Analyser af centrale data for 2015 på genoptræningsområdet
|
|
- Ulrik Petersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyser af centrale data for 2015 på genoptræningsområdet KL publicerer for femte gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 140. Siden 2007 har der været et stadig større fokus på den kommunale genoptræningsopgave og udviklingen af denne. Kommunerne har oprustet gevaldigt på dette område og har udviklet nogle mere avancerede tilbud, og kommunerne arbejder målrettet med at implementere arbejdsgange til at opdele de almene genoptræningsplaner i henholdsvis basal og avanceret genoptræning. Kommunerne arbejder løbende med at styrke indsatsen ved bl.a. kompetenceudvikling, implementering af hjerneskadekoordinering, graduering af indsatser, herunder udvikling af nye samarbejdsmodeller samt et tættere samarbejde med borgeren og de pårørende. Der er ligeledes stigende fokus på digital understøttet genoptræning, der afprøves i en række kommuner, som både substitution af fysisk fremmøde og som supplement til den eksisterende genoptræning. Hvad er der sket i 2015? 2015 var det første år med de nye krav til genoptræningsplanerne, som blev fastsat i bekendtgørelse nr af 6. oktober 2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar Genoptræningen efter udskrivning fra sygehus har derfor i 2015 været inddelt i fire nye specialiseringsniveauer; genoptræning på basalt niveau, genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau samt rehabilitering på specialiseret niveau. Nye genoptræningsplaner Sygehusene og kommunerne har i 2015 anvendt den eksisterende DGOP (dynamisk blanket, GenOptræningsPlan) fra MedCom. Det betyder, at genoptræningsplaner til den specialiserede rehabilitering ikke har eksisteret. I stedet har sygehusene skulle anvende de almene genoptræningsplaner med supplerende oplysninger jf. guide fra Sundheds- og Ældreministeriet. De nye genoptræningsplaner (G-GOP) til de tre specialiseringsniveauer var klar til ibrugtagning medio 2016, og resultatet heraf vil derfor først kunne ses i de kommende års analyser. Genoptræningsplaner til specialiserede rehabiliteringsplaner i 2015 Rehabilitering på specialiseret niveau er målrettet patienter, der har komplicerede funktionsnedsættelser med betydning for flere livsområder, eksempelvis patienter med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen estimerede i 2014 antallet af borgere med behov for denne nye ydelse til patienter på landsplan årligt. Med afsæt i hidtidige tilbagemeldinger fra kommunerne kan der konstateres væsentlige regionale forskelle i antallet af planer til specialiserede rehabilitering. For at arbejde hen imod større ensartethed, anbefaler KL, at udviklingen af planer til specialiseret rehabilitering og de øvrige genoptræningsplaner fortsat er et tema, der drøftes og håndteres i dialog mellem regioner og kommuner i regi af sundhedskoordinationsudvalgene. Dette er med henblik på at kunne iværksætte initiativer, hvis der sker
2 en markant stigning i antallet af planer, således at ordningen kan håndteres inden for den forudsatte økonomiske ramme. Opdeling af almene genoptræningsplaner På baggrund af en faglig vurdering har kommunerne siden 2015 skulle opdele de almene genoptræningsplaner i henholdsvis basale og avancerede planer. Kommunerne har med de nye genoptræningsplaner i 2016 fået en funktionalitet, der gør det muligt at registrere, om en almen genoptræningsplan leveres som basal eller avanceret genoptræning. Kommunerne opfordres til at anvende fordelingen mellem de to specialiseringsniveauer i planlægning og styring af området. Konkret kan fordelingen mellem de to specialiseringsniveauer bruges til at planlægge og tilpasse ressourceforbruget samt tilpasse organiseringen af indsatsen. KL anbefaler, at kommunerne følger KL s vejledning for registrering af almen og basalt niveau, for at sikre retvisende opgørelser over fordelingen af de to niveauer. Se Vejledning: KL s vejledning findes på Udviklingen af genoptræningsplaner 2015 Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven fra sygehusene i 2007, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur 1). Således er antallet af