ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Transkript

1 SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Herning Byråd Januar 2011 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune

2 Forord fra Forebyggelsesudvalget Kære alle Denne alkoholpolitiske handleplan er et delelement af den samlede sundhedspolitiske strategi og handlingsplan. Et udtryk for at alkohol er en risikofaktor som byrådet i Herning Kommune tager alvorlig. En risikofaktor der har stor betydning for folkesundheden, trivsel, livskvalitet, levevilkår og levealder, og en risikofaktor som Herning Kommune i sin sundhedspolitik har prioriteret gennem KRAM- faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). I den danske befolkning er det blevet en del af vores kultur at indtage alkohol som et naturligt nydelsesmiddel når vi er sammen. Vi drikker vin til maden, øl efter sport, spiritus til fester osv. Det er hyggeligt, det er der ikke noget i vejen med og det skal vi ikke lave om på. Det bliver først et problem hvis alkohol tager overhånd og bliver til et problem. Det gør det så oftere end vi alle forestiller os, og erkender. Det er vigtigt for os i forebyggelsesudvalget at vi ikke skal løfte pegefingre af hinanden, men at give vores borgere et oplyst grundlag at træffe sunde og gode valg på. Vi har en forpligtigelse til at skabe rammer som gør det let for vores borgere at træffe sunde valg i hverdagen. Disse rammer kan nogle gange handle om, at undgå, at sætte de værste fristelser i forreste række og andre gange om at de slet ikke er til stede, specielt overfor de borgere som ikke er helt modne til selv at træffe sunde og gode valg. Det er specielt børn og unge mennesker som endnu ikke kan gennemskue alle konsekvenser af de valg de træffer. Vi ønsker ikke at give nogen dårlig samvittighed over deres livsstil eller deres indtag af alkohol, men vil gerne tilbyde støtte så vi undgår at mennesker ender i ulykkelige situationer, præget af konsekvenserne af brug af rusmidler, som alkohol jo er. Vi tror at den bedste tilgang er forebyggelse. At det er både billigere og har færre negative konsekvenser end at behandle når det er gået galt, men selvfølgelig skal der være behandling til de mennesker som er endt i et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. Vi skal forsøge at forebygge at børn og unge vokser op i hjem hvor konsekvenserne af et stort rusmiddelforbrug i familien, får betydning for deres vilkår i livet, og desværre sker det alt for tit i dag, også i ellers velfungerende familier. Alt for tit går de uheldige vaner også i arv til de børn og unge som vokser op i familier med et uhensigtsmæssigt forbrug. Det er vores opgave at støtte de unge mennesker gennem rammer der begrænser deres forbrug og understøtter med viden om de skadelige virkninger og konsekvenser senere i livet. Konsekvenser som giver disse borgere ulige vilkår for et godt liv i løbende udvikling og balance. Vi skal ligeledes støtte voksne i at komme ud af et for stort forbrug og i behandling hvis der er behov for dette. Sammen med arbejdspladser i kommunen skal vi hjælpes ad med at fastholde folk i arbejde, også selvom de har problemer med alkohol, og det lykkes i mange tilfælde rigtig godt gennem et konstruktivt samarbejde, med borgeren/medarbejderen i centrum. Forebyggelsesudvalget håber at denne konkrete handlingsplan kan understøtte end god udvikling mod en mere balanceret og sund alkoholkultur i Herning kommune. Vi kan ikke gøre det alene men sammen kan vi gøre en forskel! Christian Bjerre Formand for Forebyggelsesudvalget 2

