Overenskomst. løn- og arbejdsforhold. For servicemedarbejdere i Indendørsbeplantningsfirmaer. mellem. Danske Anlægsgartnere

Transkript

1 INDENDØRSBEPLANTNINGSFIRMAER Overenskomst løn- og arbejdsforhold For servicemedarbejdere i Indendørsbeplantningsfirmaer mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

2 Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej Frederiksberg Tlf.: Fax: Hjemmeside: Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade København V. Tlf.: Fax: Hjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdstid Løn Tillæg Pension Betaling for søgnehelligdage samt fridage Overarbejde Opsigelsesvarsler Ferie Sygdom, tilskadekomst, barsel samt børns sygdom Arbejdstøj og værktøj Efteruddannelse Sikkerhed og miljø Sikkerhedsorganisation Tillidsrepræsentantbestemmelser Velfærdsforanstaltninger Organisationsbestemmelser Uddannelsesfonde ATP Faglig strid Overenskomstens varighed Protokollater: Organisationsbestemmelser EU-direktiver: Forældreorlovsdirektivet Deltidsbeskæftigelse Fagretlig behandling Generel implementering Pensionsindfasning og firmapensionsordning Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond Ferieregulativ

4 Denne overenskomst omfatter servicemedarbejdere i indendørsbeplantningsfirmaer. 1 Arbejdstid. Stk. 1. Arbejdstiden beregnes fra det sted, hvor virksomheden har sit normale tilhørsforhold / stilleplads eller andet aftalt mødested. Stk. 2. Ved start hos kunden, beregnes arbejdstidens begyndelse normalt fra det tidspunkt, hvor den første kunde besøges og indtil den sidste kunde er forladt. Det vil sige, at transporten til og fra kunderne ved arbejdstidens start og afslutning ikke medregnes i arbejdstiden. Hvis der opstår en situation, der nødvendiggør at virksomheden påfører medarbejderen en væsentlig ulempe udover det normale ved transporttidsudvidelsen uden for arbejdstiden, skal der i den konkrete situation optages forhandling mellem arbejdsgiveren og medarbejderen for kompensering for denne ulempe. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, skal denne deltage i forhandlingerne. Stk. 3. A. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på ugens 5-6 første dage. Den daglige arbejdstid kan lægges mellem kl og kl Fredag mellem kl og kl og fastsættes i øvrigt af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Arbejde på lørdage slutter senest kl B. Der kan indgås aftale om deltidsansættelse, dog min. 20 timer pr. uge. Der skal foreligge en skriftlig aftale om arbejdstiden. C. Ved 4 timers arbejde har medarbejderen ret og pligt til 30 minutters spisepause uden løn. Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid. A. Der kan træffes aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderne om, at den ugentlige arbejdstid kan varieres således, at gennemsnittet over en 26 ugers periode ikke overstiger 37 timer. Dog kan den ugentlige arbejdstid ikke overskride 42 timer. B. Det er en forudsætning for anvendelse af varierende ugentlige arbejdstider, at der i virksomheden forefindes et opslag, hvoraf det fremgår, hvorledes arbejdstiden er fordelt over perioden, samt at 26 ugers planen udleveres til medarbejderne. C. Såfremt enighed ikke kan opnås lokalt kan spørgsmålet overgives organisationerne 4

5 til behandling, og den eventuelle nye arbejdstid kan ikke træde i kraft, før behandlingen er afsluttet. D. Såfremt der i en fastlagt periode med varierende ugentlig arbejdstid placeres arbejdstimer på lørdage, afregnes der for disse timer, som for overarbejde på hverdage jf. 6 E. Ved arbejdsophør i virksomheden træffes aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om den opsparede afspadsering skal udbetales eller afspadseres. Stk. 5. Forskudttid Det er muligt for virksomheden at omlægge arbejdstiden. Omlægningen af arbejdstiden skal varsles med minimum 3 X 24 timers varsel. Normal omlægning af arbejdstiden udløser følgende tillæg: Pr. 1. marts 2008 Aftentillæg ( ) kr. 33,76 Nattillæg ( ) kr. 67,53 Weekend fra lørdag kl til søndag kl kr. 67,53 Akut omlægning af arbejdstiden (uden varsel) udløse et tillæg på kr. 118,18. Pr. 1. marts 2009 Aftentillæg ( ) kr. 34,77 Nattillæg ( ) kr. 69,56 Weekend fra lørdag kl til søndag kl kr. 69,56 Akut omlægning af arbejdstiden (uden varsel) udløse et tillæg på kr. 121,73 2 Løn. A. Timelønninger 1. Faglærte gartnere og blomsterbindere. a. faglærte gartnere og blomsterbindere. b. Medarbejdere som har gennemgået Blomster- og Havecenteruddannelsen til og med Blomsterbinding teknik B: 1/ / a) Normal Timeløn 119,70 122,70 b) Normal Timeløn 116,25 119,25 5

