Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Transkript

1 Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning og metode Den socialpolitiske historie Farlige. Arveligt belastede. Mindreværdige. Ofre Velfærdssamfundet Modernitetens konsekvenser Medborgerskab Brugerinddragelse Magt og brugerinddragelse Socialpædagogisk indsats Konklusion Litteraturliste

3 1. Indledning Et samfund måles på, hvordan det behandler dets svage borgere. 1 Den sætning er unægtelig blevet sat i perspektiv i den seneste tid, efter at der i medierne har været meget fokus på forholdene for mennesker med multiple funktionshæmninger rundt omkring på landets botilbud. Brugerinddragelse og medborgerskab er ellers i stigende grad blevet kodeord for den sociale og pædagogiske indsats for svage grupper som fx handicappede. Dette bør ses i sammenhæng med en aktuel socialpolitisk ambition om at skabe øget kvalitet i de sociale og pædagogiske tilbud via brugernes aktive medvirken. 2 Man ønsker at se de handicappede som medborgere Problemformulering Socialreformen understreger det faktum, at mennesker med multiple funktionsnedsættelser er medborgere, og som alle andre borgere er deres personlige frihed ukrænkelig ifølge grundloven. 4 Er det muligt at sikre medborgerskab og brugerinddragelse i forhold til en brugergruppe, som ikke selv verbalt har mulighed for at udtrykke ønsker, krav og forventninger? 1.2 Afgrænsning og metode Vores udgangspunkt for synopsen er, at vi i den pædagogiske praksis er underlagt Lov om Social Service, der bl.a. afstikker nogle rammer for brugerinddragelse på handicapområdet. Målgruppen, vi beskæftiger os med, er voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser, uden verbalt sprog. De er afhængige af en livslang statslig forsørgelse og af de offentlige systemer. Vi afgrænser os fra hele ressource- og normeringsproblematikken. For at finde ud af om det er realistisk at sikre medborgerskab for målgruppen, vil vi som udgangspunkt finde frem til nogle begreber, som kan beskrive medborgerskabet. 1 Kristensen (2007) 2 Krogstrup (2003) s Ibid. s Schwartz (2001) s. 14 3

4 Den historiske baggrund har en væsentlig betydning i forståelsen af synet på mennesker med multiple funktionsnedsættelser, derfor har vi lavet et kort historisk afsnit. Magten er en del af den professionelle hjælperelation, derfor er det væsentligt, at vi er bevidste om den. Vi vil sætte fokus på fire magtdimensioner for at undersøge, hvornår og hvordan vi udøver magt. Anthony Giddens forholder sig til nogle af de vilkår, der præger det moderne samfund, et af dem er tillid til ekspertsystemerne. Dette vilkår, mener vi, er relevant at forholde sig til, når det handler om at sikre brugerinddragelse, for at finde ud af, hvordan de forskellige ekspertsystemer indvirker på hinanden. Vi benytter velfærdsdiamanten som forklaringsmodel af samspillet mellem bruger, system og pædagog. 2. Den socialpolitiske historie Årsagen til, at det lige nu kan være interessant at gøre et tilbageblik på dansk forsorg, er den, at der 1. januar 2007 skete en strukturændring i det danske samfund: Amternes opgaver blev fordelt mellem regioner og kommuner. 2.1 Farlige. Arveligt belastede. Mindreværdige. Ofre Op gennem historien har samfundet set på udviklingshæmmede med vidt forskellige øjne. I middelalderen gemte man de åndssvage væk, fordi man var bange for dem. I første halvdel af det 20. århundrede tvang man de bedst begavede udviklingshæmmede til at lade sig sterilisere, så de ikke kunne fordærve civilisationens arveanlæg. 5 Der skete dog et markant skifte i 1950 erne, hvor ligeværdighedsbegrebet kom på banen inden for forsorg og omsorg sammen med nøgleordene normalisering og rettighed. 6 Loven forsøgte at italesætte en ny ideologi, som handlede om normalisering. Der skete et brud med den måde, man havde talt om udviklingshæmmede på. Før var de mindreværdige, farlige og belastede. Nu talte man om dem som ofre for tidligere tiders uforstand. Det næste store skifte kom i 1980, hvor særforsorgen blev udlagt til amterne, og hvor der blev indført undervisningsret og pligt. 7 5 Kirkebæk (2007). I: Asterisk nr s Ibid. s Ibid. s. 16 4