genoptræningsplaner i alt steget med 105% siden kommunalreformen trådte i kraft i Det er en vækst, der er fortsat i 2015, hvor antallet af genoptræningsplaner i alt steg med 7,6% fra året før. Væksten skyldes især en stigning i den almene genoptræning, som leveres af kommunerne. I 2015 ses også en sammenhæng mellem væksten i genoptræningsplaner og stigende kommunale udgifter til området, mens den specialiserede genoptræning, som udføres på sygehusene, overordnet set har været faldende siden 2007 med regionale forskelle. I perioden lå antallet af specialiserede genoptræningsplaner nogenlunde stabilt, men fra er antallet igen faldet med 8,3%, hvilket afspejler, at kommunerne bliver i stand til at løse flere og mere komplekse genoptræningsopgaver Antal genoptræningsplaner Almene planer Specialiserede planer Planer i alt Figur 1: Antal genoptræningsplaner
3 Regionale forskelle i antallet af almene genoptræningsplaner På det kommuneopdelte Danmarkskort nedenfor (figur 1.1) ses antallet af almene genoptræningsplaner pr indbyggere. Figur 1.1: Antal genoptræningsplaner 2015 pr indbyggere De kommuner, der modtager flest almene genoptræningsplaner modtog i gennemsnit dobbelt så mange genoptræningsplaner pr indbygger i forhold til gruppen af kommuner med færrest almene
4 genoptræningsplaner. Ser man på den kommune, der modtog flest almene genoptræningsplaner pr indbyggere, modtog kommunen i 2015 mere end 4 gange så mange genoptræningsplaner pr. borger i forhold til den kommune, der modtog færrest almene genoptræningsplaner pr. borger. Danmarkskortet (figur 1.1) viser nogle tydelige lokale tendenser. Kommunerne på Fyn fik generelt mange almene genoptræningsplaner pr borgere, mens kommunerne i hovedstadsområdet tilsvarende fik relativt få almene genoptræningsplaner pr borgere. Det er vigtigt at bemærke, at kommunernes forskellige alderssammensætninger, socioøkonomiske forhold og sygelighed har en betydning for antallet af genoptræningsplaner. Kommuner med flere ældre borgere og/eller mindre ressourcestærke borgere har større sandsynlighed for at have flere genoptræningsplaner end kommuner med en yngre alderssammensætning. Dette afspejles blandt andet i Odense kommune, der som storby og universitetsby har færre almene genoptræningsplaner pr indbyggere end alle omkringliggende kommuner. En undersøgelse i 2016 fra KORA (Det nationale institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning) viste store variationer i antal genoptræningsplaner inden for forskellige behandlingsområder. I forhold til behandlingsområdet muskel-skelet-lidelse har man kigget specifikt på forskellene for indsættelse af knæprotese og hofteprotese. Ved indsættelse af nyt knæ er der 4,5 gange større sandsynlighed for at få en genoptræningsplan på det sygehus, der udskriver flest genoptræningsplaner set i forhold til det sygehus, der udskriver færrest genoptræningsplaner. For indsættelse af hofteprotese er samme sandsynlighed 8 gange højere på det sygehus, der udskriver flest genoptræningsplaner i forhold til det, der udskriver færrest planer. Undersøgelsen peger på, at der er betydelige forskelle i sygehusenes praksis og nogle af de kommunale forskelle i antallet af genoptræningsplaner, som kommunerne modtager kan derfor henføres til, hvilket sygehus den enkelte kommune fortrinsvis er tilknyttet. Dette underbygger vigtigheden af den fortsatte dialog i mellem regioner og kommuner. KL anbefaler, at udviklingen af genoptræningsplaner og planer for de forskellige specialiseringsniveauer drøftes og håndteres i dialog mellem regioner og kommuner i regi af sundhedskoordinationsudvalgene for at arbejde hen mod større ensartethed. Regionale forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner Der har de seneste år været væsentlige regionale forskelle i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter. De regionale forskelle er blevet mindre udtalte, men gør sig stadig gældende i 2015 (jf. figur 2). Fordelingen mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner for Region Midtjylland er eksempelvis 83% almene genoptræningsplaner overfor 17% specialiserede genoptræningsplaner, mens samme fordeling for Region Sjælland er 90% og 10%.