6 2. Øvrige medarbejdere. 1/ Normal timeløn 114,15 117,15 Beløbene er eksklusiv søgnehelligdagsgodtgørelse. B. Særlige tillæg (pr. time) Til faglærte gartnere og blomsterbindere og andre som har gennemførst relevant faglig uddannelse, ydes et særligt kvalifikationstillæg, kr., 1/ / ,50 3,00 Til alle voksne medarbejdere ydes et generelt tillæg på kr., 1/ / ,65 3,30 Til alle voksne medarbejdere ydes et ekstraordinært funktionstillæg på kr., 1/ / ,75 1,50 3 Andre tillæg. Der udbetales parkeringsafgifter for de dokumenterede udgifter, dog ikke ved ulovlig parkering. Der kan stilles firmabil til rådighed efter nærmere angivne regler. 4 Pension. Det samlede pensionsbidrag udgør pr. 1. marts ,00% Heraf betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Beløbet indbetales månedsvis til Pension Danmark. Lønmodtagere med 2 måneders brancheanciennitet inden for de sidste 3 år er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 20. år. Lærlinge og elever er ikke berettiget til 6

7 pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (voksenelever se dog 18 stk. 4). Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelse inden for overenskomstens område eller som fra sit tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning. (...se protokollat vedr. pensionsindfasning bagerst i overenskomsten) Forhøjet pensionsbidrag Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til medarbejdere med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Pr. 1. juli 2008 betaler arbejdsgiver 5,00 kr. pr. time, arbejdstager 2,50 kr. (pr. måned kr. 780/390). Pr. 1. juli 2009 øges arbejdsgivers bidrag til kr. 5,20, arbejdstagers 2,60 (pr. måned kr. 820/410). For deltidsansatte beregnes bidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag. 5 Betaling for søgnehelligdage samt fridage. Til udbetaling på søgnehelligdage og fridage henlægger arbejdsgiveren et beløb svarende til 7,05 % af den samlede ferieberettigede løn. Feriegodtgørelse er indeholdt i beløbet. Forskudsbeløbene kommer til udbetaling sammen med lønnen i den periode, hvor søgnehelligdagene falder. Beløbet for 1. og 2. juledag og nytårsdag udbetales dog sammen med lønnen før jul. Der ydes ikke forskudsbetaling på dage, der falder på en søndag. Forskudsbeløbene andrager kr. 800,00 pr. dag for voksne og kr. 400,00 for ungarbejdere. Forskuddet modregnes efterfølgende på den ansattes søn- og helligdagskonto. Forskuddet må dog ikke andrage mere end det løntilgodehavende som er optjent i virksomheden Restbeløbet udbetales i forbindelse med feriepengerestbetaling. A. Ansatte optjener 5 årlige fridage. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte). B. Der ydes betaling for fridagen svarende til sædvanlig løn for 7,4 timer (det forventede indtægtstab pr. arbejdstime inkl. systematisk forekommende genetillæg), dog maksimalt kr. 125,00 pr. time). Der ydes feriegodtgørelse og pensionsbidrag af ovennævnte. For andre end fuldtidsbeskæftigede foretages forholdsmæssig beregning af de 7,4 timer. C. 1. maj er fridag uden løn. 7