5 I 1998 trådte tre nye love i kraft der afløste Lov om social bistand. Der er tale om Lov om social service, Lov om retssikkerhed og administration og Lov om aktiv socialpolitik. Samtidig blev institutionsbegrebet ophævet og erstattet af et boligbegreb. 8 I 2005 blev en ny kommunalreform vedtaget. Reformen tydeliggør, at det nu er kommunerne, der har ansvaret på det sociale område. 9 I 2006 blev et udkast til en FN handicapkonvention færdig, som slår fast, at en menneskeretlig tilgang til at fremme lige muligheder for mennesker med handicap indebærer bekæmpelse af samfundsmæssige barrierer for handicappedes lige muligheder. 10 I dag er den pædagogiske holdning, at handicappede er ligeværdige mennesker og skal behandles derefter Velfærdssamfundet Når vi skal se på, om det er muligt at sikre medborgerskab for vores målgruppe, er det væsentligt at være bevidst om, hvilket samfund de er medborgere i. Hovedideen bag velfærdssamfundet er at få flere institutioner til at bære det sociale ansvar. Det skal ikke længere blot være det offentlige, som man vender sig imod, når der opstår problemer. Først og fremmest skal man selv prøve at løse dem, herefter bør man også se sig omkring efter andre aktører til at løfte det sociale ansvar. Dette er figurligt blevet angivet ved velfærdsdiamanten, som påpeger, at sociale problemer ud over at blive løst af det offentlige også kan blive løst af andre aktører. 12 Ved fremlæggelsen benytter vi velfærdsdiamanten som forklaringsmodel af samspillet mellem bruger, system og pædagog. 4. Modernitetens konsekvenser Mennesker med multiple udviklingshæmninger skal realisere medborgerskabet i det moderne samfund. 13 I det moderne samfund er individet afhængig af eksperter, men også dets valg af eksperter. Samtidig skal individet kunne indgå som en personlig ressource i forskellige sammenhænge, individet skal have noget at tilbyde andre i de sammenhænge det deltager i. En af Giddens pointer er, at den moderne individualisering, der forudsætter brede 8 Andersen og Sørensen I: Social Kritik 107/2006 s Liisberg I: Social Kritik 107/2006 s Kirkebæk (2007): I: Asterisk nr s Bundesen (2004) s Sørensen (2005). I: Tidsskrift for socialpædagogik. 5

6 individuelle handlefærdigheder omkring socialitet og viden, kun kan udvikles og opretholdes på baggrund af en basal tiltro til omgivelserne, og at denne tiltro er afhængig af, at verden fungerer tillidsvækkende for den enkelte. 14 I relationen pædagog-bruger er pædagogen ekspertsystemet, som brugeren må have tillid til, når det handler om at blive inddraget i eget liv. Samtidig er pædagogen underlagt lovgivningen, som er et ekspertsystem på makroplan. 5. Medborgerskab Medborgerskabet handler om de rettigheder, borgerne har i samfundet, og som de politiske institutioner skal sikre. Medborgerskab handler også om de forpligtelser, som borgerne har over for hinanden og det politiske fællesskab. 15 At være medborger vil sige, at man hører til i samfundsfællesskabet, og at man indgår i ligeværdige, ligestillede relationer, samt at man har muligheder for at påvirke sin egen tilværelse og har indflydelse på det, der sker i såvel de nære som de fjerne omgivelser. At være medborger står med andre ord i modsætning til at have klient-patient- eller elevstatus. Hos afvigende eller sårbare grupper, som fx personer med handicap, er der risiko for, at medborgeridentiteten trues. Dette gælder ikke mindst, hvis man har levet en stærkt institutionaliseret tilværelse, hvor oplevelsen af ikke at kunne øve indflydelse har forstærket følelsen af mindreværd og nederlag. 16 Forståelsen af mennesker med multiple udviklingshæmninger kan ses som en bevægelse fra klient til medborger fra status som umyndiggjort til myndiggjort. Et medborgerskab, der på mange måder overlader ansvaret for livet på godt og ondt til det enkelte menneske. Den socialpædagogiske indsats må derfor tage udgangspunkt i dette perspektiv, når den støtter mennesker med multiple udviklingshæmninger i hverdagslivet Brugerinddragelse De sociale love lægger op til reel brugerindflydelse og betoner forpligtigelsen til at inddrage borgeren i beslutningsprocesserne. 18 Det er relevant at se nærmere på det hjælpeapparat, som skal implementere brugerinddragelse. 14 Sørensen (2005) s Krogstrup (2003) s Fauresholm (1996) I: Krogstrup (2003) s Sørensen (2005): Tidsskrift for socialpædagogik 18 Kermenoglou og Sørensen (2000) s. 39 6

