MØDETIDSPUNKT :00-16:00 MØDESTED. Væksthus Hovedstadsregionen - Fruebjergvej 3, 2100 København Ø. Vækstforum mødesager

Transkript

1 DAGSORDEN Vækstforum mødesager VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN MØDETIDSPUNKT :00-16:00 MØDESTED Væksthus Hovedstadsregionen - Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Side 1 af 19

2 INDHOLDSLISTE 1. Velkomst v/ Sophie Hæstorp Andersen, formand for Vækstforum Hovedstaden 2. Oplæg v/ Væksthus Hovedstadsregionen Kerneopgaver 3. Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde 4. Beslutningssag - Udpegning af medlem til nomineringskomité ved Dansk Kyst- og Naturturismeselskab 5. Beslutningssag - Planlægning af studietur til ESS i Lund den 23. september Orienteringssag - Projektoversigt 7. Orienteringssag - Oplæg om resultater fra det regionale vækstbarometer 8. Formandsmeddelelser 9. Bordet rundt 10. Eventuelt Side 2 af 19

3 1. VELKOMST V/ SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN, FORMAND FOR VÆKSTFORUM HOVEDSTADEN Sophie Hæstorp Andersen byder velkommen til Vækstforum Hovedstadens 2. ordinære møde i Side 3 af 19

4 2. OPLÆG V/ VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN KERNEOPGAVER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden har efterspurgt mere viden om Væksthus Hovedstadsregionen, dets kerneopgaver og hvordan man arbejder med fokusering og vægtning af kvalitet i servicen til virksomhederne. Væksthus Hovedstadsregionens direktør, Marlene Haugaard, holder et oplæg som inspiration til Vækstforums drøftelse af væksthusenes rolle som regional aktør. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter væksthusenes rolle som regional aktør POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Kommunernes væksthuse er de væsentligste aktører indenfor erhvervsservice og erhvervsfremme. Erhvervsservice forstås generelt som vejledning til iværksættere og virksomheder om fx forretningsplaner, netværksmuligheder og henvisning til advokater, revisorer og finansieringsmuligheder. Erhvervsfremme dækker bredere og mere overordnet erhvervsstrategier, der kan fremtidssikre kommunens indtægts- og rekrutteringsgrundlag og levere nye arbejdspladser til lokalområdet. Erhvervsfremme kræver ofte initiativer, som både rækker ud over kommune- og regionsgrænsen, og som tænker nyt i forhold til lokaliseringsfremstød og virksomhedstiltrækning. Væksthuset er finansieret af Erhvervsstyrelsen og de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Derfor er væksthusets vejledning uvildig og gratis. Væksthuset samarbejder med et omfattende netværk af private og offentlige aktører, samt den lokale erhvervsservice i kommunerne. Væksthuset forsøger således at give virksomhederne det samlede overblik over de mange eksisterende rådgivningstilbud og ordninger samt at håndplukke de tilbud, der på bedste vis hjælper den enkelte virksomhed til vækst. Væksthuset har flere end 20 vækstkonsulenter, der har drevet egne virksomheder eller haft ledelsesansvar i nogle af Danmarks største virksomheder. Væksthuset rådgiver årligt mere end virksomheder. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. Væksthus Hovedstadsregionens årsrapport er offentliggjort forud for Vækstforums møde. Find årsberetningen online her: Væksthusets årsberetning. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 4 af 19

5 3. BESLUTNINGSSAG - BEVILLINGER FRA GRØN TEMATISERET ANSØGNINGSRUNDE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum har på mødet den 25. juni 2014 besluttet, at der gennemføres 3-4 ansøgningsrunder om året, hvor 1-2 er tematiserede, jf. nedenfor hvor de konkrete ansøgningsfrister er optilllet i tabel. Ansøgningsfristerne er justerede i forhold til tidligere annonceret bl.a. for at give god tid til ansøgere under temaet sund vækst. De indkomne ansøgninger er resultatet af den første tematiserede ansøgningsrunde for grøn vækst. Centerdirektør, Claus Bjøn Billehøj præsenterer vækstforumsekretariatets erfaringer fra denne første tematiserede ansøgningsrunde. Dato 8. dec mar juni aug nov Ansøgningsrunde Ikke tematiseret Tematiseret: Grøn Vækst Flyttet til 24. august Ikke tematiseret Tematiseret: Sund Vækst Vækstforumsekretariatet har til ansøgningsfristen 2. marts 2015 modtaget i alt 8 ansøgninger, som alle ansøger om både strukturfondsmidler og erhvervsudviklingsmidler. I dialog med vækstforumsekretariatet har fire ansøgere trukket sig, da en relativ stor del af aktiviteterne i de fremsendte ansøgninger ikke kunne støttes med strukturfondsmidler. Herudover er en ansøgning fra ansøgningsfristen 8. december 2014 blevet væsentligt forbedret på baggrund af dialog med sekretariatet og derfor medtaget til behandling. I alt forelægges således 5 projekter til behandling i Vækstforum. Bevillingssagerne vedrører strukturfondsperioden , hvor der i alt er afsat 432 mio. kr. Bevillingerne vedrørende erhvervsudviklingsmidlerne tages fra budget Det regionale strategiske grundlag for godkendelse af ansøgningerne er den eksisterende strategi "Hovedstaden - Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor" indtil den regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS) bliver godkendt i september INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum Vedrørende projekt Europas Grønne Region - Innovative Løsninger på Vandområdet Ansøger: DTU og Clean indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's regionalfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 Vedrørende projekt Vækstplaner for SMV'er Ansøger: Symbion og Clean indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's regionalfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 Vedrørende projekt Bæredygtig Bundlinje Ansøger: Gate 21 indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's regionalfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 Vedrørende projekt Grøn Vækst via Grønne Forretningsmodeller Ansøger: Væksthuset Side 5 af 19

6 indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's regionalfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 Vedrørende projekt Hovedstadens Iværksætterprogram (HIP) Ansøger: Væksthuset indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU's Socialfondsmidler indstiller til Regionsrådet, at der bevilges kr. af erhvervsudviklingsmidlerne for 2015 POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Den indledende proces ved behandling af ansøgninger er således, at projektansøgninger ved ansøgningsfristens udløb sendes til Vækstforums sekretariat, som herefter foretager den første screening og dialog med ansøgerne. Vækstforums sekretariat rådgiver om krav fra strukturfondene og regionens strategi. Projekter der således opfylder formalia, og som falder ind under de relevante indsatsområder under strukturfondene og den gældende erhvervsudviklingsstrategi forelægges Rådgivningsgruppen til drøftelse. Rådgivningsgruppen er med til at vurdere ansøgningerne, men har alene en rådgivende funktion i forhold til sekretariatet. Det er sekretariatet, der udarbejder de endelige indstillinger til Vækstforum. Sekretariatet indstiller denne gang i alt 5 ansøgninger til tilsagn i Vækstforum. Samlet set giver det et forbrug af strukturfondsmidlerne på 38,763 mio. kr. og et forbrug på de regionale erhvervsudviklingsmidler på 12,603 mio. kr. af 2015 midlerne. Se i øvrigt tabel nedenfor for økonomisk overblik. Antal Indstillet beløb Rest beløb Tidligere indstillet ansøgninger mio. kr. mio. kr. EU-socialfond ( ) 1 8,358 33, ,861 EU-regionalfond ( ) 4 30,407 32, ,893 Regionale erhvervsudviklingsmidler ,585 32,421 4,994 Nedenfor er opstillet en kort oversigt over projekter, der er indstillet til behandling. Sagsfremstillinger af projektansøgningerne med sekretariatets vurderinger kan findes i bilag. De fuldstændige ansøgninger kan rekvireres ved vækstforumsekretariatet. KORT OVERSIGT OVER PROJEKTER TIL INDSTILLING OM TILSAGN ELLER AFSLAG 1. Navn: Europas Grønne Region - Innovative Løsninger på Vandområdet Ansøger: DTU og Clean Formål: Projektet har til formål at øge antallet af innovative SMV'er inden for vandområdet. Dette opnås ved at støtte SMVers udvikling af nye koncepter og teknologier til innovative løsninger på vandområdet gennem målrettede innovationsforløb med forskere og evt. øvrige af vandsektorens aktører. Projektet forventes at resultere i 24 nye innovative SMV'er. Projektet vil arrangere matchmaking aktiviteter, hvor SMV'er sammenføres med relevante forskere og evt. øvrige af vandsektorens aktører. Projekt løber over 3 år. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra Regionalfonden og kr. i erhvervsudviklingsmidler Sekretariatets indstilling: kr. fra Regionalfonden og kr. erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Vækstforumsekretaritet vurderer, at projektet både understøtter mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor vækst via innovation og det grønne område er i fokus. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende styrket innovation i SMV'er. Der formodes at være et stort behov og et voksende marked for bæredygtige avancerede teknologiske løsninger relateret til vandområdet både nationalt og internationalt. 2. Navn: Vækstplaner for SMV'er Side 6 af 19

7 Ansøger: Symbion og Clean Formål: Dette projekt sigter på at finde, udvælge og udvikle mindre vækstvirksomheder inden for affald og plast. Dette vil ske ved at udvælge virksomheder inden for de to områder med et betydeligt vækstpotentiale. Disse deltager i et intensivt forretningsudviklingsforløb, som fører frem til et en vækstplan, som er valideret i markedet. Udviklingen af denne vækstplan sker i tæt samarbejde med etablerede virksomheder, som på den ene side betyder, at hastigheden og kvaliteten af udviklingen styrkes og som på den ande side betyder, at muligheden for at føre den ud i livet styrkes, fordi der skabes adgang til markedet og tilføres ressourcer og indsigt. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra Regionalfonden og kr. i erhvervsudviklingsmidler Sekretariatets indstilling: kr. fra Regionalfonden og kr. erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Vækstforumsekretariatet vurderer, at det er et nytænkende og relevant projekt, der understøtter mål i både den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor både vækstvirksomheder og det grønne område er i fokus. Projektet er et pilot-projekt med høj regional værdi, hvor man afprøver en tese om at skabe hurtig vækst i SMV'er gennem et tæt samarbejde med store virksomheder, og dermed skabe flere vækstvirksomheder. 3. Navn: Bæredygtig bundlinje Ansøger: Gate 21 Formål: I projektet udarbejdes grønne forretningsmodeller til minimum 100 små- og mellemstore virksomheder. Forretningsmodellerne vil være af høj faglig og strategisk kvalitet, da de udarbejdes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, universitet, eksterne konsulenter og kommune. Forretningsmodellerne vil have effekt på effektivisering af de deltagende virksomheders ressource- og energiforbrug og give virksomhederne konkurrencefordele gennem besparelser i omkostnings, service- og produktionsled. Projektet tager afsæt i regionens små- og mellemstore virksomheders behov for at gennemføre energi- og ressourceeffektiviseringer, som en del af deres fremadrettede konkurrence- og vækstpotentiale. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra Regionalfonden og kr. i erhvervsudviklingsmidler Sekretariatets indstilling: kr. fra Regionalfonden og kr. erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Vækstforumsekretariatet vurderer, at det er et godt og relevant projekt, der bidrager med et samlet regionalt tilbud til virksomheder i Region Hovedstaden med målet om at udvikle systematiserede forløb om proces- og teknikstøtte til at udvikle grønne forretningsmodeller. Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor netop det grønne område er i fokus. Projektet ligger samtidig i tråd med visionerne i Greater Copenhagensamarbejdet. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende energi- og ressurceeffektive SMV'er. 4. Navn: Grøn vækst via Grønne Forretningsmodeller Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Formål: Væksthus Hovedstadsregionen vil over de kommende 3 år udvælge potentielle vækstvirksomheder og sammen med virksomhederne udvikle 24 grønne vækstplaner, som i forlængelse af projektet kan implementeres i virksomhederne og gøre dem til vækstvirksomheder inden for 5 år. Realisering af de 24 vækstplaner forventes at medføre betydelige miljøgevinster. Det gælder både på kort og på lang sigt, når et produkt med en stærk miljøprofil erstatter et med en dårligere miljøprofil. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra Regionalfonden og kr. i erhvervsudviklingsmidler Sekretariatets indstilling: kr. fra Regionalfonden og kr. erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Vækstforumsekretariatet vurderer, at det er et relevant og underbygget projekt. Det er ambitiøse mål for udvikling af nye grønne vækstplaner og nye vækstvirksomheder i Region Hovedstaden, herunder 355 anslåede nye jobs (fuldtidspersoner) og anslået skabt omsætning på 350 mio. kr. Projektet understøtter både mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS, hvor der er fokus på både flere vækstvirksomheder og grøn omstilling. Projektet ligger samtidig i tråd med visionerne i Greater Copenhagen-samarbejdet. Projektet passer desuden godt ind i regionalfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende flere vækstvirksomheder. Side 7 af 19