5 Antal almene og specialiserede genoptræningsplaner fordelt på regioner pr sygehuskontakter ,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Almene planer Specialiserede planer Figur 2: Antal genoptræningsplaner fordelt på regioner pr sygehuskontakter fordelt på almene og specialiserede planer Forskellen mellem regionerne i antallet af specialiserede genoptræningsplaner har været forholdsvis stabil gennem de seneste år (jf. figur 3). De regioner, som havde flest specialiserede genoptræningsplaner i 2010, havde også flest i I 2014 oplevede alle regionerne et fald i antallet af specialiserede genoptræningsplaner og i 2015 fortsætter Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland denne tendens, mens Region Sjælland og Region Nordjylland oplever en mindre stigning. 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 Antal af specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter , Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Figur 3: Antal specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter fordelt på regioner Forskellen i antallet af specialiserede genoptræningsplaner fordelt på regioner, afspejles i kommunernes antal af specialiserede genoptræningsplaner. Figur 3.1 nedenfor viser de kommunale forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter for alle regionerne. Region Nordjylland har
6 Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby- Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk generelt et større antal specialiserede genoptræningsplaner end kommunerne i Region Hovedstaden. Stort set alle kommuner i Region Nordjylland har over 1,5 specialiserede planer pr sygehuskontakter, mens billedet er omvendt i Region Hovedstaden, hvor ingen kommuner har over 1,5 specialiserede planer pr sygehuskontakter. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Antal specialiserede GOP pr sygehuskontakter i Region Hovedstaden Antal Specialiserede GOP pr sygehuskontakter i Region Nordjylland 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Figur 3.1: Antal specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter for kommunerne i Region Hovedstaden og Region Nordjylland Foruden at illustrere forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner på tværs af kommuner i forskellige regioner viser figur 3.1 samtidigt, at kommuner inden for samme region også kan have væsentlige forskellige i antallet af specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter. Eksempelvis har Vallensbæk kommune i Region Hovedstaden 0,5 specialiserede genoptræningsplaner pr sygehuskontakter, mens Gentofte kommune har 1,3 genoptræningsplaner, altså mere end dobbelt så mange. På landsplan ligger Vallensbæk kommune også lavest med de 0,5 specialiserede planer pr sygehuskontakter, mens Rebild Kommune har flest med 2,8 specialiserede planer pr sygehuskontakter. Forskellene kan blandt andet adresseres til forskellige snitfladekataloger, jf. sundhedsaftalerne. De kommunale tal kan være et nyttigt værktøj i kommunernes dialog med regionen med henblik på at afdække, hvorfor der hos dem eventuelt er en større eller mindre andel af patienter, der får en specialiseret genoptræningsplan. Forklaringen på kommuneniveau kan være faglig og handle om eksempelvis forskelle i befolkningens sygelighed. Men det kan også skyldes forskellig henvisningspraksis på sygehusene og forskelle i den kommunale praksis i forhold til, hvilke opgaver den enkelte kommune kan løse.
7 Genoptræning koster i kommunerne Den øgede aktivitet på genoptræningsområdet kan aflæses i de kommunale udgifter. Udgifterne er fra steget med mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 57,55% (jf. figur 4 nedenfor). Væksten, som har været stagneret i perioder, har igen været stigende i 2014 og 2015 med en moderat vækst på godt 4% årligt. Denne stigning i prisudviklingen skal ses i lyset af det stadig stigende antal genoptræningsplaner. Det er imidlertid ikke muligt at isolere udgifter til genoptræning efter sundhedsloven, idet kommunernes udgifter til træning og genoptræning efter serviceloven og genoptræning efter sundhedsloven konteres på samme funktion i de kommunale regnskaber Nettoudgifter til genoptræning i de kommunale regnskaber Figur 4: Nettoudgifter til genoptræning i de kommunale regnskaber Mindre stigning i antallet som får genoptræning under indlæggelse Fra er antallet af patienter, der modtager genoptræning under indlæggelse gået fra patienter pr indlæggelser og dermed en stigning på 4,6%. Igen i 2015 ses der imidlertid betydelige forskelle på tværs af regionerne (jf. Figur 5). I Region Syddanmark modtager 243 patienter pr indlæggelser genoptræning, imens dette tal er 123 patienter i Region Sjælland.
8 300,00 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse pr indlæggelser Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Figur 5: Genoptræning under indlæggelse pr indlæggelser Stigningen i antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse, afspejles i de kommunale udgifter til området, grundet den kommunale medfinansiering på 70% af genoptræningstaksten. Fra er der sket en stigning i udgifter på 5,5%, mens de fra 2013 til 2014 steg med 4,6% (jf. figur 6) De kommunale udgifter til den stationære genoptræning Figur 6: Kommunale udgifter til stationær genoptræning (kr.) Ventetid til genoptræning Genoptræning er en vigtig del af den opfølgende indsats efter et sygehusforløb. En rettidig, relevant og kompetent indsats er afgørende for, at patienten bliver fuldt funktionsdygtig efter behandling på sygehus. Sundhedsstyrelsen har som led i en evaluering af sundhedsaftalerne udvalgt 13 indikatorer, hvoraf den ene er ventetid til ambulant genoptræning.