7 Hjælpeapparatet består af tre delsystemer, hvert delsystem tager beslutninger ud fra det de på hver sin måde synes er det rigtige. Der kan være modstridende krav og kriterier i hjælpeapparatet, og det, delsystemerne foretager sig, behøver ikke at harmonere indbyrdes og heller ikke med det, brugerne finder rigtigt. 19 Hjælpeapparatets politiske delsystem er resultatet af folkevalgte organers værdivalg og prioriteringer. Hjælpeapparatets bureaukratiske delsystem er et forvaltningssystem, hvor sagsbehandlerne tager beslutninger ud fra givne love og regler. Hjælpeapparatets professionelle delsystem består af fagfolk og fagorganer, som tager beslutninger ud fra deres professionelle skøn. 20 Der kan være forskellige barrierer og muligheder for brugerinddragelse alt afhængig af, hvor i organisationen denne finder sted. Desuden kan brugerinddragelse antage forskellige former. Krogstrup beskriver to overordnede former for brugerinddragelse: 1. Brugerinddragelse som projekt 2. Brugerinddragelse som en integreret og løbende del af det daglige arbejde Opdelingen af to former for brugerinddragelse er et udtryk for forenkling, der tjener til overskuelighed. Mere fyldestgørende vil det være at opfatte de to sider af brugerinddragelse som yderpunkter på en skala, hvor imellem der vil placere sig en mængde blandingsformer Magt og brugerinddragelse Pædagogen repræsenterer det professionelle hjælpeapparat og har derved definitionsmagten, når det handler om, i hvilket omfang brugeren bliver inddraget i eget liv. Magtaspektet er derfor væsentligt at forholde sig til, når det handler om at sikre brugerinddragelse. Magt kan ses ud fra fire dimensioner: Direkte magt Aktører, der udøver direkte magt over andre i beslutningsprocesser. 2. Indirekte magt 19 Krogstrup og Tjalve (2003) I: Krogstrup (2003) s Ibid. s Ibid. s Schwartz (2001) s

8 Aktører, der bestemmer, hvad der kan sættes på dagsordenen i beslutningsprocesser. 3. Bevidsthedskontrollerende magt Aktører, der har magt til at påvirke andres forestillinger om, hvad deres interesser er. 4. Strukturel magt Aktørers ureflekterede accept af organisatoriske og samfundsmæssige rammer. 23 Manglende bevidsthed om magtaspektet kan betyde, at magthandlinger får endnu større spillerum. 24 Når vi skal se på den socialpædagogiske indsats omkring brugerinddragelse, må vi gøre os klart, på hvilken måde vi håndterer vores magt. 7. Socialpædagogisk indsats For at mennesker med multiple udviklingshæmningers reelt bliver en del af det samfundsmæssige fællesskab på modernitetens betingelser forudsætter det ifølge Ditte Sørensen: o o o o o En insisteren på menneskers med multiple udviklingshæmningers grundlæggende rettigheder og på, at udvikling/forandring er mulig. Et etisk værdigrundlag for indsatsen, hvor solidaritet og borgerens selvbestemmelse og deltagelse i eget liv er omdrejningspunktet. At indsatsen i hverdagslivsverdenen opbygges omkring anerkendende og gensidige relationer, hvor socialpædagogen stiller sig til rådighed som menneske i dialogen om det liv, der skal leves. At indsatsen tilrettelægges på baggrund af viden og refleksion om de samfundsmæssige rammer, det konkrete retsgrundlag for indsatsen og den konkrete indsats. At socialpædagogerne har viden om kommunikation og bruger og udvikler metoder, der sikrer etablering af en fælles kode for kommunikation Schwartz (2001) s Ibid. s