8 D. En ekstra hel fridag er enten d. 24. december eller d. 31. december. Fastlæggelse af fridagen sker efter drøftelse med den enkelte medarbejder og under hensyntagen til virksomhedens tarv. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes normal løn for 7,4 timer for fuldtidsbeskæftigede. For deltidsansatte ydes forholdsmæssig betaling. E. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. F. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden. G. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsvirksomhed, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales. H. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 6 Overarbejde. Stk. 1. Opstår der på en arbejdsplads en akut situation, kan overarbejde forlanges udført udover den daglige arbejdstid, og hvor ikke-tvingende grund forhindrer arbejderens forbliven på arbejdsstedet. Kontinuerligt overarbejde må ikke finde sted. Stk. 2. De første to timers overarbejde på hverdage i umiddelbar tilslutning til den normale arbejdstid beregnes med et tillæg på 50 procent af timelønnen i 2. For øvrige timer på hverdage samt lørdage og søgnehelligdage beregnes et tillæg på 100 % af timelønnen i 2. Stk. 3. Overarbejdstimer afspadseres almindeligvis i fuldt omfang. Henholdsvis 1:1 1/2 timer og 1:2 timer. 8

9 Afspadsering sker inden for 6 måneder. l specielle tilfælde f.eks. ved langvarig sygdom kan afspadsering overføres til næstkommende periode. Stk. 4. Når overarbejde udføres uden tilslutning til normal arbejdstid, beregnes der overtid for den faktiske arbejdstid med tillæg af transporttid til og fra arbejdsstedet. Eventuelle overarbejdstimer som ikke kan afspadseres - udbetales. Stk. 5. Overarbejdstillæg kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. 7 Opsigelsesvarsel. A. Inden de første 4 ugers beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag. B. Efter 4 ugers beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 7 arbejdsdage fra arbejdsgiverside og 3 arbejdsdage fra arbejderside til en uges udgang. C. Efter 1 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 1 måned fra arbejdsgiverside og 14 dage fra arbejderside. D. Efter 3 års beskæftigelse er opsigelsesvarslet 2 måneder fra arbejdsgiverside og 1 måned fra arbejderside. 8 Ferie. Med hensyn til regler for afholdelse af ferie henvises til ferieloven. Endvidere henvises til ferieregulativet (se protokollat). Endvidere gælder følgende: Parterne er enige om i fællesskab at udarbejde en standardblanket til brug for indgåelse af aftaler om ferieoverførsel: 1. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede 9

10 optjent ferie. 2. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. 3. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end en overført ferieuge. 4. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 9 Sygdom/tilskadekomst/barsel og børns sygdom. Stk.1. Til arbejdere med 12 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder i virksomheden yder arbejdsgiveren løn i indtil 8 uger. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Maksimumbetalingen er kr. 134,- pr. time. Pr. 1. marts 2009 stiger denne sats til kr. 137 pr. time. Endvidere er gældende: At den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tagte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale iht. sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (jf. 28). Feriegodtgørelsen beregnes iht. reglerne i ferielovens 25. Ved tilbagefald af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode. Stk. 2. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftalte i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge. Stk. 3. Løn under barsel Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders bekæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under barsel/adoption i indtil 14 uger. 10

11 Lønnen svarer til normal løn dog maksimalt kr. 129,- pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Beløbet stiger pr. 1. marts 09 til kr.132 pr. time (se endvidere 4: Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov). Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under Fædreorlov. Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der har ret til løn under barsel, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov med løn, yder arbejdsgiveren løn under fravær i indtil 6 uger. Betaling af disse 6 uger svarer til lønnen under barselsorlov, dog maksimalt 134,- kr. pr. time (fra 1. marts 2009 maksimalt 137,- kr. pr. time). Der ydes betaling til enten faderen eller moderen. Pr. 1. juli 2008 udvides perioden fra 6 til 9 uger. Der ydes herefter betaling til enten faderen eller moderen i 3 uger. De resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Udvidelsen har virkning i tilfælde, hvor forældreorlov begyndes 1. juli 2008 eller senere. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Stk. 4. Medarbejderen har ret til frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når det er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Friheden gives indtil anden pasningsmulighed er etableret og kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring / sygemeldingsblanket. Stk. 5. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år. Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 11