9 Tallene har tidligere været opgjort både som median og gennemsnit, men da enkelte kommuner havde meget store udsving gav det store regionale forskelle i gennemsnitstallene. Derfor fremgår de ikke mere af de nationale opgørelser. Medianen er den midterste værdi i et datasæt og er mere stabil overfor afvigende værdier, hvorfor denne anvendes for at give et mere retvisende billede. Ventetiden til ambulant genoptræning er generelt faldet en anelse siden 2011, hvor ventetiden på nationalt plan i gennemsnit var 16 dage, mens ventetiden i 2015 i gennemsnit var 14 dage som i Dette afspejler, at kommunerne arbejder med at nedbringe ventetiderne, men samtidig er udfordret af et stigende antal genoptræningsplaner. Der er fortsat regionale forskelle, men de er relativt små. Region Midtjylland og Region Sjælland har i gennemsnit kun 13 dages ventetid, mens Region Syddanmark har den længste gennemsnitlige ventetid på 16 dage. Det bemærkes, at flere kommuner har haft problemer med at indberette data, hvorfor der er en vis usikkerhed omkring ventetidsopgørelsen. Derudover påvirkes ventetidsopgørelsen også af, at sygehusene ikke i alle tilfælde sender genoptræningsplanerne rettidigt. Dette bør også være et emne, som løbende drøftes i sundhedskoordinationsudvalgene. Gennemsnit ventetid til ambulant genoptræning angivet i antal dage (median) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Figur 7: Ventetid til ambulant genoptræning angivet i dage (median) Tilfredshedsportalen KL har i samarbejde med Social- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet Tilfredshedsportalen - Den har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle kvaliteten på forskellige vedfærdsområder, herunder genoptræningsområdet. I slutningen af 2015 blev den første spørgeramme for genoptræning lanceret. Spørgerammen kan anvendes til genoptræning efter både Sundhedsloven og Serviceloven. Spørgerammen gør det muligt for kommunerne på en systematisk måde, at spørge deres borgere om, hvordan de oplever kommunens genoptræningstilbud. Kommunerne kan på Tilfredsportalen sammenligne deres tilfredshedsresultater med andre kommuner. Spørgeskema er frit tilgængeligt på KL s hjemmeside -
10 Kommunerne kan få viden om borgernes tilfredshed med selve genoptræningsforløbet samt ventetiden, hvilket kan anvendes i kommunens fremtidige tilrettelæggelse af tilbuddet. Borgernes svar kan indebære nye vinkler på en kendt aktivitet, ligesom de kan give et grundlag for at mane eventuelle myter om genoptræningsindsatsen til jorden. Undersøgelsen kan dermed være et nyttigt redskab til politiske og ledelsesmæssige prioriteringer og beslutninger. Resultaterne for den samlede tilfredshed af genoptræningsområdet fremgår af figur 8, hvor opgørelsen er et udtræk fra Tilfredshedsportalen. Resultaterne rangerer på en skala fra 1 til 5 for spørgsmålet Hvor tilfreds er du alt i alt med dit genoptræningsforløb, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Figur 8: Den gennemsnitlige tilfredshed for undersøgelser i hele landet Kilde: Tilfredshedsportalen Det er stadig under halvdelen af kommunerne, der har indberettet tilfredshedsundersøgelser til tilfredshedsportalen og der er slet ikke indberettet data fra Region Nordjylland. Fem kommuner fra Region Hovedstaden har indberettet brugertilfredsheden og den samlede tilfredshed var 4,29 [3,87-4,72]. Tolv kommuner fra Region Sjælland har indberettet brugertilfredsheden og den samlede tilfreds var 4,65 [4,49-4,86]. Tre kommuner fra Region Sydjylland har indberettet brugertilfredsheden og den samlede tilfreds var 4,60 [4,44-4,78]. Fire kommuner fra Region Midtjylland har indberettet brugertilfredsheden og den samlede tilfreds var 4,63 [4,55-4,71]. På tværs af kommunerne i de fire regioner er der i gennemsnit en score på 4.5 ud af 5 mulige. De foreløbige
11 indberetninger indikerer stor tilfredshed med den kommunale genoptræning. Til sammenligning er tilfredsheden med folkeskolen i gennemsnit 3,7 ud af 5 mulige. KL anbefaler, at kommunerne anvender spørgerammen og indberetter deres resultater til tilfredshedsportalen, for at sikre ensartede målinger.
Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 218 på genoptræningsområdet KL publicerer for ottende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14 dvs. borgere der udskrives fra sygehus med
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereStatus for 2015 og analyser af centrale data for 2014 på genoptræningsområdet
Status for 215 og analyser af centrale data for 214 på genoptræningsområdet KL publicerer igen i år en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14. Siden 27 har der
Læs mereNøgletal fra 2017 på genoptræningsområdet
Nøgletal fra 217 på genoptræningsområdet KL publicerer for syvende gang en oversigt, der beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14. Med den nye lovgivning om udvidet frit valg
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereKommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Læs mereForebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Kræft Muskelskeletlidelser. lænderyg, artrose, osteoporose)
Tabel 1.1 Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom Hjerte-kar KOL Type-2- diabetes Kræft Muskelskeletlidelser (fx lænderyg, artrose, osteoporose)
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING
KOMMUNAL MEDFINANSIERING KKR Hovedstaden den 10. september 2018, Morten Mandøe, KL Adgang til data afgørende Deling af data på tværs af den offentlige sektor har stor betydning for indsatsen med at styrke
Læs mereBilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde
Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde Serviceudgifter til 85 (botilbudslignende), 107 og 108 Udgifterne er i løbende priser, hvorfor en svag stigning svarer
Læs mereSådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden
Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden Regeringens boligudspil vil have betydning for den bolig, boligejerne i Danmark skal betale. I denne oversigt præsenteres effekterne
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 66 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereData om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område
Baggrundsmateriale til dialog om strategier og mål for brugen af Den regionale uddannelsespulje Det regionale arbejdsmarkedsråd 1. maj 2017 Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse
Læs mereKun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne
September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.
Læs mereStyring og udvikling af det nære sundhedsvæsen. Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011
Styring og udvikling af det nære sundhedsvæsen Jan Trøjborg KKR- hovedstaden nov. 2011 En offensiv strategi for det nære sundhedsvæsen Få specialiserede sygehuse og hurtig udskrivning Demografi og kronikere
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereHovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok
September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereTil: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi
Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50 00 Direkte 40 13 30 23 Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler
REGION HOVEDSTADEN CENTER FOR SUNDHED ENHED FOR TVÆRSEKTORIELT UDVIKLING Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: Færdigbehandlede dage Periode januar til juni 2018 Særudgave af data omkring
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Læs mereLedelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2011
REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser Genindlæggelser Færdigbehandlede dage Periode
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereManglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen?
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. september 2010 Manglende rettidighed i indsatsen målretning eller volumen? Der sættes i notatet fokus på, om manglende rettidighed i de enkelte jobcentre
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereBilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse
Læs mereOrganisatoriske enheder i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer
Læs mereUdbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden
Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden Opdateret november 2016 Statistikken kommune/læge udbredelse viser, hvor udbredt elektronisk kommunikation er mellem
Læs merePLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre
Læs mereUdviklingen i unge ydelsesmodtagere
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 17. august 2009 J.nr.: Udviklingen i unge ydelsesmodtagere Konklusion Udviklingen i antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år i Østdanmark fra juni
Læs mereLedighedsydelse og fleksjob i Østdanmark
HOVEDS TADEN & SJÆLLAND Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsydelse og fleksjob i Østdanmark - Udvikling fra februar 2008 til februar 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland April
Læs mereAntallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant
PLO ANALYSE Antallet af ældre patienter hos de praktiserende læger stiger markant September 2019 Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget fra 2010 til 2018 og har nu stabiliseret sig med
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereAnalyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde
Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDet er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.
Kommunernes fordeling med hensyn til områdetillæg: Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget. Til Gruppe 0 henføres: Kommuner der ikke er henført til Gruppe 1-4. Til Gruppe
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2017 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 3. kvartal 2017 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-3.
Læs mereOrientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016
Orientering fra Velfærdsanalyse November 2016 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2016 I løbet af 3. kvartal 2016 steg folketallet i København med 6.913 fra 594.535 til 601.448 personer.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København 216 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 216 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 28-216. Tabel 2. Befolkningsudviklingen
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling
Lægedækningsundersøgelse for 2017 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Udviklingen i København i 217 Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 217 Indhold Datagrundlag Udviklingen i København i 217 Figur 1. Befolkningstillvækst i København, 199-217.
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereMedComs statistik over kommunal GOP kommunikation Oktober 2018
MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation Oktober 2018 Kommunestatistikken over kommunal GOP kommunikation er en oversigt over, hvilke typer, og antal, af genoptræningsplaner som kommuner modtager.