8 5. Navn: Hovedstadens Iværksætterprogram Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Formål: Formålet er at skabe et fokuseret kompetenceløft blandt iværksættere i hele Region Hovedstaden og på den måde bidrage til iværksætternes overlevelse og vækst. Kompetenceløftet skal ske gennem målrettede forløb, der rummer skræddersyede tilbud til iværksætterne. De forventede effekter er bl.a., at ca. 500 personer gennemfører rådgivningsforløb og herigennem forbedrer deres iværksætterkompetencer. Heraf forventes halvdelen at starte egen virksomhed. Iværksætterprogrammet samler og styrker tilbuddet til potentielle iværksættere i hele regionen og øger samarbejdet mellem de kommunale udbydere af erhvervsservice. Der er 24 kommuner i regionen, som støtter projektet. Samlet budget: kr. Ansøgt beløb: kr. fra Socialfonden og kr. i erhvervsudviklingsmidler Sekretariatets indstilling: kr. fra Socialfonden og kr. erhvervsudviklingsmidler. Begrundelse: Vækstforumsekretariatet vurderer, at det er et relevant og underbygget projekt, der både understøtter mål i den gældende erhvervsudviklingsstrategi og den kommende ReVUS i forhold til at styrke iværksætterindsatsen og fremme et enstrenget erhvervsfremmesystem. Projektet passer godt ind i Socialfondsprogrammets rammer under indsatsen vedrørende iværksætteri og jobskabelse. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Bevillingerne til projekterne afholdes inden for budgetrammen til regional udvikling i I henhold til budget- og regnskabsregler for tilsagn om støtte til projekter på det regionale udviklingsområde skal udgiften bogføres som et samlet tilsagn. Det betyder, at den samlede udgift indgår i regnskabet for 2015, uanset hvornår udbetaling af midlerne foregår. KOMMUNIKATION Der planlægges ingen særskilt kommunikationsindsats. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER , , , og BILAGSFORTEGNELSE 1. Indstillingsnotat for 'Innovative løsninger på vandområdet' 2. Indstillingsnotat for 'Vækstplaner for SMV'er' 3. Indstillingsnotat for 'Bæredygtig Bundlinje' 4. Indstillingsnotat for 'Grøn vækst via grønne forretningsmodeller' 5. Indstillingsnotat for 'HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram' Side 8 af 19

9 4. BESLUTNINGSSAG - UDPEGNING AF MEDLEM TIL NOMINERINGSKOMITÉ VED DANSK KYST- OG NATURTURISMESELSKAB BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum er blevet bedt om at udpege en repræsentant til nomineringskomité ved Dansk Kyst- og Naturturismeselskab. Nomineringskomitéens væsentligste opgave bliver at nedsætte en bestyrelse for selskabet i INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum udpeger medlem af regionsrådet og formand for erhvervs- og vækstudvalget Lars Gaardhøj (A) til medlem af nomineringskomite ved Dansk Kyst- og Naturturismeselskab POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforum Hovedstaden skal udpege en repræsentant til nomineringskomitéen for Dansk Kyst- og Naturturisme. Nomineringskomitéen består af en repræsentant fra hvert af de regionale vækstfora i de fem stiftende regioner. Fra de andre regioner bliver der bl.a. udpeget en borgmester, en regionsrådsformand og en erhvervsrepræsentant. Nomineringskomitéen skal stå for ny- og genudpegninger til bestyrelsen af Dansk Kyst- og Naturturismeselskab. Dansk Kyst- og Naturturismeselskab er nedsat som en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse, hvor den tidligere direktør for Legoland, Henrik Høhrmann, er formand. Bestyrelsesmedlemmer udpeges for en periode af to år. De andre bestyrelsesmedlemmer er erhvervsrepræsentanter. Vækstforumsekretariatet indstiller observatør i Vækstforum Hovedstaden, medlem af regionsrådet og formand for erhvervs- og vækstudvalget Lars Gaardhøj (A) til at indgå i nomineringskomitéen. Erhvervsog vækstudvalget varetager bl.a. turismeområdet i Hovedstaden. Vækstforum vil blive involveret i forberedelsen af Vækstforums repræsentant i nomineringskomitéen med henblik på at sikre udpegning af en kandidat med pondus og ekspertviden om turismeområdet til bestyrelsen for Dansk Kyst- og Naturturisme. Det første møde i nomineringskomitéen forventes at blive i 2016 og udpegningen til bestyrelsen vil gælde i to år for perioden ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 9 af 19

10 5. BESLUTNINGSSAG - PLANLÆGNING AF STUDIETUR TIL ESS I LUND DEN 23. SEPTEMBER 2015 BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstadens septembermøde er blevet flyttet til den 24. august I mødeplanen for Vækstforum indgår en årlig studietur eller lignende relevant arrangement. Vækstforumsekretariatet foreslår derfor en studietur for Vækstforums medlemmer den 23. september til ESS og MAX IV i Lund inden for den reserverede tid i kalenderne. ESS er i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) udpeget til at være en vækstmagnet for hele Greater Copenhagen og derfor lægges op til, at Vækstforum Sjælland inviteres med på studieturen. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum godkender form og indhold af studietur den 23. september 2015 til ESS og MAX IV i Lund POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforumsekretariat foreslår en studietur den 23. september 2015, hvor Vækstforums medlemmers kalendere er reserveret fra kl Vækstforumsekretariatet foreslår en studietur til ESS og MAX IV i Lund. På studieturen kan Vækstforum få indblik i de konkrete anvendelsesmuligheder for ESS og MAX IV samt anlæggenes betydning for den regionale udvikling i Øresundsregionen, det gælder både i forhold til erhvervsliv, kommuner og vidensinstitutioner. Erhvers- og vækstudvalget i Region Hovedstaden har netop besøgt anlæggene i Lund og de havde en udbytterig tur. ESS og MAX IV vil blive verdens førende anlæg inden for materialeforskning i hårde og bløde materialer. Anlæggene bygges i Lund og udgør på grund af deres betydelige potentiale også en vigtig og naturlig del af Region Hovedstadens mål i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) og indgår som et konkret projekt i Greater Copenhagen-samarbejdet. Max IV-byggeriet er klar til drift i Byggeriet af ESS er påbegyndt i 2014 og forventes at gå i drift i ESS vil have ca. 800 fastansatte forskere og vil derudover årligt tiltrække op mod forskere. De to anlæg har derfor - med den rette indsats - potentialet til udgøre en saltvandsindsprøjtning for forskning og erhvervslivets vækst. Region Hovedstaden spiller en central rolle i Forsknings- og Innovationsstyrelsens arbejde med at udarbejde en national ESS-strategi. Region Hovedstaden har formandsposten for den ene af de to arbejdsgrupper omkring forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen. Region Hovedstaden har desuden taget initiativ til at samle parterne i regionen til en såkaldt rundbordssamtale med henblik på at drøfte, hvordan regionen kan udnytte ESS og MAX IV. Første møde blev afholdt i efteråret Der lægges op til, at Vækstforums medlemmers udbytte af turen bliver svar på følgende spørgsmål: Hvad er det konkrete vækstudbytte af ESS og Max IV? Hvad får virksomhederne ud af anlæggene? Hvordan er der sammenhæng mellem den nationale ESS-strategi og Greater Copenhagen? Vækstforum bedes godkende formen for studieturen, det vil sige, at studieturen holdes indenfor det reserverede tidsrum (12-18) samt at der prioriteres et fysisk besøg ved anlæggene i Lund. Der lægges samtidig op til en middag i forlængelse af studieturen som et socialt arrangement. Alternativt kunne studieturen til Lund i stedet tilrettelægges som et ESS-seminar i København og indenfor et kortere tidsrum. Side 10 af 19

11 ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 11 af 19

12 6. ORIENTERINGSSAG - PROJEKTOVERSIGT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden har på sit møde 26. november 2014 vedtaget, at man to gange årligt (november og maj) får en status på igangværende projekter samt oversigt over de projekter, som er afsluttet i perioden siden sidste status-oversigt. INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Vækstforum har udtrykt ønske om løbende at følge udviklingen af projekter, som er støttet med såvel regionale erhvervsudviklingsmidler som EU's strukturfondsmidler. Til dette formål har sekretariatet udarbejdet en oversigt over status på Vækstforums projekter (bilag 1). Projektoversigten indeholder oplysninger om projekternes leadpartnere, projektperiode, budgetter og indhold. Derudover findes der en kort redegørelse for projektstatus i forhold til tidsplan, aktiviteter og forbrug (vist gennem trafiklys) samt eventuelle bemærkninger hertil. Oversigten opdateres halvårligt. Sekretariatet vil på baggrund af vurderingerne i projektoversigten til Vækstforum følge op. Ved to gule trafiklys eller flere vil sekretariatet følge projektet tættere end sædvanligt og afstemme forventninger. Ved et rødt trafiklys eller flere går sekretariatet i dialog med projektet for at rette op på problemerne. Som et led i den løbende kommunikationsindsats og udrulningen af Vækstforums kernefortælling, "Jagten på de gode projekter", der gør en forskel for borgere og virksomheder i regionen", arbejder vækstforumsekretariatet for, at projektoversigten i dialog med projektledere også kan bruges som afsæt for at styrke kommunikationen om de resultater og erfaringer, som skabes i projekterne. Som noget nyt har Vækstforums sekretariat udarbejdet en oversigt over de projekter, som er afsluttet i perioden siden sidste status-oversigt, og som indeholder link til konkrete projektevalueringer (bilag 2). ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Projektoversigt Vækstforum Hovedstaden - Igangværende forår Projektoversigt Vækstforum Hovedstaden - Evaluerede forår 2015 Side 12 af 19

13 7. ORIENTERINGSSAG - OPLÆG OM RESULTATER FRA DET REGIONALE VÆKSTBAROMETER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE På Vækstforums møde og seminar den 25. juni samt møde 29. september 2014 drøftede Vækstforum Hovedstaden ReVUS, de tematiske indsatsområder og muligheder for at følge den regionale vækst og udvikling med henblik på at følge egne indsatser. Som opfølgning på dette har administrationen udviklet et vækstbarometer, der kan "overvåge regionale og lokale vækstvilkår". Denne opgave er i øvrigt en del af Vækstforums lovpligtige arbejde. Vækstbarometeret er udviklet som supplement til eksisterende opgørelser af vækstvilkår for at sætte fokus på de væksttemaer, som indgår i ReVUS samt for at tilbyde Vækstforum Hovedstaden mulighed for at tilpasse barometerets fremtidige målinger til at kunne opfange nye regionale udfordringer. I sagen præsenteres vækstbarometerets indhold, resultater og plan for den fremadrettede kommunikationsindsats. Teknologisk Institut, der har gennemført undersøgelsen for Region Hovedstaden, holder oplæg og præsenterer de væsentligste resultater fra undersøgelsen på mødet. Vækstbarometerets foreløbigt fire del-analyser omdeles til Vækstforums medlemmer på mødet. Den femte og seidste del-analyse om væksterhverv kommer til i juni INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum drøfter, hvordan det regionale vækstbarometer kan bruges i sammenhæng med andre relevante barometre og videreudvikles i samarbejde med andre partnere, herunder ønsker til nye spørgsmål til kommende målinger tager orienteringen til efterretning POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstadens beslutning: SAGSFREMSTILLING Om vækstbarometeret Vækstbarometret er en panelundersøgelse af 806 virksomheders forventninger til blandt andet omsætning, produktudvikling, eksport, antal markeder og ansatte. Vækstbaromeret er planlagt til at blive gennemført hvert halve år med både faste og skiftende spørgsmål. I denne første runde af vækstbarometret er der specifikt blevet spurgt til Internationalisering, arbejdskraft og innovation. Vækstbarometrets virksomheder er geografisk fordelt over hele regionen, og både små, mellemstore og store virksomheder deltager i undersøgelsen.virksomhedspanelet er repræsentativt, dog med ekstra vægt på virksomheder der repræsenterer grøn, smart, sund og kreativ vækst. Vækstbarometret blev gennemført første gang jan-marts Den næste runde vil blive gennemført sommeren 2015 og have et særligt fokus på den regionale vækst og udviklingsstrategi. Offentliggørelse af næste rundes resultater vil ske i forbindelse med lanceringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Ved hjælp af Vækstbarometeret kan Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden være i dialog med regionens virksomheder, og derved få indblik i virksomhedernes udfordringer. Hovedresultater 1. Konjunkturer 3 ud af 5 virksomheder tror på øget vækst i 2015 sammenlignet med Dette gælder særligt de store virksomheder. Side 13 af 19

14 Næsten halvdelen af alle virksomheder forventer at ansætte flere medarbejdere i Næsten havdelen af alle virksomheder vil forøge deres produktudvikling i Den kreative branche og de københavnske virksomheder har den højeste forventning til væksten i Smart vækst branchen er det vækstområde, hvor der forventes flest meransættelser. 2. Internationalisering Over hver tredje eksportvirksomhed tror på øget eksport, og næsten hver tredje virksomhed tror på øget antal markeder. Hjemmemarkedet bliver dog anset for at være vigtigst særligt hovedstaden er et vigtigt marked. Indenfor smart vækst er udstationeringsgraden størst. Omkring halvdelen af alle virksomheder har ansat udenlandsk arbejdskraft, dette gælder særligt store virksomheder og væksterhvervene. 3. Arbejdskraft 3 ud af 4 af alle virksomheder har ansat nye medarbejdere i det sidste halve år. 17 pct. af alle virksomheder har ansat mere end 10 medarbejdere det sidste halve år. 2 ud 5 virksomheder forventer at ansætte flere medarbejdere i Halvdelen af alle virksomheder (både små og store) oplever betydelige problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Dette gælder særligt virksomheder indenfor smart vækst. Virksomheder i København ansætter oftest udenlandske medarbejdere. Halvdelen af alle de adspurgte virksomheder havde elevpladser i Innovation Halvdelen af alle adspurgte virksomheder har haft omsætning fra produkter eller services som er udviklet indenfor de sidste 2 år. Det er særligt de virksomhederne indenfor smart og kreativ vækst, der er innovation. Hver tredje virksomhed samarbejder med det offentlige. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Vækstbarometeret offentliggøres i forbindelse med Vækstforums møde og der gennemføres en presseindsats. Vækstforumsekretariatet planlægger opfølgning med yderligere kommunikationsindsats i samarbejde med interesserede regionale og kommunale aktører. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 14 af 19

15 8. FORMANDSMEDDELELSER ORIENTERING OM STATUS PÅ GREATER COPENHAGEN-SAMARBEJDET Vækstforum har efterspurgt løbende information om både Greater Copenhagen og de initiativer, der sættes i søen, så universiteter, virksomheder og organisationer har mulighed for at byde ind med bidrag og viden. Formanden for Vækstforum Hovedstaden vil på mødet give en mundtlig orientering om status, herunder arbejdet med at skabe en fremtidig organisation for Øresundskomiteen og Greater Copenhagen. Desuden orienteres om arbejdet med at udvikle et sammenhængende erhvervsfremmesystem. ÅRSRAPPORT FRA COPENHAGEN CAPACITY På indstilling fra Vækstforum Hovedstaden indgik Region Hovedstaden i 2013 en 1-årig resultatkontraktforlængelse med den regionale investeringsfremmeorganisation Copenhagen Capacity for 2014 på 26,6 mio. kr. Copenhagen Capacity har nu afrapporteret på resultatskabelsen i 2014 (bilag 1). En ekstern evaluator opgør Copenhagen Capacitys resultatskabelse ud fra tilbagemeldinger om forventede resultater fra de udenlandske virksomheder, som Copenhagen Capacity har assisteret. I 2014 sikrede Copenhagen Capacitys investeringsfremmeindsats 789 job i udenlandske virksomheder i Region Hovedstaden og Region Sjælland (kontraktmål: 700 job). Copenhagen Capacity nærmer sig således rekordåret 2012 (828 job) efter et dyk i De 789 job er skabt i 33 udenlandske virksomheder (kontraktmål: 35), heraf 461 job ved at tiltrække virksomheder til de to regioner, mens de øvrige job er sikret i allerede etablerede, udenlandske virksomheder i regionerne. 97 pct. af de udenlandske virksomheder var tilfredse/meget tilfredse med Copenhagen Capacitys services (kontraktmål: 90 pct.). Copenhagen Capacitys talent-indsats sikrede 354 job til udenlandske talenter i hovedstadsregionen (kontraktmål: 200). I øvrigt peger de udenlandske virksomheder på, at de vigtigste, ydre rammevilkår for deres valg af hovedstadsregionen som lokation er: god, trafikal infrastruktur, adgangen til det danske marked, høj livskvalitet og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det vil sige rammer, som også prioriteres højt i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). På indstilling fra Vækstforum Hovedstaden har Region Hovedstaden indgået nye tre-årige resultatkontrakter med både Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen Fremover vil afrapporteringerne på kontrakterne fra de to organisationer blive fremlagt sammen og følge en ensartet retningslinje med vægt på de opnåede resultater i forhold til aftalte mål (key performance indicators). ORIENTERING OM TO RAPPORTER OM JOBVÆKST Region Hovedstaden har fra skabt job og er dermed den region med flest vundne arbejdspladser. Det viser en analyse, som Danske Regioner har udarbejdet under overskriften "Hvor foregår jobvæksten?". Der er udarbejdet i alt to rapporter, der tager temperaturen på jobvæksten (bilag 2-3). Målet er at kortlægge, hvor job heholdsvis opstår og forsvinder, for at man på den baggrund kan sætte ind med mere målrettede vækstinitiativer. Med en vækst over hele perioden på job er Region Hovedstaden den store vinder. Det svarer til knap 90 procent af den nationale jobvækst i perioden Det lange opsving frem til 2008 var stærkest i Hovedstaden, og de efterfølgende kriseår ramte mindre hårdt end i de øvrige regioner. Analysen viser også, at dansk erhvervsliv undergår forandringer. Eksempelvis har medicinalbranchen haft en kraftig vækst i jobskabelsen, mens en del industrifag mister beskæftigelse. Nye væksterhverv skyder frem, og der skabes mange nye job inden for eksemplevis kommunikation og erhvervsservice. PRESSE OG STATUS PÅ KOMMUNIKATION Informationsmøde om sund vækst Udfordringer, løsninger og mulige samarbejder inden for udvikling af sundheds- og velfærdsområdet var på dagsordenen, da Vækstforum Hovedstadens sekretariat holdt infomøde om ansøgningsrunden sund vækst den 14. april De ca. 40 deltagere fra organisationer, kommuner og uddannelsesinstitutioner Side 15 af 19

16 hørte om Copenhagen Healthtech Cluster ved direktør Thomas Hammer-Jakobsen, fik indblik i regionens visioner og konkrete mål vedrørende sund vækst i den kommende ReVUS samt praktisk info om mulighederne for at søge midler til sund vækst-projekter inden for EU s strukturfonde. Ny hjemmeside - næste skridt Vækstforums nye hjemmeside er i luften - Næste skridt bliver at præsentere de enkelte projekter på siden med bl.a. billeder og journalistisk bearbejdede projektbeskrivelser. Regionens twitterprofil Vækstforum Regionh har nu rundet de 350 følgere, der består af organisationer, politikere, medier og andre interessenter. Relevant presse fra den 10. marts til den 10. maj 2015: Saltvandsindsprøjtning i udvikling af sundhedsteknologi Vækstforum Hovedstaden vil investere op til 40 mio. kr. i projekter, der bidrager til udviklingen af ny velfærds- og sundhedsteknologi. Investeringen skal skabe vækst og nye arbejdspladser i virksomhederne og bedre sundhedsløsninger til borgerne. Den 10. marts: Ritzau.dk, avisen.dk, mediawatch.dk, regional.dk, region.dk Dementes adfærd i toiletrum under lup I Hillerød Kommune er man i gang med at opspore adfærdsændringer blandt brugere af sundhedsydelser, blandt andet dementes toiletbesøg på et plejehjem, så man f.eks. kan opdage og forebygge faldulykker. Undersøgelsen af adfærdsændringer er en del af OPALL-projektet (støttet af Vækstforum Hovedstaden). Den 11. marts: denoffentlige.dk, dknyt.dk Fra lampeskærme til flymotorer Olsen Metaltrykkeri vil være underleverandør i flyindustrien. Men det stiller høje krav til dokumentation. Derfor har virksomheden fået hjælp af DTU-projektet Viden som Vækstmotor (støttet af Vækstforum Hovedstaden). Marts-nummer af Dynamo, DTU-magasinet Big data skal gøre København til grøn vækstmetropol København bliver i de kommende år et laboratorium for udvikling af en helt ny big data-platform, som skal sætte turbo på såvel grøn omstilling som økonomisk vækst. Projektet er blevet til i samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden og cleantechklyngen CLEAN. Den 7. april: Mandag Morgen, kl.dk, investindk.com Kystudvikling for millioner Synspunkt: Visit Nordsjælland skal turismeudvikle kyst, by og natur i Kongernes Nordsjælland. 3 mio. kr. fra Vækstforum Hovedstaden. Den 7. april: Frederiksborg Amts Avis, idag.dk Hvad skal vi med regionerne? Regionernes rolle i erhvervsudvikling bliver overset i diskussionen om deres fremtid. Det er beklageligt, mener Jørgen Rosted, tidligere departementschef og topdirektør. Den 9. april: Altinget.dk Ny bog skal hjælpe kommuner med at tiltrække velfærdsteknologiske virksomheder En ny guide skal hjælpe kommuner og virksomheder med at samarbejde om udvikling af velfærdsteknologi. Udviklet af Væksthus Hovedstadsregionen/OPALL-projektet (støttet af Vækstforum) Den 14. april: altinget.dk, installator.dk, mandagmorgen.dk, business.dk, denoffentlige.dk Drop begrænsningerne for offentlig wi-fi Sophie Hæstorp Andersen (S) og Steen Hasselriis (V): Vi sakker bagud i forhold til andre metropoler på turismeområdet. Den 18. april: Politiken, Frederiksborg Amts Avis Side 16 af 19

17 Topmøde om Greater Copenhagen 250 mennesker var til stormøde om Greater Copenhagen på DI's årlige erhvervstræf, og for første gang var det ikke bare politikere, men også topchefer fra dansk erhvervsliv, der diskuterede. Den 22. april: TV2 Lorry København skal være Great med eller uden Skåne Svenskerne vil ikke være med til at promovere hele Øresundsregionen som Greater Copenhagen, men det får ikke Københavns overborgmester til at træde på bremsen. Den 23. april: Berlingske Business Afgørende sommer for Medicon Valley Fremtiden for netværksorganisationen Medicon Valley Alliance afgøres til sommer. Medlemskontingentet blev ikke fastsat på onsdagens generalforsamling, og et ekstra årsmøde afholdes 15. september. Den 23 april: News Øresund, ritzau.dk Samtlige regioner skaber nye typer arbejdspladser Med 9750 arbejdspladser er Region Hovedstaden det sted, der er blevet skabt flest nye arbejdspladser i perioden Men samtlige regioner har skabt nye arbejdspladser. Det viser analysen Hvor foregår jobvæksten? fra Danske Regioner Den 23. april: estatemedia.dk, Vejle Amts Folkeblad, Herning Folkeblad. Udenlandske markeder er sprinbræt til vækst Væksthus Hovedstadsregionen har kørt projektet Growbiz (støttet af Væktsforum), der har hjulpet 63 små og mellemstore virksomheder til at eksportere. Den 29. april: Berlingske Business, business.dk Tryksager uden miljøskadelige kemikalier skal øge væksten Trykkeriet KLS Grafisk får som det første i Nordeuropa verdens højeste miljøcertificering. Projektet er støttet af Region Hovedstaden. Den 4. maj: dr.dk, Hvidovre Avis, Hvidovre Weekend, finans.dk Copenhagen Spin-outs Det nu afsluttede projekt Copenhagen Spin-outs (støttet af Region Hovedstaden) fører selv sine aktiviteter videre. Den 7. maj: MedWatch RESULTAT AF HØRING AF REVUS I DANMARKS VÆKSTRÅD Vækstforum Hovedstaden gav på sit møde 9. marts 2015 input til formandens præsentation af ReVUS til høring i Danmarks Vækstråd 12. marts Vækstrådet afgav konstruktive kommentarer og en række anbefalinger, som regionen er forpligtet til at 'følge eller forklare' i det videre arbejde med udmøntning af ReVUS. I vedlagte bilag findes redegørelse for, hvordan vækstrådets anbefalinger vil blive fulgt samt forklaringer på, hvorfor nogle af anbefalingerne ikke vil blive fulgt (bilag 4). Se i øvrigt link til ReVUS i høring: BILAGSFORTEGNELSE 1. Afrapportering på Copenhagen Capacitys resultatkontrakt Hvor foregår jobvæksten - rapport nr Hvor foregår jobvæksten - rapport nr Redegørelse til Danmarks Vækstråd om anbefalingerne til ReVUS Side 17 af 19

18 9. BORDET RUNDT BORDET RUNDT Medlemmerne har her mulighed for kort at orientere hinanden om fx deres organisationers satsninger, analyser eller events med relevans for Vækstforum Hovedstaden. Side 18 af 19

19 10. EVENTUELT EVENTUELT Side 19 af 19

20 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 1 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt Europas Grønne Region - Innovative løsninger på vandområdet BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har søgt Vækstforum om 7,7 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 3,1 mio. kr. fra Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførsel af projektet Innovative løsninger på vandområdet. Projektet søger midler inden for Regionalfondens indsatsområde: Styrket innovationen i små og mellemstore virksomheder (SMV er). Det specifikke mål er at øge antallet af innovative SMV er, hvor kravet er, at der skal udvikles et nyt produkt eller løsning med kommercielt sigte i samarbejde med en videninstitution. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk/vaekstforum Dato: 8. maj 2015 INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU s regionalfondsmidler, og Indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Ansøger: Partnere: Samlet projektbudget: Ansøgt EU- støtte: Ansøgt regional støtte: DTU: Deltagende virk. og CLEAN: kr. Projektperiode: til Europas Grønne Region - Innovative løsninger på vandområdet Danmarks Tekniske Universitet CLEAN, Symbion, Scion DTU kr kr. Regionalfond: Styrket innovation i SMV er kr kr. Baggrund og formål Der er i Region Hovedstaden gode forudsætninger for at skabe flere innovative virksomheder gennem øget samarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner. Ansøger angiver, at der er et stort behov og et voksende marked for bæredygtige avancerede teknologiske løsninger relateret til vandområdet både nationalt og internationalt.

21 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 1 - Side -2 af 3 Formål med projektet er at små- og mellemstore virksomheder (SMV er) via innovationsforløb skal samarbejde med forskere på Water DTU om at udvikle innovative produkter med kommercielt sigte inden for vandområdet. Prototyperne afprøves og testes med relevante aktører indenfor vandområdet. Innovationsforløbene tilpasses i længde og indhold til SMV ernes behov for udvikling af de pågældende prototyper. Igennem innovationsforløbene får SMV erne adgang til viden og aktuel forskning relateret til vandområdet med henblik på at udvikle nye teknologier eller koncepter, der kan skabe innovative løsninger, som både er nye for markedet og for SMV er. Innovationsforløbene vil kunne involvere øvrige aktører fra vandsektoren (fx forsyninger, større virksomheder, kommuner) og indeholde test og afprøvning af teknologier og koncepter i det tiltænkte anvendelsesmiljø. Resultater og effekter Det forventes, at der i den indledende fase skal screenes minimum 80 SMV er. På bagrund heraf forventes der at kunne ske matchning mellem virksomheder og forskere, så det er muligt at gennemføre 24 innovationsforløb. Det forventes, at 20 af disse forløb vil resultere i, at virksomhederne introducerer nye produkter på markedet. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Behovet for flere innovative virksomheder fremgår af regionalfondsprogrammet. Danmark placerer sig i midterfeltet, når man internationalt sammenligner andelen af innovative virksomheder. Da innovative virksomheder er mere produktive end ikkeinnovative virksomheder, så er der et behov for at øge innovationskraften i dansk erhvervsliv. Dermed passer projektet godt til regionalfondsprogrammets specifikke mål om at øge antallet af innovative SMV er. Projektet passer samtidig godt med den gældende erhvervsudviklingsstrategi om Innovation og forskning, hvor et mål er at øge andelen af innovative virksomheder samt indsat under Stærke erhvervsklynger, hvor cleantech-området er udpeget som en af de regionale styrkepositioner. I den kommende Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er grøn vækst et af de fire væksttemaer. Her nævnes indsatsen for at sikre rent vand gennem samarbejde med virksomheder og videninstitutioner. Vækstforum har i forbindelse med annoncering af temarunden for grøn omstilling fastlagt nogle supplerende kriterier, der skal måle bidraget til grøn omstilling i regionen. I regionalfondsprojekter er kriterierne: forventet reduktion i CO2-udledning, formindsket energi- og/eller ressourceforbrug. Kriterierne kan imidlertid ikke bruges forlods på Side 2

22 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 1 - Side -3 af 3 dette projekt, da det først er muligt at vurdere projektets bidrag til grøn omstilling, når der er kendskab til de innovative produkter, der forventes udviklet i projektet. Sekretariatet foreslår derfor, at såfremt Vækstforum godkender projektet, så skal ansøger sikre, at der for hvert innovationsforløb og samlet for projektet - sker en vurdering og registrering af det forventede bidrag til grøn omstilling. Der er i ansøgningen opstillet en effektkæde, som forventes at kunne levere 24 innovationsforløb og herigennem 20 nye innovative virksomheder 5 år efter projektets afslutning. Effektkæden virker klar og logisk. EU-tilskuddet pr. virksomhed er på linje med de mål og midler, som er afsat i regionalfonds-programmet. Projektets finansiering sker overvejende via tilskud fra EU, regionen og de deltagende virksomheder. Mens egenfinansieringen fra de fire partnere er relativ lav. Ansøger har erfaring med store projekter og vurderes at have den fornødne kapacitet til at administrere et EU-projekt. Sekretariatet vurderer, at projektet understøtter mål i regionalfonden og de regionale strategier og anbefaler ud fra en samlet vurdering, at projektet får tilsagn. JOURNALNUMMER Side 3

23 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 2 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt Vækstplaner for SMV er BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Symbion har søgt Vækstforum om 2,5 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 1,0 mio. kr. fra Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførsel af pilotprojektet Vækstplaner for SMV er. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk/vaekstforum Projektet søger midlerne inden for Regionalfondens indsatsområde: Flere vækstvirksomheder. Det specifikke mål er at øge antallet af vækstvirksomheder; som er virksomheder med 5 eller flere medarbejdere, som vækster med 20 % eller mere 3 år i træk. Indsatsen skal realiseres ved at udvikle og gennemføre nye vækstplaner for SMV er med fokus på fx øget internationalisering, automatisering og digitalisering. Dato: 8. maj 2015 INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU s regionalfondsmidler, og Indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler SAGSFREMSTILLING Fakta Projektets navn: Vækstplaner for SMV er Ansøger: Symbion Partnere: CLEAN Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Regionalfond: Flere vækstvirksomheder Ansøgt regional støtte: kr. Virksomhedernes bidrag: kr. Symbions egenfinansiering: kr. Projektets periode: til Baggrund og formål Erhvervsstrukturen i Danmark er karakteriseret ved at have forholdsvis få vækstvirksomheder. Dette er problematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide vækstforløb, er med til at styrke den generelle konkurrenceevne og produktivitet. Projektet er et pilotprojekt, som skal afprøve nye modeller for at øge antallet af vækstvirksomheder. Den grundlæggende tanke i pilotprojektet er, at et tæt samarbejde mel-

24 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 2 - Side -2 af 3 lem etablerede virksomheder og mindre virksomheder kan yde et positivt bidrag til de mindre virksomheders vækst. Det er i første omgang hensigten at fokusere på mindre virksomheder inden for affald og plastområdet. Når disse to områder er udvalgt, så skyldes det ikke mindst, at CLEAN på disse to områder er i gang med at åbne for et samspil med mindre virksomheder, hvor der er en reel efterspørgsel efter løsninger. Indsatsen i projektet består i at finde, udvælge og udvikle mindre virksomheder inden for affald og plast. Der udvælges virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale, som så deltager i et intensivt forretningsudviklingsforløb. I forløbet indgår aktiviteter som workshops, månedlige labs samt individuel opfølgning på ugentlig basis. Endvidere tænkes der oprettet netværk for virksomhederne. Forløbet fører til en vækstplan, der er valideret af markedet. Projektet har tre hovedaktiviteter: Tiltrækning og screening af SMV er Matchning af SMV er med etablerede virksomheder Forretningsudviklingsforløb Resultater og effekter Pilotprojektet løber i et år. Det er målet, at der identificeres 39 virksomheder. På baggrund af ansøgninger udvælges i alt 9 virksomheder, som gennemgår et forretningsudviklingsforløb, der fører til en vækstplan. Af de 9 virksomheder forventes 5 at udvikle sig til nye vækstvirksomheder, som vækster 20 % eller mere pr. år tre år i træk. Den opstillede effektkæde fremstår logisk og sammenhængende. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. I regionalfondsprogrammet er der mulighed for at støtte en indsats, hvor virksomheder i samarbejde med rådgivere udvikler en vækstplan baseret på f.eks. internationalisering, digitalisering eller automatisering. Pilotprojektets tese om vækst via tæt samarbejde mellem en mindre og en større etableret virksomhed udgør derfor et alternativ til den traditionelle udvikling af en vækstplan. Det indebærer samtidig, at der er en vis usikkerhed om, hvorvidt det er muligt at støtte alle de foreslåede aktiviteter i forretningsforløbet samt opgavefordelingen mellem partnerne i projektet. Dette vil blive afklaret ved den efterfølgende sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen Det vil være interessant at afprøve tesen på plast- og affaldsområdet i et konkret samarbejde med CLEAN. Det er oplyst, at der er mulighed for, at man i pilotprojektet også vil kunne samarbejde med virksomheder i Region Sjælland, hvilket kan bidrage til yderligere indhold i Greater Copenhagen samarbejdet. Side 2

25 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 2 - Side -3 af 3 I den nuværende erhvervsudviklingsstrategi understøtter projektet to indsatsområder; Stærke klynger ved at fokuserer på cleantech-området samt Vækstiværksættere ved at afprøve ny vækstmodel. I den kommende Regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er grøn vækst et af de fire væksttemaer. Her nævnes indsatsen for at øge genbrug, nedsætte ressourceforbruget og betragte affald som en værdifuld ressource. Vækstforum har i forbindelse med annoncering af temarunden for grøn omstilling fastlagt nogle supplerende kriterier, som skulle måle pågældende projekts bidrag til grøn omstilling i regionen. I regionalfondsprojekter er kriterierne: forventet reduktion i CO2- udledning, formindsket energi- og/eller ressourceforbrug. Kriterierne har ikke kunnet anvendes forlods i forbindelse med ansøgningen, da de potentielle nye vækstvirksomheder og forretningsområde ikke kendes. Sekretariatet foreslår derfor, at såfremt Vækstforum godkender projektet, så skal ansøger sikre, at der i forbindelse med hver vækstplan - og samlet for projektet - sker en vurdering og registrering af det forventede bidrag til grøn omstilling. Ansøger har erfaring med administration af EU-strukturfondsprojekter og vurderes at have den fornødne kapacitet til at administrere og gennemføre projektet. Sekretariatet vurderer, at der kan være problemer med at få visse af de foreslåede aktiviteter godkendt hos Erhvervsstyrelsen. Men da projektet passer godt ind i de regionale strategier, så anbefaler sekretariatet, at projektet indstilles til tilsagn. JOURNALNUMMER Side 3

26 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 3 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt Bæredygtig Bundlinje BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Gate 21 har søgt Vækstforum om 13,3 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 3,9 mio. kr. fra Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projektet Bæredygtig Bundlinje. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk/vaekstforum Projektet søger midler inden for Regionalfondens indsatsområde: Energi og ressourceeffektive SMV er. Det overordnede mål er via forbedret energi- eller ressourceeffektivitet i SMV er at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skabe nye arbejdspladser og styrke produktivitetsvæksten. Indsatsen retter sig mod at udarbejde grønne forretningsmodeller for de deltagende virksomheder og dermed skabe flere grønne virksomheder. Dato: 8. maj 2015 INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. fra EU s regionalfondsfondsmidler. Indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. fra erhvervsudviklingsmidler for SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Bæredygtig Bundlinje Ansøger: Gate 21 Partnere: Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter, Københavns Kommune, Allerød Kommune, Aalborg Universitet (AU) mfl. Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Regionalfond: Energi- og ressourceeffektive SMV er Ansøgt regional støtte: kr. Kommunal egenfinansiering: kr. Projektperiode: til Baggrund og formål Projektet tager afsæt i regionens små- og mellemstore virksomheders (SMV er) behov for at gennemføre energi- og ressourceeffektiviseringer som en del af deres fremadrettede konkurrence- og vækstpotentiale. En central udfordring er, at mange af virksomhederne ikke har kendskab til det uudnyttede potentiale i disse energi- og ressourceef-

27 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 3 - Side -2 af 3 fektiviseringer og ikke har ressourcer til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller. På baggrund af potentialer for energi- og ressourcebesparelser, udarbejdes en bruttoliste på mindst virksomheder fra hele regionen. Herefter laves værktøjer og metoder til den konkrete rekruttering af virksomhederne. Der forventes rekrutteret 100 virksomheder til projektet ud fra en vurdering af potentialer samt motivation for deltagelse. De enkelte virksomheder og virksomhedsnetværks behov og muligheder afdækkes i forbindelse med udarbejdelse af grønne forretningsmodeller. Forretningsmodellerne vil have effekt på effektivisering af de deltagende virksomheders ressource- og energiforbrug og give virksomhederne konkurrencefordele gennem besparelser i omkostnings-, service- og produktionsled. De udarbejdes i et tæt samarbejde mellem virksomhed, universitet, eksterne konsulenter og kommune. Resultatet er 100 grønne forretningsmodeller. Der vil være tilknyttet effektmåling og vidensopsamling bl.a. via Klimakompasset. Som del af projektets aktivitet vil der blive lagt vægt på kommunikation, der understøtter rekrutteringen af virksomhederne, herunder informationskit og opstartsevent. Der vil også blive afholdt netværksmøder med aktører, herunder virksomhederne, der deltager i projektet og kommuner på tværs af hovedstadsregionen. Resultater og effekter Der er i ansøgningen opstillet en effektkæde, som viser, at der i projektet forventes at blive udviklet 100 grønne forretningsmodeller. Forretningsmodellerne skal sikre følgende effekter: Kortsigtede effekter: Fald i drivhusgas-emissioner tons Co2 ækvivalenter Fald i energiforbrug gigajoule Fald i materiale-forbrug tons Langsigtede effekter: Fald i energiforbrug på gigajoule Fald i materiale-forbrug tons Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Side 2

28 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 3 - Side -3 af 3 Projektet passer godt i forhold til Regionalfonden og det specifikke mål om at skabe flere energi- og ressourceeffektive SMVér. Vækstforum har i forbindelse med annoncering af temarunden for grøn omstilling fastlagt nogle supplerende kriterier for bidrag til grøn omstilling, herunder forventet reduktion i CO2-udledning og formindsket energi- og/eller ressourceforbrug, som dette projekt forventer at bidrage positivt til. Projektet passer samtidig godt ind den gældende og kommende erhvervsudviklingsstrategi, herunder kravet om at projekterne skal understøtte initiativet om bæredygtighed og grønne løsninger som bl.a. energibesparelser, genanvendelser af materialer og udvikling af alternative energiformer og materialer. Vækstforumsekretariatet har nedenstående forbehold for indstilling af projektet til godkendelse. Forbeholdene er blevet drøftet med projektaktørerne. Bred inddragelse af regionens kommuner: For at projektet vil kunne opnå støtte, er det afgørende, at det bidrager med værdi bredt i regionen. Projektet skal derfor kunne dokumentere, at det er åbent for alle kommuner (og virksomheder) i Region Hovedstaden. Projektet skal kunne påvise, at det er virksomheder med størst potentiale, der deltager i projektet - også virksomheder uden for de pågældende kommuner, der er partnere i projektet. Statsstøtte: Partnernes økonomiske aktivitet i projektet kan være en konstruktion, der skal statsstøttevurderes, og som kan få betydning for en endelig godkendelse i Erhvervsstyrelsen. Såfremt projektet imødekommer ovennævnte forbehold, vurderer vækstforumsekretariatet, at projektet understøtter mål i Regionalfonden og de regionale strategier og anbefaler ud fra en samlet vurdering, at projektet får tilsagn. JOURNALNUMMER Side 3

29 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 4 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt Grøn vækst via grønne forretningsmodeller BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Væksthus Hovedstadsregionen har søgt Vækstforum om 7 mio. kr. fra EU s Regionalfond og 2,1 mio. kr. fra Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af projektet Grøn vækst via grønne forretningsmodeller. Projektet søger midler inden for Regionalfondens indsatsområde: Flere vækstvirksomheder hos SMV er. Det specifikke mål er at øge antallet af vækstvirksomheder; som er virksomheder med 5 eller flere medarbejdere, som vækster med 20 pct. eller mere 3 år i træk. Indsatsen skal realiseres ved at udvikle og gennemføre nye vækstplaner for SMV er med fokus på fx øget internationalisering, automatisering og digitalisering. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk/vaekstforum Dato: 8. maj 2015 INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. fra EU s regionalfondsfondsmidler. Indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. fra erhvervsudviklingsmidler for SAGSFREMSTILLING Fakta Projekttitel: Grøn vækst via grønne forretningsmodeller Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. fra Regionalfonden: Flere vækstvirksomheder Ansøgt regional støtte: kr. Virksomhedsbidrag kr. Projektperiode: til Baggrund og formål Mange SMV er har vækst på dagsordenen, men er tilbageholdende med at igangsætte vækstaktiviteter. Erfaringerne viser, at der er særlige udfordringer, når nye markeder skal opsøges, og forretningsmodeller skal udvikles og tilpasses. Det er typisk manglende viden om udbuds- og efterspørgselsforhold på et givent marked. Væksthus Hovedstadsregionen vil over de kommende 3 år via screening udvælge potentielle vækstvirksomheder og sammen med virksomhederne udvikle 24 grønne

30 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 4 - Side -2 af 3 vækstplaner, som i forlængelse af projektet kan implementeres i virksomhederne og gøre dem til vækstvirksomheder inden for 5 år. Virksomhederne vil blive screenet for om de kan bidrage til grøn omstilling hos deres kunder. Et intenst udviklingsprogram med de stærkeste enkeltelementer fra tilsvarende projekter og programmer skal sikre, at virksomhederne når deres vækstmål. De fokuserede hovedaktiviteter er: 1. Screening af virksomheder (betalt af væksthusets resultatkontrakt) 2. Rekruttering af virksomheder 3. Udvikling af grønne vækstplaner, der skal skabe gevinster ift.: a. Klima b. Vandforbrug c. Energiforbrug d. Materialeforbrug e. Affaldsskabelse Resultater og effekter Der er i ansøgningen opstillet en effektkæde, som viser, at der i projektet forventes at blive udviklet 24 nye vækstvirksomheder. Desuden er der mål om øget beskæftigelse i virksomhederne på 355 personer (efter 5 år) samt forventet årsomsætning i virksomhederne på 350 mio. kr. (efter 5 år). Realisering af de 24 vækstvirksomheder forventes samtidig at medføre betydelige miljøgevinster. En del af virksomhedernes vækst forventes bl.a. realiseret gennem salg af grønne løsninger til kommunale og regionale aktører i hovedstadsregionen. Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet passer godt i forhold til Regionalfonden og det specifikke mål om at øge antallet af SMV-vækstvirksomheder. Vækstforum har i forbindelse med annoncering af temarunden for grøn omstilling fastlagt nogle supplerende kriterier for bidrag til grøn omstilling, herunder forventet reduktion i CO2-udledning og formindsket energi- og/eller ressourceforbrug. Projektet forventer at bidrage til udvikling af betydelige miljøgevinster. Projektet passer samtidig godt ind den gældende erhvervsudviklingsstrategi, herunder kravet om at projekterne skal bidrage til øget vækst og beskæftigelse i hovedstadsregi- Side 2

31 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 4 - Side -3 af 3 onen. I den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er grøn vækst et af de fire væksttemaer. Projektets mål om udvikling af 24 vækstvirksomheder og salg af grønne løsninger til kommunale og regionale aktører i hovedstadsregionen understøtter både det grønne væksttema i ReVUS og målene om, at der skal skabes flere arbejdspladser og at udviklingen i private virksomheder skal ske ved, at det offentlige efterspørger grønne løsninger. Ansøger har erfaring med store projekter og vurderes at have den fornødne kapacitet til at administrere et EU-projekt. Vækstforumsekretariatet vurderer, at projektet understøtter mål i regionalfonden og de regionale strategier og anbefaler ud fra en samlet vurdering, at projektet får tilsagn. JOURNALNUMMER Side 3

32 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 5 - Side -1 af 3 Vedrørende ansøgning til projekt HIP Hovedstadens Iværksætterprogram BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Væksthus Hovedstadsregionen har søgt 8,4 mio. kr. fra EU's Socialfond og 2,5 mio. kr. fra Region Hovedstadens erhvervsudviklingsmidler til projekt HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram. Projektet søger midler inden for Socialfondens indsatsområde: Iværksætteri og jobskabelse. Det specifikke mål er at øge antallet af selvstændige virksomheder samt øge overlevelsesraten for nystartede virksomheder. Indsatsen skal rette sig mod iværksættere, der har etableret sig inden for de sidste 3 år og potentielle iværksættere, hvor CVR-registrering er undervejs. Vækstforum Hovedstaden Kongens Vænge 2 DK Hillerød T F E vaekstforum@regionh.dk W regionh.dk/vaekstforum Dato: 11. maj 2015 INDSTILLING Vækstforum Hovedstadens sekretariat indstiller, at Vækstforum: Indstiller til Erhvervsstyrelsen, at der bevilges kr. af EU s socialfondsmidler, og Indstiller til regionsrådet, at der bevilges kr. af Region Hovedstadens regionale erhvervsudviklingsmidler SAGSFREMSTILLING Fakta Projektets navn: HIP - Hovedstadens Iværksætterprogram Ansøger: Væksthus Hovedstadsregionen Partnere: 21 kommuner deltager - og yderligere 3 forventes Samlet projektbudget: kr. Ansøgt EU- støtte: kr. Socialfonden: Iværksætteri og jobskabelse Ansøgt regional støtte: kr. Kommunale kontant tilskud: kr. Kommunal timefinansiering: kr. Projektets periode: til ; i alt 3 år og 9 måneder Baggrund og formål I 2013 bad Region Hovedstaden Væksthus Hovedstadsregionen om at designe et projekt, der kunne være med til at sikre en højere overlevelse blandt regionens små virksomheder. Det blev til en pilotudgave af HIP, der har kørt i 2014 med stor succes. Forprojektet har vist, at der er et stort behov i markedet for HIP s fleksible løsninger, og det er erfaringerne fra forprojektet, som der skal bygges videre på i HIP.

33 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 5 - Side -2 af 3 Formålet med HIP er derfor at skabe et kompetenceløft blandt iværksættere og på den måde medvirke til at sikre iværksætterens overlevelse og vækst. HIP er tænkt som et tæt samarbejde mellem kommunerne i regionen og Væksthus Hovedstadsregionen. Geografisk er der tale om et tilbud, der henvender sig til alle iværksættere i regionen. Aktiviteterne i projektet består af: 1. Konceptudvikling, hvor der vil blive udviklet nye workshops, digitale værkstøjer samt videoer 2. Læringsplatforme, hvor der vil blive udbudt 2 slags målrettede iværksætterforløb, gennemført ca. 300 workshops og produceret 52 nye videoer på web-tv HIP er et ekstra tilbud til den eksisterende iværksætterrådgivning, som varetages og finansieres af den lokale erhvervsservice og/eller af Væksthuset. Der er forskel på, hvordan dette håndteres i de forskellige kommuner. Et mindre antal kommuner tilbyder selv iværksætterrådgivning i forbindelse med den lokale erhvervsservice. En overvejende del af kommunerne (21 kommuner) har dog købt Iværksætterhusets team til at løse opgaven. Iværksætterhuset drives af Væksthuset. Projektet vil målrette rådgivningsforløbene til de fire væksttemaer i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Resultater og effekter Projektet forventer, at opnå følgende resultater: Ca. 500 personer gennemfører et målrettet iværksætterforløb Ca. 250 personer starter virksomhed under eller lige efter deltagelse i projektet 185 virksomheder har overlevet 2 år efter deltagelse i projektet Ca personer deltager i mindst én workshop Sekretariatets vurdering Projektansøgningen har været drøftet i rådgivningsgruppen, og rådgivningsgruppens input er medtaget i sekretariatets vurdering. Projektet passer godt med Socialfondens fokus på at øge antallet af selvstændige og overlevelsesraten for iværksættere via kompetenceløft. Projektet passer samtidig godt med den gældende erhvervsudviklingsstrategi og målet om at blandt andet at flere skal modtage undervisning i iværksætteri og at flere iværksættere skal overleve opstarten. Projektet understøtter samtidig udviklingen af Greater Copenhagen og et enstrenget erhvervsfremmesystem, som samler kommunernes lokale erhvervsservice om iværksætterrådgivningen. Side 2

34 Punkt nr. 3 - Beslutningssag - Bevillinger fra grøn tematiseret ansøgningsrunde Bilag 5 - Side -3 af 3 Sekretariatet vurderer, at følgende elementer vejer positivt i forhold til HIPprojektet : De fleksible og lettilgængelige tilbud med udvalgte workshops og video bidrager til at rådgivningen når ud til en bredere kreds og kan erhverves efter behov Via digitalisering når HIP ud til væsentligt flere personer end den almindelige rådgivning kan nå Projektet bidrager til et enstrenget erhvervssystem ved at tilbyde et fælles grundlag for iværksætterrådgivning i regionen I projektet samarbejder de 2 største offentlige udbydere af iværksætterrådgivning i regionen. Der er bred kommunal opbakning til projektet Ansøgningen for HIP-projektet blev første gang indsendt til ansøgningsfristen 8. december 2014, men er efterfølgende udviklet og styrket. Bl.a. er der nu fastlagt målrettede iværsætterforløb i projektet, så det er muligt at måle effekten af indsatsen. Samtidig har der været tid til at sikre en bred kommunal opbakning og medfinansiering af projektet, som kan styrke den efterfølgende forankring af HIP tilbuddet. Der er i ansøgningen opstillet en effektkæde, hvor deltagere på workshops forventes at resultere i 517 målrettede forløb, 246 nystartede virksomheder og at 185 heraf forventes at overleve 2 år efter deltagelsen. Effektkæden virker klar og logisk. Ansøger har erfaring med store projekter og vurderes at have den fornødne kapacitet til at administrere et EU-projekt. Sekretariatet vurderer, at projektet understøtter mål i Socialfonden og de regionale strategier og anbefaler ud fra en samlet vurdering, at projektet får tilsagn. JOURNALNUMMER Side 3

35 Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -1 af 18 Statusoversigt over igangværende eller nyligt afsluttede strukturfonds og erhvervsudviklingsprojekter FORÅR 2015

36 Projekt Leadpartner Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervs-udviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. CFIR Copenhagen Finance IT Region Finansrådet 10/ /2014 Budget: 37,5/ 9,3/ 18,7 Kort projektbeskrivelse CFIR skal styrke innovation og vækst med udgangspunkt i den danske finans-itstyrkeposition. Via etablering af netværk mellem finans og it og mellem forskere og finans-it-professionelle er der grundlag for projekter og aktiviteter, som fx: konferencer, forskningsprojekter, kompetenceaktiviteter og en model for serviceeksport. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning (Ved to gule trafiklys eller flere følger sekretariatet projektet tættere end sædvanligt og afstemmer forventninger. Ved et rødt trafiklys eller flere går i sekretariatet i dialog med projektet for at rette op på problemerne.) Projektet er ved at udarbejde slutafrapporteringen til Erhvervsstyrelsen. Derfor foreligger der ikke en ny statusrapport for Nedenunder gentages bemærkninger til fremdrift fra efteråret Projektet har i 2014 fortsat arbejdet på benchmarkingen af finans-itsektoren. Desuden blev der afholdt arrangementer om it-sikkerhed. I alt har projektet i hele projektperioden haft 3200 deltagere fra 550 organisationer. Der er oprettet et samarbejde om udvikling af uddannelser på cybersecurity-området. CFIR har opnået støtte fra Styrelsen for Forskning og Innovation om dannelse af et innovationsnetværk, dvs. at projektet også fremadrettet er forankret. Til dette formål blev der grundlagt en forening i foråret. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -2 af 18 Chinavia Wonderful Copenhagen Budget: 12,0/ 3,0/ - Chinavias overordnede mål er, at hovedstadsregionen skal firedoble antallet af kinesiske turister fra de nuværende ca til overnatninger i Dermed vil det kinesiske marked have overgået USA og blive det tredjevigtigste internationale marked for regionen. Projektet skal gøre regionen Kina-klar med målrettet destinations- og oplevelsesudvikling, inkl. forbedret service til kinesiske turister. Projektet befinder sig i afslutningsfasen. I projektets sidste halve år blev der gennemført to store online-kampagner i Kina. Der blev derudover udviklet 6 animationsfilm om København til det kinesiske marked. Projektet har i perioden også gennemført 9 kompetenceudviklingsforløb for 178 deltagere fra hotel- og restaurationsbranchen. Projektet har dog et betydeligt mindreforbrug, især hos de svenske projektpartnere, hvor målsætningerne ikke blev indfriet. I hovedstadsregionen er projektet dog stort set forløbet som planlagt. Indsatsen fortsætter i regi af WoCo. 2

37 Projekt Computerspiluddannels e Eucroma Den Danske Filmskole 12/ /2014 Budget: 19,0/ 4,5/ - Copenhagen City of Congresses Wonderful Copenhagen 01/ /2016 Budget: 19,5/ 4,5/ - Kort projektbeskrivelse Eucroma vil sikre uddannelsen af den kompetente arbejdskraft som computerspilbranchen efterspørger ved at udvikle og afprøve en ny international crossmedia uddannelse. Formålet med projektet er at tiltrække flere internationale videnskabelige kongresser til hovedstadsregionen. Det sker gennem at samle myndigheder, universiteter, organisationer og private virksomheder til forpligtende strategiske samarbejder om tiltrækning af kongresser inden for regionens styrkepositioner herunder særligt Lifescience, Green Growth og IKT. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Regionens bevilling til projektet er udløbet i slutningen af Projektet fortsætter indtil videre uden regionens økonomiske støtte. Et af projektets resultater er forankringen af den nye uddannelse hos de deltagende organisationer. Der blev gennemført 3 etårige uddannelsesforløb i projektet. 134 studerende har gennemført disse forløb. Projektet har dermed ikke opnået målet om at få 180 studerende med i forløbet, selvom antallet af deltagere var stigende over de tre år. Projektet har fået en forlængelse til udgangen af I 2014 har projektet budt på 106 kongresser (mål 100), og har vundet 72 af dem (mål 50). Kongresserne har ført til overnatninger (mål ) og en afledt omsætning på 1,05 mia. kr. (mål: 1,12 mia. kr.). Dermed kan der siges, at projektet har præsteret som forventet. I den nye periode skal projektet indfri lignende mål. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -3 af 18 Copenhagen Connected Wonderful Copenhagen /2018 Budget: 127,0/ 8,0 (i perioden ) / - Projektet har fokus på etablering af nye og fastholdelse af eksisterende, netværksbærende flyruter. Projektet har følgende formål: Sikre erhvervslivets adgang til vigtige internationale eksport- og samarbejdsmarkeder især på de oversøiske vækstmarkeder, at fremme væksten i international turisme til Danmark og at skabe et stærkere grundlag for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder. Projektet er blevet forlænget frem til Vækstforums nye tilskud gælder frem til Projektet har i det sidste halve år gennemført salgsture til Kina, Indien og Taiwan. Projektet har igangsat store markedsføringskampagner i USA og Kina. En online-platform for rejseagenter omkring København som destination er blevet lanceret. 3

38 Projekt Copenhagen Spin-outs Københavns Universitet 06/ /2014 Budget: 36,25/ 8,0/ 18,1 Kort projektbeskrivelse Formålet med projektet er at styrke væksten i biotekklyngen ved at understøtte KU, DTU og Region H s hospitaler i deres arbejde med kommercialisering af forskningsresultater. Det skal ske ved at opbygge et set-up med avancerede rådgivningsforløb, mentorer og investorer samt en ændring af forskernes mindset og viden om kommerciel nyttiggørelse af forskningen. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er ved at udarbejde slutafrapporteringen til Erhvervsstyrelsen. Derfor foreligger der ikke en ny statusrapport for Nedenunder gentages bemærkninger til fremdrift fra efteråret Projektet oplyste i 2014, at det, bortset fra et efterslæb på antal spinouts, performer langt over forventning. Der er igangsat 59 samarbejdsprojekter (mål 30), 199 forskningsmiljøer er blevet screenet (mål 36). Projektet har været i kontakt med over forskere og ledere (mål 1350); 39 patentansøgninger er blevet gennemført (mål 21); 20 % mere ekstern kapital end forventet kunne tiltrækkes til regionen. Projektet har tidligere haft et underforbrug, og budgettet er blevet nedjusteret. På trods af dette vil projektet sandsynligvis afsluttes med et underforbrug. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -4 af 18 Digitale kompetencer i byggeriet Bips (byggeri, informationsteknologi, produktivitet, samarbejde) 01/ /2015 Budget: 20,1/ -/ 10,0 Projektet vil højne de digitale kompetencer i Region Hovedstadens byggebranche for at skabe større produktivitet og sikre, at arbejdspladserne bevares på sigt i en stigende global konkurrence. Projektet vil opkvalificere branchen til at arbejde ud fra en ny, digital infrastruktur, som er under udvikling af Bips, og som kan effektivisere byggeprocessen væsentligt, forudsat virksomheder og medarbejdere lærer at anvende den korrekt. Projektet er generelt forsinket, både i forhold til tidsplanen, aktiviteterne og forbrug. Projektet har udviklet koncepter for læringsaktiviteterne, og de fleste af disse aktiviteter er stadigvæk i gang. Det forventes, at projektet indfrier de fleste af målsætningerne. Der er en vis usikkerhed omkring, om projektet bruger den afsætte ramme af midler. 4

39 Projekt DOLL (Danish Outdoor Lighting Lab) DTU Fotonik 05/ /2015 Budget: 41,0/ 3,5/ - Erhvervsrettet uddannelseseksperimen tarium Teknisk Erhvervsskole Center 11/ /2015 Budget: 49,8/ 12,5/ 24,9 Kort projektbeskrivelse Med etableringen af DOLL vil regionens virksomheder og kommuner få adgang til testog udviklingsfaciliteter for energieffektiv belysning. Projektet bidrager til at indhente de store energibesparelser baseret på udskiftning af traditionelle lyskilder. DOLL består af tre udviklingsfaciliteter, som især skal styrke små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne ift. test af nye belysningskilder. Uddannelseseksperimentariet er et samarbejde mellem 14 af regionens største uddannelsesaktører. Formålet er, gennem et styrket samspil mellem uddannelse og erhverv, at forandre den eksisterende uddannelsestænkning, så den bliver eksperimentel i sin tilgang, og efterspørgselsfrem for udbudsorienteret. Dette opnås ved at udvikle og afprøve nye metoder og veje for uddannelsestænkningen gennem systematiske eksperimenter, hvor der opbygges viden, som implementeres i partnerinstitutionerne. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning To ud af tre af projektets testfaciliteter er åbnet (Living Lab og Lighting Quality Lab), den tredje (Virtual Lighting Lab) starter med testprojekter før sommeren Især Living Lab har indtil videre været en fremragende succes. Laboratoriet måtte udvides pga. den store efterspørgsel fra erhvervslivet. Projektet har fået et nyt tilsagn fra Energistyrelsen til at opbygge endnu en facilitet. Flere belysningsprojekter er i gang, herunder også i samarbejde med regionens hospitaler. Projektet har oplevet stor omtale i nationale og internationale medier og har fortsat mange delegationer på besøg. Projektet er ved at udarbejde slutafrapporteringen til Erhvervsstyrelsen. Derfor foreligger der ikke en ny statusrapport for Nedenunder gentages bemærkninger til fremdrift fra efteråret I slutningen af 2014 var 77 uddannelseseksperimenter i gang. I alt deltager over 350 elever i disse eksperimenter. Ved siden af eksperimenterne arbejder projektet med at systematisere resultaterne gennem videnskabelig opsamling af erfaringerne. Derfor er en ph.d.- studerende knyttet til projektet. Projektet er næsten afsluttet, og det kan konstateres, at det har været god til at forankre den eksperimentelle tilgang til uddannelse i partnerorganisationerne. På den anden side har projektets eksterne kommunikation ikke været tilstrækkelig. Projektet har afholdt afslutningskonference og er ved at udarbejde en slutevaluering. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -5 af 18 Filmfond Producentforeningen 01/ /2015 Budget: 36,4/ 7,0/ - Fondens primære opgave er at foretage investeringer i internationale film- og tvproduktioner for derigennem at bidrage til arbejdet med at tiltrække, udvikle og fastholde et internationalt filmmiljø i hovedstadsregionen. Fonden har med udgangen af 2014 investeret 12,5 mio. kr. i TVproduktioner. Fonde har allokeret over 10 mio. kr. til større US/UKproduktioner i foråret Baseret på modelberegninger angiver fonden, at de støttede TV-produktioner i alt (dvs. ikke fondens investering alene) har skabt mellem 152 og 214 årsværk i

40 Projekt Foodbest Københavns Universitet /2016 Budget: 42,0/ 3,5/ - (1,5 mio. kr. af regionens midler bruges i perioden i INTERREGprojektet; resten efter 2014) Fra ufaglært til faglært på rekordtid CPH WEST 01/ /2015 Budget:30,5/ 6,0/ 13,3 Kort projektbeskrivelse Projektets vision er at skabe en europæisk platform med excellence inden for fødevareforskning, innovation og videnudveksling. Projektet vil samle de mest innovative virksomheder og universiteter i Europa med udgangspunkt i fødevarer. Målet er, at tiltrække en EU-KIC (Knowledge og Innovation Center) til regionen. Projektet bygger videre på resultaterne af to tidligere INTERREG-projekter. Projektets overordnede formål er at sikre 2000 ufaglærte en erhvervsuddannelse. Projektet vil dermed yde et markant bidrag til opkvalificeringen af arbejdsstyrken til nye jobmuligheder og vil dermed øge regionens konkurrenceevne. Dette vil ske ved at udvikle og implementere en turbomodel for opnåelse af faglært status via en grundlæggende voksenuddannelse (GVU). Via en sådan turbomodel vil erhvervsskolerne i regionen kunne gennemføre hurtigere og bedre erhvervsuddannelser for flere ufaglærte. Samtidig vil der blive opbygget viden og kompetence i uddannelsessystemet, at turbomodellen og dens resultater vil kunne fastholdes i fremtiden. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet regner med, at den egentlige ansøgning til oprettelse af en KIC kan sendes til EU i foråret 2016, hvor der sandsynligvis kommer et call (/en annoncering af ansøgningsfrist). Projektet er ved at formalisere samarbejdet med alle partnere og definere de konkrete aktiviteter, som kunne indgå i et KIC. Projektet er ved at søge Interreg-midler til at sikre den fremtidige finansiering. Projektet er ved at udarbejde slutafrapporteringen til Erhvervsstyrelsen. Derfor foreligger der ikke en ny statusrapport for Nedenunder gentages bemærkninger til fremdrift fra efteråret Projektet har i 2014 udviklet og implementeret turbomodellen for forskellige erhvervsuddannelser på alle tre partnerskoler. Det er dog ikke lykkedes at indfri målsætningen om at ændre 2000 borgeres ufaglærte status. Projektet har også oplevet udfordringer ift. at rekruttere deltagere til forskellige projektrelaterede arrangementer. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -6 af 18 6

41 Projekt Fremme af industrielle symbioser Regionerne + Erhvervsstyrelsen 07/ /2016 Budget: 12,5/ 1,4/ - Kort projektbeskrivelse Projektet er et partnerskab mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen, som arbejder for at udbrede industrielle symbioser i Danmark. Styrelsen har til dette formål etableret et sekretariat, som Region H bidrager til med to konsulenter. Konsulenterne yder gratis rådgivning for virksomheder omkring industrielle symbioser og relevante tilskudsordninger. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet har siden efterår 2014 gennemført vurderinger af 39 virksomheders affaldsstrømme. I otte tilfælde kunne der matches virksomheder, som nu kan arbejde videre med udviklingen af industrisymbioser, herunder flere i Tårnby og Frederikssund. Projektet er i dialog med mange kommuner i regionen, om at få kontakt til de rette virksomheder. Det forventes, at et betydeligt antal af symbioser kan formaliseres i løbet af de næste måneder. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -7 af 18 Hovedstadens iværksætterprogram (forprojekt) Væksthus Hovedstaden 04/ /2015 Programmets overordnede formål er at styrke og skabe sammenhæng i tilbuddene til iværksættere og dermed skabe grundlaget for en forbedring af deres evne til at overleve. Forprojektet omfatter to hovedaktiviteter: Fagspecifikke workshops og Web-TV. Projektet startede senere end planlagt, men har indhentet dets kvantitative mål efterfølgende. Over personer fra over 450 virksomheder har siden projektstart deltaget i 82 forskellige workshops. Projektet har produceret 91 web-tv-indlæg, som beskæftiger sig med forskellige temaer omkring iværksætteri. Budget; 6,5/ -/ 3,25 7

42 Projekt Interactive Denmark Producentforeningen 01/ /2017 Budget: 55,0/ 2,4/ - Kort projektbeskrivelse Projektet er et nationalt initiativ og vil fremme væksten gennem bl.a. forretningsudvikling for iværksættere inden for de kreative digitale brancher med særligt stort forretningspotentiale. Hensigten er, at geare iværksætternes forretning til markedets behov, så virksomheden bliver økonomisk bæredygtig. Det sker gennem 1.) screening af iværksættere med særlig vækstpotentiale, 2.) et nationalt acceleratorforløb for disse og 3.) skabelse af en investeringsfond for iværksættere (med privat kapital). Vækstforum bidrager i første omgang til projektets første fase frem til december Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet har udviklet et setup for forretningsudvikling i de deltagende virksomheder. På denne baggrund har projektet indtil videre gennemført de fleste af de med Region Hovedstaden aftalte leverancer: 24 inkubations- og 2 accelerationsforløb, 9 workshops og 10 konferencer. Projektet oplyser, at inkubations- og accelerationsforløbene har skabt 27 direkte job. Interactive Denmark arbejder fortsat på at etablere en privat investeringsfond på 150 mio. kr. målrettet de kreative digitale virksomheder i regionen. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -8 af 18 Kystturisme Nordsjælland Visit Nordsjælland Wonderful Copenhagen 01/ /2017 Budget: 5,0/ 3,0/ - Projektet skal udvikle grundlaget for et sammenhængende turismeprodukt baseret på den nordsjællandske kysts kvaliteter, koblet til den fysiske udvikling af kyststrækningen. Projektet udgør den første fase i en helhedsindsats, og skal bibringe en videnmæssigt, konceptuelt, teknisk såvel som strategisk afsæt for et hovedprojekt, der iværksættes Projektet skal bygge videre på bl.a. resultaterne fra projekterne Kystbyer i vækst og Destinationsudvikling i Kongernes Nordsjælland. Projektet er med et års forsinkelse startet per 1. januar Administrationen har godkendt forsinkelsen for at give operatøren mulighed for at afslutte to EU-finansierede kystturisme-projekter i Projektet Kystturisme Nordsjælland bygger direkte videre på resultaterne af disse to projekter. Som første skridt blev der afholdt møder med de deltagende kommuner og interessenter, hvor der blev fastlagt projektets fremtidige arbejdstemaer. 8

43 Projekt Life Science Ambassadors (MVA) Medicon Valley Alliance Budget: 32,2/ 8,2/ - MORE (Massachusetts Öresund Life Science Excellence) COBIS Budget: 12,0/ 5,4/ - Kort projektbeskrivelse Formålet med projektet er en udveksling af life science ambassadører med udvalgte life science klynger i USA, Canada, Sydkorea og Japan. Det skal fremme innovation og øge konkurrenceevnen hos de deltagende klynger gennem strategiske partnerskaber og internationale alliancer. MORE har fokus på fremme af Business-to- Business-samarbejder mellem lifesciencevirksomheder i Øresundsregionen og virksomheder i Massachusetts. Projektet vil bygge på fire aktiviteter: 1. matchning af virksomheder, 2. Styrket kapitaltilførsel (Massachusetts International Collaborative Industry program - ICIP), 3. Netværk mellem centrale aktører inden for lifescience, 4. Profilering af Øresund som førende europæisk lifescience-region. Der deltager partnere fra tre regioner (Hovedstaden, Sjælland og Skåne) i projektet. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning MVA har fortsat stationeret to ambassadører i USA og en i Japan, som også i sidste halvår organiserede 5 delegationsrejser til og fra hovedstadsregionen. Der er blevet truffet beslutningen i MVA s bestyrelse om at nedlægge ambassadør-programmet i løbet af Første runde i ICIP-programmet er gennemført, og et af virksomhedsprojekterne har fået funding på 0,8 mio. USD. I alt har fire projekter fået støtte i denne runde. Det har dog vist sig vanskeligt at rekruttere partnervirksomheder i USA. Derfor sætter projektet nu flere ressourcer af for at forbedre matchmaking-indsatsen. Samtidig stilles der fremadrettet færre krav for at komme med i ICIP, hvad samtidig også betyder, at støttebeløbene per virksomhed bliver mindre. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -9 af 18 9

44 Projekt Next EUD Fremtidens erhvervsskole CPH West 12/ /2015 Budget: 31,0/ 5,2/ 6,8 Kort projektbeskrivelse Next EUD er et udviklingsprojekt på tværs af 3 erhvervsskoler og med Region Hovedstaden som en faciliterende partner ift. udviklingen af samarbejdet mellem skolerne. Visionen bag projektet er: at skabe et attraktivt førstevalg på lige fod med de gymnasiale uddannelser, så flere unge søger og fuldfører en erhvervsuddannelse samt at sikre grundlaget for vækst ved at uddanne unge faglærte i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. Det bærende element i realiseringen af visionen er et nyt grundforløbskoncept hvor elever samarbejder på tværs af en række uddannelser. Projektets formål er således at udvikle og afprøve en række nye undervisningskoncepter, der skal styrke elevernes faglige og tværgående kompetencer og som inddrager dem i undervisningen og udviklingen af indholdet. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektets strukturfondstilsagnet er udløbet. Indsatsen kører dog videre med regionale midler indtil slutningen af Midtvejsevalueringen (august 2014) viste en pæn fremdrift i projektet. I august 2014 startede den 2. årgang elever på grundforløbet. Projektet arbejder stadigvæk med at afprøve nye pædagogiske metoder og modeller på tværs af syv uddannelser. Projektet har i høj grad bidraget til udvikling af de deltagende partnerskoler og ikke mindst været vigtig i forhold til klargøring og implementering af den nye erhvervsuddannelsesreform med fokus på ungesporet, kvalitet i undervisningen samt opbygning af nye kompetence- og vidensområder. Der gennemføres en slutevaluering til efteråret Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -10 af 18 NICE (Welcome.dk) Wonderful Copenhagen 04/ /2015 Budget: 7,2/ 2,1/ - Det ordnede formål med projektet er at styrke Danmarks konkurrenceevne på personlig service og værtskab. Projektet skal bidrage til et mærkbart løft i service og værtskab, hvor man møder den som turist eller borger. Succeskriteriet for hovedprojektet er, at man, med start i 2014, i løbet af fem år har servicecertificeret personer i arbejdsstyrken. Projektet afholder en stor afslutningskonference d. 2. juni På konferencen skal mange af projektets resultater præsenteres, bl.a. resultater af en gæsteanalyse, en benchmarkinganalyse om serviceniveauet i København, sammenlagt med 8 andre storbyer samt resultaterne fra 7 eksperimenter, der skulle løfte serviceniveauet ved udvalgte cases. Projektet er dialog om at designe en efterfølgende indsats. Denne indsats skal udbredes i hele landet. 10

45 Projekt Nye grønne forretningsmodeller Regionerne + Erhvervsstyrelsen 08/ /2015 Budget: 22,0/ 4,0/ - OPALL Væksthus Hovedstaden 07/ /2014 Budget: 23,6/ 5,9/ - Kort projektbeskrivelse Projektet er et samarbejde mellem regionerne og Erhvervsstyrelsen om et fælles acceleratorforløb for virksomheder, der vil basere deres forretning på en grøn forretningsmodel. Acceleratorforløbet hjælper virksomhederne med at formulere, implementere og skalere deres forretningsidé. Projektets formål er at skabe udvikling og vækst gennem nye innovative samarbejder på velfærdsområdet, hvor kommuners stigende efterspørgsel efter nye løsninger kan give danske virksomheder et nyt marked og erfaringer, der kan omsættes til eksport. Derudover vil projektet styrke og facilitere nye innovative samspil mellem kommuner og virksomheder ved at inddrage uddannelsesog forskningsinstitutioner. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Tre virksomheder fra regionen er kommet med i acceleratorforløbet. De er i fuld gang med at implementere de udarbejdede forretningsplaner, og ar fået et rammetilsagn på 1 mio. kr. per virksomheder. De konkrete projekter er: 1. genbrug af el-bil-batterier, 2. udvikling af fuldstændig bionedbrydelige tryksager og 3. genbrug og opgradering af brugte lysarmaturer. Projekterne forventes afsluttet i slutningen af Projektet er ved at udarbejde slutafrapporteringen til Erhvervsstyrelsen. Derfor foreligger der ikke en ny statusrapport for Nedenunder gentages bemærkninger til fremdrift fra efteråret Per september 2014 har 237 studerende fået nye innovationskompetencer, 239 medarbejdere fra kommuner og virksomheder har deltaget i kompetenceudvikling, 229 forskere og studerende har fået praktisk erfaring med samarbejde med kommuner og virksomheder, og 68 kommuner/virksomheder har deltaget i samarbejdsprojekter. For 6. halvår har Deloitte indsamlet svar fra 91 respondenter omkring deres deltagelse i perioden. Denne viste, at 7 virksomheder har påbegyndt eksportrettede aktiviteter og 8 forventer at gøre det. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -11 af 18 PowerLabDK DTU Elektro 01/ /2015 Budget: 134,8/ 2,8/ - PowerLabDK er en test og demonstrationsfacilitet, der skal være en national eksperimental platform for el og energi med det formål at understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energiteknologier. Formålet med projektet er at sikre, at regionens vigtige vidensmiljøer har adgang til forsknings og laboratoriefaciliteter. Etableringen af de nye laboratorier i Lyngby skrider frem efter planen og forventes at blive overdraget til ejerne i august måned. De eksisterende faciliteter har i 2014 været brugt over 70 gange i forbindelse med test-, demonstration, forskning og uddannelse. I 80 % af tilfældene er der tale om erhvervsmæssig brug af faciliteterne. PowerLab bliver inddraget i det kommende EnergyLab i Nordhavn. PowerLab modtog The ISGAN Award of Excellence in transformation of smart grid systems. Der har dog været et underforbrug I Administrationen er i dialog med projektet om evt. budgetændringer. 11

46 Projekt SMART Copenhagen CLEAN 01/ /2016 Budget: 15,2/ 5,0/ - Kort projektbeskrivelse Projektet vil skabe et offentlig-privatpartnerskab omkring etablering af en big dataplatform i hovedstadsregionen. Til dette formål udbyder CLEAN opgaven til at bygge og drive platformen til en privat virksomhed, som bagefter samarbejder med de offentlige institutioner om platformen. Der er fokus på at skabe en forretningsmiljø omkring platformen således, at den er selvfinansierende i fremtiden. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er en del forsinket. Dette skyldes en meget kompliceret udbudsproces, som tog meget længere end oprindelig planlagt. Med Hitachi er der nu fundet en vinder af udbuddet. Virksomheden er i gang med at forberede udrulningen af platformen. Grundet forsinkelsen i udbudsprocessen er der på nuværende tidspunkt ikke blevet udbetalt midler til implementering af platformen. Det forventes, at dette begynder efter sommeren Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -12 af 18 Sourcing China Copenhagen Capacity /2014 Budget: 10,9/ 7,3/ - Projektet har fokus på en markant styrkelse og re-orientering af hovedstadsregionens indsats for at bringe investeringer og talenter fra Kina til Danmark. Projektets mål er, at hovedstadsregionen skal tredoble antallet af kinesiske investeringer fra 2011 frem mod Projektet er afsluttet og der gennemføres pt. en slutevaluering. Projektet har været med til at tiltrække 12 kinesiske virksomheder til regionen, som har skabt 248 jobs. Der blev desuden udviklet en oneentry-model for kinesiske delegationer. I alt blev der modtaget 28 delegationer i projektperioden. Indsatsen har også ført til en række kommunikationsaktiviteter over for kinesiske investorer. I alt har projektet overpræsteret ift. enkelte målsætninger, og underpræsteret ift. andre. Indsatsen fortsætter som integreret del af Region Hovedstadens resultatkontrakt med Copenhagen Capacity. 12

47 Projekt Supportfunktionen for klynger Danish Clusters ApS Budget: 15,0/ 1,5/ - Kort projektbeskrivelse Visionen for den nye supportfunktion for danske klyngeorganisationer er, at organisationerne bliver bedre til at løse deres primære opgaver overfor virksomheder og videninstitutioner, dvs. matchmaking, brobygning, igangsættelse af samarbejdsprojekter, understøttelse af virksomhedernes innovation, konkurrenceevne, vækst, internationalisering samt at løse opgaven med at være en central aktør i det regionale erhvervsfremme- og økosystem. Alle klynger kan trække på supportfunktionen. Eksempelvis kunne der ydes hjælp til internationaliseringsprojekter, identifikation af udenlandske samarbejdspartnere og finansieringsmuligheder. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Regionerne og staten har gennemført et fælles udbud og valgt et nystiftet selskab Danish Clusters ApS, som operatør på Cluster Excellence Denmark - supportfunktion for danske klynger og netværk. Der har været arbejdet med opstartsaktiviteter som fx strategi, aktiviteter, resultat- og effektmål mv for selskabet, og bestyrelsen, bestående af repræsentanter fra staten og regionerne, er kommet på plads. Supportfunktionen er i løbende dialog med klyngeorganisationerne og er begynt med at gennemføre de planlagte aktiviteter. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -13 af 18 Viden som Vækstmotor Scion DTU 01/ /2015 Budget: 15,9/ -/ 8,0 Viden som Vækstmotor er et projekt, der faciliterer samarbejdende vidensforløb mellem teknologiske virksomheder og forskere fra DTU og understøttes af forretningsrådgivere. Formålet er at skabe grundlag for vækst i innovative virksomheder gennem implementering af specialiseret forskning. Projektet forløber planmæssigt i forhold til aktiviteterne. I det sidste halvår har projektet screenet 170 virksomheder og 26 af dem er kommet med i forløbet (mål 100/ 24). Projektet er pt. i gang med at gennemføre en evaluering. Projektet har dog fortsat et underforbrug. 13

48 Projekt Nystartede projekter Dansk Møde- og Kongresturisme (MeetDK) Selskab for Dansk Mødeog Kongresturisme Budget 3,5/ 1,05/ - Kort projektbeskrivelse Regeringen har med afsæt i anbefalingerne fra vækstteamet for turisme indgået aftale om en vækstplan for dansk turisme. De danske regioner har efterfølgende indgået en aftale med regeringen om oprettelse af tre nationale udviklingsselskaber for turisme: Dansk Storbyturisme (køres internt i WoCo), Dansk Natur- og Kystturisme (DNKT) og Dansk møde- og kongresturisme (MeetDK). Formålet med DNKT og MeetDK er at styrke indsatsen for dansk natur- og kystturisme samt videreudvikle den danske indsats for at tiltrække møder og kongresser og sikre vidensdeling mellem de involverede byer. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Medfinansieringen af det nationale selskab er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 26. november Selskabet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremdrift. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -14 af 18 Dansk Natur- og Kystturisme Selskab for Dansk Naturog Kystturisme Budget: 20,0/ 1,66/ - Regeringen har med afsæt i anbefalingerne fra vækstteamet for turisme indgået aftale om en vækstplan for dansk turisme. De danske regioner har efterfølgende indgået en aftale med regeringen om oprettelse af tre nationale udviklingsselskaber for turisme: Dansk Storbyturisme (køres internt i WoCo), Dansk Natur- og Kystturisme (DNKT) og Dansk møde- og kongresturisme (MeetDK). Formålet med DNKT og MeetDK er at styrke indsatsen for dansk natur- og kystturisme samt videreudvikle den danske indsats for at tiltrække møder og kongresser og sikre vidensdeling mellem de involverede byer. Medfinansieringen af det nationale selskab er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 26. november Selskabet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremdrift. 14

49 Projekt Fremtidens maritime håndværker Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) 01/ /2017 Budget: 19,0/ 3,4/ 9,5 LAUNCH Nordic 2015 Leaderlab ApS 2015 Budget: 4,35/ 1,65/ - Kort projektbeskrivelse Projektet har til formål at udvikle flere maritimt tonede uddannelsesforløb og etablering af flere praktikpladser i maritime virksomheder. Projektet vil både medvirke til at udvikle den maritime talentmasse, som skal bidrage til fremtidig vækst og innovation i hovedstadsregionen og til at bevare og styrke den maritime erhvervsklynge i regionen. Projektet LAUNCH Nordic vil gennemføre koncentrerede innovationsforløb for innovative små og mellemstore virksomheder fra hele verden (herunder med særligt fokus på virksomheder fra hovedstadsregionen), som skal føre til skalering og øget anvendelse af bæredygtige materialer. Målet er, at innovatørerne ved afslutningen af accelerationsforløbet har skaleret og tilpasset deres idéer, og indgået samarbejder med de store virksomheder, der deltager i projektet (bl.a. Nike, Kvadrat, Novozymes, IKEA). Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 9. marts Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremdrift. Projektet er kommet godt i gang, og kører planmæssigt. Der er formuleret en udfordring ( challenge ) inden for temaet bæredygtige materialer, som projektet vil fokusere på i forløbet. Innovationsforløbet blev igangsat ultimo april med en stor konference. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -15 af 18 15

50 Projekt Nationalt vækstprogram for SMV er Regionerne + Erhvervsstyrelsen Budget: 59,0/ 3,0/ - Kort projektbeskrivelse Vækstprogrammet skal tilbyde små og mellemstore produktionsvirksomheder uvildig specialiseret rådgivning med henblik på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. Rådgivningens fokus defineres i dialog mellem konsulenter og virksomhedens ledelse og kan fx være inden for automatisering, digitalisering, ressourceeffektivisering, ledelse, IPR og standardisering. Den nationale målsætning er, at virksomheder skal tilbydes et væksttjek, hvor vækstpotentialet kortlægges, og 500 tilbydes et vækstløft, hvor virksomheden får støtte til køb af rådgivning. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er nystartet. Erhvervsstyrelsen gennemfører pt. et udbud for at finde en operatør for programmet. Når udbuddet er afsluttet, starter den 3-årige projektperiode. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -16 af 18 Smart Innovation Scion DTU Budget: 49,7/ 3,5/ 24,8 Projektet vil facilitere produktudviklingssamarbejder mellem små og mellemstore virksomheder, forskere på DTU og kommercielle partnere. De 90 deltagende virksomheder skal udvikle brugertestede prototyper samt en plan for at komme fra prototype til marked. Projektet vil fokusere indsatsen på virksomheder med potentiale for at udnytte nye teknologiske trends som eksempelvis Internet of Things eller Big Data. Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 26. november Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremskridt. 16

51 Projekt University Startup Venture Cup 01/ /2017 Budget: 12,2/ 3,0/ - Vækst gennem internationalisering af SMV er Væksthus Hovedstadsregionen 04/ /2018 Budget: 15,4/ 2,3/ 7,7 Kort projektbeskrivelse Projektet skal udvikle og gennemføre et årligt topmøde samt et verdensmesterskab for startups. Der er det første og eneste arrangement af den slags for opstartsvirksomheder på universitetsniveau. Projektet vil skabe opmærksomhed omkring iværksætteri og startups på universiteterne både i regionen, men også internationalt i de lande, hvorfra der deltager universiteter. Konkret vil der årligt deltage 50 hold med personer fra ca. 20 universiteter. Projektets formål er, at få 100 SMV er til at vækste gennem internationalisering. Virksomhederne tilbydes deltagelse i forløb, som sigter mod at udvikle og kvalificere vækstplaner, som grundlag for de fremtidige internationale vækstinitiative. De 100 virksomheder, som deltager i rådgivningsforløb, får udviklet en international vækstplan. Projektet forventer, at 30 virksomheder vil udvikle sig til nye vækstvirksomheder 5 år efter projektets afslutning. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 26. november Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremskridt. Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 9. marts Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremskridt. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -17 af 18 Vækst gennem udenlandske højuddannede Copenhagen Capacity 04/ /2018 Budget: 29,0/ - / 14,5 Formålet med projektet er at styrke regionens virksomheders adgang til efterspurgte kompetencer især inden for ingeniørområdet, biotechpharma industrien og IT-sektoren - ved at fastholde og tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Projektets mål er at få 200 udenlandske studerende i danske job og tiltrække 200 højuddannede personer fra udlandet til Danmark. Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 9. marts Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektets fremskridt. 17

52 Projekt Vækstrettet kompetenceudvikling i SMV er Væksthus Hovedstadsregionen 03/ /2018 Budget: 18,4/ 2,8/ 9,2 Kort projektbeskrivelse Projektet har til formål at styrke væksten og skabe nye arbejdspladser i SMV er gennem kompetenceafklarings- og udviklingsforløb målrettet både ledelse og medarbejdere afstemt efter den enkelte virksomheds vækstplan og mål. Aktiviteterne i projektet omfatter: Screeningsforløb, opstartsmøder, afklarings- og udviklingsforløb samt handlingsforløb, hvor ledere og medarbejdere deltager i kompetenceudvikling. Vurdering af projektstatus trafiklys Tidsplan Aktiviteter/ Resultater Forbrug Bemærkninger til trafiklys - kort beskrivelse af fremdrift/ evt. opfølgning Projektet er blevet godkendt på Vækstforums møde d. 9. marts Projektet er i opstartsfasen. Derfor er det på nuværende tidspunkt for tidligt at give status på projektet. Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 1 - Side -18 af 18 18

53 Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 2 - Side -1 af 4 Overblik over nyligt afsluttede og evaluerede projekter Projekt Kort projektbeskrivelse Link til evaluering Leadpartner Projektperiode Budget (samlet budget/ Erhvervsudviklingsmidler/ Strukturfondsmidler) i mio. kr. CIEL (Copenhagen Innovation & Entrepreneurship Lab) Copenhagen Business School 06/ /2014 Formålet med CIEL er at opbygge et førende, internationalt center for entreprenørskab og innovation blandt de ca universitetsstuderende i hovedstadsregionen. Projektets aktiviteter er bl.a. at gennemføre kursusforløb for studerende og undervisere, at opkvalificere studerende i entreprenørskab og innovation samt at styrke underviseres kompetencer og viden. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20CIEL.pdf Budget: 36,0/ 5,0/ 18,0 Copenhagen Communities Wonderful Copenhagen 10/ /2014 Budget: 9,0/ -/ 4,5 Copenhagen Talent Bridge Copenhagen Capacity 01/ /2014 Budget: 40,9/ 8,0/ 20,4 Projektet stiler målrettet efter at videreudvikle og fremme hovedstadens styrkepositioner inden for turisme. Konkret fremmes to strategisk udvalgte områder. 1. Consumer Communities: København skal være city of excellence hvad angår dialog med turister om turismeprodukter, store begivenheder samt turistservice på nye sociale medieplatforme. (2) Copenhagen Gastronomy Community: Gourmetturismen skal være et internationalt fyrtårn, der øger den internationale turisme i regionen. Projektets overordnede formål er at skabe et regionalt samarbejde om at tiltrække og fastholde internationale talenter i regionen. Herunder iværksættes en række konkrete indsatser ift. fastholdelse af udenlandske talenter og ift. SMV er. Projektet har fokus på kompetenceudvikling af udenlandske talenter, netværksskabelse, vidensdeling på tværs af regionens talentaktører, koordinering af eksisterende aktiviteter samt international orientering af flere danske SMV er. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Cop.%20Communities.pdf alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Talent%20Brigde.pdf

54 Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 2 - Side -2 af 4 Danmarks Maritime Klynge Europæisk Maritime Udviklings Center 11/ /2014 Budget: 26,8/ 5,5/ 13,4 Growbiz Væksthus Hovedstadsregionen 07/ /2014 Budget: 14,8/ 2,4/ 7,4 Job og uddannelse for borgere på Vestegnen Brøndby Kommune 01/ /2014 Budget: 31,5/ -/ 13,8 Kongernes Nordsjælland, destinationsudvikling Wonderful Copenhagen 01/ /2014 Det overordnede formål med Danmarks Maritime Klynge er at give et løft til dansk skibsfart og de dertil hørende erhverv med henblik på at sikre, at Danmark forsat er en konkurrencedygtig maritim nation. Målene er at sikre vækst og udvikling for den maritime klynge, at styrke og øge den maritime arbejdsstyrke gennem forbedrede kompetencetilbud samt at forbedre vilkårene for innovation og iværksætteri i de maritime erhverv. Projektets overordnede formål er at styrke en række videnservicevirksomheders internationalisering og med det udgangspunkt udvikle en generisk model for netop dette segments internationalisering. Projektet består af 3 faser som omfatter 1) Analyse af internationale markedsvilkår 2) Skalering af virksomhedernes videnservicekoncept 3) Implementering af virksomhedernes internationaliseringsstrategi. Projektets formål er at hjælpe borgere med AKT-vanskeligheder (adfærd, kontakt, trivsel) med at få uddannelse og faglært arbejde inden for bl.a. håndværksfag og livsstils- og servicefagene, hvor der om få år vil mangle arbejdskraft. Det er vanskeligt for de enkelte jobcentre at opbygge nok ekspertise til at kunne hjælpe denne målgruppe. Derfor skal der bl.a. etableres en central enhed med høj ekspertise i AKT. Den centrale enhed skal bl.a. lave undervisningsforløb for målgruppen. Formålet med projektet er at skabe vækst i helårsturisme og oplevelsesøkonomien på Nordsjælland. Konkret skal det ske gennem: Udvikling og strukturering af de turismeprodukter, som fremtidens turister vil efterspørge i Nordsjælland, opgradering af det nordsjællandske modtageapparat og udvikling af en effektiv markedsføringsplatform. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Danmarks%20Maritime%20Klynge.pd f alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Growbiz.pdf alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Job%20og%20uddannelse%20p%C3 %A5%20Vestegnen.pdf alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Destinationsudvikling%20Kongernes %20Nordsj%C3%A6lland.pdf Budget: 26,8/ 13,6/ 11,1

55 Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 2 - Side -3 af 4 Kvinder for fremtiden Hillerød Kommune 08/ /2014 Budget: 6,4/ -/ 3,2 Lev Vel Innovationssatsning på ældreområdet Væksthus Hovedstaden 03/ /2014 Projektets mål er at kvinder bliver fortrolige med det danske arbejdsmarked og enten finder et kompetencesvarende job eller etablerer egen virksomhed samt indgår i sociale og faglige netværk. Målgruppe: Selvforsørgende kvinder med international baggrund i den erhvervsaktive alder med mellem eller længerevarende uddannelse fra deres hjemland. Projektet tilrettelægger fleksible kombinationsforløb, som understøtter kvindernes medbragte viden og færdigheder bedst muligt med rum for individuelle løsninger. Projektets fokuserer på at: Give ældre bedre livskvalitet ved at sikre, de forbliver selvhjulpne så længe som muligt, sikre ressourcebesparelser og større fokus på brugernes behov i den fremtidige offentlige ældrepleje samt sikre kommercielle muligheder for de virksomheder, der deltager i udviklingen af nye services og produkter til ældre. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Kvinder%20for%20fremtiden.pdf alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Lev%20Vel%20Slutrapport.pdf Budget: 54,0/ 2,0/ - Medico Innovation Scion DTU 12/ /2014 Medico Innovation skal dele viden og facilitere netværk som grobund for nye innovationsaktiviteter, med henblik på at skabe vækst og nye arbejdspladser inden for medicinalbranchen. Projektet har også fokus på udvikling af nye koncepter for medico-teknisk udstyr i samarbejde med både offentlige og private aktører. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Medico%20Innovation.pdf Budget: 18,7/ 4,0/ 9,3 Next Generation Københavns Universitet 01/ /2013 Budget: 34,8/ 8,7/ 17,9 Projektet er en samlet strategisk indsats, der har til formål at udbrede foretagsomhedskultur på universiteter, styrke de studerendes kompetencer inden for entrepreneurship (innovation, intrapreneurship og iværksætteri) og forøge antallet af studerende, der starter egen virksomhed. Projektets resultatmål er defineret som gennemførelse af konkrete aktiviteter inden for 4 områder: 1. Viden, fag og kurser, 2. Awareness, 3. Underviserkorps og 4. Fra universitet til marked. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20Next%20Generation.pdf

56 Punkt nr. 6 - Orienteringssag - Projektoversigt Bilag 2 - Side -4 af 4 SPI Samarbejde om proaktiv investeringsfremme Copenhagen Capacity 04/ /2014 Formålet med projektet er at forbedre de p.t. 15 deltagende kommuners mulighed for at tiltrække investeringer, som passer ind i eksisterende erhvervsklyngers værdikæder. Der er særlig fokus på at tiltrække internationale virksomheder. Samtidig hermed forbedres de generelle forretningsvilkår for de eksisterende virksomheder og klynger i regionen. alender/publishingimages/sider/dokumenter- /Evaluering%20SPI.pdf Budget: 17,6/ 3,3/ 8,8

57 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -1 af 15 Status 2014 Bestyrelsesmøde den 6. marts 2015 Status 2014 bedes taget til efterretning. Bilag 4

58 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -2 af 15 Indhold 1. Nye tider for investeringsfremme i Greater Copenhagen år med investeringsfremme Resultater i Samlet resultatskabelse Resultater for investeringsfremme Effekt af Copenhagen Capacitys resultatskabelse Feedback fra Copenhagen Capacitys kunder Samarbejde med Invest in Denmark Samarbejde med Invest in Skåne Resultater for talenttrækning Resultater for udenlandske film- og Tv-produktioner Indsatser og milestones Investeringsfremme Bedst i Norden til tyske hovedkontorer Bedste nordeuropæiske destination for kinesiske investorer Vinde det nordiske konsolideringsrace Målrettet udvikling og markedsføring danske af styrkepositioner (value propositions Talentindsatsen Udenlandske film- og Tv-produktioner Udviklingsprojekter Etablering af Copenhagen Healthtech Cluster Goodwill Ambassador Corps Tiltrækning af udenlandske investorer til danske infrastrukturprojekter Fælles modtageapparat Stakeholderinvolvering Status 2014 Copenhagen Capacity

59 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -3 af Nye tider for investeringsfremme i Greater Copenhagen 2014 blev startskuddet til Greater Copenhagen-samarbejdet. