børnehaven Skjulte magtformer i Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E &

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "børnehaven Skjulte magtformer i Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E10-029 &"

Transkript

1 Skjulte magtformer i børnehaven Professionsbachelor, Frøbel Januar 2014 Vejleder: Kira Saabye Christensen Af: Theresia Boersma, E & Andreas Lindholm Jensen, E10-025

2 Indhold 1.0 Indledning Problemformulering Metode Bourdieus teorier om menneskets praktik Bourdieus praxeologiske position Habitus og felt Symbolsk vold Kapitalers relation med habitus og felt Doxa Teoretisk opsamling på Bourdieus praxeologi Den skjulte magt i børnehaven et Bourdieu perspektiv Institutionslogikker Differentieringsprocesser Det pædagogiske landskab Børnehavens rytme Den respektable krop Tvetydig opdragelse i daginstitutionen Stigmatisering Praksisobservation fra et personalemøde Analyse: Institutionslogikkers skjulte påvirkning af praksis i børnehaven Foucaults position Foucault magtforståelse Magten i governmentality Den skjulte magt i sproget Sproget og diskursernes magt Praksisobservation fra et personalemøde Analyse: Konklusion Refleksioner over nye erkendelser Litteraturliste Bilag

3 1.0 Indledning I Danmark har vi, ifølge antropolog Johanne Mygind, noget nær verdensrekord i institutionaliserede børnehavebørn, og 96,5 % af alle 3-5-årige, går også i børnehave i mere end 30 timer om ugen, hvilket både borgere og politikere er godt tilfredse med. 1 I modsætning til vores Skandinaviske nabolande, er diskussionen om daginstitutionens berettigelse og nødvendighed, ifølge antropolog Eva Gulløv, nærmest ophørt. 2 Dette kan blandt andet forklares med, at der er et stort behov for institutionalisering i vores moderne videnssamfund, da daginstitutionen bidrager til, at socialiserer samfundsborgere til at indgå i den globaliserede og konkurrenceprægede verden, og helt banalt til, at imødekomme samfundets nødvendige behov for børnepasning. 3 Hvis man kigger nærmere i dagtilbudsloven, står der at dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. 4 Derudover skal pædagogerne udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. 5 Et centralt element i dagtilbudsloven er altså, at børnehaven, med pædagogen som agent, skal give børn mulighed for, at indgå i forpligtende fællesskaber, hvilket ifølge, Liv Gjems 6 udlægning af Jean Lave og Etienne Wenger 7, er forudsætning for læring og udvikling, da læring, i et sociokulturelt perspektiv, opstår i hverdagens praksisfællesskaber, hvilket understreger vigtigheden i børns deltagelse i fællesskaber. 8 Daginstitutionen udfylder således en vigtig samfundsmæssig position, og anskues både pædagogisk og politisk som en selvfølgelig nødvendighed. Der har tidligere i daginstitutionens historie, i den udviklingspsykologiske forskning, været et stort fokus på om børn tager skade af at gå i daginstitution, hvilket har vist entydige svar på det modsatte. Udviklingspsykolog Dion Sommer anskuede i 90 erne heller ikke børns institutionaliserede liv for værende problematisk, men har siden hen taget sine ord i sig, hvilket åbner op for tanken, om daginstitutionen virkelig er så fantastisk som alle tilsyneladende mener. 9 Vi har i vores arbejde som medhjælpere og i vores studie på pædagogseminaret, oplevet mangeartede ideologiske tiltag, med grundlag i humanistiske og emanciperende pædagogiske 1 Vi elsker børnehaver, men vi har ingen grund til det 2 Vi elsker børnehaver, men vi har ingen grund til det 3 Den institutionelle virkelighed og de mange pædagogikker, s Dagtilbudsloven 7. stk. 3 5 Dagtilbudsloven 7. stk. 4 6 Liv Gjems er dr.polit., uddannet pædagog og cand.pæd. 7 Lave og Wenger, hhv. socialantropolog og læringsteoretiker. Har udviklet begrebet situeret læring 8 Perspektiver på læring gennem sprog og samtale, s Vi elsker børnehaver, men vi har ingen grund til det 1

4 retninger. Men vi har samtidigt oplevet en inkonsistens, mellem det vi lærer på seminaret, det der tales om i institutionernes virksomhedsplaner, på personalemøder, og så det der reelt sker i praksis. Vi har i vores praksiserfaring oplevelsen af, at de fleste børn er velfungerende og trives i børnehavelivet, men vi har dog oplevet, at der i alle de pædagogiske kontekster vi har bevæget os i, har været nogle børn der på trods af de mange velmenende pædagogiske intentioner, har svært ved at fungere i børnehaven. Vi har i vores erfaring, haft svært ved, at sætte en finger på, hvad der reelt betinger, at disse børn har det svært. Årsagsforklaringerne på børnenes adfærd, har blandt pædagogerne ofte været, at der enten er noget galt med barnet, dets opdragelse, eller problemer i hjemmet. Men kan det virkelig passe? Er det altid barnet eller forældrenes skyld, hvis barnet ikke harmonerer med konteksten? Eller er der noget i det institutionaliserede liv, der stiller sig i vejen for disse børns udfoldelse. Er der så at sige, en bagside af denne ideologiske og humanistiske pædagogiske medalje? Måske er det netop fordi vi er så glade for børnehaven i Danmark, og at den kritiske diskussion er ophørt, at vi oplever, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved vilkåret om, at de fleste børn spenderer så mange timer i daginstitution hver uge, og hvad det har af betydning for deres trivsel. Vi er i denne opgave motiverede for, at belyse om der altså findes noget i den pædagogiske praksis, der stiller sig i vejen og har betydning for, at der er visse børn, har sværere ved at indgå i børnehavelivet - noget uudtalt og uerkendt i hverdagslivet, hvilket leder os til vores problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvordan spiller skjulte magtformer ind på pædagogens arbejde, og hvilken betydning får denne for børns udfoldelse i børnehaven, herunder mulighed for at opnå anerkendelse? Skjult magt: Vi belyser i opgaven magt ud fra en Bourdieu og Foucault forståelse, og argumenterer i opgaven for, hvori det skjulte kommer til udtryk. Når vi igennem opgaven benytter os om formuleringer om, det ikke bevidste, det uudtalte og det der foregår bag om ryggen, henviser vi til denne skjulte magt. Vi afgrænser os i samme ombæring fra andre magtforståelser. Anerkendelse: Vi forstår anerkendelse ud fra Berit Baes forståelse af begrebet, hvor det belyses den anerkendelse et barn får, har indflydelse på dets selvopfattelse, udvikling af tillid til sig selv, samt giver det barnet en følelse af ligeværd. Anerkendelse handler i denne forstand om barnets ret til at have sin egen oplevelse. Udfoldelse: Vi anskuer i opgaven udfoldelse, som børns ageren i børnehaven, på den måde der falder dem naturligt og på deres præmisser. 2

