Sygeplejersken som filosofisk praktiker bør hun, gør hun, tør hun?
|
|
- Max Marcussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 50 PRAKTISK FILOSOFI Christian Lystbæk Sygeplejersken som filosofisk praktiker bør hun, gør hun, tør hun? Sundhedsfagene og i særlig grad vel sygeplejen sætter i stigende grad fokus på den filosofiske dimension i sundhedsfagligt arbejde, eksempelvis etik, medmenneskelighed og meningsfuldhed. Denne dimension er uomgængelig i al helbredelse, lindring og trøst, også som det er institutionaliseret i sundhedsvæsenet. Omdrejningspunktet er god behandling både i en specifik sundhedsfaglig forstand og i en mere almen forstand. Når der er fokus på denne dimension i sundhedsfagene, skyldes det en tendens i tiden til at sætte etiske hensyn højt; generelt gøres der markant op med tidligere tiders paternalisme i sundhedssystemet, hvor personalet udgjorde urørlige autoriteter. Men og måske vigtigere øges fokus på den filosofiske dimension også som følge af erkendelsen af, at et godt og nært forhold mellem sundhedspersonale, patienter og pårørende kan bidrage væsentligt til et godt behandlings-, pleje- og optræningsforløb. Med andre ord erkendelsen af, at de to betydninger af en god behandling er tæt forbundne. For det første melder de filosofiske spørgsmål om etik og mening sig hos sundhedspersonalet i den daglige konfrontation med mennesker i livets yderpunkter fra fødsel og helbredelse til alvorlig sygdom og død. Under såvel lykkelige som ulykkelige omstændigheder træffer sygeplejersken etiske og værdiladede valg og berører i det hele taget eksistentielle temaer, der har betydning for forløbet og udfaldet af plejen. Ofte lader sådanne valg sig ikke tage uden tvivl eksempelvis hvor de berørte parter oplever at stå i et dilemma og de eksistentielle temaer synes tyngende. Sygeplejersken kan bære sådanne historier og skæbner med sig i lang tid måske altid (1). For det andet melder filosofiske valg og spørgsmål sig hos patienter og pårørende spørgsmål om, hvordan man skal klare tab af tro, job, indkomst, potens, hår osv.? Om man har styrke til at gå igennem sygdom og lidelse? Om hvilke autoriteter man skal tro på? Om man skal tro på prognoser eller på sine håb? Hvilke pligter har man over for andre og sig selv? Hvordan skal man forholde sig til følelser af opgivelse, frygt, tristhed, håbløshed, vrede, smerte og magtesløshed? Hvad vil man stille op med resten af sit liv? Som følge af sygdom melder der sig en række spørgsmål ikke bare om en korrekt forståelse af biomedicinske og fysiologiske processer, men også om patientens hele livssituation, selvforståelse, identitet, selvværd og livskvalitet spørgsmål, der involverer begrebsmæssige temaer: Hvad er meningen med kærlighed og selvrespekt?; fænomenologiske aspekter: Hvordan oplever og forstår jeg
2 mig selv, min krop og min seksualitet?; etiske spørgsmål: Hvilke moralske forpligtelser har jeg i forhold til mig selv, andre og min familie? og Hvilke mål har jeg for mit liv?; eksistentielle problemer: Hvad er et værdifuldt og autentisk liv? Håndteringen af sådanne spørgsmål og mange andre er af afgørende betydning for patienters og pårørendes mestring af de aktuelle omstændigheder og det videre forløb. Det er således afgørende, at patienter og pårørende oplever at kunne overskue og magte deres situation, at de kan se sammenhæng og mening i deres liv, samt at de kan se håb og perspektiv i livet fremover (2). Men ofte melder de etiske og eksistentielle valg og spørgsmål sig i en uvant og umiddelbart uoverkommelig radikal form, der gør det praktisk talt umuligt at behandle dem hensigtsmæssigt. Derfor er sygeplejersken ofte en meget central ressourceperson i forbindelse med patienters og pårørendes behandling af disse valg og spørgsmål. Sygeplejersken bliver således uundgåeligt konfronteret med spørgsmål, der indeholder væsentlige filosofiske elementer. Spørgsmål, som hun bør tage alvorligt for sin egen såvel som for patientens og de pårørendes skyld (3). Og langt hen af vejen gør hun det også. Men hun kan være usikker på, om hun tør. Hun kan dels frygte, at hun derved vil overskride privatlivets grænser, dels kan hun tvivle på, om hun er rustet til at føre sådanne samtaler. Som antydet er de svære spørgsmål således ikke besvaret med, at sygeplejersken engagerer sig i samtaler med personalegruppen og med patienter og pårørende tværtimod, for spørgsmålene er først lige blevet