Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation KVALIFIKATIONSPROFIL

Transkript

1 Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer 3.2 Almene kompetencer 3.3 Personlige kompetencer 4. Læring og undervisning 4.1. Studiestruktur 4.2 Fagligt indhold 4.3 Arbejdsformer 4.4 Udprøvning

2 1. Formål Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 2 af 6 Der er to overordnede formål med Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation. Det ene er at give de studerende en bredt funderet, selvstændig erhvervskompetence inden for uddannelsens områder, og det andet er at kvalificere dem til at fortsætte studiet på cand.ling.merc-uddannelsen eller andre videregående uddannelser. 2. Erhvervsprofil Det særlige ved BA-uddannelsen med et sprog som hovedfag og kommunikation som bifag er at bachelorerne kombinerer teoretisk og praktisk viden om virksomheds- og organisationskommunikation med beherskelse af et europæisk fremmedsprog og stor indsigt i kultur- og samfundsforholdene i det pågældende fremmedsprogsland. Det sætter dem i stand til at arbejde tværkulturelt og kommunikere professionelt både på dansk og på fremmedsproget. De er således i stand til at bistå internationalt orienterede private og offentlige virksomheder og organisationer med planlægning og udførelse af en lang række interne og eksterne kommunikations- og formidlingsopgaver inden for fx ledelseskommunikation, markedsføring, eksport og turisme, lige som de er i stand til at rådgive kolleger i kommunikative og sproglige sammenhænge samt til at bidrage til kvalitetssikring af organisationens kommunikation. 3. Kompetencer 3.1 Faglige kompetencer De faglige kompetencer som en BA med et fremmedsprog som hovedfag og kommunikation som bifag opbygger i løbet af uddannelsesforløbet, består af: Viden om: Sprogets og teksters struktur samt gældende sprogbrugskonventioner i forskellige kommunikationssituationer Kommunikation og formidling generelt, herunder specielt virksomheds- og organisationskommunikation og interkulturel kommunikation Strategier for løsning af sproglige kommunikationsproblemer Erhvervs- og samfundsrelaterede forhold i fremmedsprogslandet og Danmark Færdigheder i at: Forstå fremmedsproget som det tales og skrives i medierne og i virksomheders og organisationers dagligdag Tale fremmedsproget naturligt og flydende med en høj grad af grammatisk og fonetisk korrekthed samt med anvendelse af relevant ordforråd Formulere sig skriftligt på fremmedsproget i overensstemmelse med sprogets normer og de gældende konventioner Formulere sig korrekt, klart og overbevisende i skrift og tale på dansk Identificere, analysere og løse problemer i virksomhedens kommunikation med nterne og eksterne interessenter, herunder de særlige problemer der knytter sig til kommunikation mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund Vælge, tilpasse og beherske erhvervs- og organisationsrelevante genrer i en given kommunikationssituation

3 Indgå i den strategiske planlægning af hjemmesider og andre IT-baserede kommunikationsprodukter Side 3 af Almene kompetencer Bachelorerne har udviklet deres generelle akademiske kompetencer således at de er i stand til at identificere og formulere fagrelevante problemstillinger indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af problemer og data samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data anvende relevante teorier, værktøjer og metoder på de pågældende problemstillinger samt argumentere logisk for og formidle den eller de valgte løsninger 3.3 Personlige kompetencer Bachelorerne har udviklet deres personlige og interpersonelle kompetencer således at de er i stand til at arbejde selvstændigt og samarbejde konstruktivt og målrettet i grupper give og modtage kritik på en saglig og konstruktiv måde tage ansvar for deres egen læreproces 4 Læring og undervisning Ved tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen har målene stået i centrum som styrende faktor. Dette indebærer at der, således som det fremgår af afsnit 2 og 3, er formuleret såvel uddannelsesmål som faglige mål og mål for de almene og personlige kompetencer. Der er desuden formuleret konkrete mål for de enkelte kurser til nærmere udfyldning af de rammer som de overordnede mål udgør. For at sikre at de færdige kandidater opfylder disse mål i tilstrækkelig grad er hele prøvestrukturen tilrettelagt på en sådan måde at alle væsentlige måldimensioner i uddannelsen udprøves på hensigtsmæssig vis. Se nærmere under punkt 4.4. nedenfor. For at støtte de studerende bedst muligt i deres arbejde hen imod opfyldelse af målene vælges der på uddannelsen varierede, aktiverende undervisnings- og arbejdsformer der fremmer de studerendes læreproces og evne til at arbejde metodisk og ræsonnerende, jf. afsnit 4.3. nedenfor. 4.1 Studiestruktur Uddannelsen består af følgende fagblokke: Hovedfag i et fremmedsprog Bifag i kommunikation Fællesfag Valgfag

