggelsesformer. Det behøver ikke at være en hel uddannelse, der tilrettelægges fleksibelt målingerne omfatter også dele af uddannelser, der er fleksible. Højskolernes prioriteringer af fleksibiliteten, herunder forskellige former for fleksibilitet, varierer meget. Det er meget sandsynligt, at en del af variationen kan forklares med en forskellig vurdering af, hvad der ligger i begreberne, mens andre variationer kan forklares med højskolens uddannelsesudbud og/eller beliggenhed. Eksempelvis er der stor forskel på, hvordan job/uddannelse prioriteres som en måde at fremme fleksibiliteten på: Andel af uddannelser udbudt med særlig fokus på job/uddannelse Institutionernes mål for hhv. 1,11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Der er også stor forskel på, i hvilken udstrækning institutionen vælger at satse på it- eller netbaserede uddannelser: Notat Side 6

7 Andel af uddannelser, der udbydes netbaseret Institutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Uddannelsesudvalg bør drøfte, hvad det betyder for søgningen og kvaliteten af uddannelserne, at der er fleksibilitet i uddannelserne. En særlig dimension af fleksibiliteten er brug af specielle toninger af uddannelser. Også her er højskolernes satsning meget forskellig, og det er interessant, hvad institutionens valg af spor/toninger betyder for beskæftigelsen af de færdiguddannede, både som nyuddannede og på længere sigt. Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør følge sammenhængen mellem graden af specialisering og beskæftigelsen nøje i de kommende år. Andel af uddannelser med særlige spor/toninger Institutionernes mål for udbud i hhv. 1, 11 og 12 UC Metropol har ikke opstillet konkrete mål i udviklingskontrakten. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelsesindsatsen er en væsentlig del af målet om uddannelse til flere. Her er de enkelte målepunkter dog meget abstrakte, der skal gennemføres aftagerundersøgelser for at kunne fastsætte konkrete mål for området. Aftagerundersøgelse forventes gennemført ultimo 1. VIA har særligt fokus på området, og har fastsat delmål for antal udbud, der udbydes i samarbejde med erhvervsakademier, mens UCN og UC Syddanmark har fastsat måltal for aktivitet og deltagere i de udbudte efterog videreuddannelsesaktiviteter. Notat Side 7

8 Uddannelsesudvalgene bør være opmærksomme på, hvordan deres højskole gennemfører aftagerundersøgelser og målsætter indsatsen på efterog videreuddannelsesområdet. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvilke behov der er for udvikling af efterog videreuddannelsestilbuddet, herunder om der er særlige behov for efteruddannelsestilbud til ledige inden for professionen. Udviklingsorienterede institutioner Hovedmålsætningen om at institutionerne skal være udviklingsorienterede sådan at udvikling af ny viden understøtter kvalitetsudviklingen af uddannelserne, omsættes i forskellige mål som fx, hvor stor andel af det samlede årsværk der anvendes på forsknings- og udviklingsaktiviteter, andelen af undervisere med en ph.d.grad samt institutionens forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med andre og den samlede eksterne finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det varierer meget (mellem 8 og 23 pct. i 1) højskolerne imellem, hvor stor andel af de samlede årsværk der anvendes på forskning og udvikling. 3 Procent af årsværk anvendt på forskning og udvikling Metro UCC UCSJ UC Syd UCL VIA UCN Institutionernes mål for hhv. 1, 11 og 12 UCN har ikke oplyst måltal i kontrakten. Som en del af opmærksomheden på institutionernes arbejde med ny viden ses der også på de ansattes kvalifikationer. Der er forskel på, hvor mange af underviserne, der har en ph.d. grad: Andel af undervisere mv med ph.d.grad 1 5 Institutionernes mål i 1, 11 og 12 To af professionshøjskolerne angiver supplerende mål for, hvordan de vil igangsætte nye ph.d. studerende, UC Metropol planlægger at igangsætte i alt 21 ph.d.-studerende i perioden 1-12, mens UC Syddanmark planlægger at igangsætte 6. Det er muligt, at også de øvrige professionshøjskoler har planlagt at igangsætte ph.d. studerende i perioden, det ses bare ikke tydeligt i kontrakterne. Notat Side 8