3 Indledning hvorfor en alkoholpolitisk handleplan Herning Kommune har udarbejdet en alkoholpolitisk handleplan, som led i en konkret udmøntning af den vedtagne sundhedspolitik. At omsætte politikken til konkrete handlingsplaner er et skridt på vejen til en systematisk og aktiv forebyggelsesindsats, der skal støtte befolkningen i en bedre folkesundhed og et liv i udvikling og balance. Alkohol er en af de risikofaktorer som påvirker folkesundheden negativt og en af de indsatsområder som sundhedspolitikken og Byrådet i Herning Kommune, prioriterer blandt KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion). Herning Kommune har deltaget i et modelkommune projekt i samarbejde med Sundhedsstyrelsen fra En handleplan var et konkret krav i dette samarbejde og Herning Kommune finder det naturligt at udarbejde handleplaner på de risikoområder, som kan true befolkningens livsvilkår, heriblandt alkohol som ét af de mange rusmidler der kan have uheldige konsekvenser for et sundt liv i trivsel og balance. En handleplan forpligter, men det er også meningen. Det er et bevidst politisk valg at sætte ord og handling på den udvikling som er ønskelig for befolkningen i Herning Kommune. Borgerne har krav på at vide hvad der prioriteres og i hvilken retning der arbejdes, ellers kan vi ikke hjælpes ad, med at skabe den rigtige udvikling. Befolkningen skal ikke være i tvivl om at der ønskes en sund og balanceret alkoholkultur i Herning Kommune. En alkoholkultur som ikke har belastende konsekvenser for den enkeltes sundhed, trivsel, livskvalitet, og levevilkår. En alkoholkultur som ikke belaster den kommunale sundheds og socialøkonomi unødigt og en kultur der præges af glæde og samvær med andre, hvor alkohol ikke er en nødvendighed og ikke bliver til en afhængighed. Som en del af Sund By Netværket i Danmark, arbejder Herning Kommune med at integrere relevant viden og anbefalinger i det kommunale forebyggelsesarbejde. Handlingsplanen tager derfor sit afsæt i publikationen 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model, udgivet af Sund-By Netværket i 2008, suppleret med indsatser som Herning Kommune også finder relevante, selvom der ikke findes evidens for deres effekt. Herning Kommune vil således bidrage til at der sættes fokus på interventioner og indsatser udover de 15 anbefalinger, som et led i forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet. Handlingsplanen skal gerne medvirke til at gøre det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde synligt og gennemskueligt, så det er tydeligt for enhver, at dette arbejde kræver en fælles indsats. Det er et kommunalt ansvar at skabe rammer der motiverer til en sund og glad alkoholkultur uden løftede pegefingre, baseret på viden. Men det er alles ansvar at bruge den viden, tage ansvar og gøre en forskel i hverdagen, så vi sammen får skabt en alkoholkultur der ikke skaber ulige vilkår for en andel af befolkningen. Når det er tydeligt hvor vi skal hen kan vi sammen nå derhen! 3

4 Alkoholforbrug, konsekvenser og økonomi Danskerne har haft et støt stigende alkoholforbrug siden 1960 erne og i dag indtager den enkelte dansker ca. 11 liter ren alkohol og de danske unge har desværre verdensrekord i forbrug af alkohol. Desværre, fordi der er en sammenhæng mellem alkoholdebut, alkoholindtag i en tidlig alder og afhængighed samt negative sociale og sundhedsmæssige konsekvenser. På landsplan menes ca danskere at være storforbrugere af alkohol, enten med et afhængighedsforhold eller med et forbrug der overstiger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for maksimal genstandsgrænse. Det svarer til næsten 20 % af befolkningen over 15 år og ca. 13,5% har et direkte skadeligt forbrug. I Herning Kommune svarer det til ca borgere hvoraf ca har et skadeligt forbrug og ca et direkte afhængighedsforbrug. Alkohol er direkte årsag til 3000 dødsfald i Danmark og efter rygning den mest alvorlige risikofaktor for folkesundheden, levealder og gode leveår. Paradoksalt nok opfatter danskerne alkohol som et harmløst nydelsesmiddel, og ønsker generelt ikke indblanding i folks alkoholvaner. Undtaget er dog overfor børn og unge, hvor man gerne ser en indsats. Den holdning har vi et fælles ansvar for at ændre på. Voksne der drikker for meget udsætter både sig selv og andre for en risiko for et forringet liv. Et for højt forbrug af alkohol har store konsekvenser for hverdagslivet, arbejdslivet, familielivet, sociale relationer, sundhedstilstanden, levealder, den enkeltes økonomi og samfundsøkonomien. Det anslås at der årligt bruges ca. 10 milliarder kroner i Danmark, på borgere hvor alkohol er et problem. Problemer med alkohol er ikke isoleret til den der drikker, men rammer hele familien, vennekredsen, arbejdspladsen og især børnene i familier med alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen har opgjort at ca. 44% af børn der anbringes undenfor hjemmet, har en misbrugsproblematik som bagvedliggende problem, heriblandt regnes alkohol. Derudover vurderes det at ca børn årligt vokser op i familier med alkoholproblemer og børn har en forældre der har været indlagt på grund af alkohol. Alkohol medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på 947 mio. kr. Undersøgelser viser, at de der drikker over genstandsgrænserne har ekstra sygefraværsdage årligt og mere end ekstra kontakter til praktiserende læger end de mennesker, der ikke drikker over genstandsgrænserne. Hvert år er der mere end 500 tilfælde af førtidspension, der kan tilskrives et for stort alkoholforbrug, ligesom et stort antal kontanthjælpsmodtagere bliver fastholdt i en position uden for arbejdsmarkedet, fordi de drikker for meget. Alkohol er relateret til et årligt produktionstab på mio. kr. og er dermed en trussel mod den danske velfærd, som vi skal tage alvorligt. Sammen er vi nød til at tage ansvar for at bryde den svære og negative alkoholcirkel, bryde tabuet og gøre noget ved det gøre en forskel. 4

5 I Herning Kommune er vi godt på vej Når vi læser ovenstående bekymrende tal skal vi huske at det faktisk handler om mennesker og skæbner der har brug for støtte til at ændre deres livsvaner, derfor er det vigtigt at vi for rakt hånden ud til de rigtige i vores egen kommune. Vi har derfor set på hvordan det reelt ser ud i Herning Kommune, og vi er heldigvis godt i gang, og vores tal ser bedre ud end gennemsnittet. I Herning Kommune behandler vi flere borgere end gennemsnittet, som vi sammenligner os med, men vi skal øge antallet af medicinske behandlinger: Tabel 1: Antal borgere i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008 Antal borgere > 14 år i offentligt betalt alkoholbehandling i 2008 Antal Antal borgere pr Herning Kommune 206 3,0 Holstebro Kommune 68 1,5 Lemvig Kommune 19 1,1 Struer Kommune 24 1,3 Ikast-Brande Kommune 108 3,3 Ringkøbing-Skjern Kommune 130 2,8 Region Midtjylland ,6 Hele landet ,5 Vores borgere har heller ikke det samme store forbrug af hospitalsvæsnet. Tabel 2: Samlet antal alkoholrelaterede kontakter til hospital fordelt på kommuner i 2008 Samlede antal alkoholrelaterede kontakter > 14 år til hospital fordelt på kommuner i 2008 Antal Antal borgere pr Herning Kommune 597 8,8 Holstebro Kommune 411 8,8 Lemvig Kommune 157 8,8 Struer Kommune ,2 Ikast-Brande Kommune 189 5,7 Ringkøbing-Skjern Komm ,5 Region Midtjylland ,7 Hele landet ,0 Også vores lokale unge, virker til at tage alkoholrusen meget alvorligt, men stadig for mange skal akut afruses: Tabel 3: Antal borgere år indlagt med akut alkoholberuselse eller forgiftning af alkohol fordelt på kommuner i 2008 Antal Antal borgere pr Herning Kommune 16 2,8 Holstebro Kommune 20 5,0 Lemvig Kommune* 0 0,0 Struer Kommune 8 5,3 Ikast-Brande Kommune 9 3,3 Ringkjøbing-Skjern Kommune 6 1,4 Region Midtjylland 330 4,2 Hele landet * 0 angiver, at værdien er uoplyst, da det absolutte tal er under 5 5

6 I Herning Kommune er vi godt på vej I Herning Kommune monitorerer vi de unges vaner gennem faste undersøgelser ved børn og unge lægerne i 9. klasse. Vi kan heldigvis se at der sker en bevægelse fra at drikke over 14 genstande om ugen til et lavere niveau, men der er en stigning i antallet af unge som fortryder noget de har gjort i fuldskab eller ikke husker. Disse unge har vi en forpligtigelse til at hjælpe gennem oplysning og rammer for deres udfoldelse. Også når vi ser på den sundhedsøkonomiske vinkel ligger Herning Kommune pænt: Tabel 4: Udgifter til alkoholrelaterede kontakter i hospitalsvæsenet i 2008 Udgifter til alkoholrelaterede kontakter > 14 år til hospital i 2008 Samlet udgift (kr. 1000) Kommunal medfinansiering (kr. Samlet udgift pr borgere > 14 år Kommunal medfinansiering pr borgere > 14 år 1000) Herning Komm Holstebro Komm Lemvig Kommune Struer Kommune Ikast-Brande Kom Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Selvom Herning Kommune ligger pænt på området, kan der stadig gøres mere, og det er et udtryk for denne indsats som de kommende mål og handlinger tager sigte på. Indsatserne bygger på den bedst tilgængelige viden om forebyggelse af alkoholproblemer og tager sit afsæt i Sund By Netværkets 15 anbefalinger på alkoholområdet suppleret med lokalt prioriteret indsatser, støttet af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 6

