Nr. 1 april årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Transkript

1 Nr. 1 april årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen

2 Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige muligheder i IT. Det drejer sig bl.a. om nye måder, hvorpå man indsamler informationer, kommunikerer og bearbejder informationerne i samarbejde med andre, også kaldet web 2.0, som nu påvirker indholdet af de traditionelle skolefag i retning af, hvad der kan kaldes fagdidaktik 2.0. Her arbejder eleverne i højere grad med at kommunikere og samarbejde med hinanden, lige som de selv designer og konstruerer deres programmer, deres formidling, deres bearbejdelse og dermed deres læring. Det stiller krav til skolerne om i højere grad at organisere en undervisning baseret på brugerdreven innovation, videndeling, kollaborativ læring, læring i netværk og praksisfællesskaber. Liv i Skolen ser på forskning, udvikling og praksis inden for informationsteknologi og læring. Udskolingspædagogik Hvordan ser skolens læringsmiljø ud for de æidste elever i år 2010? Hvilke pædagogiske tanker gør skolen sig om forløbet for de ældste elever, hvor det sidste afsnit af et langt skoleliv udspiller sig og afrundes? Hvad har betydning for den enkelte unges fortsatte lyst til udvikling og uddannelse? Hvilken rolle spiller skolen herfor eller hvilken betydning tager skolen sig i de unges liv? Hvilke forventninger har de unge og deres forældre til skolen? Liv i Skolen sætter fokus på livet i skolens ældste klasser. SFO i skolen Skolesystemet har i højere og højere grad overtaget ansvaret for dele af børnenes fritid. Mange fritidshjem er nedlagt og skolefritidsordninger er blevet en integreret del af skolens tilbud. Hvordan samspiller undervisningsdel og fritidsordning om den samlede opgave? Hvornår må vi lege og hvor-dan skal vi lære? hvordan ser en skoledag ud i børnehøjde? Hvordan kan de to faggrupper pædago-ger og lærer udnytte hinandens kompetencer til gavn for børnene? Liv i Skolen tager pulsen på to kulturer under samme tag. Fællesskabets skole den inkluderende skole Skolen er ofte på den nationale dagsorden som udskældt og mange har meninger herom. Hvad nu hvis skolen ikke fandtes? Skal skolens samfundsmæssige betydning genopdages og reformuleres i 2010? Hvordan ser den fællesskabende og inkluderende skole ud og hvilken betydning har den for lokalsamfundet. Hvilke udfordringer stiller det til et differentieret lærings- og undervisningsmiljø? Liv i Skolen forsøger at indfange skoler der tillægger fællesskab og inklusion betydning. Liv i Skolen vil gerne gøres bekendt med gode eksempler fra praksis i forbindelse med temaerne og vi vil gerne sende på flere kanaler. Kontakt os omkring et tema og vi vil vurdere, om det skal belyses i bladet, i en artikel på nettet eller eventuelt i en video på nettet.