9 Både bestyrelse og uddannelsesudvalg bør drøfte, hvordan man fremmer andelen af undervisere mv. der har en ph.d. grad. Samarbejdet med andre institutioner mv. om udvikling af viden Udviklingskontrakterne forsøger at afdække og opstille mål for professionshøjskolernes samarbejde med andre aktører om udvikling af ny viden. Det overordnede mål er at fremme udvikling af ny viden i samspil med forskning og praksis med henblik på at generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. Professionshøjskolernes profil er forskellig, og selv om man næppe kan foretage en fuldstændig sammenligning af deres måltal, så er det alligevel interessant at se forskellene, som giver anledning til overvejelser om, hvordan man løser opgaverne fra institution til institution. Andelen af projekter, der gennemføres i samarbejde med en forskningsinstitution 4 Institutionernes mål i 1, 11 og 12 UCC opgør sine samarbejdsprojekter på anden måde. Omfanget af institutionens samarbejde med forskningsinstitutioner bør drøftes i både bestyrelser og uddannelsesudvalg. I udviklingskontrakterne opstiller de fleste professionshøjskoler også mål for, hvor mange samarbejdsprojekter man arbejder for at gennemføre i samarbejde med kommuner, regioner, andre uddannelsesinstitutioner mv. Nogle professionshøjskoler har et tæt og udbygget samarbejde med kommuner, andre har i højere grad samarbejde om udviklings- og forskningsprojekter med regioner. Og en højskole som VIA betoner et væsentligt samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner, mens UC Syddanmark har et stort samarbejde med danske private virksomheder. Fælles for alle professionshøjskoler er dog behovet for at udvide samarbejde med andre aktører, for at kunne tiltrække finansiering til forsknings- og udviklingsopgaver. Både bestyrelser og uddannelsesudvalg bør drøfte, hvordan man kan udvide kredsen af samarbejdspartnere. Målene for den eksterne finansiering af højskolernes forsknings- og udviklingsprojekter er temmelig stor, sammenlignet med den finansiering, som staten bidrager med. Notat Side 9

10 Omfang af ekstern finansiering af forskning og udvikling, mio. kr UC Metropol UCC UCSJ UC Syd UCL VIA UCN Institutionernes måltal 1, 11 og 12 Den eksterne finansiering er i alle tre år mere end 3 mio. kr. årligt. Til sammenligning var den samlede eksterne finansiering i 9 på professionshøjskoler og ingeniørhøjskoler (jf. UVM s notat side 17) på 343,9 mio. kr. Og til yderligere sammenligning modtager professionshøjskolerne fra globaliseringspuljen godt mio. kr. årligt til udvikling af ny viden i perioden Det efterlader spørgsmålet om, hvor professionshøjskolerne så i øvrigt henter finansieringen af udvikling af ny viden, for de investerer nemlig mindst 3 gange så meget i forsknings- og udviklingsprojekter, som de modtager fra globaliseringspuljen til formålet. Uddannelsesudvalgene bør drøfte, hvordan den videnudvikling, der finder sted i professionshøjskolen, konkret omsættes til gavn for de grund-, efterog videreuddannelser, som ligger indenfor udvalgets område. Til målsætningen om mere udviklingsorienterede institutioner hører også mål, der vedrører antallet af publicerede artikler og lignende, antallet af interne faglige netværk, udvikling af særlige uddannelsestilbud i samarbejde mellem videncentre og aftagere, som specielt UC Syddanmark har prioriteret i sin kontrakt. Effektiv institutionsdrift Under denne hovedmålsætning, som skal sikre, at institutionerne fungerer som enhedsinstitutioner med en smidig og koordineret opgavevaretagelse på tværs af institutionen og med en effektiv ressourceanvendelse, ligger resultatkrav om målrettet prioritering af undervisernes arbejdstid til undervisning og udviklingsaktiviteter. Nogle institutioner supplerer dette krav med mål om øget investering i udvikling, mere effektiv it-anvendelse mv. Notat Side 1