12 10 Arbejdstøj og værktøj. Værktøj og arbejdstøj udleveres efter behov. 11 Efteruddannelse. Overenskomstens parter er enige om, at uddannelse i de kommende år vil være af stor betydning for styrkelsen af erhvervslivets konkurrenceevne. Anskues dette forhold i en videre sammenhæng, er det anbefalelsesværdigt, at den enkelte medarbejder ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af sit uddannelsesniveau. Derfor fastsættes følgende retningslinier: I erkendelse af branchens særlige behov for opkvalificering af medarbejderne, er der mellem parterne enighed om, at dersom en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i et kursus godkendt af organisationerne, udbetales fuld normal løn fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge og pension. Overenskomstparterne er enige om at anbefale, at der herudover gives medarbejderen frihed - uden løn - til at deltage i ønskede uddannelsesforløb under den forudsætning, at uddannelsen kan tilrettelægges under hensyn til virksomhedens forhold og i øvrigt er relevant for virksomheden. Organisationerne anbefaler, at der lokalt gennemføres en uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. 12 Sikkerhed og miljø. Uanset om virksomheden har pligt til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljø loven med tilhørende bekendtgørelser Regler om faste arbejdssteders indretning Skiftende arbejdssteders indretning Byggepladsers indretning Skurvogne, arbejdstøj og værnemidler Brug af kemiske bekæmpelsesmidler Brug af maskiner m.v. Love og bekendtgørelser skal være tilgængelige og skal løbende ajourføres. Relevant sikkerhedsudstyr som sikkerhedsfodtøj, arbejdshandsker m.v. udleveres af arbejdsgiveren. 12

13 13 Sikkerhedsorganisation. I henhold til "Lov om arbejdsmiljø" angående intern sikkerhed er følgende gældende: Alle virksomheder skal udføre en form for sikkerhedsarbejde. Også virksomheder med 1 9 ansatte skal have en form for sikkerhedsarbejde. l virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres, det vil sige, at de ansatte blandt sig vælger en sikkerhedsrepræsentant, der sammen med virksomhedens arbejdsleder danner sikkerhedsgruppe. l virksomheder med 20 ansatte og derover, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg hvor sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og ledelse er repræsenteret. Efter tiltrædelse som sikkerhedsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at deltage i et kursus i henhold til Arbejdsmiljølovens 9. Valg af sikkerhedsrepræsentant foretager af samtlige ansatte i virksomheden. Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet med afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanten. 14 Tillidsrepræsentantbestemmelser. Stk.1. I virksomheder hvor beskæftigelsen er på mindst 4 medarbejdere har de ansatte ret til at vælge en tillidsrepræsentant (TR). Denne vælges blandt de arbejdere, der så vidt muligt har arbejdet i virksomheden det sidste år. I virksomheder med flere geografiske adskilte afdelinger er der adgang til at vælge TR i hver afdeling, når overnævnte er opfyldt. Til afløsning for en TR, når denne er fraværende i længere tid på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. vælges samtidig stedfortræder, der nyder samme beskyttelse som TR, jf. stk. 5 i den tid vedkommende er i funktion som TR. Stk.2. Valg af TR finder sted i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstidens begyndelse eller ophør på en sådan måde, at alle inden for det område, TR skal virke, for mulighed for at deltage i afstemning. Efter en funktionstid på 2 år foretages nyt valg, hvor genvalg kan finde sted. Valget skal godkendes af den lokale 3F afdeling, ligesom arbejdsgiveren eller denne repræsentant på stedet skal have meddelelse om, hvem der er valgt til TR. 13