stillet. I behandlingen af disse spørgsmål er det nemlig ikke blot afgørende, at de adresseres, men også hvorledes. Det vil sige, hvilken referenceramme er den mest rimelige og hensigtsmæssige for håndteringen af disse spørgsmål hvad er målet med behandlingen af spørgsmålene, hvilken karakter skal undersøgelsen af dem have, hvilke ord og begreber skal anvendes? Sygeplejersken har sin egen forståelse af spørgsmålenes karakter og sine egne bud på mulige svar og det er vel også nødvendigt. Men når det drejer sig om patienters og pårørendes spørgsmål i forbindelse med deres mestring af sygdomsforløb, er det først og fremmest dem, der skal leve med svarene. Det vil sige, at svarene skal være forankret i personerne selv og i deres livssyn (4). Således skal sygeplejersken formå og turde at tale om etiske og eksistentielle temaer på en almen måde og ikke kun ud fra egen forståelse der tillader forskellige betragtninger og tankebaner at folde sig ud. Sygeplejersken bør med andre ord gå ind i en ægte samtale med patienter og pårørende. Her er den passende referenceramme, mål og ordvalg ikke givet på forhånd, men giver sig først i den undersøgende og afklarende samtale, hvor det er langtfra sikkert, at der gives hurtige svar og fikse løsninger, men hvor der først og fremmest er brug for eftertanke og refleksion. Sygeplejersken kan altså ikke tage udgangspunkt i fiks og færdige teorier om, hvordan patienten bør reagere, og påtvinge ham forudfattede løsninger. I stedet bør hun hjælpe til med at udvikle hans forståelse i forhold til hans unikke livssituation. Pointen heri er, at den etiske og eksistentielle dimension potentielt rækker ud over de tre velkendte dimensioner i det sundhedsfaglige arbejde: den biologiske (medicinen), den psykologiske (psykoterapien) og den sociale (der vedrører social tryghed og stimulation) (5). Det sygeplejersken således skal tage udgangspunkt i, kan kaldes patientens levede erfaring et udtryk, der netop dækker over, at et menneskes hele levevis er udtryk for forskellige ideer om og forståelse af verden, som det menneske så at sige lever og ikke blot tænker uden at være på udkig efter bestemte mekanismer og mønstre. Det lader sig ikke udfolde på egne præmisser, hvis referencerammen på forhånd er lukket. Undersøgelsen og samtalen har således filosofisk karakter derved, at den i modsætning til de viden- 51 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 4 november 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
3 52 skabelige discipliner (der ender på -logi: psykologi, biologi, sociologi, antropologi, teologi osv.) ikke først og fremmest søger at indpasse den enkeltes levede erfaring i bestemte empirisk baserede typologier, men potentielt går ud over videnskabeligt baseret viden i søgen efter forståelse og visdom (-sophia). Således analyserer sygeplejersken situationer, erfaringer, verdensbilleder og begreber ved hjælp af redskaber som empati, kommunikative færdigheder samt intellektuel fleksibilitet og evnen til at se en meningsstruktur i selv en vag, tvetydig livs- og sygdomshistorie. Sygeplejersken som filosofisk fødselshjælper I sådanne samtaler kan sygeplejersken finde inspiration i en ny version af en gammel tradition, nemlig den filosofiske dialog eller filosofisk praksis som en institutionaliseret form for filosofisk samtale, hvor en filosof indbyder såkaldte almindelige mennesker til at diskutere anliggender, bekymringer eller problemer i deres liv. Grundtanken heri er, at hverdagslivet har en række aspekter, som mennesker kan have behov for eller glæde af at undersøge og diskutere filosofisk. Ideen om, at filosoffer hjælper mennesker med at håndtere personlige problemer, kan synes en smule bizar: Typisk betragtes filosofi som en meget abstrakt disciplin, der beskæftiger sig med temaer fjernt fra hverdagslivet. Hvordan kan filosofi overhovedet være relevant i forhold til patienters konkrete problemer og diffuse tanker? Denne opfattelse af filosofien er imidlertid ikke dækkende. Ganske vist har en stor del af den vesterlandske filosofi traditionelt fokuseret på abstrakte temaer, der ikke umiddelbart synes at kunne give genklang i eller belyse hverdagslivet såsom universets karakter, forholdet mellem legeme og sjæl samt kausalitet, men det er ikke udelukkende tilfældet. Filosofien har siden sin fødsel også diskuteret spørgsmål, kompleksiteter og problemer i hverdagslivet. Hovedinspiration hertil er selv