Læs mereLægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen
Lægedækningsundersøgelse for 2019 Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen Regionen fastsætter hvert år lægedækningen for det kommende år. Som udgangspunkt for denne fastsættelse skal regionen
Læs mereRegionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2018
STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens
Læs merePLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er
Læs merePLO Analyse Antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger fortsat
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger fortsat Hovedbudskaber Antallet af patienter pr. læge er steget siden 2012 og ligger i 2018 på det
Læs mereMedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016
MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation August 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) august 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereCENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2015 7. juni 2016 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen Email: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-3-16 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen
Læs meresundhedsvæsenets resultater Resumé
2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:
Læs mereTal for klamydiatilfælde
Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser
Læs mereVelkommen til politisk dialogmøde. Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune
Velkommen til politisk dialogmøde Ved Svend Erik Christiansen Formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune Program 16.00-16.05 Velkomst 16.05-16.10 Sundhedsaftalen som politisk dokument 16.10-16.20
Læs mereVækstbarometer. Greater Copenhagen. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Greater Copenhagen Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereMedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016
MedComs statistik over kommunal GOP kommunikation December 2016 Albertslund Kommune (Region Hovedstaden) december 2016 Genoptræningscenteret i Albertslund (5790001387389 // CSC Sundhed) Meddelelse Hospitalsafd.
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereMoos-Bjerre & Lange ApS Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf mbla.dk
Vartov, Farvergade 27A 1463 København K tlf. 26 24 68 06 mbla.dk Indledning Lønanalysen af lærerlønninger inden for den danske folkeskole er foretaget af Moos-Bjerre & Lange (MBLA) for Danmarks Private
Læs mereTal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner
2018 Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner Side 2/7 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2017 Følgende tal er opgørelser over de registrerede
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2019
STATISTIK Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens register. statistikken
Læs mereRettidighed for alle kontant- og starthjælpsmodtagere
for alle kontant- og starthjælpsmodtagere (kontant- og starthjælpsmodtagere) Jobsamtaler november 2009 Hovedstaden og Sjælland Kontant- og starthjælpsmodtagere Første aktiveringstilbud Gentagende tilbud
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereDecember Rigsrevisionens notat om beretning om. indsatsen over for patienter med hjerneskade
December 2018 Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om indsatsen over for patienter med hjerneskade
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 1. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 1. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-1.
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012
13. november 2012 Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal 2012 I løbet af 3. kvartal 2012 steg folketallet i København fra 551.900 til 557.920. I løbet af 3. kvartal 2012 blev der født 2.425
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2008
20. marts 2009 Befolkning og bevægelser i København i I løbet af steg folketallet i København med 9.241 personer til 518.574. Der blev i født 8.554 børn og der døde 4.712 personer, fødselsoverskuddet blev
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkning og bevægelser i København i 2. kvartal 2018 Indhold: Datagrundlag Udviklingen i København i 2. kvartal 2018 Tabel 1. Befolkningens bevægelser i København, 2008-2.
Læs merekraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé
kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mereUdviklingen i den kommunale medfinansiering 2018
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: SUMMHA Koordineret med: Sagsnr.: [Sagsnr.] Dok. nr.: 723073 Dato: 29-10-2018 Udviklingen i den kommunale medfinansiering 2018 Der ses betydelige udsving
Læs mereSTATISTIK. Huslejestatistik 2017
STATISTIK statistik 2017 statistik 2017 Forord statistikken for den almene boligsektor 2017 er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereUdviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet
Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal
Læs mereBefolkning og bevægelser i København i 2012
19. februar 213 Befolkning og bevægelser i København i 212 I løbet af 212 steg folketallet i København fra 549.5 til 559.44. Der blev i 212 født 9.76 børn og der døde 4.15 personer, fødselsoverskuddet
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereBallerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen
Ballerup Benchmark R2014 1. juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen E-mail: ceja01@frederiksberg.dk J.nr.: 00.01.00-P05-2-15 Økonomi- og Adm Stab Sammenligning af udgifter på psykiatri- og voksenhandikapområdet
Læs mereANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016
ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte
Læs mereBilag 2: Kommunetabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet
Bilag 2: Kommunetabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse om
Læs merePLO Analyse Praksis med lukket for tilgang
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang
Læs mereKommuner og regioners køb af rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Malene Gammelby, studentermedhjælper mgam@di.dk, 3377 4887 MAJ 2019 Kommuner og regioners køb af rådgivning Kommunernes direkte indkøb
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mere