3 Velkommen til Liv i Skolen nr. 1/2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige muligheder i IT. Der viser sig i stigende grad en læremiddelkultur, hvor lærere og elever gør brug af gratis læremidler, der er baseret på internettet og hvor brugerne selv genererer indholdet. Denne udvikling peger fremad mod, hvad der betegnes som fagdidaktik 2.0 og her står lærere over for udfordringer i retning af at organisere, hvordan læringen foregår og ikke hvad læringen indeholder. I dette nummer gives mange eksempler på, hvordan teknologien kan udnyttes i læringssammenhænge. Det drejer sig bl.a. om hvordan elever kan anvende mobiltelefoner til at indsamle informationer og formidle viden og hvordan podcast kan bruges i forbindelse med lærer- og pædagogpraktik et forhold, der både forbedrer praktikken og de studerendes praktiske erfaringer med undervisningsteknologi. Den elektroniske tavles pædagogiske muligheder og risici beskrives i artiklen Se lyset i tavlen! ligesom to artikler beskriver, hvordan video kan anvendes i billedkunst på begyndertrinnet og på valghold i udskolingen. Et omdiskuteret emne er, hvorvidt og hvordan computerspil eventuelt kan anvendes i undervisningen. Her skelner Ella Myhring mellem computerspil som underholdning, hvor eleverne efter hendes mening intet lærer i skolemæssig forstand, og spil som egnet til formidling og bearbejdning af fagligt stof som historie, sprog og dansk. En artikel belyser hvordan noget så simpelt som et maskinoversættelsesprogram kan anvendes i sprogundervisningen og Martin Reng beskriver et projekt, hvor brugerne selv er med til at udvikle digitale læremidler. Her kan man eventuelt bleve inspireret at Anders Westermanns beskrivelser af nogle få at de utroligt mange gratis programmer, der kan hentes og anvendes i undervisningen. Claus Steffens analyserer nutidens børn og unge som digitalt indfødte, der stiller nye krav til skolen, ikke om at undervise i hvad, men om at bearbejde hvordan og hvorfor, nemlig ved at introducere en verden, der er anderledes end den umiddelbare og derved hæve læringens niveau fra kvalifikationer til kompetencer. Udstyr, programmer og gode intentioner er ikke nok for at udvikle skolen, hævder Bernt Hubert. Det kræver en hel ny mediekultur, hvor initiativet ikke skal påduttes ovenfra, men komme nedenfra og tage udgangspunkt i en erkendelse af den situation man på et givet tidspunkt befinder sig i. Det gælder på skolerne og ikke mindst i læreruddannelsen. To medansvarlige for de nationale test interviewer hinanden om mulighederne for at udnytte dem i skolens udvikling og understreger vigtigheden af efteruddannelse og forskning i testenes virkning i skolen. Endelig er der mulighed for at læse om et initiativ med at undersøge, hvad forældre egentlig forventer af skole-hjemsamarbejdet i Silkeborg. God læselyst Marianne Thrane Orla Nielsen

4 Nr. 1/2010: Udgiver: VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Ekspedition: VIA Rudolfgårdsvej Viby J Tlf Redaktion: Orla Nielsen, ansv.h. Marianne Thrane Opsætning: Lisa Pape Tryk: Chronografisk AS ISSN: Deadline for stof til nr. 2/2010: Den 20. maj 2010 Priser: Abonnement kr. 2 abonnementer 525 kr. 3 abonnementer 725 kr. Enkeltnumre kr. Enkeltnumre kr. En årgang kr. Studerende: 25 % rabat Klassesæt (skoler og studerende): Ved 15 stk. enkeltnumre 30 % rabat Priserne er incl. moms og ekskl. forsendelse Læs om Liv i Skolen på Her kan du også se, hvilke temaer, der er udgivet numre om INDHOLD Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation De to centrale problemer i skolen i dag er en manglende grad af informationskompetence hos såvel lærere som elever og fraværet af nogle didaktiske principper, der kan understøtte læreren i hans/hendes planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisning, hvor nettets muligheder indgår som en accepteret og indarbejdet del af undervisningen. Af Karsten Gynther, lektor Mobilen kan ikke undværes i undervisningen Vores erfaringer peger tydeligt på, at brug af mobiltelefonen kan facilitere nye rammer for undervisningen. Anvendelse af mobilen som læringsressource byder på læringsscenarier præget af fleksibilitet, åbenhed, selvstyring og projektrelateret arbejdsform. Vores erfaringer peger tydeligt på styrkelse af en bred vifte af aspekter. Af John Klesner, lærer Podcast skaber refleksion i praktikken De studerende fik tilladelse til at lade den skriftlige praktikopgave erstatte af en 5-7 minutters videoproduktion, der skulle være narrativ, have et tydeligt fokus på et praktikaspekt (f.eks. evaluering) og rent teknisk gemmes i et komprimeret filformat, der tillod download til en mobil enhed som fx mobiltelefon, mp-3 afspiller eller en bærbar computer. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Se lyset i tavlen! Måske kan en trykfølsom tavle, nogle højtalere og skriveredskaber, alt sammen forbundet med en computer, være med til at imødekomme den parallelle læring og de mange digitale læringsstile. Med tavlerne kan man trække lyd, billeder, tekst, modeller, film og hjemmesider ind i undervisningen, så det er tilgængeligt for alle. Interaktive WhiteBoards (IWB) skaber mulighed for at være online i undervisningstimen og inddrage internetbaserede undervisningsmaterialer og web 2.0 medier. Af Alice B. Nissen, lektor og Johannes Q. Fibiger, lektor