sagt Sokrates, der i sin dialog med Athens borgere gjorde en dyd ud af at stimulere dialogpartnerens egen forståelse. Således opfattede han sig selv som fødselshjælper for deres egne tanker i modsætning til sofisternes påduttende demagogi. Sokrates udgangspunkt var, at filosofiske ideer ikke er løsrevet fra individers konkrete liv sådan som de senere er blevet behandlet i den akademiske filosofi. I modsætning til akademisk filosofi sigter den filosofiske praktiker ikke på at konstruere abstrakte teorier om generelle temaer, men mener, at filosofien kan belyse vigtige aspekter ved menneskers konkrete levede liv. Den filosofiske praktikers rolle er at hjælpe mennesker til at undersøge deres anliggender og problemer ved hjælp af filosofiske metoder og ideer som begrebsanalyse, fænomenologiske, etiske og eksistentielle undersøgelser. Filosofisk praksis Den filosofiske praksis blev introduceret af tyskeren Gerd Achenbach, der i 1981 åbnede sin samtalepraksis (som han kalder Philosophische Praxis) i Bergisch Gladbach ved Köln. Her indbyder han interesserede (besøgende) til at diskutere filosofiske temaer i det hele taget og problemer i livet i særdeleshed lige fra en generel følelse af meningsløshed og et ønske om bedre selvforståelse til specifikke problemer som beslutningstagen, familieproblemer, utilfredshed eller usikkerhed med hensyn til karriere o.l. Hans udgangspunkt er, at der under mange sådanne personlige problemer ligger temaer, der er af filosofisk natur. Eksempelvis kan problemer med ens selvforståelse, familie, karriere osv. involvere begrebsmæssige temaer (hvad er meningen med venskab, kærlighed, selvrespekt?), fænomenologiske aspekter (hvordan ople-
4 ver og forstår jeg mine relationer til andre mennesker?), etiske spørgsmål (hvilke moralske forpligtelser har jeg over for andre mennesker, min familie?), eksistentielle problemer (hvad er et værdifuldt og autentisk liv?) osv. Disse ikke-patologiske problemer går mange mennesker i dag til psykoterapeuter med, men i den filosofiske praksis er praktikeren som sagt filosof, og den besøgendes anliggender adresseres derfor snarere med filosofiske end med psykologiske midler. Den filosofiske praktikers rolle er at hjælpe den besøgende til at undersøge sine anliggender og problemer. Via sådanne undersøgelser kan den besøgende få ny indsigt, der bidrager til forståelse og afklaring, hvis ikke (op)løsning af problemerne. I forlængelse af Sokrates påpeger de filosofiske praktikere både den filosofiske dialogs perspektivudvidende, for ikke at sige frigørende potentiale, og at det knytter sig til en erkendelse af konceptioners og grundantagelsers den levede filosofis betydning for menneskets liv. De har afgørende betydning for menneskets oplevelse og vurdering af sit liv som frit, meningsfuldt og værdifuldt eller ufrit, mislykket og værdiløst. Levet filosofi Grundlæggende for tanken om filosofisk samtalepraksis er, at de fleste af os er filosoferende mennesker, der forholder sig til sig selv og tilværelsen ud fra bestemte (mere eller mindre) eksplicitte antagelser og holdninger metafysiske grundantagelser, erkendelsesteoretiske forudsætninger, antropologiske grundforestillinger og etiske overbevisninger (værdier og principper) i det mindste i situationer, hvor vi oplever tilværelsens yderpunkter. Disse antagelser og holdninger er i høj grad bestemmende for, hvordan vi betragter os selv og verden omkring os, hvordan vi tænker, føler og handler (mere eller mindre bevidst). Achenbach kalder sine filosofiske undersøgelse for hermeneutische Eros, hermeneutisk eros eller livets hermeneutik. Dette består ikke i at afdække underliggende sandheder ( unterlegen ), men i en dialogisk proces ( auslegen ), i hvilken samtalepartnerne engagerer sig i problemet ikke blot ved at fremlægge deres forforståelser heraf, men ved at give en frisk impuls til filosofisk undersøgelse. På denne baggrund tilbyder den filosofiske praktiker et tankens frirum, ikke alene fra hverdagens stress og jag, men også fra den udbredte stræben (i en videnskabsdomineret kultur) efter altid at finde årsager. Altså et frirum, hvor man kan lægge sine tanker frem til konstruktiv og kritisk diskussion og har mulighed for at udvikle sine egne tanker om relevante emner. Hertil kræves der ikke hjælp fra ekspertviden, som på baggrund af generaliserede empiriske undersøgelser vil indpasse den enkelte i almene kategorier. Men der kræves visdom