7 1. Organisering af det alkoholpolitiske forebyggelsesarbejde Overordnet Mål: At forebyggelsesarbejdet på alkoholområdet organiseres systematisk og forankres politisk og ledelsesmæssigt så det kan gøre en forskel. Delmål: 1a. Herning Kommune har en tværgående alkoholpolitisk handleplan, med bred politisk opbakning og med indsatser på tværs af forvaltninger og aktører. Politisk er indsatser på forebyggelsesområdet forankret i Forebyggelsesudvalget der har et tværgående forebyggelsesansvar i Herning Kommune. 1b. Herning Kommune har et tværgående sundhedsråd med ledelsesmæssig forankring på tværs af forvaltninger, der sikrer udmøntning af tværgående sundhedshandlinger herunder forebyggende alkoholindsatser. Handlinger for at nå målene: Ad 1a. Målet er med nærværende handlingsplan opfyldt, men det er en løbende udfordring at sikre fokus og fremdrift, samt tilpasning af mål og handlinger gennem monitorering af alkoholkulturen i Herning Kommune. Første samlede opfølgning vil ske med sundhedsprofilen i 2010 og herefter hvert fjerde år, når profiler gentages. Årlige statusredegørelser til Forebyggelsesudvalget, skal sikre politisk overblik og mulighed for nye prioriteringer. Den sundhedspolitiske handlingsplan vurderes og revurderes dermed løbende og ikke kun i bestemte år, det giver dynamik i forebyggelsesarbejdet Ad 1b. Herning Kommune har et tværgående sundhedsråd der også har ansvaret for indsatsen på alkoholområdet. Rådet Den administrative styregruppe,er repræsenteret af ledere fra de kommunale forvaltninger og skal administrativt sikre udmøntning af sundhedspolitikken og tilknyttede handlingsplaner. Det skal løbende sikres at der er fremdrift i handlingerne så opstillede mål nås og nye kan sættes. 7

8 2. En begrænsende tilgængelighedsstrategi på alkoholområdet Overordnet mål: At udbud af alkohol begrænses og kun forekommer i områder hvor børn og unge ikke naturligt færdes og kun tilbydes borgere med den lovlige minimumsalder. Delmål: 2a. Herning Kommune har vedtaget en restaurationsplan i samarbejde med den lokale politikreds, der tager højde for at alkoholbevillinger begrænses i boligområder og områder med børn og ungeinstitutioner. 2b. Herning Kommune indfører i 2010 trygt natteliv /ansvarlig servering, hvor kurser blandt bevillingshavere og ungdomsuddannelser i samarbejde med kommunen og politiet skal sikre viden om regler for udskænkning, samt fælles holdning til at begrænse unges færden i nattelivet og reducere utryghed i nattelivet. 2c. Herning Kommune udsteder i henhold til loven legitimitetskort til unge der er fyldt 16år og opfordrer årligt detailhandlen til at efterspørge legitimation inden salg af alkohol til unge. 2d. Herning Kommune minimerer markedsføring og udskænkning af alkohol de steder hvor børn og unge færdes. Handlinger for at nå målene: Ad 2a. Restaurationsplanen er udarbejdet og integreret i bevillingsnævnets arbejde. Ad 2b. Der oprettes en restauratørforening og en samarbejdsgruppe omkring trygt natteliv Der laves rusmiddelpolitikker værtshusene imellem og personale opkvalificeres til at vurderer og håndtere rusmiddelproblematikker i nattelivet. Borgere orienteres om samarbejdet i nattelivet og samarbejdet støttes af politiet og Herning Kommune. Ad 2c. Elever skal systematisk oplyses om legitimationskort i forbindelse med forældreaftaler i overbygningsklasserne. Dette systematiseres i Herning Kommune skriver én gang årligt ud til detailhandlen for at opfordre dem til at overholde gældende lov om salg af alkohol og tobak til unge, og til at efterspørge legitimation ved salg af alkohol og cigaretter. I samarbejde med den lokale presse, sættes der fokus på salg af alkohol og tobak til unge ca. hvert andet år. Ad 2d. Skoler og fritidsmiljøer for børn og unge kontaktes for at sikre minimal markedsføring og udskænkning af alkohol integreret i deres lokale politikker 8