5 1.2 Metode Vi vil i det følgende argumentere for den teori vi har valgt. For at belyse hvordan skjulte magtformer spiller ind på pædagogisk arbejde, beskriver vi i første omgang, i kapitel 2, Bourdieus praxeologiske position og teori om menneskets praktik, med udgangspunkt i Søren Gytz Olesens udlægninger af denne, da denne teori, med dens begreber, habitus, felt, kapitaler og doxa, belyser, at mennesket ikke er så frit som det måske tror, og at pædagoger og børns, tanker og handlinger på et ikke-bevidst plan, er under indflydelse af både indre og ydre omstændigheder. Vi benytter derudover Jan Thorhauge Frederiksens udlægning af Bourdieus begreb symbolsk vold, til at beskrive asymmetrien i pædagoger og børns magtrelationer, og den dertilhørende vilkårlige symbolik pædagoger, via deres magtfulde positioner, dominerer børnehavebørn med. Da disse udlægninger af Bourdieu ikke direkte beskæftiger sig med en konkret børnehavepraksis, analyserer vi løbende igennem kapitlet disse i relation til en hypotetisk børnehavekontekst. I kapitel 3 bevæger vi os nærmere en konkret børnehavepraksis, ved, på institutionsniveau, at belyse tre danske forskeres empiri foretaget i forskellige børnehaver. Vi benytter kultursociologen Charlotte Palludan og antropologerne Eva Gulløv og Laura Gilliam, da deres materiale, i vores fremstilling, belyser børnehavekontekstens uudtalte vilkår for pædagogisk arbejde og børns udfoldelse, med udgangspunkt i Bourdieus praktikteori. Vi beskriver antropologen Eva Gulløvs forståelse af begrebet institutionslogikker, hvilket vi sidestiller med Bourdieus doxabegreb, da institutionslogikkerne, i en børnekontekst, tydeliggør de doxiale logikkers påvirkning af praksis. Afsnittets formål er, at belyse hvordan disse logikker regulerer børnehavens praksis, med en ubevidst vægtning af institutionens orden. Vi benytter Palludan, til at belyse hvordan sociokulturelle forskelle produceres og reproduceres i børns møde med pædagoger og andre børn, for at belyse hvordan denne reproduktion har indflydelse, på børns mulighed for at opnå anerkendelse og erfaringer. Vi tager udgangspunkt i materiale fra Palludans ph.d. afhandling, der bygger på et feltstudie af børn og pædagogers kropslige praktikker, som de udspiller sig i en Københavnsk daginstitution. Palludan er relevant, da hun sætter Bourdieus praktikteoretiske begreber i spil i en børnehavepraksis, ved at beskrive de komplekse og ambivalente krav pædagoger ubevidst har, til børns praktikker, understøttet af begreberne rytme og den respektable krop. Dette kvalificerer vores forståelse af Bourdieus begreber i en børnehavekontekst, og belyser hvordan den skjulte magt har konsekvenser for børns udfoldelse og den anerkendelse de kan opnå i børnehavens pædagogiske landskab, hvilket betinger børns erfaring og udvikling. Vi vil i denne forbindelse kort pointere, at Palludan erstatter Bourdieus feltbegreb med sociologen Tim Ingolds landskabsbegreb, da dette, ifølge Palludan, er mere sensitivt overfor hverdagslivets rytmiske og kropslige 3

6 sanselighed, og fordi det både indfanger børn og voksnes fysiske og symbolske positioner. Endvidere nuancerer vi den ambivalens Palludan forelægger, via Gulløv og Gilliams beskrivelser af pædagogers tvetydighed i opdragelsesmæssige fordringer i børnehaven, der beskriver hvordan komplekse, situationelle og kontekstuelle krav til børns ideelle praktikker, har betydning for børns udfoldelse, da de børn der evner afkode disse opnår anerkendelse, og dem der ikke gør, risikerer at blive udsat for systematiske korrektioner. Vi er bevidst om, at Gulløv og Gilliams materialer, ligger sig op af Palludans, og vi bruger de førstnævnte, til at beskrive hvordan børn kan reagerer overfor pædagogers magt, og hvordan pædagoger regulerer og korrigerer børn der ikke lever op til acceptabel adfærd. Dette leder os videre til et afsnit der beskriver, at pædagogers systematiske interventioner imod børn, der ikke kan afkode børnehavens logikker og komplekse krav, kan lede til stigmatiseringer og afvigerkarrierer. Vi er bevidste om at begrebet stammer fra Erving Goffman, men i opgaven udlægger vi Morten Ejrnæs forståelse af stigma, da han specifikt tolker begrebet ind i en børnehavekontekst, hvilket er relevant for opgavens problemstilling. I kapitel 4, præsenterer vi en praksisfortælling fra et personalemøde i en Københavnsk børnehave. Det metodiske grundlag for fortællingen er studieobservationsmetoden, hvor observatøren er placeret udenfor det der observeres. 10 Da vi på det pågældende tidspunkt observationen er foretaget, ikke var indspundet i stedets praksis, har vi, ifølge teorien bag denne metode, som udenforstående haft mulighed for, at indfange kompleksiteten i institutionens kultur, koder, regler og rutiner. 11 Vi er endvidere bevidste om, at vi i bearbejdningen af fortællingen, er præget af vores forståelser af situationen, og at nogle af de betegnelser vi tillægger pædagoger og børn er værdiladede. En begrænsning ved metoden er således, at man kan komme til at tolke forkert eller overfortolke. På trods af dette og fortællingens subjektivitet, rummer en sådan praksisfortælling altså den kompleksitet og bevægelse, der kendetegner pædagogisk arbejde, og er på den måde brugbar, til at analyserer de teoretiske perspektiver. Casen bruges altså til at give eksempler på, hvordan magtformer udspiller sig, mere end den er udtryk for en udtømmende beskrivelse af praksis. I kapitel 4, analyserer vi ligeledes casen, med de erkendelser vi har opnået i bearbejdelse af Bourdieus praktikteori, kombineret med den teori og empiri af Palludan, Gulløv og Gilliam vi fremlægger, for konkret at belyse hvordan den skjulte magt påvirker pædagogisk praksis, og hvordan den har indflydelse på børns udfoldelse og den anerkendelse de kan opnå. Vi har analytisk delt analysen op, så besvarer den første del af problemformulering om den skjulte magts påvirkning af pædagogiske praksis, og besvarer hvilken betydning denne magt har, for børns udfoldelse og betingelser for at opnå anerkendelse. I 10 Metodebogen, s Metodebogen, s