4 Side 4 af 6 De enkelte blokkes vægt i ECTS og deres placering på semestre fremgår af følgende oversigt: 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. I alt Hovedfag Bifag Fællesfag 30 Sprog og kommunikation Virksomheden i samfundet Sprog på tværs Internet og databaser Valgfag I alt Fællesfag Fællesfagene udgør den fælles basis for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation uanset fagkombination. I disse fag erhverver de studerende en grundlæggende viden om sprog og kommunikation som de bygger videre på i deres hoved- og bifag. De får indsigt i de grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed, således at de er rustet til at indgå i forskellige funktioner i erhvervslivet, og de trænes i anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Fællesfagene er fordelt over de første semestre på en sådan måde at der etableres den bedst mulige sammenhæng med aktiviteterne i hoved- og bifag. Bifag Undervisningen i bifaget kommunikation afsluttes efter 4. semester. Hovedfag Hovedfaget kan være engelsk, fransk, italiensk, russisk, spansk eller tysk. Hovedfaget læses i alle 6 semestre hvor de studerende i et progressivt forløb til stadighed uddyber og supplerer deres kompetence på centrale områder. Valgfag Den ret store valgfagsblok på semester er indført for at give de studerende mulighed for at skabe deres egen profil i overensstemmelse med deres interesser og fremtidige erhvervsønsker, og bachelorer med fagkombination fremmedsprog og kommunikation vælger typisk langt hovedparten af deres valgfag inden for disse to områder. Studiets 3. år er, som det fremgår ovenfor, koncentreret om hovedfaget og valgfagene, og det er også her mange studerende indlægger et udlandsophold i studiet.

5 4.2 Fagligt indhold Hovedfag Side 5 af 6 I centrum for hovedfaget står på den ene side fremmedsprogets struktur (dvs. grammatik og fonetik), tekst- og kommunikationsanalyse og gældende sprogbrugskonventioner, og på den anden side centrale politiske, sociale, kulturelle samt erhvervs- og samfundsøkonomiske forhold i fremmedssprogslandet. I vekselvirkning med opbygningen af viden på disse områder trænes de studerendes færdigheder i at forstå, tale og skrive fremmedsproget med henblik på at opbygge de kompetencer der er anført under punkt 3.1 ovenfor. Der lægges vægt på at skærpe de studerendes opmærksomhed over for kultur- og systembetingede forskelle mellem fremmedsprogslandet og Danmark og give dem metoder til at håndtere deraf følgende sproglige kommunikationsproblemer på en hensigtsmæssig måde. Hovedfaget afsluttes med et bachelorprojekt med fokus på en interkulturel problemstilling, jf. nedenfor under afsnit 4.4 udprøvning. Bifag Med udgangspunkt i teoretiske og praktiske vidensfelter inden for virksomheds- og organisationskommunikation, klassisk retorik, semiotik, genre og journalistik sættes der i undervisningen fokus på planlægning af det interne informationsflow samt på centrale problemstillinger i forbindelse med bl.a. værdibaseret kommunikation, forandringskommunikation samt symbolsk og interkulturel kommunikation. Der arbejdes med opgaver i forbindelse med digital kommunikation samt med virksomheders og organisationers profileringsstrategier i forhold til eksterne interessenter. Endelig arbejdes der med national og international markedskommunikation, herunder planlægning af promotion- og PRkampagner. Bifaget afsluttes med et projekt. Fællesfag Der sættes fokus på følgende fire områder: Forholdet mellem sprog, kommunikation og kultur Videnskabsteori og centrale discipliner inden for teoretisk og anvendt sprogvidenskab Grundlæggende betingelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed Anvendelse af internettet og sprogteknologiske værktøjer. Valgfag De studerende kan inden for nogle nærmere fastlagte rammer vælge valgfag blandt de fag fakultetet udbyder, eller efter forudgående godkendelse få meritoverført fag taget på andre uddannelsesinstitutioner i ind- eller udland. Indholdet af valgfagsblokken for den enkelte bachelor er derfor helt individuelt. 4.3 Arbejdsformer