9 3. En bevidst debutstrategi Overordnet mål: At børn og unge undgår et uhensigtsmæssigt og tidligt forbrug af alkohol og kan træffe sunde valg på et oplyst grundlag i hverdagsrammer der understøtter det forebyggende arbejde. Delmål: 3a. At børn og unge i Herning Kommune har en høj debutalder for alkoholindtag 3b. At forældre inddrages i ansvaret for at udskyde de unges alkoholdebut 3c. At børn og unge inddrages i det fælles ansvar for at undgå tidlig alkoholdebut 3d. At udviklingen monitoreres systematisk 3e. At uddannelsesinstitutioner i Herning Kommune har politikker der integrerer det sunde og balancerede alkohol- og rusmiddelperspektiv tydeligt. 3f. At ungdomsmiljøer, herunder fritidsklubber og sportsarenaer har politikker der integrerer det sunde og balancerede alkohol- og rusmiddelperspektiv tydeligt. Handlinger for at nå målene: Ad 3a. Der gennemføres systematisk undervisning i 7-10 klasse om rusmidlers skadelige virkninger og fokus på gavnlige effekt af sen alkoholdebut. Der gennemføres årlige sundhedskonferencer med workshops omkring rusmidler for unge i overbygningen. Det gennemføres i et samarbejde mellem skoleforvaltningen, sundhedsforvaltningen og misbrugsbehandlingen første gang i 2011 Ad 3b. Der udarbejdes forældreansvarsaftaler i klasse for adfærd med rusmidler, hvor aftalerne skal understøtte en sen alkoholdebut. Ad 3c. Børn og unge inddrages i alternative festmuligheder gennem foreninger og et nedsat børn og ungealkoholråd. Der inddrages gode erfaringer fra udlandet hvor debutalderen og alkoholvanerne er sundere Ad 3d. Der spørges systematisk til rusmiddelforbrug og vaner i 9. klasse, informationerne bruges til monitorering af børn og unges alkoholvaner Ad 3e. Herning Kommunes sundhedsforvaltning er opsøgende for at støtte ungdomsuddannelsesstederne i udarbejdelse af rusmiddelpolitikker Ad 3f. Herning Kommunes sundhedsforvaltning er opsøgende for at støtte ungdoms- og fritidsmiljøer i udarbejdelse af rusmiddelpolitikker 9

10 4. En bevidst strategi for skadesreduktion Overordnet mål: At borgere i Herning Kommune tilbydes forebyggelsesinitiativer og tilbud om behandling ved uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, herunder alkohol. Delmål 4a. At medarbejdere og arbejdsgivere på arbejdspladser i Herning Kommune tilbydes kompetent vejledning omkring alkoholens skadelige virkning udarbejdelse af politikker og tilbydes relevant behandling ved et skadeligt forbrug. 4b. At børn i familier med alkoholproblemer opspores og støttes gennem Herning Kommunes børne-familiesagkyndig i alkoholbehandlingen 4c. At udsatte unge i Herning Kommune med rusmiddelproblematikker tilbydes et særligt behandlingstilbud udover den lovpligtige alkoholbehandling. 4d. At alkoholproblemer opspores tidligt i de familier med kontakt til sundhedsplejen. 4e. At udsatte familier tilbydes støtte til at undgå misbrugsproblemer i graviditetsperioden 4f. At der arbejdes systematisk med forebyggelse af alkoholproblemer i kommunale institutioner, ældreplejen og blandt socialt udsatte 4g. At borgere med rusmiddelproblemer der er i kontakt med kommunale myndigheder til bydes relevant rådgivning og vejledning for at reducere sundhedsrisikoen Handlinger for at nå målene: Ad 4a. Herning Kommunes sundhedsforvaltning tilbyder støtte, råd og vejledning til at udarbejde lokale alkoholpolitikker samt tilbyder nøglepersonkurser til arbejdspladser Ad 4b. Herning Kommunes børne- og familiesagkyndige er opsøgende i kommunale børne- Institutioner, for at undervise frontpersonale i at opspore børn i familier med alkoholproblemer Ad 4c. Unge der kontakter Misbrugscenter Herning med henblik på en indsats, tilbydes dette i samarbejde med familien. Misbrugscenter Herning tilbyder familiebehandling og særlige tilbud til pårørende i familier med alkoholproblemer, samt tilbud til børn, unge og voksne der er opvokset i en familie med alkoholproblemer Ad 4d. Spørgsmål om alkoholforbrug integreres i 2011 som rutine i forbindelse med sundhedsplejerskens møde med forældrene før og efter graviditeten og der handles på uhensigtsmæssig adfærd Ad 4e. At praktiserende læger og jordmødre spørger systematisk til rusmiddelforbrug i graviditeten og at udsatte henvises til det regionale familieambulatorium Ad 4f. Herning Kommune spørger systematisk til alkoholforbrug ved faldulykker og voldsepi soder i de kommunale institutioner, samt afholder årlige møder med frivillige foreninger der er i kontakt med socialt udsatte Ad 4g. Relevante kommunale medarbejdere undervises i opsporing af rusmiddelproblemer så ansatte med borgerkontakt handler på signaler på alkoholproblemer 10