hos åbne, reflekterede og konstruktivt kritiske samtalepartnere. Derfor udgør filosofien og filosofihistorien ikke den nødvendige nøgle til at samtale om livets etiske og eksistentielle spørgsmål. Det er altså ikke en prangende skattekiste med en facitliste af afklarede meninger og anvisninger. Men filosofien udgør dog en inspirerende rodekasse, hvor man kan finde og genfinde de mest forunderlige, overraskende og betydningsfulde ting i form af overvejelser og indsigter, der bare ligger og venter på at blive samlet op, prøvet og måske taget i brug. Og for sundhedsarbejderen, der i ydmyghed over for menneskelivets mangfoldige muligheder overvejer, om hun tør samtale med andre om livets store spørgsmål, kan filosofiens repertoire af indsigter og misforståelser være guldgruber hvis ikke som sprudlende input, så dog som eftertænksom støtte. Tanken forbliver tynd, men bøjelig som et siv, hvis den alene skal stå imod tilværelsens blandede vejr, mens den modnes af at kende sine rødder. Filosofiens væsenstræk er bestandigt at være åben for nye forståelser, dvs. at gå i clinch med sig selv, at anvende, udvide 53 KLINISK SYGEPLEJE 16. årgang nr. 4 november 2002 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
5 54 og korrigere, måske afmontere gamle indsigter og undertiden give tankegangen et helt nyt design. Således må man være klar over, at de bedste stykker fra rodekassen er fulde af lapper og udbygninger og med en hel del flidspræmier og duelighedstegn (6). Den filosofiske praksis hævder hermed at kunne tilbyde vilkårene for ægte kommunikation og forståelse for gennem inspirerende med- og videretænken at undersøge og udvide den besøgendes problem-, selv- og verdensforståelse. Dette lader sig som filosofien selv i øvrigt ikke gennemføre gennem generelle metoder, forskrifter og regler. Således kan filosofien hjælpe mennesker, der sidder fast i retningsløs og cirkulær tænkning og følen, ved at tænke med, tænke kreativt videre, bringe tænkningen i bevægelse ved analytisk at opløse, syntetisk at forbinde, overraske og udfordre. I udøvelsen af sit fag oplever sygeplejersken, at livet uundgåeligt involverer fundamentale filosofiske spørgsmål spørgsmål om meningen med livet, om autenticitet, om forpligtelser over for andre og om kærlighed. Det er spørgsmål, som har en eksistentiel, etisk, æstetisk og begrebsmæssig dimension. Det har længe været anerkendt, at filosofien kan hjælpe til med at sætte ord på meget af det, der sker i sygeplejen, og som vi føler på vores krop og måske reflekterer over. Herudover udgør filosofien også en vigtig kilde til inspiration i sygeplejerskens aktive forholden sig til etiske og eksistentielle spørgsmål hos sig selv og hos patienter og pårørende først og fremmest med sit rige erkendelsespotentiale, der påpeger mangfoldigheden og kompleksiteten i menneskers liv, og med sin åbne og undersøgende holdning til tilværelsens store og svære spørgsmål, der ikke lader sig besvare én gang for alle og måske slet ikke lader sig besvare, men skal adresseres på ny i ethvert menneskes liv. Sygeplejerskens pleje og omsorg har således i høj grad karakter af filosofisk refleksion, der retter sig imod patientens problemer, dilemmaer og hele livssituation med det sigte at hjælpe patienten til at forstå sig selv og sin situation. Og heri står sygeplejesken ikke alene. Foruden sin egen åbenhed og evne til kritisk, men konstruktiv refleksion har hun den filosofiske tradition, og hun har samtaler i personalegruppen om mangfoldigheden af livssituationer, livsmuligheder og livsmestringer om muligt med mellemrum faciliteret af en trænet filosofisk praktiker. Herved kan personalegruppen sammen søge at afdække rødderne og relationerne mellem en række af de spørgsmål og svar, som tilværelsens blandede vejr byder os. Christian T. Lystbæk Stipendiat Institut for Filosofi Aarhus Universitet lystbaek@wanadoo.dk LITTERATUR 1. Fuglsang C. Meningsfuldt eller meningsløst? Klin Sygepl 2002; 1 (16): Cullberg J. Krise og udvikling. København: Hans Reitzels Forlag; Benner P, Wrubel J. The primacy of caring. New York; AD Publishing Company; Stifoss-Hansen H, Kallenberg K. Livssyn, sundhed og sygdom. København: Hans Reitzel Forlag; Gerlach J. Mening, indsigt og medfølelse ud over lægens kunst. København: PsykiatriFonden; Thielst P. Også den moralske jord er rund. I: Gerlach J. Mening, indsigt og medfølelse ud over lægens kunst. København: PsykiatriFonden; 1999.
