REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere: Birgit Bolgann, formand, Fiskeridirektoratet Søren Palle Jensen, Fiskeridirektoratet Maria Krohn, Fiskeridirektoratet Gitte Larsen, By- og Landskabsstyrelsen Henning Karup, By- og Landskabsstyrelsen Per Dolmer, DTU-Aqua Per Henriksen, Danmarks Miljøundersøgelser Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter Ole Lundberg Larsen, Danmarks Fiskeriforening Henrik Lund, Danmarks Fiskeriforening Jan Hansen, Hanstholm Fiskeriforening Søren Mattesen, Vilsund Muslingeindustri Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess, Danmarks Naturfredningsforening Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening Birgit Bolgann bød velkommen til det ekstraordinære møde, der var indkaldt med henblik på at drøfte blåmuslingefiskeriet i Limfjorden for den kommende sæson, der løber fra efteråret 2009 til sommeren DTU-Aqua havde i september 2009 på foranledning af Fiskeridirektoratet udarbejdet to miljøkonsekvensvurderinger vedrørende et planlagt blåmuslingefiskeri inden for naturbeskyttede arealer (Natura 2000-områder) i henholdsvis Løgstør Bredning og Lovns Bredning for sæsonen Vurderingerne ville på mødet blive gennemgået af DTU-Aqua, og dernæst ville Fiskeridirektoratet præsentere et oplæg med forslag til forvaltning af blåmuslingefiskeriet i Limfjorden (som var blevet udsendt i forbindelse med mødeindkaldelsen), og udvalget blev opfordret til at fremkomme med bemærkninger til oplægget i forbindelse med den efterfølgende drøftelse. 1. Præsentation og gennemgang af miljøkonsekvensvurderinger af fiskeri på blåmuslinger i Løgstør Bredning og Lovns Bredning 2009/2010 Per Dolmer redegjorde for konsekvensvurderingernes opbygning og indhold og gennemgik de to miljøkonsekvensvurderinger. 1

2 Per Dolmer bemærkede indledningsvist, at DTU-Aqua s opgave i forbindelse med konsekvensvurderingerne er at beskrive effekterne af det planlagte fiskeri på den beskyttede natur og/eller beskyttede arter, der er grundlag for udpegningen af området som Natura 2000-område. Ifølge habitatdirektivet, skal bevaringsmålsætningerne for det pågældende Natura 2000-område inddrages i forbindelse med konsekvensvurderingen. Idet der endnu ikke er vedtaget specifikke målsætninger for de enkelte områder på nuværende tidspunkt, perspektiverer DTU-Aqua i rapporterne til en generel bevaringsmålsætning for hele Natura 2000-områdets areal. Den generelle bevaringsmålsætning fremgår af de basisanalyser, der tidligere er udarbejdet for området, og der henvises hertil i DTU-Aqua s konsekvensvurderinger. Med udgangspunkt i udpegningsgrundlaget for de pågældende Natura 2000-områder, har DTU- Aqua således undersøgt muslingefiskeriets effekter på en række naturtyper og beskyttede arter i området. Rapporterne forholder sig bl.a. til fiskeriets betydning for udbredelsen af ålegræs, der er en vigtig indikator for en række naturtyper i Natura 2000-områderne. Fiskeriets betydning for de beskyttede fugle i områderne er ligeledes undersøgt. DTU-Aqua har beregnet hvor stor en del af Natura 2000-området, der direkte påvirkes af muslingefiskeriet. For Løgstør er det således 6 % og for Lovns er det 2 % af det samlede beskyttede område, der direkte påvirkes af fiskeriet. Fiskeriet foregår ikke på hele Natura 2000-områdets areal, men kun på de positioner, hvor bestanden er tættest. Ved fiskeriet kan der ske resuspension og DTU-Aqua vurderer, at der kan være risiko for forringelse af sigtdybden ved en tæthed af fartøjer på flere en 15 i de enkelte muslingeproduktionsområder. For mange fartøjer i de enkelte områder kan desuden have en forstyrrende effekt på de beskyttede fuglearter i områderne. På den baggrund anbefaler DTU-Aqua for både Løgstør Bredning og