11 5. De professionelle funktioners rolle på kommunale institutioner Mange mennesker med et for stort alkoholforbrug er ikke i behandling for deres problem. Måske handler det om at de faktisk ikke oplever at have et problem, der skal gøres noget ved. Ca. 15% af de alkoholafhængige er i kontakt med behandlersystemet årligt og den enkelte bruger ca. 12 år af sit liv på et overforbrug, og dør samtidig 3-4 år før andre med et normalt forbrug. Det er ikke god politik at tillade dette og derfor skal vi forsøge at påvirke udviklingen i en anden retning, gennem vores kommunale medarbejdere, som har en stor kontakt med mange borgere. Det er et kommunalt ansvar at forsøge at påvirke folkesundheden i den rigtige retning og skabe mere lige vilkår for befolkningen, som også skal være parat til at tage et ansvar selv. Gennem vores professionelle funktioner i Herning Kommune kan vi medvirke til en tidlig indsats. Det vil sige at vi kan være opsøgende i forhold til børn og unge som lever i familier med rusmiddel problemer. Når vores medarbejdere i tilbud til børn og unge er klædt på til at spotte problemer, så er de også i stand til at handle på dem, og på den måde kan vi arbejde med forebyggelse frem for en meget sværere indsats, som en eventuel anbringelse medfører. Vores kommunale medarbejdere i jobcentret, i ældreplejen og på vores kommunale botilbud vil have en funktion i forhold til voksne borgere med rusmiddelproblemer, herunder alkohol. Det er her at vi som kommunal myndighed har en stor mulighed for at tilbyde vores borgere en samtale om f.eks. alkoholforbruget i dagligdagen og støtte dem i at ændre adfærd, hvis den er uhensigtsmæssig. En forudsætning for at kunne yde denne form for forebyggende borgerassistance er, at man er klædt på til at tage den svære samtale, til at reagere på signaler og til at støtte en adfærdsændring, enten det handler om behandling eller rådgivning. Man skal have kendskab til de forskellige kommunale muligheder for at støtte den enkelte borger, men også til hvorledes man som f.eks. botilbud kan udarbejde en alkoholpolitik der understøtter en sund alkoholkultur. Vi skal huske, at borgere der modtager kommunale ydelser, har behov for professionel støtte, så den skal vi også kunne give i en forebyggelsesoptik. Overordnet mål: Kommunalt ansat personale skal kunne støtte borgere i relevante tilbud ved mistanke om alkoholproblemer. Delmål: Relevant kommunalt personale, har modtaget undervisning i identificering og intervention når de oplever kontakt med borgere med alkoholproblemer. Handlinger: 5 a. Der udbydes temadage om tidlig indsats til kommunalt ansatte, som også fortæller om de lokale muligheder til kommunalt ansatte 5 b. Kommunale tilbud skal være synlige på HerningKommune.dk 5 c. Der udarbejdes retningslinjer på de forskellige områder der støtter personalet i hvorledes der handles når man møder en borger med alkoholproblemer 5 d. Børn i familier med alkoholproblemer støttes gennem børne- og familiesagkyndig og pædagoger og lærer med særlig indsigt. 5 e. Kommunale institutioner har misbrugsprolitikker der understøtter en sund alkoholkultur 11