7 kapitel 5 benytter vi, via Kirsten Beedholms og Maja Plums udlægninger, Foucault filosofiske standpunkt, og magtforståelse til at beskrive, at vi mennesker herunder pædagoger i børnehaven, er underlagt historiske og kontekstuelt konstruerede kategorier, vi ubevidst forstår verden på og regulerer os selv og børnene efter. Dette stiller sig som et vilkår for pædagogisk arbejde, og vi stiller i den forbindelse, i første omgang, ligeledes Foucaults teorier op imod en hypotetisk børnehave, i bearbejdningen af disse. Vi beskriver, via Thorhauge Frederiksens udlægning af Foucaults begreb governmentality, hvordan samfundsrationaler siver ned i daginstitutionen og omfatter både børn og voksne, hvilket har betydning for den måde pædagoger, ved at appellerer til børnehavebørns fornuft med henvisning til viden og normer, øger barnets selvkontrol, og på den måde at passer ind i fællesskabet i institutionen. Vi beskriver efterfølgende, igen via Beedholms fremstilling, Foucaults diskursbegreb og den magt diskurserne har i den pædagogiske praksis, ved sprogligt at ramme- og normsætte børn og voksnes adfærd. Vi anskuer diskurserne som en skjult magt, da de ligeledes foregår bag om ryggen på børn og voksne i børnehaven. Vi vil i denne forbindelse pointere, at vi er bevidste om, at det kan tolkes, at de interventioner børn mødes med, hvis de bryder med den opførsel de dominerende diskursers rammesætter, ligeså kan lede til stigmatiseringer, hvilket vi af struktur og indholdsmæssig vægtning, afgrænser os fra. Vi præsenterer i kapital 6 derefter den samme praksisfortælling som i kapitel 4, og analyserer denne i et Foucault-perspektiv. I den efterfølgende konklusion i kapitel 7, fremlægger vi på i et institutionelt perspektiv, de erkendelser vi har opnået i opgaven. Vi har i tråd med dette valgt, at hæve de pointer vi gør os i analysen op på et generelt institutionelt niveau, da analysen af casen ikke omfavner al teori i opgaven. Afslutningsvist fremlægger vi i kapitel 8, et diskuterende refleksionsafsnit, hvor vi sammenligner Bourdieu og Foucault, og forholder dem til casen med hver deres perspektiv, med vores eget bud på, at pædagoger via bevidsthed om skjulte logikker og kategorialt funderede diskurser, via systematiske refleksion og supervision, kan forsøge at komme differentierings- og stigmatiseringsprocesser til livs, og dermed øge børns odds for at afkode de komplekse og socialt sammensatte krav, der findes i børnehaven. Vi er bevidste om, at Bourdieu repræsentere en videnskabelig position, der indeholder elementer fra både strukturalismen og fænomenologien, og Foucaults position i opgaven er ren strukturalistisk. Vi har valgt disse teoretikere til at fremanalysere den skjulte magt, da strukturalismen repræsenterer et menneskesyn, hvor individet i høj grad er underlagt eller styret af strukturer, der skabes spontant og ubevidst. En begrænsning ved, at benytte os af disse teoretikere er, i pædagogiske didaktisk perspektiv, at begge forholder sig deskriptivt til virkeligheden, og derfor ikke umiddelbart giver 5

8 mulighed for, at anlægge pædagogiske normative tiltag for at komme magten til livs. Dette har den indflydelse på vores opgave, at vi har valgt ikke at anlægge pædagogiske handlemuligheder, som et resultat af problemstillingen om den skjulte magt, men vi forstår snarere opgaven som en praktikkritisk analyse af den pædagogiske praksis i børnehaven. Vi kommer dog, som netop nævnt, i refleksionsafsnittet kapitel 8, med pointen om, at pædagoger, med vores bud på en refleksiv tilgang, kan bevidstliggøre sig om de skjulte magter. I det følgende argumentere vi for den struktur vi har valgt i opgaven. I kapitel 2 præsenterer vi Bourdieus praxeologiske teori i et selvstændigt afsnit. Dette gør vi, fordi vi mener, at det giver et godt teoretisk grundlag til at forstå kapitel 3 som indeholder teori og sekundær og primær empiri der behandles i et Bourdieu-perspektiv. I analysen af casen i kapitel 4.1 analyserer vi de teoretiske og empiriske erkendelser vi har tilegnet os fra både kapitel 2 og 3. Vi har valgt at placerer kapitlerne om Foucaults position og magtforståelse, og dertilhørende analyse af den fremanalyserede forståelse af skjulte magtformers betydning for pædagogisk praksis, som en selvstændig, dog mindre tungtvejende, del af opgaven, da vi mener at hans magtforståelser på visse områder adskiller sig, og derved nuancerer de erkendelser vi opnår i Bourdieu delen af opgaven. Vi trækker efter konklusion, i kapitel 8, tråde mellem de to teoretikere, for at tydeliggøre forskelle og ligheder imellem disse. 2.0 Bourdieus teorier om menneskets praktik Vi vil i det følgende præsentere Søren Gytz Olesens 12 udlægning af Pierre Bourdieus 13 sociologiske perspektiv på menneskets opførsel af Bourdieu kaldet den menneskelige praktik, og med grundlag i dennes begreber, præsentere hvordan magt og i særdeleshed det vi betegner som skjult magt, kan forstås i et Bourdieu perspektiv. 2.1 Bourdieus praxeologiske position Bourdieus teoretiske standpunkt placerer sig mellem en klassisk fænomenologisk og en strukturalistisk position. I fænomenologien er menneskers handlinger, udtryk for intentionelle overvejelser og bevidst vilje. 14 Bourdieu er dog skeptisk overfor fænomenologien i videnskabelig form, da han ikke mener, at man kan videnskabeliggøre hverdagserfaringer. Ifølge Gytz Olesen, kan Maurice Merleau-Pontys 15 teori om kropsfænomenologi, i stedet forstås som det grundlag Bourdieu 12 Søren Gytz Olesen Ph.d. og forskningsdirektør i VIA University College 13 Pierre Bourdieu , fransk sociolog; professor i sociologi ved Collège de France i Paris. 14 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Maurice Merleau-Ponty , fransk filosof, professor i Lyon og senere ved Sorbonne og Collège de France. 6

9 henter fra fænomenologien, og positionerer sit videnskabelige standpunkt i forhold til. Merleau- Ponty ser kroppen som centrum for bevidsthed og erfaring, da erfaringer kropsliggøres og bevidsthed ses som en decentreret bevidsthed. 16 Bevidstheden og erfaringsdannelse kan altså, ifølge Merleau-Pontys forståelse, ikke afgrænses fra kroppen som en selvstændig enhed, men anskues holistisk, som en helhed i kroppen som et væv af intentioner. 17 Således ses menneskets erfaringsdannelse og bevidsthed, ikke kun som ren kognitiv analytisk og refleksiv, men som en del af kroppen. Strukturalismen forklarer, i kontrast til fænomenologien, menneskets adfærd, som resultat af miljøets påvirkning via normer, sprog og traditioner, kaldet strukturer. Disse strukturer er objektive og eksisterer underliggende i de førnævnte kulturelle elementer. 18 Strukturerne skabes ubevidst af kulturens medlemmer, og kan ikke umiddelbart gennemskues eller beskrives af det bevidste subjekt. 19 Bourdieu benytter sig af det strukturalistiske paradigme, til at beskrive de ubevidste, objektive mulighedsbetingelser, der ligger uden for agentens indflydelse, men er kritisk overfor den rene strukturalistiske position, da den ikke formår at indfange agenternes erfaringer og oplevelser, 20 som forhold der har betydning for menneskets praktik. Bourdieus praxeologiske standpunkt, ligger som sagt imellem det fænomenologiske og strukturalistiske - det bevidste og det ubevidste. Han ser ikke mennesket som fuldstændigt bevidst og reflekteret skaber af eget liv, og heller ikke som udelukkende passivt produkt af ydre strukturer. Han indtager en position der indeholder elementer fra begge, da han indtager et standpunkt, hvor det objektive sociale rum konstrueres, og dernæst inddrages det subjektive i form af individets praktiske sans. 21 Den praktiske sans er den der, på et ikke-bevidst plan, leder et menneske, til at træffe beslutninger og orienterer sig socialt, i en given social og kulturel kontekst, på baggrund af de objektive struktureres sedimentering i det pågældende individ. Bourdieu kalder det, at de ydre strukturer sætter sig i mennesket, og den dertilhørende sedimentering af holdninger og opfattelser af verden for et menneskes dispositioner. 22 Et menneske har således ikke reelt frie valg, da ens subjektive mulighedsbetingelser, hvilke kommer til udtryk i menneskets praktik, skabes af de sedimenterede objektive strukturer. Den klassiske strukturalismes determinisme afløses, altså af en position imellem strukturalisme og fænomenologi. 23 Mennesket er derfor, ikke et viljeløst produkt af sit 16 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s

10 miljø, men har heller ikke en ultimativ fri vilje, da de objektive strukturer skaber disponeringer, som giver en frihed til at handle og tænke, men som rammesættes af disse strukturer, så det subjektive æble aldrig vil falde langt fra den objektive stamme. Men æblet har på baggrund af dets dispositioner, selv indflydelse på hvor på græsplænen omkring stammen det vil lande og udfolde sig. Et individs valg, der er forenelige med de objektive betingelser, vil føles frie, naturlige og meningsfulde fra dennes position. 24 Det vil altså, med brug af æbleanalogien, ikke føles naturligt for æblet, at trille for langt væk fra stammen. Et magtfuld element i det vi indtil videre har fremlagt om Bourdieus praktikteori, ligger derfor i, at de ydre strukturer har opridset et afgrænset område af plænen omkring træet, hvori æblet via sin praktiske sans kan udfolde sig frit, dog uden at vide at det er begrænset af disse strukturer. Eksempelvis vil et børnehavebarns og en pædagogs handlemuligheder og meninger, virke fornuftige og meningsfulde, hvis de er forenelige med de objektive betingelser, og således bliver det subjektive og individuelle skabt gennem en kæde af objektive relationer og muligheder. 25 Børnehavebarnets og pædagogens subjektive disponeringer for tanker, valg og adfærd, som Bourdieu kalder praktikker, er altså et resultat af den påvirkning af de ydre objektive omstændigheder de lever i. De ydre omstændigheder kan i denne sammenhæng eksempelvis være børnehaven, hjemmet eller pædagogseminariet, af Bourdieu kaldet sociale arenaer, som indgår som en del af et felt, hvori de objektive strukturere produceres og reproduceres, og sætter sig i aktørerne Habitus og felt Selve relationen mellem mennesket og strukturer kalder Bourdieu for habitus og felt. Habitus er de objektive strukturer og de subjektive dispositioner i et felt. Habitus er således begrebet for de kropsligt lagrede dispositioner der gør mennesket i stand til at orienterer sig i deres omverden 27, via den føromtalte praktiske sans. De objektive strukturer, kombineret med individets subjektive dispositioner, som altså forstås med begrebet habitus, kan beskrives ved at den praktiske omgang med de objektive livsvilkår og handlemuligheder lagrer sig i form af subjektive dispositioner i agenten. De fungerer som tavse, praktiske orienteringsskemaer, som orienterer iagttagelse, tænken, vurdering og handlen. 28 Habitus er således i vores forståelse, en kombination af de omkringliggende felters strukturelle påvirkning af et individs dispositioner, der på den måde kan forstås som ikke-bevidste habituelle disponeringer, der fungerer som tavs guide i børn og 24 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Refleksiv sociologi, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s

11 pædagogers praktikker, og konstrueres på baggrund af det levede liv. Det er, ifølge Gytz Olesen, vigtigt at pointerer, at habitus begrebet ikke henviser til en konstant substans, et individ bærer rundt på, men skal forstås som en dynamisk praktisk sans, der udfoldes i relationerne mellem dem, der agerer i feltet. 29 Det sociale rum består i sin helhed af felter, dvs. som en struktur med en relativ egen logik, et netværk af objektive relationer mellem forskellige positioner. 30 Børn og voksne i et felt har således disse habituelt kropslige og praktiske orienteringer, og de er med til at holde aktørerne sammen i det rum, hvor dispositioner og menneskelig praktik udfolder sig, altså feltet. Således forstår vi, at mennesket påvirkes af alle de felter det bevæger sig i, og habitus konstitueres dynamisk af de objektive strukturers relation med aktørens subjektive dispositioner. Habitus struktureres af feltet på den måde, at når den enkelte i en langstrakt periode er underkastet bestemte sociale forhold, resulterer det i et system af varige og transponérbare holdninger, der udtrykker internaliseringen af de materielle omstændigheder, der er karakteristik for et bestemt miljø, og som indskriver sig i den enkeltes bevidsthed som uomgængelige og indiskutable. 31 andre ord og i vores optik betyder dette, at hvis et børnehavebarn eller en pædagog i en lang periode, er udsat for de objektive strukturer der eksisterer i eksempelvis børnehavefeltet 32, resulterer det i en ikke-bevidst internalisering af disse, der indskriver sig i børn og voksnes bevidstheder som indiskutable logikker, hvilket vi tolker som et skjult og magtfuldt element i børnehavens kontekst, der har stor indflydelse på både pædagoger og børn, da disse aktører ubevidst er underlagt disse indiskutable logikker i deres praktiske udfoldelse i børnehaven. 2.3 Symbolsk vold Ifølge Bourdieu er realtionen mellem elev og underviser, i det følgende omkrevet som barn og pædagog, grundlæggende assymetrisk og afspejler generelle styrkeforhold i samfundet. 33 Det faktum at barnet i relationen med den voksne, befinder sig i en domineret position, og at pædagogen befinder sig i en dominerende, kommer til udtryk i begrebet symbolsk vold. Bourdieu definerer begrebet symbolsk vold som, når en vilkårlig autoritet påfører nogen noget symbolsk vilkårligt. 34 Det symbolske skal i definitionen forstås som sociale, kulturelle sproglige og adfærds- og smagsforskelle, der er vilkårlige afhængigt af den sociale kontekst. Betydningen er således, at en Med 29 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Vi anskuer børnehaven som værende en del af et pædagogisk felt, da der indenfor denne afgrænsede institutionelle ramme, indeholdende specifikke magtrelationer, kampe om kapital, logikker og strategier, hvilket udfoldes i afsnittet om doxa. 33 Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Klassisk og moderne pædagogisk teori, S

