Hos Dansk Fjernvarme, Temamøde om Landsbynærvarme, 25. marts 2014 Barrierer og hvordan kommer man i gang Henning Donslund, Leder af

Transkript

1 Hos Dansk Fjernvarme, Temamøde om Landsbynærvarme, 25. marts 2014 Barrierer og hvordan kommer man i gang Henning Donslund, Leder af Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune

2 Barrierer og hvordan kommer man i gang Energi2020 og målsætninger Barrierer og udfordringer i område 4 Projekt: 100% Energilandsbyer i Ringkøbing-Skjern kommune

3 Energi2020 og målsætninger

4 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

5

6 Selvforsyning med VE Hvorfor? For at sikre: Iværksætteri Selvforsyning Landbrug og Miljø Erhvervsudvikling Fornuftige energipriser Undervisning og viden Turisme CO2 og Klima Beskæftigelsen Innovation Borgere og virksomheder Velfærd og valgfrihed

7 Grønt Vækstlaboratorium Selvforsyning Erhvervsudvikling Vidensudvikling

8

9 Energi 2020 Strategi, vedtaget af Byrådet Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur / RKSK SmartNet Kommunikation og formidling

10 Energi 2020 Strategi Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur / RKSK SmartNet Kommunikation og formidling

11 Energiforsyningsstruktur Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Tværstrategi 3: Energiforsyningsstruktur Vi vil sikre en effektiv energiforsyningsstruktur i hele kommunen i tæt samspil med omkringliggende kommuner og i forhold til national energiplanlægning. Vi vil sikre sammenhæng mellem energiproduktion og slutforbrug Målepunkt: Varme Mål: Sikre hensigtsmæssig og balanceret udbygning med VE-baseret varme, både fjernvarme, blokvarme, landsbyvarme og individuel opvarmning under hensyntagen til stabil varmeforsyning og fornuftige varmeudgifter Indsatser: 1. Total varmeplanlægning igangsættes. Samlet Varmplanen skal sikre effektive og koordinerede handlinger Målepunkt: El Mål: Sikre størst muligt udbytte af lokal VEbaseret el-produktion under hensyntagen til stabil elforsyning og fornuftige elpriser Indsatser: 1. Planlægning af anlæg til elproduktion i tæt samarbejde med elforsyningsvirksomheder 2. Sikre effektiv udnyttelse af overløbsstrøm 3. Der oprettes en tænketank som skal arbejde med energilagre m.m. Målepunkt: Energiforsyningsstruktur og Smart Grid Mål: Sikre effektivt samspil mellem de forskellige energiproduktioner og i forhold til energiaftaget ved boliger, arbejdspladser og transport med mere. Indsatser: 1. Plan for samlet Energiforsyningsstruktur udarbejdes. 2. Ingeniør eller phdstuderende ansættes i Energisekretariatet til at udarbejde en samlet plan for Energiforsyningsstruktur. Det skal ske med hjælp fra universiteter og i dialog med interessenter. Sikre hensigtsmæssig og balanceret udbygning med VE-baseret varme, både fjernvarme, blokvarme, landsbyvarme og individuel opvarmning under hensyntagen til stabil varmeforsyning og fornuftige varmeudgifter

12 Energi 2020 Strategi, vedtaget af Byrådet Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur / RKSK SmartNet Kommunikation og formidling

13 Bygninger Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 1: Bygninger Vi vil nybygge og energirenovere energieffektivt og med Vedvarende Energi (VE) Det gælder både private og offentlige bygninger. I eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20 % til det samlede mål i Energi2020. Forventet bidrag 1-2 PJ eller % 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarme-områder, gennemfører energirenovering. Målepunkt: Energirenovering af bygninger Mål: 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarmeområder, gennemfører energirenovering. Virksomheder, der har en energihandlingsplan øges med 10 procentpoint. I 2014 skal det i 20% af de udlejede feriehuse være muligt for lejer at se energiforbruget. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. Indsatser: 1. Kommunens indsats på egne bygninger. 2. Kampagner rettet mod boliger, virksomheder, institutioner og feriehuse Målepunkt: Energibesparelser i bygninger Mål: Der spares hvert år hvad der svarer til 2 procentpoint af det samlede mål i Energi2020 eller cirka 0,2 PetaJoule per år. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. Indsatser: 1. Kampagner 2. Belysning og elapparater 3. Procesenergi til fremstilling 4. Opvarmning Målepunkt: Nybyggeri Mål: Ved revision af lokalplaner og ved alle nye lokalplaner stilles krav om at nybyggeri sker i Lavenergiklasse 2015 Elforsyning og varmeforsyning sker med VE eller med fjernvarme. Al fjernvarme omlægges til VE. Naturgas udfases gradvist frem mod 2020 Indsatser: 1. Nybyggeri skal opføres i Lavenergiklasse Overordnet varmeplan udarbejdes. Der vælges vedvarende energi frem for fossilt brændsel 3. Vindmølleplan gør elforsyningen grøn

14 100 energirenoverede huse

15

16 Bymønster i Ringkøbing-Skjern Kommune

17 Fjernvarmebyer i Ringkøbing-Skjern

18 Varmepris for et standardhus i 2013 Fjernvarmeprisen svinger meget fra billigst til dyreste fjernvarmeværk Tarm Fjernvarme kr (billigste) Ådum Fjernvarme kr (dyreste) Til sammenligning koster individuel naturgas kr.

19

20

21 Barrierer og udfordringer i område 4 Område 4 er landsbyer og det åbne land uden kollektiv forsyning som fjernvarme og individuel naturgas. Hvordan omlægge til vedvarende energi i område 4 og samtidig sikre borgerne fornuftige varmeudgifter?

22 2 stk. 100 % Energilandsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune Vi har 12 landsbyer i kommunen som ikke har kollektiv forsyning. Blandt disse udvælges 2 landsbyer, hvor målet er at hver landsby reducerer energiforbruget med 30% og de resterende 70% skal være vedvarende energi fra LAG, fra Energisekr. og kr fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. LAG er blevet projektejer og projektleder er ansat. Der er oprettet en styregruppe, hvor LAG, Landistriktsrådet, Energirådet og Energisekr. er repræsenteret Der er afholdt fælles møde i Højmark, hvortil repræsentanter fra alle 12 landsbyer var inviteret. 7 landsbyer mødt frem og hørte om ansøgningskravene, lokalt engagement og potentiale. Det forventes at 5-7 landsbyer vil indsende ansøgning. HusetsEnergi, Energitjenesten og ProEnergi er inviteret til at byde på den samlede opgavepakke. Styregruppen har udvalgt Sdr. Vium og Lyne. HusetsEnergi er valgt som udførende. Arbejdet er påbegyndt.

23

24

25 100% energilandsby i Ringkøbing- Skjern Kommune Projektet har som overordnet formål at skabe udvikling, arbejdspladser, energibesparelser og værdi i landdistrikterne via fokus på borgerinddragelse, netværksskabelse mellem foreninger, virksomheder og Kommunen og via helhedsorienteret energirådgivning. Slutmålet er at reducere landsbyens samlede energiforbrug med % inden udgangen af Og parallelt hermed at igangsætte produktion af vedvarende energi, der samlet svarer til det resterende energiforbrug, således at landsbyen ved udgangen af 2016 er 100 % netto selvforsynende med vedvarende energi.

26 Den vedvarende energi kan produceres på enten individuelle anlæg eller på fællesanlæg. Projektets mål er altså at udvikle, igangsætte og forankre en model, som fokuserer på hele landsbyen og som sætter den enkelte husejer i centrum via energi- og økonomisk helhedsrådgivning, så husejeren får tilstrækkelig information til at træffe afgørelse om i hvilket omfang han skal energirenovere sit hus. De to landsbyer som blev valgt til projektet blev Lyne og Sdr. Vium, som begge er stillet med to arbejdsgrupper på 5 lokale borgere, som aktivt deltager i projektet. Dette giver noget lokalforankring og skaber engagement fra borger i byen, da mund til mund og nabosnak bidrager med en positiv effekt i projektet.

27 Opstart og aktiviteter Aktiviteter: Man. 30. september: Møde med Lyne skole bestyrelse Man. 7. oktober: Opstartsmøde ildsjæle Sdr. Vium Tir. 8 oktober: Planlægning af energidag lyne skole bestyrelse Man. 14. oktober: Første screeninger Fre. 18 oktober: Opstartsmøde Lyne ildsjæle Tor. 31. oktober: Borgermøde i Lynehallen Fre. 1. november: Energidag på Lyne skole Tir. 5. november: Borgermøde i Sdr. Vium forsamlingshus ons. 6. november: Massiv opstart af kunde besøg.