12 6. Den kommunale arbejdsplads Herning Kommune er områdets største arbejdsplads med ca ansatte. Der er en stor mulighed for at gå forrest i det forebyggende alkoholpolitiske arbejde, på arbejdspladser og være rollemodel som arbejdsgiver. Der er stor viden om, at såfremt en medarbejder har behov for støtte til at ændre et alkohol problem, så får man det bedste resultat, når det sker i et samarbejde med arbejdsgiveren. 63% af de borgere der går i alkoholbehandling gennem arbejdsgivernes henvisning og engagement, gennemfører forløbet, hvorimod det kun gælder for 19% af den resterende gruppe. At påtage sig et arbejdsgiveransvar i relation til alkoholbehandling er derfor en vigtigt samfundsopgave og menneskeopgave som kommer alle til gode. Det er derfor vigtigt at Herning Kommune som arbejdsplads, og Herning Kommunes ledere som arbejdsgivere tager dette ansvar på sig. Det gøres ved at sikre lokale politikker og uddannelse af nøglepersoner der kan støtte lokalt på arbejdspladsen. Det handler om ansvarlig ledelse og ansvarlige kollegaer på de enkelte arbejdspladser, der tager denne omsorgsopgave på sig. Det handler igen ikke om løftede pegefingre, men om at tage et medansvar for medarbejderes sundhed, trivsel, udvikling og arbejdsmiljø. Overordnet mål: Kommunale arbejdspladser er områder hvor Herning Kommune aktivt bidrager til at reducere indtaget af alkohol gennem en bevidst misbrugspolitik. Delmål: Kommunale arbejdspladser skal have implementeret den kommunale misbrugspolitik og have uddannet nøglepersoner på alkoholområdet Handlinger: 6 a. Der udbydes uddannelse af nøglepersoner gennem sundhedsforvaltningen og arbejdsmiljøafdelingen 6 b. Alkohol koordinator yder bistand til implementering af den overordnede misbrugspolitik 6 c. Alkohol og de andre KRAM faktorer skal integreres i den kommunale trivselspolitik og i trivselsmålinger. 12

13 7. Den kommunale alkoholrådgivning og behandling I Herning Kommune modtager et stort antal mennesker professionel rådgivning og behandling i kommunens misbrugscenter, men som tallene viser, er der behov for at flere borgere får den relevante støtte. Ligeledes kan det også se ud som om at flere af borgerne i Herning kan støttes med en relevant medicinsk behandling. Det er et håb at, ved at uddanne flere nøglepersoner på arbejdspladserne kan støtte denne udvikling i positiv retning. Ligeledes er kompetent vejledning, rådgivning og information en vigtig forudsætning for at kunne træffe et aktivt valg om støtte. Herning Kommunes forebyggelsesafdeling og behandlingstilbud har derfor en tæt kontakt om udvikling på området, og tilrettelægger i samarbejde forskellige aktiviteter, som f.eks. konfenrecer til børn og unge, åbent tilbud i sundhedscenter osv. Det er vigtigt at der hele tiden udveksles erfaringer mellem forebyggelse og behandling, nye metoder og ny viden, så det kan komme borgerne til gode. Overordnet mål: At Herning Kommune fortsætter med at ligge højt i den landsdækkende statistik for behandling af borgere med alkoholproblemer og lavt når det handler om borgere der skal behandles for akutte alkoholproblemer, herunder specielt en reduktion blandt de yngste borgere. Delmål: 7 a. At behandling og forebyggelse udarbejder et koncept for sundhedskonference for kommunens overbygningsklasser, hvor alkohol og andre rusmidler indgår som tema og undervisning 7 b. At behandling og forebyggelse samarbejder omkring informations og vidensudveksling på alkoholområdet så nye metoder integreres i arbejdet Handlinger for at nå målene: Ad. 7 a. Der skal i 2011 udbydes en sundhedskonference for kommunens overbygningselever 7-10 klasse hvori alkohol skal indgår med en workshop. Udvikling skal ske i tæt samarbejde med skoleforvaltningen. Ad. 7 b. Behandling og forebyggelse afholder mindst 2 årlige møder hvor erfaring udveksles og nyeste viden integreres i arbejdet 13