14 Stk.4. TR har ret og pligt til at sikre, at de i overenskomstens fastsatte bestemmelser overholdes. TR skal omgående optage forhandlinger med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, når der opstår uoverensstemmelser på arbejdspladsen. Stk.5. TR virksomhed udøves uden løntab. TR har uhindret adgang til de forskellige arbejdssteder. TR har adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale 3F afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt TR, kan den lokale 3F afdeling i årets første eller andet kvartal afholde et møde med henblik på at få valgt en TR i henhold til stk. 1. Stk.6. TR har ret til den nødvendige frihed i arbejdstiden, når denne bliver indkaldt til møder og forhandlinger af sin organisation. TR, dennes eller arbejdere med fagligt tillidshverv har efter afgivelse af et rimeligt varsel (min. 4 uger) ret til den fornødne frihed, når de skal deltage i faglige kurser eller anden oplysningsvirksomhed. Stk.7. TR skal holdes orienteret om nyansættelser og afskedigelser. Stk.8. Når det er nødvendigt, at TR for at opfylde sine forpligtelser som TR må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne meddele dette til arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant. Stk.9. Såfremt, der lægges beslag på TR og/eller dennes stedfortræder i arbejdstiden i spørgsmål der angår arbejdsgiveren og arbejderne, skal denne for den tid, der medgår hertil, aflønnes med gennemsnitsfortjeneste. Parterne tilkendegiver, at man ikke vil modsætte sig, at der lokalt træffes aftale om hel eller delvis aflønning af TR. Stk.10. Principielt må en TR ikke afskediges. Afskediges en TR, må afskedigelsen begrundes i tvingende årsager, og denne har da krav på 3 måneders varsel ud over sædvanlig overenskomstmæssig opsigelse, til ophør ved en lønningsperiodes afslutning. Skønner forbundet, at afskedigelsen er uberettiget, er arbejdsgiveren pligtig til at 14

15 underkaste sig voldgiftretlig afgørelse af sagen. Skyldes afskedigelsen arbejdsmangel, herunder afvikling af en fjerntliggende arbejdsplads, bortfalder varslingsfristen, dog således at TR under skyldig hensyntagen til anciennitet m.v., er den sidste der afskediges. 15 Velfærdsforanstaltninger. Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning samt bekendtgørelse nr. 290 om skiftende arbejdssteders indretning. Arbejdsgiveren skal sikre, at frokost samt toiletbesøg kan foretages på aftalte steder. Medarbejderen kan på forlangende kræve listen over de aftalte steder udleveret. 16 Organisationsbestemmelser. Stk. 1. Arbejdsgiveren indgår på kun at beskæftige servicemedarbejdere, der er eller bliver organiseret i Fagligt Fælles Forbund. S tk. 2. Fagforeningerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentant at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, dog må kontrollen ikke hindre arbejdsgangen. S tk. 3. Oplysninger om navn og adresse på de i virksomheden beskæftigede arbejdere under nærværende overenskomstområde skal på begæring af forbundet eller fagforeningens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 17 Uddannelsesfonde. Stk. 1. Til FIU - Fonden indbetales 22 øre pr. beskæftigelsestime, der fordeles med 3/4 til LO og 1/4 til SALA. 15

16 Stk. 2. Pr. 1. marts 2008 indbetales 14 øre pr. præsteret arbejdstime pr. overenskomstansat til Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond. For virksomheder på tiltrædelsesoverenskomst er beløbet 44 øre. Lig med 0,3359 % af den pensionsgivende lønsum. Stk. 3. Fra 1. januar 2009 indbetales årligt kr. 260 pr. fuldtidsansat medarbejder til kompetenceudviklingsfond. 1. januar 2010 er beløbet kr Stk. 4. Fra 1. juli 2009 afsætter virksomheden 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds og samarbejdsforhold herunder tillidsrepræsentantinstitutionen, inden for overenskomstens område. 18 ATP. Arbejdsgiveren betaler et bidrag, der er fastsat mellem LO og DA. 19 Faglig strid. Som regel for behandling af faglig strid, gælder Hovedaftalen mellem SALA og LO af 1974 med ændringer af 1. marts 1982 og 1. marts 1991 samt den sidst vedtagne herom. 20 Overenskomstens varighed. Ændringerne træder i kraft pr. 1. marts 2008, og overenskomsten gælder, indtil den af en af parterne opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en første marts, dog tidligst den 1. marts København, den 7. februar 2008 For Danske Anlægsgartnere: Stephan Falsner For Fagligt Fælles Forbund: Peter Kaae Holm 16

17 Protokollater Lokal forhandling om personlig løn Såfremt der sker faglig opkvalificering, ændring af arbejdsområde, forøgelse af ansvar eller andre væsentlige ændringer af medarbejderes arbejdsopgaver, kan medarbejderen kræve forhandling af særlige tillæg eller højere timelønninger. Aftaler indgås lokalt mellem virksomheden og medarbejderen. Tillidsrepræsentanten kan inddrages i disse forhandlinger. Tillæg og personlig løn fastsættes under hensyn til den pågældendes kvalifikation, anciennitet samt efter arbejdets karakter. Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet ikke videreføres. Nr. 2, Deltidsbeskæftigelse Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 15 og højst 30 timer pr. uge. Ved ansættelse af deltidsbeskæftigelse aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Aflønning af deltidsbeskæftigelse sker i henhold til de gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommende normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbejdere. Organisationerne her i henhold til Regler for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af den bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigelse skønnes urimeligt. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anciennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuldtidsarbejdere. Erhvervshæmmede 1. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid. 17

18 Delpension, delefterløn 2. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid. Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Norm for behandling af faglig strid. Nr. 3, Omgåelse af overenskomsten Der er mellem parterne enighed om, at når medarbejdere, som er i et ansættelsesforhold, efter at være gået i gang med at løse en konkret arbejdsopgave, efterfølgende får ændret deres ansættelsesforhold, til i stedet at være selvstændige erhvervsdrivende, beskæftiget på samme arbejdsplads, uden at der i øvrigt sker andre ændringer i denne arbejdsopgave (såkaldte arme-og-ben-virksomheder ), kan dette betragtes som forsøg på omgåelse af overenskomsten. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten behandles i henhold til de fagretlige regler. Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår: Parterne er enige om, at virksomhederne efter nærmere aftale med medarbejderen kan ansætte på funktionærlignende vilkår. Sådanne aftaler skal ske skriftligt. Det anbefales, at virksomheder, der ønsker at indføre sådanne ansættelsesforhold, gør det med henblik på at undgå afgrænsningstvister i forhold til funktionærloven: LØN: Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det aftalte timetal. Eventuelle tillæg ydes ud over den faste månedsløn. FRATRÆDEN: Funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende. FERIE: Der henvises til funktionærloven og ferieloven, idet feriepenge afregnes via Anlægsgartnerfagets Feriekortordning. Såfremt der holdes ferie med løn, beregnes der tillige feriepenge af eventuelt merarbejde, som udbetales sammen med ferietillæg. SH-DAGE Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på 18

19 SH-dage. Funktionærlignende ansatte skal for planlagt og udført arbejde på en SH-dag gives en erstatningsfridag, der afvikles på en planlagt arbejdsdag. SYGDOM Der ydes fuld løn under sygdom i.h.t. funktionærlovens bestemmelser. OPSIGELSE Funktionærlovens 2 er gældende. Evt. tvister om opsigelsens saglighed behandles efter hovedaftalens 3 stk. 4. Ovenstående vilkår gælder for aftaler om funktionærlignende ansættelse, som er indgået efter den 1. marts Nr. 6, Seniorpolitik Parterne er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at flest mulige tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet. Parterne er derfor enige om, at der i den kommende overenskomstperiode skal etableres et udvalgsarbejde, der skal analysere og drøfte overenskomst og lovgivningsmæssige barrierer for ældres beskæftigelse. Nr. 7, Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne - medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. Nr. 9, Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser: Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid i 1. Formålet med at indgå lokale aftaler om fravigelser af reglerne om arbejdstiden, er at tilpasse reglerne, således at de passer ind lokale forhold. Nærværende protokollat er ikke til hinder for, at der indgås lokale aftaler om andre forhold end arbejdstiden. 19

20 Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en lokal 3F afdeling. Såfremt der ikke kan opnås enighed i forbindelse med indgåelse af lokal aftale, kan den ene af parterne begære sagen behandlet af organisationerne. Lokalaftaler kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet. Så vidt én af parterne skønner det nødvendigt, kan opsigelse af aftale behandles fagretligt. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden fire uger, og den fagretlige behandling skal så vidt det er muligt være gennemført inden opsigelsesvarslets udløb. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de her beskrevne regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret. Nr. 10, Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler. I aftaler, hvis gyldighed er betinget af den lokale afdelings medvirken, defineres den lokale 3f afdeling således: Det er arbejdspladsens beliggenhed i forhold til 3F-afdelingernes geografiske område, der er bestemmende for definitionen Den lokale afdeling. Som hovedregel er den lokale afdeling repræsenteret ved møder i den fagretslige behandling af sager. Nr. 11, Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold I forhold til barselsloven, skal ikke-barslende samlever i et ægteskabslignende forhold af minimum 2 års varighed, kunne sidestilles med den i lovens 7, stk. 3 nævnte fader. Dette således, at paragraffen også vil kunne omfatte kvinder i ovennævnte overenskomst. Parterne er enige om at denne aftale får virkning, såfremt der fra DAbarsel ydes refusion på lige fod med overenskomstens øvrige bestemmelser vedr. barsel. Protokollat vedrørende organisationsbestemmelser: Parterne er enige om, at medarbejdere, som er ansat før denne overenskomsts ikrafttrædelse, ikke uopfordret vil blive kontaktet af Fagligt Fælles Forbund. Ved ophør fra virksomheden for senere genansættelse gælder organisationsreglerne om medlemskab af Fagligt Fælles Forbund. 20

21 Protokollat om implementering af EU-direktiver: Implementering af forældreorlovsdirektivet. Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 3. juni 1996 vedrørende forældreorlov. Parterne anser direktivets bestemmelser om forældreorlov for implementeret gennem den gældende overenskomst. Implementering af direktivet om deltidsbeskæftigelse. Overenskomstparterne er enige om, at de overenskomster, der er gældende mellem parterne, ikke er i strid med indholdet i EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde. Organisationerne betragter herved EU-direktivet om deltidsarbejde som implementeret i de mellem parterne gældende overenskomster. Fagretlig behandling. Uoverensstemmelser om nærværende aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige og arbejdsretlige regler. Generel implementering. Overenskomstparterne er enige om i fornødent omfang at optage forhandling om implementering af tilkommende EU-direktiver med henblik på indpasning af disse i ovennævnte overenskomst. P rotokollat vedr. pension og pensionsindfasning Pensionsindfasning Nyoptagene medlemmer af Danske Anlægsgartnere, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har etableret en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fastsættes således: 1. Fra tidspunktet fra virksomheden bliver omfattet af overenskomsten / bliver medlem, betales 25 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 21

22 3. 2 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen, forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aktuelle aftale pensionsbidrag. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt således, at den ovenfor nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Firmapensionsordning Nyoptagne medlemmer under gældende overenskomster, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indtrædelsestidspunktet ansatte medarbejdere, træder i stedet for indbetaling til Pension Danmark. Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid svare til de overenskomstmæssige bidrag til Pension Danmark. Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomheden bliver omfattet af Danske Anlægsgartneres overenskomster Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen under overenskomsten. Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i Pension Danmark, eller at overføre sit depot til Pension Danmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i Pension Danmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot. Medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til Pension Danmark. P rotokollat om Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond For virksomheder, der har tiltrådt overenskomster mellem parterne, og som ikke er medlem af Danske Anlægsgartnere eller omfattet af golf- indendørsbeplantnings overenskomsterne, indbetales med virkning fra og med 1. marts 2005 et bidrag på 37 øre pr. time til Anlægsgartnerfagets uddannelsesfond for de i virksomheden ansatte medarbejdere. Midlerne i Anlægsgartnerfagets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det Faglige Fællesudvalg for Anlægsgartneri. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.). 22

23 Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Specialarbejderforbundet i Danmark 2. Har vedkommende ikke ved afgangen haft hele den i det løbende ferieår tilkommende ferie, får vedkommende tillige af Landsforeningen udleveret et restferiekort som bevis for den feriegodtgørelse, der tilkommer vedkommende for den del af ferie for det forudgående ferieår, vedkommende endnu ikke har holdt. Restferiekortet skal indeholde de samme oplysninger, som standardferiekortet og herudover oplysning om den indtil nu udbetalte feriegodtgørelse, den tilgodehavende feriegodtgørelse samt det dertil svarende antal feriedage. 3. Såvel standardkortet som restferiekortet udarbejdes på grundlag af de under hovedorganisationernes standardaftale A gældende kort. og 1 Der ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, men feriegodtgørelse udbetales af Landsforeningen, når ferie skal holdes ved indsendelse af et af organisationerne godkendt standardkort. En arbejder, som i årets løb skifter arbejdsplads, får ved afgangen fra den pågældende arbejdsgiver udleveret/tilsendt det nævnte standardkort. Arbejdere, der er i vedvarende beskæftigelse, samt arbejdere, der ikke ved afgang i årets løb har afhentet feriekort, får dette tilsendt/udleveret i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår. Standard kortet angiver vedkommende arbejders navn, det tidsrum inden for ferieåret, i hvilket vedkommende har været beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver, den løn vedkommende har fået udbetalt samt den beregnede feriegodtgørelse, kildeskattetrækket og den feriegodtgørelse, der skal udbetales. Herudover anføres det antal feriedage, beskæftigelsen berettiger vedkommende til, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag. Feriekort taber sin gyldighed ved ferieårets udløb. 4. Såfremt ferien andrager 18 dage eller derunder, skal den gives og holdes i sammenhæng i tiden 2. maj september (ferieperioden). Er feriedagenes antal større end 18 dage, kan de feriedage, der overstiger 18, gives samlet, fortrinsvis i tiden 15. december til 15. januar. l virksomheder med 5-dages arbejdsuge - indgår (bortset fra søgnehelligdage) fridage - sædvanligvis lørdage - i ferien. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der gives lønmodtagerne individuel ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, indhenter 23

24 virksomheden senest den 15. april oplysninger om, på hvilket tidspunkt den enkelte lønmodtager ønsker hovedferie lagt f.eks. ved fremlæggelse af særlige tegningslister hertil. Ferietidspunktet fastsættes af arbejdsgiveren, der under hensyntagen til virksomhedens tarv så vidt muligt skal imødekomme lønmodtagernes ønsker om ferieplaceringen og give dem meddelelse herom så tidligt som muligt, dog senest 1 måned før feriens påbegyndelse, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. 5. Den ferieberettigede kan kræve sig feriebetalingen tilsendt af landsforeningen mod indsendelse af det eller de af arbejdsgiveren til vedkommende udleverede standard kort eller af Landsforeningen fremsendte restferiekort. Når arbejderen skal holde ferie, attesterer den nuværende arbejdsgiver feriekort og anfører antallet af feriedage, der nu skal holdes samt datoen for feriens begyndelse. Har arbejderen ikke beskæftigelse på det tidspunkt hvor ferien skal holdes, meddeles attestation af den arbejdsløshedskasse, af hvilken vedkommende er medlem. Hvis arbejderen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, meddeles attestation af det sociale udvalg. Skal ferien holdes under aftjening af værnepligt, meddeles attestation af den militære afdeling eller vedkommende afdeling af civilforsvarskorpset og under aftjening af civilværnepligt af lejrchefen. 6. Skal arbejderen ikke have hele den tilkommende ferie i sammenhæng, giver vedkommendes nuværende arbejdsgiver - eller hvis den ferieberettigede er arbejdsløs, den stedlige afdeling under SiD, kortet påtegning om, hvor mange dage vedkommende nu skal have ferie, og hvor stort et feriepengebeløb, der svarer hertil. Landsforeningen udbetaler herefter vedkommende det beløb, der nu er forfaldet til udbetaling og udleverer et restferiekort på det resterende beløb i overensstemmelse med de ovenanførte regler. 7. Ferieberettigede, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, overgang til at være selvstændig næringsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, har været afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden ferieårets udgang, at få feriegodtgørelsen udbetalt, uden at ferien holdes. Ved den ferieberettigedes død tilfalder feriegodtgørelsen dennes bo. 8. Uhævet feriegodtgørelse skal indbetales til feriefonden, medmindre direktøren for Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at uhævet feriegodtgørelse anvendes i andet feriemæssigt formål. 24

25 9. Reglerne i Ferieloven af 4. juni 1970 lovbekendtgørelse nr. 365 af 30. juli 1971, med dertil hørende administrative bestemmelser er i øvrigt gældende. 10. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommendes løn, og derfor på samme måde som arbejdsløn kan gøres til genstand for retsforfølgelse over for den pågældende arbejdsgiver. For al indtjent feriegodtgørelse hæfter Landsforeningens medlemmer in solidum. 11. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan behandles efter de gældende regler for behandling af faglig strid, jf. den mellem Landsforeningen og forbundet gældende hovedoverenskomst. København, den 1. februar For Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre Johannes Kortegård For Specialarbejderforbundet i Danmark Svend Aage Laursen 25