28 Aktiviteter Søn. 1. december: Julemarked i Sdr. Vium Fre. 13. december: Møde med Niels Ole om mulighed for halmvarmeværk i Lyne Tir. 7. januar: Møde med ildsjæle Sdr. Vium Tor. 9. januar: Møde med ildsjæle Lyne Søn. 2. februar: Åbent hus på 3 adresser i Sdr Vium, samt mulighed for bestilling af LED pærer. Fre. + lør februar: Energimesse i Lynehallen Tir. 11. marts: Borgermøde om mulighed for fællesanlæg i Lynehallen

29 Borgermøde om fællesanlæg Solcelleanlæg - mulighed for køb af anparter. - placeres på en bygning for at få gunstige afregningsmuligheder. - forhenværende foderstof er til salg. Smeden fra Sdr. Vium vil gerne bygge Nabovarmeværk i Lyne 40 forhåndstilkendegivelser før han vil gå i gang. Mulighed i det meste af byen Varmepris på 0,65 øre/kwh etableringspris på Ingen faste afgifter Vindmølle Da der er 2 store projekter i planlægningsfasen som køres selvstændigt af projektmagerne, var dette ikke med på fællesmødet

30 Sammenligning af forskellige typer varmeanlæg 100% Energilandsby - opvarmningsmuligheder Udgangspunktet er et 160 m² parcelhus fra 1970'erne med et forbrug på 2000 liter olie og en virkningsgrad på oliefyret på 80% Nuværende forbrug Samlet Forbrug til opvarmning kwh kr Årlig vedlighold kr kr Opvarmningsform Luft/vand Jordvarmeanlæg Halmvarmeværk Nyt oliefyr Træpillefyr Investering kr Afskrivning år rente 5% 5% 5% 5% 5% Årlig varmeudgift kr vedligehold pr år kr Finansiering kr Årlig udgift kr Årlig overskud kr tilbagebetalingstid 12,3 17,5 8,0 100,2 7,0 år resultat efter 10 år kr resultat efter 20 år kr

31 Status for de to landsbyer I landsbyen Sdr. Vium er der 92 huse plus 4 erhvervsejendomme I landsbyen Lyne er der 138 huse og 10 erhvervsejendomme HusetsEnergi har indtil videre gennemført 136 energitjek Heraf har indtil videre 25 husejere gennemført energirenovering I snit ligger energibesparelsen på kwh/bolig og ca. 5100kr. Den gennemsnitlige investering er på ca kr De 25 boliger brugte før energirenovering samlet ca. 573 MWh og har sparet ca. 123 MWh, hvilket svarer til ca 21%

32 Se muligheder! Opsæt mål for projektet Sæt i gang med helhedsorienteret energirådgivning som skaber overblik og værdi hos den enkelte husejer. Barriererne og udfordringerne kommer helt af sig selv. Fjernvarme og andre fællesløsninger kræver stor samtidig tilslutning. Varmepumper og andre individuelle løsninger er mere fleksible. En af udfordringerne er at energirådgivningen bør indeholde både vejledning i energirenovering, men samtidig også anbefale den bedste varmeløsning for den enkelte husejer. Det handler ikke kun om teknologi, virkningsgrader og kwh, men det handler især om at kunne rådgive i forhold til den enkelte husejers situation i livet, alder, indkomst, husets værdi osv.

33 Strategisk Energiplan

34

35

36 De tre vindmøller på Hvide Sande Nordhavn er etableret af Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling, der er stiftet af Holmsland Klit Turistforening. Møllelauget betaler en høj arealleje til Hvide Sande Havn, denne lejeindtægt anvendes som medfinansiering af havnens udgifter til de nye mole- og kajanlæg. Strømmen, der produceres af møllerne (ca MWh årligt), svarer til strømforbruget i de 6000 sommerhuse på Holmsland Klit, som i øjeblikket typisk opvarmes med el. På den måde kan vindmøllerne både være medfinansierende til de nye havneanlæg og danne grundlag for området som et turistområde med klimavenlige energiløsninger. Vindmølleprojektet bidrager desuden til at nå Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020.

37

38 Tak for opmærksomheden