Rita Buhl
1 Eksistensfilosofisk tilgang i karrierevejledning Kan vi bruge en sådan tilgang som et helle i en ellers målrettet, løsningsfokuseret og innovativ karrierevejledning? En workshop om: Filosofisk refleksion
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereIndhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70
Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod
Læs mereHVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE?
HVORDAN KAN SUNDHEDSPROFESSIONELLE BRUGE FILOSOFIEN SOM REFLEKSIONSMETODE TIL GAVN FOR PATIENTER OG PÅRØRENDE? DANSK SYGEPLEJERÅD D. 5 NOVEMBER V. SIMON BERG PH.D.-STUDERENDE AALBORG UNIVERSITET, NIDO
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereFilosofisk psykoterapi i København
Filosofisk psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereFilosofisk terapi i København
Filosofisk terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereEksistentiel psykoterapi i København
Eksistentiel psykoterapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at
Læs mereDet eksistentielle perspektiv
Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereSUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG
Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereDEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING
UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereFilosofisk coaching Om coaching med fokus på værdier
Filosofisk coaching Om coaching med fokus på værdier Christian T. Lystbæk, Aarhus Universitet Inden for de seneste årtier har coaching bredt sig fra idræt til andre arenaer, først og fremmest arbejdslivet
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereVELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ
VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:
Læs mereSygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt
Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereEksistentiel terapi i København
Eksistentiel terapi i København Hvem er du? Hvor vil du hen? Hvordan får du et meningsfuldt liv? Hvordan får du et liv uden lidelse og bekymringer? Vi kan alle sammen have brug for en guide til at finde
Læs mereUddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut
Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereCenter for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik
Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.
Læs mereVeje til det Personlige Lederskab i hverdagen
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Mandag den 6. marts 2017 kl. 9.00-9.45 Veje til det Personlige Lederskab i hverdagen Præsenteret af Michael Stig Ørbech - et oplæg udarbejdet i samarbejde med Rose Alba Broberg Lad
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereForord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev
Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv
ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereAdfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?
Hvad forstår vi ved selvværd på Funder Skole? Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene? Selvværd Et menneske med selvværd - har lyst
Læs mereAt se klinisk praksis med et levende blik -
,S 01-05-2014 At se klinisk praksis med et levende blik - kan man lære det? Sine Maria Herholdt.-Lomholdt Mail: smhl@viauc.dk En historie om et par kloge studerende 2 1 Fire stemmer i højere uddannelse
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)
Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereEksistentiel krise og åndelig omsorg
Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.
Læs mereHvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?
Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereForskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen
Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereBetaniahjemmet - værdigrundlag
Betaniahjemmet - værdigrundlag Forord Betaniahjemmet ejes og drives af Betaniaforeningen under Metodistkirken i samarbejde med Frederiksberg kommune. Betaniahjemmet er først og fremmest beboernes hjem,
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereEksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis
Eksistensanalyse: Fra filosofisk terapi til praktisk etik og etisk praksis Anders Dræby, Dansk filosofisk selskabs årsmøde 2010 Eksistensanalysen har iscenesat sig selv som en filosofisk og ikke psykologisk
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereEksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge
Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvorfor inddrage tro i samtale med læge eller psykolog? 2. På hvilken måde er det anderledes
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mere