9 Der er ingen tvivl om, at Ditte Sørensen har fat i noget af det rigtige, spørgsmålet er bare om det reelt lader sig føre ud i livet. 8. Konklusion Det historiske aspekt, har en væsentlig indflydelse på, hvordan vi ser vores handicappede medborgere. Samfundsmæssigt er det vigtigt at holde fast ved, at voksne med nedsat funktionsevne er særlige, og at de har brug for støtte til at fastholde deres medborgerskab. Vi lever i dag i et velfærdssamfund, hvor Lov om Social service sætter rammerne for bl.a brugerinddragelse. Mennesker med multiple funktionshæmninger skal betragtes som medborgere og har samme rettigheder og forpligtigelser som alle andre. Hvis vi skal sikre medborgerskab og brugerindflydelse for målgruppen, skal det ske via solidaritet, gensidighed i relationen, viden og refleksion. Det handler om at have tillid til ekspertsystemerne. Socialpædagogen er ekspert i at tilbyde støtte til hverdagslivet, og mennesket med funktionshæmninger er ekspert i eget liv. Magtaspektet indgår som en mere eller mindre synlig del af det pædagogiske arbejde og er vigtigt at have for øje, bl.a. når vi taler brugerinddragelse. 25 Sørensen (2005) I: Tidsskrift for Socialpædagogik NR. 16 9

10 9. Litteraturliste Anvendt litteratur Andersen, Jonna og Sørensen, Ditte: Boligen som ramme for livet. I: Social Kritik 107/2006. Bundesen, Peter: Socialpolitik historisk og aktuelt. I: Niklasson, Grit (red.): Socialfag for pædagoger. København, Frydenlund Grafisk, 2004, s Bundesen, Peter: Velfærdsdiamanten: Sammensætningen i de sociale sikringer. I: Bundesen, Peter: Sociale problemer og socialpolitik. Odense, Syddansk Universitetsforlag, s Juul, Søren: Velfærdsstaten under forandring? Niklasson, Grit (red.): Socialfag for pædagoger. København, Frydenlund Grafisk, 2004, s Kallehauge, H.: En konvention om handicappedes rettigheder. I: LEV NR. 6, oktober Kermenoglou, Bente Hansen og Sørensen, Ditte: Omsorg og magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Frederikshavn, Dafolo Forlag, Kirkebæk, Birgit: Samfundet skiller stadig flere ud. I: Asterisk nr. 34, Krogstrup, Hanne Kathrine: Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab. Århus, Forlaget Systime, Liisberg, Maria Ventegodt: Rettigheder for handicappede på boligområdet. I: Social Kritik 107/2006. Schwartz, Ida: Pædagogiske magthandlinger. I: Schwartz, Ida: Livsværdier og ny faglighed. Brøndby, Semi-forlaget, s

11 Sørensen, Ditte: Omsorgskonstruktioner socialpædagogik og mennesker med multiple udviklingshæmninger. Århus, Systime Academic, Sørensen, Ditte: Socialpædagogik er et svar på det sociale spørgsmål. I: Tidsskrift for socialpædagogik nr. 16, Netadresser Adam Dyrvig Tatt's dagbog maj kl Hansen, Eva Kjer: Perspektiver og udfordringer i handicappolitikken maj 2007 kl Jørgensen, Anders: Da pædagogen flyttede (med) hjem april kl Negativ Social Arv maj kl Nielsen, Christian S.: Fra Velfærdsstat til Velfærdssamfund? 4. april kl Lovgivning LBK nr 58 af 18/01/2007 (Gældende) Kapitel 15:Formål 81 og 82 Kapitel 20: Botilbud

12 Kapitel 5: Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v. 16, 17 og juni 2007 kl Baggrunds litteratur Center for Politik og Jura, Socialministeriet: Lettere at leve med et handicap Socialpolitiske mål og indsatser på handicapområdet 06/06. Socialministeriet, Socialfagligt Center, Handicapenheden, København K, 2006, 2.udgave Järvinen, Margaretha: Magten ligger i hjælperollen. I: Socialpædagogen Nr juli, Kirkebæk, Birgit (red.): Handicaphistorisk Tidsskrift 16. Historisk Selskab for Handicap og Samfund & Psykologisk Forlag A/S, Kirkebæk, Birgit: Os og de andre. I: LEV Nr. 2, Marts Kirkebæk, Birgit: Da de åndsvage blev farlige. Holte, Forlaget SOCPOL, Niklasson, Gritt (red.): Socialfag for pædagoger. København K, Frydenlund grafisk, TV-udsendelser TV2 dokumentar: Er du åndssvag? Tirsdag d. 13. februar 2007 kl Dags Dato: Søndag d. 18. februar 2007 kl Film Bülov, Hans: Fra sovesal til egen lejlighed.. Roskilde, Batavia Media, 2006 (DVD). Foredrag Birgit Kirkebæk: Bag om Strandvænget. Københavns Socialpædagogiske Seminarium, fredag den 11. maj 2007 kl