12 autoritet, i denne opgaves kontekst, en pædagog, påfører et barn noget symbolsk vilkårligt, og med andre ord noget socialt variabelt, nemlig feltets sociale, kulturelle, sproglige og adfærdsmæssige normer, med andre ord, dét der opfattes som væsentligt i det institutionelle felt, som pædagogen er en del af. Voldselementet i definitionen består for det første i, at autoriteten til at påføren [volden] er vilkårlig. 35 Autoriteten hviler på et symbolsk grundlag, nemlig på personens magtfulde position, skabt af de omliggende sociale strukturer og vilkår, blandt andet pædagogens samfundsmæssige status, og er derfor et produkt af det sociale miljø. For det andet består voldselementet i definition af, at den symbolik der påføres ikke er valgt, men er vilkårlig ( ) og der gøres herved vold med en dominerende symbolik, på den domineredes symbolik. 36 Den dominerende, altså pædagogen, tvinger ifølge dette, sine vilkårlige symbolske normer og forestillinger over på barnet, i kraft af den assymetriske relation. Pædagogens autoritet der er grundlagt i dennes uddannelse og statslige ansættelse, legitimere, ifølge Jan Thorhauge Frederiksens 37 udlægning, pædagogens symbolske magt. Evner pædagogen at betjene sig af dominerende symboler, eksempelvis i form af dagtilbudsloven, opnår pædagogen denne legitime magt i kraft af sin sociale position. Pædagogen genkendes og anerkendes derved af børn og voksne som en legitim autoritet, da en sådan gen- og anerkendelse finder sted i alle pædagogske forhold. 38 Men reelt er dette, ifølge denne udlægning, en miskendelse, altså en fejlslutning, da gen- og anerkendelsen af pædagogens habituelle symbolik, netop hviler på pædagogens samfundsmæssige position og betjening af legitime symboler, der på den måde giver pædagogen autoritet. At pædagogen overfører bestemte normer og værdier til barnet, gen- og anerkendes altså ikke som den magtform det i virkeligheden er, da pædagogens samfundsmæssige position som uddannet pædagog, legitimerer at påvirke barnet i en bestemt retning. Barnet aner derfor ikke uråd om hvad der er på spil, men accepterer pædagogernes dominerende kultur som ægte, og tolker i samme ombæring, hans egen dominerede kultur, som værende forkert 39. Så kort sagt indebærer Bourdieus symbolske magtbegreb at magt er en symbolsk kraft der bygger på personlige egenskaber [og] placering i den sociale verden 40, og at denne kraft og dominansforhold ureflekteret accepteres og genkendes som legitim, på baggrund af magtudøverens position og autoritet. Den symbolske vold afspejler som sagt samfundets 35 Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Jan Thorhauge Frederiksen er ekstern lektor på Institut for psykologi og Uddannelsesforskning og forfatter. 38 Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Klassisk og moderne pædagogisk teori, S

13 dominansforhold, men den bidrager også til en reproduktion af den samme. 41 Begrebet symbolsk vold forbinder på den måde individet med sociale grupper og samfundet. Relationer mellem individer i sociale grupperinger og klasser i samfundet, består af relative styrkeforhold, som altså genskabes via denne symbolske vold i eksempelvis børnehaven 42. Vi zoomer ind på børnehavekonteksten igen, og kan nu nuancere vores magtforståelse. I forrige afsnit beskrev vi at både børn og voksne ikke-bevidst er underlagt en internalisering af børnehavefeltets indiskutable habituelle logikker. Med afsæt i den netop fremlagte assymetriske relation og begrebet symbolsk vold, har det betydning for pædagogens arbejde, at denne ikke-bevidst påfører børnene feltets symbolske normer og praktikker, der bidrager til at reproducerer relationer mellem sociale grupper og samfundets generelle styrkeforhold. I afsnit 3.3 om kapitaler i børnehavelandskabet, belyser vi hvordan dette magtfulde vilkår, har indflydelse på børns heirarkiske positioner i børnehaven. Her beskriver vi ligeledes, at et barns mængde af såkaldt symbolsk kapital, ifølge den forskning vi senere i opgaven bearbejder, er af essentiel betydning for barnets symbolske dominans og position i feltet. 43 Vi vil derfor i det følgende belyse Bourdieus kapitalbegreb. 2.4 Kapitalers relation med habitus og felt Ifølge Gytz Olesen, er kapitalbegrebet essentielt i sociologiske analyser af samfund og menneske. Det er eje kapital er lig med at have magt, og at eje økonomisk kapital er gennem tiderne, og er stadig, ensbetydende med at besidde en betydelig magtfaktor i det moderne samfund. 44 Men i dette samfund, er der, ifølge Bourdieu, andre vigtige kapitalformer i spil, nemlig de symbolske. Symbolsk kapital er overordnet, det der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi. 45 Der kan tillægges en markedslogik over de symbolske kapitalformer, da disse afhænger af efterspørgsel, ved at der er agenter, der accepterer, at en given ressource eller kompetence har værdi i den givne kontekst. 46 Således er der, eksempelvis i en børnehavekontekst, ressourcer og kompetencer der vægtes højt af de agenter, altså børn og voksne, der befinder sig i denne. Pædagoger og børns indbyrdes relationer og disponerede praktikker, er derfor påvirkede af de kapitaler der vægtes højt i feltet, hvilket blandt andet har betydning for hvilken position barnet kan indtage i feltet 47, hvilket vi forstår vi som en magtfuldt vilkår for barnet, og derfor også har betydning for pædagogens arbejde. En af disse symbolske kapitalformer kaldes kulturel kapital, 41 Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Klassisk og moderne pædagogisk teori, S Børnehaven gør en forskel, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Børnehaven gør en forskel, s