6 Side 6 af 6 Der lægges vægt på anvendelse af arbejdsmetoder der aktiverer dem og giver dem mulighed for at arbejde selvstændigt og udvikle deres kompetence på de områder der anført under generelle kompetencer og personlige kompetencer under punkt 3 ovenfor. Adskillige af disse delkompetencer styrkes gennem problem- og projektorienteret arbejde, og projektarbejdsformen spiller derfor en væsentlig rolle som udprøvningsform i uddannelsen idet såvel hoved- som bifag afsluttes med et gruppeprojekt udarbejdet med vejledning fra underviseren. I uddannelsen indgår også andre former for større selvstændige opgaver, såsom synopser, seminaropgaver og caseopgaver. Synopser praktiseres som en kort præsentation af en problemstilling der uddybes til en mundtlig prøve, og de udarbejdes ofte individuelt. Afviklingen af seminaropgaver indebærer ud over en skriftlig rapport også en mundtlig fremlæggelse med opponering og diskussion. Med caseopgaver trænes evnen til at forholde sig til erhvervsrelevante problemstillinger. Holdundervisningen giver mulighed for at anvende forskellige arbejdsformer, herunder diskussion af problemstillinger og opgaveløsninger, studenterfremlæggelser, rollespil og gruppearbejde om forskellige øvelser. Fællesforelæsninger afholdes i begrænset omfang, fortrinsvis for at introducere og give overblik over et bestemt stofområde. 4.4 Udprøvning Der anvendes et bredt spektrum af prøveformer som tilsammen sikrer at de færdige kandidater i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af de både faglige, almene og personlige kompetencer som det er uddannelsens mål at give dem. Med de afsluttende prøver udprøves alle de centrale skriftlige og mundtlige kompentencer, og her spiller projekteksamen en betydelig rolle, både på hovedfag og bifag. Bifaget afsluttes med et projekt, hvor der arbejdes med en undersøgelse af et selvvalgt kommunikationsfagligt problem med inddragelse af relevant teori og metode fra hele fagets spektrum af sprog- og kommunikationsanalytiske indfaldsvinkler. I det afsluttende bachelorprojekt i fremmedsprog identificeres en situation der rummer en interkulturel problemstilling som er relevant for en virksomhed eller organisation og der redegøres skriftligt for væsentlige aspekter af denne problemstilling. Inden for denne undersøgelse beskrives en formidlingssituation hvor udvalgte aspekter af problemstillingen præsenteres for en nærmere defineret fremmedsproget målgruppe. Denne beskrivelse danner grundlag for en individuel mundtlige præsentation ved den mundtlige prøve. Der er således tale om et projekt der dækker mange væsentlige aspekter af den samlede uddannelse. Undervejs i uddannelsen udprøves langt de fleste kurser desuden separat. Her anvendes ud over de mere traditionelle skriftlige og mundtlige prøver og tests også udprøvning i form af en portefølje bestående af flere opgaver afleveret i løbet af kurset, et seminarforløb, en mundtlig fremlæggelse (evt. kombineret med et krav om en vis tilstedeværelsesprocent) eller en større hjemmeopgave.