5 Pilotprojekt om digitale medier i billedkunst Når man producerer billeder, og man vel at mærke selv synes det er gået godt, får man oftest trangen til at formidle produkterne eller at udveksle dem med nogle. Vi søger anerkendelse eller anden form for respons, for at finde og udvikle mening og for ad den vej at bidrage til fællesskabet og egen placering i fællesskaber. Af Kirsten Bak Andersen, lektor Film er en måde at skrive stil på For det første er det at lave en film den ultimative samarbejdsøvelse. Hvis der er fire på et hold og de to ikke overholder aftalerne, vil filmen lynhurtigt gå i vasken. Så er der det kommunikative i at lave en film. Film er jo kommunikation lige så vel som at skrive en stil eller have en samtale. Man har et budskab, som gerne skulle ud over rampen og så bruger man de virkemidler, som nu er filmens. Af Orla Nielsen Computerspil kan bruges i fagene Eleverne havde følt større lyst til at arbejde med danskfaget, end de plejer. De gav udtryk for at have lært de faglige begreber, som læreren havde sat som mål for undervisningen, og de var særdeles godt tilfredse med deres produkter. Eleverne angav som årsag, at de havde arbejdet med noget, de kendte til i forvejen, at de ikke bare skulle læse i en kedelig bog, og at de selv fik lov at bestemme spil og lave deres eget produkt. Af Ella Myhring, lærer Maskinoversættelse glæde eller forbandelse? Med oversættelsesprogrammer er det oplagt at undersøge, hvad de er gode til, og hvad de ikke kan bruges til. Prøv at lade eleverne maskinoversætte tekster og se, hvem der kan finde flest fejl eller prøv at finde ud af, hvilke typer oversættelser, der går let, og hvor programmet kløjs i grammatikken. Af Malte von Sehested, lærer Digitale læremidler udvikles af brugerne Et digitalt læremiddel skal kunne gå ud over sig selv og interagere med resurser uden for læremidlets didaktiserede univers: Det skal være muligt at hente andre materialer ind, mens man arbejder med læremidlet det digitale læremiddel skal kunne tale med andre læremidler. Af Martin Reng, lektor Gratis læringsprogrammer Der findes flere forskellige modeller, der opstiller vurderingskriterier til digitale undervisningsmidler, man som underviser kan tage udgangspunkt i, når man skal vurdere et sådant. Mange af de vurderingskriterier, der kan bruges i forhold til almindelige undervisningsmidler, gælder også for de digitale. Af Anders Westermann, lærer Skolen skal være anderledes end fritiden Unge er udsat for en stor underholdningspåvirkning og et billede af hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Disse forventninger om underholdning, hurtighed, pleasure og action er en anden virkelighed end den formelle skoles, som ofte kan beskrives som det modsatte. Af Claus Steffens, lærer Ingen mediepædagogik uden en mediekultur Skoler skal udvikle den nødvendige it- og mediekultur, der gør anvendelsen af mobiltelefoner, mp3- og videooptagere, interaktive tavler, laptops og al anden kommunikationsteknologi til dagligdags digitale læremidler. Værktøj som kan aktiveres her og nu og ikke er fedtet ind i bookningsproblematikker, placerings- og supportproblemer. Af Bernt Hubert, pædagogisk konsulent Adaptive test i skolen en pædagogisk udfordring og et didaktisk guldkorn Testenes resultater kan trækkes ud i forhold til særlige grupperinger inden for klassen eller sammenlignes over tid. Der er således et spændende perspektiv for læreren forbundet med at få nærmere indsigt i, hvordan testenes resultater kan give en pejling på udvikling af såvel klassen som grupper af udvalgte elever og den enkelte elev i forhold til den undervisning, der er udført som opfølgning på testene. Af Lars Peter Bech Kjeldsen, lektor og Mette Rose Eriksen, lektor Lyset må IKKE slukkes! At bede forældre og lærere om at tage stilling til skole-hjem samarbejdet sætter et helt nyt fokus på samarbejdet. Med dette fokus følger naturligt en række nye krav, i og med skolen og for den sags skyld også forældrene i højere grad bliver bevidste om de forventninger, de har. Af Stine Borup Christensen, kommunikationsmedarbejder