14 som er den kapital, en kultur vægter højt, og som der er et ikke-økonomisk betinget marked for. 48 Kulturel kapital er både kropsliggjort, i form af et individs dispositioner, men er også fysisk, i form af kulturelt værdsatte artefakter, og er afgørende for ens placering i samfundet. Kulturel kapital er således symbolske egenskaber eller ejendele, der vægtes højt afhængigt af konteksten. Gytz Olesen eksemplificerer kulturel kapital med blandt andet dannet sprog, kendskab til musik og i konkret form bøger, kunst og boligens symbolværdi, 49 men det må, ifølge vores erfaring, givet være nogle andre kulturelle kapitaler, der værdsættes i en daginstitutionskontekst. Social kapital er en anden symbolsk kapitalform. Hvis et individ har social kapital har det netværksegenskaber og gode forbindelser i en kontekst. 50 En gruppe mennesker rummer, ifølge Gytz Olesen, således forskellige ressourcer eller kompetencer, som i et givent felt, eksempelvis børnehaven, anses som værdifulde, som altså kaldes symbolsk kapital. Denne kapital er kropsliggjort i den forstand, at den udtrykkes i habitus gennem en menneskelig aktivitet. 51 altså den menneskelige praktik. Børn og voksne i børnehaven, har altså på grundlag af deres symbolske kapitaler et sæt dispositioner, og en praktisk sans, som leder dem i deres valg. 52 De habituelle dispositioner, der som beskrevet er skabt af det levede liv og sociale erfaringer, der sedimenteres i individet, kommer ikke-bevidst til udtryk i denne praktiske sans. 53 Feltet er på én gang afgrænsende for eksempelvis et barns udfoldelsesmuligheder, og samtidigt er habitus med til at konstituere værdier og kapital der vægtes højt i feltet 54. Habitus er således et produkt af feltet, og når habitus bevæger sig i det sociale univers, den er et produkt af, bevæger den sig som en fisk i vandet: alt går af sig selv, der er ingen problemer. 55 Verden forekommer altså naturlig og gnidningsløs når ens habitus er skabt af, eller er homogen med det felt man befinder sig i. 2.5 Doxa I et felt foregår der en kamp om positioner, der defineres i kraft af aktørers relation i forhold til hinanden, samt fordeling af kapital og magt, og den pædagogiske praksis kan, ifølge Gytz Olesen, ses som et sådan felt. 56 Bourdieu bruger begrebet doxa om ikke-italesatte forhold, dvs. opfattelser 48 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s

15 og styrkeforhold der tages for givne. 57 Doxa er med andre ord det, der foregår bag om ryggen, på aktørerne i et felt, og er baseret på de kapitaler, et individ har at investerer i sin kamp om positioner og magt. Kampen skal ikke forstås som intentionel og overvejet, men som sociale praktikker hvorved agenter søger at forbedre eller forsvare deres position. 58 De ikke-italesatte forhold, som doxabegrebet repræsenterer, kan forstås som den ideelle praktik, forstået på den måde, at der er ikke-bevidst konsensus blandt aktørerne i et felt om, hvilke kapitaler og værdier der vægtes højt, på baggrund af de magtkampe der er foregået og foregår blandt aktørerne i feltet, som former doxa. 59 Hvis vi igen kigger på børnehaven, tolker vi, at doxabegrebet ligeledes i dette felt gør sig gældende, og den ideelle praktik er til stede i form af normer, logikker og regler der er skabt på baggrund af aktørernes indbyrdes magtkampe. I vores forståelse af teorien, er både børn og pædagoger ubevidste om disse symbolske magtkampe og positioneringer, og er på den måde magtfuldt underlagt doxaens ideelle praktik. In mente at både børnehavebørn og pædagoger, ubevidst er spundet ind i doxaens logikker, tolker vi, at det er en vigtig pointe, at det i kraft af børn og pædagogers asymmetriske relationer, må det være pædagogernes konsensus om ideel praktik, der i børnehavefeltet ubevidst vægtes højest. Dette har i vores forståelse af afsnittet om kapitaler, indflydelse på barnets position i feltet, og i en børnehavekontekst, forstår vi det således, at der vil være børn der er enten vil være mere eller mindre habituelt disponerede for at afkode og efterleve børnehavens kulturelle koder og indiskutable logikker, altså doxa, afhængigt af barnets kapitalmængder. 2.6 Teoretisk opsamling på Bourdieus praxeologi Med Bourdieus praktikteori som optik på hverdagslivet i børnehaven, må vi på baggrund af den bearbejdede teori slutte, at livet i børnehaven, for både pædagoger og børn, er påvirket af en skjult magt, der har afgørende betydning for pædagogisk arbejde. Det praxeologiske standpunkt forklarer altså menneskets opførsel, fra en position imellem det strukturalistiske og fænomenologiske det ubevidste, deterministiske, og det bevidste, kropslige og eksistentialistiske. I dette perspektiv, er mennesket hverken en fuldstændig bevidst skaber af eget liv, og heller ikke udelukkende et passivt produkt af ydre strukturer, men en position et sted imellem. Fra denne position skabes menneskers praktikker, på baggrund af felters strukturalistiske sedimentering i det pågældende individ, i form at subjektive kropslige dispositioner. Denne sedimentering og aktørernes subjektive dispositioner, ligger uden for deres bevidsthed, og de valg de træffer, via den ikke-bevidste praktiske sans, vil 57 Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s Pædagogik i sociologisk perspektiv, s

16 føles som naturlige og frie, hvis de er homogene med de objektive strukturers mulighedsbetingelser. Selve relationen mellem et menneskes subjektive dispositioner og felters objektive strukturer, kalder Bourdieu for habitus. Habitusbegrebet skal ikke forstås som fast rygsæk, men mere flydende og dynamisk, da den udvikles i relation mellem aktører i de felter de befærder. Er ens habitus homogen med de værdier konstitueret i det felt man befinder sig i, vil man føle sig som en fisk i vandet, hvilket er afhængigt af den mængde kapital en aktør har, at investerer i den ikkebevidste kamp om magt og kapitaler i børnehavefeltet. Et magtfuldt element er således, at de objektive strukturer ikke-bevidst inddæmmer et menneskets adfærd. På den måde er mennesket disponeret til bestemte måde, at tænke og handle på afhængigt af de objektive strukturers påvirkning. Således er mennesket ikke helt frit, men heller ikke helt ufrit determineret af de omliggende strukturerer, så den praktik barnet eller pædagogen udfører i børnehaven, føles fornuftig og naturlig hvis den er homogen med børnehavens objektive mulighedsbetingelser. Børn og voksne i børnehavens handlinger, er altså styret af deres praktiske sans, som altid er logisk for den der handler, og aktørerne vil qua denne praktiske sans, altid gøre det der virker logisk det mest praktiske set fra deres eget perspektiv, som er påvirket af deres habituelle dispositioner og positioner. Vi tolker på baggrund af dette, at der vil være børn der vil oplever at den praktiske sans, ikke altid leder dem lige hensigtsmæssigt, og at det ikke altid vil være lige nemt at træffe de rigtige valg. Om børn klarer sig godt i børnehaven og svømmer som fisk i vandet, er altså afhængigt af om deres habitus er homogen med feltet, og dennes doxa, der skal forstås som et dynamisk normkodeks der skabes via magtkampe mellem aktørerne i feltet. Livet i børnehaven hviler altså på nogle bestemte normer og værdier, som nogle børn har nemmere ved at afkode og efterleve med succes end andre børn, der per automatik via deres praktiske sans har vanskeligt ved at deltage i børnehavelivet, fordi deres habitus altså ikke stemmer overens med feltets doxa og dennes indiskutable logikker. Vi tolker det endvidere som et magtfuldt vilkår i børnehaven, at det i den ikke-bevidst kamp om at fastlægge institututionens doxa, der er baseret på børn og pædagogers kapitalmængder og investeringer af disse, i vores optik, må være pædagogerne via deres magtfulde symbolske positioner, der fastlægger konsensus om den ideelle praktik - altså hvilke kapitaler og værdier der vægtes højt i børnehaven. Dette har, via pædagogernes symbolske vold, indflydelse på barnets heriarkiske, altså symbolske position i feltet, hvilket derfor har betydning for det pædagogiske arbejde, da pædagogen implicit og ubevidst har ansvar for børns positioner i feltet, hvilket udfoldes i kapitel 3, hvor vi zoomer tættere ind på børnehavefeltet, og bearbejder teoretikere der trækker på Bourdieu, med henblik på at undersøge hvordan disse magtformer spiller ind på det pædagogiske rum. 14

17 3.0 Den skjulte magt i børnehaven et Bourdieu perspektiv Vi har i forrige kapitel beskrevet hvordan Bourdieus syn på menneskets praktikker kan forklare, at skjulte magtfaktorer spiller ind på pædagogens arbejde. Vi vil i det følgende afsnit beskrive begrebet institutionslogikker, ved at trække på antropologen Eva Gulløv, som har beskæftiget sig med dette begreb i en børnehavekontekst, og i høj grad er inspireret af Bourdieu. Vi vil beskrive hvordan børnehavens symbolske logikker, påvirker den måde pædagoger ser og forskelsbehandler børn på, og dermed, i et Bourdieu-perspektiv, belyse hvilken betydning dette har for børns udfoldelsesmuligheder. Dette vil vi gøre, ved at beskrive hvordan de såkaldte institutionslogikker kan udgøre en ikke-italesat doxa i det institutionelle rum, og dermed have indflydelse på både pædagogisk arbejde samt børns udfoldelse. 3.1 Institutionslogikker Antropologen Eva Gulløv, belyser at institutionslogikker er en form for fælles forestilling om en måde at gøre tingene på 60. En måde der sjældent er genstand for refleksion, og som dagligt praktiseres og bevares. Vi tolker i denne forbindelse, at institutionslogikker dermed kan forstås som et begreb, der ligger tæt op af Bourdieus doxabegreb, da dette referer til ikke-italesatte fælles forhold, med konsensus om hvilke værdier der vægtes højt i en kontekst, og som foregår bag om ryggen på de implicerede. Logikkerne medvirker til en regulering af praksis, ved magtfuldt at definere orden og normalitet. 61 Institution skal i denne forbindelse forstås som en social sammenhæng med konventioner, rutiner, forpligtelser og statussystemer. 62 Børn og pædagoger er således underlagt disse logikker, men gør sig ikke nødvendigvis bevidst om dem. Logikkerne bliver udtrykt blandt andet igennem rutiner, indretning, rytme, struktur, samt korrektioner og sørger herigennem, at få hverdagen til at fungere. I Gulløvs udlægning, understreger antropologen Richard Jenkins, at alle institutioner består af en række institutionslogikker. Derudover fremkommer det i denne udlægning, at sociologen Erving Goffman belyser, disse institutionslogikker som værende en måde, at organiserer en stor gruppe menneskers behov. Dette resulterer i, at udgangspunktet i pædagogisk arbejde er, at prioritere den institutionelle orden og ikke børns individuelle behov. 63 Den institutionelle orden skal i denne forbindelse forstås som et organiserende princip for institutionel praksis Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s

18 Prioriteringen af den institutionelle orden står tydeligt i Gulløvs materiale, og den viser tydeligst når forventninger til almindelige omgangsformer udfordres. 65 Det vil sige, hvis barnets adfærd udfordrer den institutionelle orden, kalder det på en reaktion der understreger det normale set fra pædagogens position. 66 I Gulløvs udlægning af Jenkins diskussion af institutioner, fremkommer det, at institutionslogikker er produktet af, hvordan man før har handlet, og samtidig grundlag for hvordan man kommer til at handle: De er udtryk for en forudsigelighed i handlinger bundet til kollektive betydninger og klassifikationer, der understreger bestemte aksiomatiske 67 opfattelser af verdenen og legitimerer rutiner og handlinger. 68 Logikkerne har således en magtfuld indflydelse på fastholdelse af nogle bestemte handlemønstre, vaner og rutiner, og skaber i den forbindelse kulturen af sådan har vi altid gjort det. Logikkerne en del af den sociale virkelighed i institutionen og et element både pædagoger og børn må forholde sig til. 69 Institutionslogikkerne, produceres altså af praktikkerne i feltet og er udtryk for kampe og forhandlinger mellem disse. Imidlertid er logikkerne blevet en del af en rutinegjort og ubevidst del af hverdagslivet - en måde at gøre ting på som forekommer naturlige og logiske, og som dermed leder og legitimerer praktikernes handlinger. På den måde kan man sige, at logikkerne på sin vis lever sit eget liv i praksis, samtidig med at de reproduceres og opretholdes af individer der finder dem logiske og selvfølgelige, hvilket kan tolkes som en magtfuld fastholdelse af praksis. Ydermere fremkommer det at institutionslogikkerne har den indvirkning på pædagogisk praksis, at prioriteringen af den institutionelle orden, kan komme til at blive vægtet højere end børnenes individuelle behov. Hvad dette har af betydning for pædagogisk arbejde og børns positioner i fællesskabet, belyser vi i det følgende via Charlotte Palludans begreber differentieringsprocesser, det pædagogiske landskab, rytme og den respektable krop. 3.2 Differentieringsprocesser Det begreb om differentieringsprocesser vi benytter i opgaven, bygger på kultursociologen Charlotte Palludans ph.d. afhandling, hvis praktikkritiske ærinde grundlæggende er, at undersøge hvordan sociokulturelle forskelle og uligheder skabes og genskabes mellem børnehavebørn, i deres møde med pædagoger. 70 Palludans studium af en dansk børnehave, har et teoretiske udgangspunkt i Bourdieus praktikteorier og indeholder tillige et Bourdieusk magtperspektiv, der kommer til udtryk, 65 Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s Aksiomatisk: Noget ubevisligt; umiddelbart indlysende. 68 Institutionslogikker som forskningsobjekt s Institutionslogikker som forskningsobjekt s Børnehaven gør en forskel, s. 5, s

19 da hun ser på, hvordan pædagogers legitimerede og arbitrære 71 symbolske dominans og børns underordning, tager sig ud i hverdagslivet. 72 Denne påføring af symbolsk vold, er ifølge Palludan, aldrig fuldt ud synlig, men genererer derimod praktikker, som reproducerer samfundets dominansstrukturer, [der] indlejrer sig i de pædagogiseredes (børnehavebørnenes) kroppe som habituelle dispositioner, der orienterer dem i deres fortsatte praktiske bestræbelser på at bevare eller forbedre positioner i strukturerne af dominansrelationerne. 73 Børnehavebørnene får altså, i vores forståelse og som vi overordnet behandlede i afsnittet om symbolsk vold, påført samfundets sociokulturelle hierarkiske systemer i deres kroppe som habituelle praktikker, via pædagogens symbolsk vilkårlige vold. Og dette er i sin essens, dét Palludan kalder en differentieringsproces, altså en kategoriserings- og forskelsbehandlingsproces. Hun har med sit studium netop et fokus på børn og voksnes kropslige dispositioner som genstand for analyse. Formålet er, at belyse de differentieringsprocesser der foregår i børnehaven, der bidrager til denne sociokulturelle reproduktion, ved at perspektiverer disse i forhold til børnehavebørnenes forskellige og ulige relationer, til sociale og kulturelle strukturer af dominans. 74 Med dette teoretiske fundament kan interaktioner dels forklares som sammenhængende med de forskellige habituelle erfaringer og ulige kapitalressourcer aktørerne har at investere, når de deltager i hverdagslivet, og dels som sammenhængende med den kontekst af sociale og kulturelle logikker samt dominansrelationer, interaktionerne udspiller sig indenfor. 75 Det er altså ikke lige meget hvilket barn man er, og hvordan man opfører sig, i forhold til hvordan man bliver mødt og anerkendt af pædagogerne i børnehaven. Derimod kan pædagogernes differentieringsprocesser og positioneringer af børn, med grundlag i vores Bourdieu-forståelse, således forklares som afhængig af de forskellige habituelle erfaringer og kapitalressourcer børnene har, at investere i feltet, og de institutionslogikker der hersker i børnehaven. Palludan understreger det fænomenologiske, altså det kropsligt habituelle i hendes analyser, via grundtanken, at børn og voksne i børnehaven, mestrer hverdagslivet med hele deres krop, og i høj grad deres praktiske sans. 76 Hverdagslivet følger altså ikke bestemte, regler, mål eller planer på trods af, at det kan se sådan ud udefra, men anskues af Palludan som habituelt orienterede praktikker, der hverken har eksplicit grund eller signifikant intention, men som alligevel 71 Arbitrær, beroende på et skøn, vilkårlig. 72 Børnehaven gør en forskel, s. 5, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s

20 netop i kraft af habitus er fornuftige, rimelige, og objektivt orkestrerede. 77 Dette betyder ikke, at børn og voksne handler rent ikke-bevidst, da børns indsats kan være kalkuleret og intenderet, og voksnes faglige tilgang, velovervejet og teoretisk og metodisk. Men dette perspektiv muliggør, at anskue hverdagslivets processer og specifikt de føromtalte differentieringsprocesser, som udtryk for aktørernes erfaringsbaserede handlinger, der i situationerne er hensigtsmæssige og fornuftige, snarere end at forklare dem som uoverensstemmelse eller inkonsistens, mellem aktørernes intentioner og handlinger. 78 Der er altså ikke et fokus på pædagogernes beskrevne og i- talesatte pædagogiske fordringer, at finde i Palludans analysearbejde, men derimod dette fokus på pædagogers habituelle og ubevidste praktikker der leder til disse differentieringsprocesser. 79 Vi kan på baggrund af dette sige, at differentieringsprocesserne manifesteres i kraft af aktørernes handling, i overensstemmelse med de institutionslogikker, der udspringer af den doxa, der hersker i børnehaven. Logikkerne medvirker således, og som tidligere nævnt, til en uflekteret regulering af praksis, ved at definere normer og værdier med overvejende hensyn til den institutionelle orden. Via pædagogens arbitrære symbolske vold, der er funderet i børnehavens doxa, opstår der på baggrund af disse ureflekterede logikker altså disse differentieringsprocesser, der forskelsbehandler børn afhængigt af deres symbolske positioner, habituelle dispositioner og kapitalmængder, hvilket har indflydelse på den anerkendelse børn får og de positioner de kan indtage i børnehaven, hvilket uddybes i det følgende afsnit. 3.3 Det pædagogiske landskab Palludan beskriver børnehavekonteksten som et sociokulturelt landskab, og dette landskab, med dets mere eller mindre kultiverede og anerkendte stier og veje, forbundne med andre sociokulturelle landskaber, udgør børnenes og pædagogers erfaringsbetingelser. 80 Begrebet der forbinder børn og pædagogers praktikker, med de landskaber børn og pædagoger i øjeblikket, tidligere eller i fremtiden bevæger sig i, er habitusbegrebet. Habitus forklarer, i denne forbindelse, hvordan praktikker der produceres i forskellige landskaber og tidspunkter, hænger sammen, i kraft af de involveredes kropslige dispositioner. 81 Palludan betegner børnehaven som et pædagogisk sociokulturelt landskab, da børnene er på vej igennem landskabet da de er ved at udvikle sig til socialiserede mennesker der kan indgå i samfundet 82. Pædagogen er den legitime statsansatte, der 77 Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s Børnehaven gør en forskel, s

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Diskrimination i Danske kontekster

Diskrimination i Danske kontekster Diskrimination i Danske kontekster Adoption og Samfund Mira C. Skadegård Maj 2017 Baggrund i filosofi, antropologi, litteraturvidenskab; pt. Studieadjunkt og i gang med en PhD i strukturel diskrimination

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?

Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Hvem er de unge, som har brug for en mentor?

Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Pædagogiske observationer

Pædagogiske observationer Pædagogiske observationer Alt hvad der siges, siges af nogen. Humberto Maturana Aug 17 Dagens program Velkomst og præsentation af dagen Hvad er en observation Hvorfor skal vi observere Praktiske øvelser

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Gruppenr. 20 Anslag 86.799. Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen

Gruppenr. 20 Anslag 86.799. Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen Bachelorprøve Prøvetermin: Sommer 2011 i Titel Integration i daginstitutionen Titel (på Integration into the daycare center engelsk) Gruppenr. 20 Anslag 86.799 Vejleder Martha Møller Studerende Camilla

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav

Læs mere

BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER

BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER VERSITET UNI Forskningsprojekt: - 3 år (2011-2014) - Finansieret af Egmont & Aarhus Universitet Deltagerne: Charlotte Palludan, Eva Gulløv, Mads M. Rehder og Ida

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Nye styringsformer i skolen

Nye styringsformer i skolen Nye styringsformer i skolen Jens H. Lund Nye styringsformer 1 s pædagogiske faglighed 2 s pædagogiske faglighed i den organisationsmæssige ramme s pædagogiske diskurs i den organisationsmæssige ramme 3

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,

Læs mere

Individ Institution og Samfund

Individ Institution og Samfund Individ Institution og Samfund Eksamens nr: 8883 Emnevalg: Livsudfoldelse for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Årgang: 12SM Vejlederens navn: Mette Nørregaard

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Børns Perspektiver på Trivsel

Børns Perspektiver på Trivsel Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Konsekvenser af politiske indgreb

Konsekvenser af politiske indgreb Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/10 2010 Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag:

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Integration og livskvalitet I forhold til voksne mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 1 Indholdsfortegnelse Indledning og problemstilling..s. 3 + 4 Begrebsafklaring.....s. 4 +5 Sociale

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

Magt iflg. Bourdieu og Foucault

Magt iflg. Bourdieu og Foucault Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til

Læs mere

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3

Indholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Nationale moduler i pædagoguddannelsen 11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser

Læs mere