Lovns Bredning, at der fastsættes en grænse for hvor mange fartøjer, der må være til stede ad gangen i de enkelte produktionsområder. DTU-Aqua havde desuden undersøgt de kumulative effekter af fiskeriet, herunder eutrofiering og resuspension, bortfiskning af sten og forstyrrelsen af fugle. Afslutningsvis opregnede Per Dolmer en række muligheder for en udvikling og tilpasning af muslingefiskeriet i forhold til det omkringliggende miljø, bl.a. ved udvikling af nye redskabstyper. Bemærkninger til gennemgangen af konsekvensvurderingerne: Der var indledningsvis flere positive tilkendegivelser fra udvalgets medlemmer vedrørende det vidensgrundlag, der var fremlagt i de to konsekvensvurderinger. Gitte Larsen fandt, at effekter fra tidligere års fiskeri ligeledes bør indgå i vurderingen af de kumulative effekter. Per Dolmer bemærkede i den forbindelse, at effekten fra tidligere år er nulstillet, som følge af iltsvind i områderne. 2

3 Knud Flensted bemærkede, at den beskyttede fugleart sangsvanen fouragerer ud til 3 meters dybde. Det forhold skulle der tages højde for i fiskerivilkårene og talte for, at der blev fastsat en 4 meter dybdegrænse for fiskeriet. Henrik Lund bemærkede, at der ifølge basisanalysen for området blev fjernet t sten fra Løgstør Bredning hvert år som følge af muslingefiskeri. Dette var imidlertid ikke dokumenteret i landingerne. Henrik Lund fandt generelt ikke, at basisanalysernes behandling af fiskeri var tidssvarende. Henning Mørk Jørgensen anerkendte, at basisanalyserne var bagudskuende. Per Dolmer supplerede hertil, at fiskeriet havde ændret karakter, siden basisanalyserne blev udarbejdet, og at der f.eks. ikke længere blev fisket i områder med mange sten. Gitte Larsen fremførte, at selvom definitionen af naturtypen Biogene Rev, som en del af naturtypen 1170 Rev endnu ikke var præciseret, bør man i forbindelse med konsekvensvurderingerne forholde sig til fiskeriets potentielle påvirkning af denne naturtype. Per Dolmer bemærkede, at spørgsmålet om de biogene rev var behandlet i rapporten, men da rapporterne er ganske omfattende, kunne afsnittet evt. fremhæves. 2. Fiskeridirektoratets oplæg til fiskeriforvaltning i Løgstør Bredning og Lovns Bredning, herunder forslag til vilkår for fiskeriet Søren Palle Jensen gennemgik Fiskeridirektoratets oplæg til forvaltningen af blåmuslingefiskeriet i hhv. Løgstør Bredning og Lovns Bredning på baggrund af de to miljøkonsekvensvurderinger. Fiskeridirektoratet foreslog bl.a., at der skulle gælde en dybdegrænse på mere end 2 meter, og at der for at tage højde for udbredelsen af ålegræs (både i Løgstør Bredning og Lovns Bredning) skulle gælde en dybdegrænse for fiskeriet på 4 meter. Alternativt kunne der etableres beskyttelseszoner for ålegræsset, men det forudsatte, at der kunne tilvejebringes oplysninger om ålegræssets præcise udbredelse. Desuden vurderede direktoratet, at der skulle fastsættes en begrænsning på antallet af fartøjer i de enkelte produktionsområder, således at der maksimalt måtte være 15 fartøjer til stede i områderne ad gangen. Dette vilkår var alene relevant for Løgstør Bredning, da der ifølge fiskeplanen for Lovns Bredning kun ville være 10 fartøjer ad gangen i hele bredningen. I forbindelse med fastsættelsen af en dybdegrænse for fiskeriet, lagde Fiskeridirektoratet op til at tage udgangspunkt i den observerede udbredelse af ålegræs og dernæst fastsætte en margin således, at der var plads til at ålegræsset kan brede sig i en fiskefri zone. Med denne metode ville man for både Løgstør Bredning og for Lovns Bredning fastsætte en dybdegrænse på 4 meter. Bemærkninger til Fiskeridirektoratets oplæg til forvaltning af muslingefiskeriet: Henning Mørk Jørgensen anførte, at man fandt det rigtigst at gå ud fra den potentielle dybde for ålegræssets udbredelse, da man ellers netop ville forhindre udbredelsen af ålegræs. 3

4 Fiskeridirektoratet bemærkede hertil, at konsekvensvurderingerne blev udarbejdet årligt, og at der i den forbindelse var mulighed for at justere fiskerivilkårene i overensstemmelse med de faktiske forhold i området, herunder eventuelle nye forekomster af ålegræs. Ydermere vurderede direktoratet, at der med en 4 meter grænse netop var plads til en yderligere udbredelse ud over den faktiske observerede dybde i Løgstør Bredning og Lovns Bredning på hhv. 3,4 meter og 3,3 meter. Ole Lundberg Larsen anførte, at man foretrak, at der blev etableret beskyttelseszoner omkring de faktiske forekomster af ålegræs frem for at fastsætte en dybdegrænse, der skulle gælde i hele området. For så vidt angår Lovns Bredning, ville en dybdegrænse på 4 meter udelukke et fiskeri af konsummuslinger, som i dette område ligger på lavere vanddybder. Per Dolmer bemærkede, at der ikke på nuværende tidspunkt forelå tilstrækkelig med data om ålegræsset til at kunne etablere beskyttelseszoner eller ålegræs-kasser. Der blev henvist til det igangværende projekt under Dansk Skaldyrcenter om kortlægning af ålegræs. På sigt kunne det derfor blive aktuelt at etablere beskyttelseszoner. Knud Flensted anførte, at en fast dybdegrænse fiskeriet var af afgørende betydning for fuglene, bl.a. for at sikre mod forstyrrelse af de beskyttede arter. Han bemærkede, at det var interessant i forbindelse med en kortlægningsproces at kunne følge udviklingen i ålegræsset, men at en fast dybdegrænse var at foretrække i forhold til en effektiv beskyttelse af fuglene. Per Henriksen støttede en fast dybdegrænse for fiskeriet og fandt, at dette også ville stemme godt overens med vandrammedirektivets målsætninger, da ålegræs er en vigtig indikator i den forbindelse. Danmarks Naturfredningsforening erklærende, at man ikke fandt, at makroalger og bundfaunaen blev beskyttet på tilfredsstillende vis ved fastsættelsen af en 4 meter dybdegrænse for fiskeriet. Det var i den forbindelse Naturfredningsforeningens vurdering, at der for forvaltningsmyndigheden alene var en margin for diskretion, når der for det pågældende område var tale om en tilstand af gunstig bevaringsstatus. Jens Kjerulf Petersen bemærkede hertil, at der ikke foreligger en præcis definition af begrebet gunstig bevaringsstatus eller underliggende kriterier herfor. Der vil endvidere først foreligge specifikke målsætninger for de enkelte Natura 2000-områder, når forvaltningsplanerne er vedtaget, og planlægningsprocessen er forsinket. I forbindelse med fiskeriforvaltningen i området kan der derfor alene lægges de undersøgte effekter af fiskeriet, sådan som de fremgår af konsekvensvurderingen, til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt påvirkningerne fra fiskeriet er til skade for området. Danmarks Naturfredningsforening klargjorde at efter foreningens opfattelse kunne de nye konsekvensvurderinger og deres meget klare konklusioner vedr. overensstemmelse mellem muslingefiskeri og opnåelse af gunstig bevaringsstatus, hvor der fiskes, ikke give grundlag for udstedelse af fiskeritilladelser. Maria Krohn anerkendte i den forbindelse, at muslingefiskeriet har en række effekter i forhold til det omkringliggende miljø, herunder påvirkes makroalger (tang). Imidlertid er enhver påvirkning ikke automatisk i strid med habitatdirektivet. Fiskeridirektoratet har i den forbindelse i det konkrete 4

5 tilfælde vurderet, at fiskeriets effekter på makroalger og bundfauna er meget begrænset, og at denne påvirkning er acceptabel og ikke til skade for områdets integritet. 3. Evt. Der var ingen punkter under eventuelt. Birgit Bolgann afsluttede mødet. 5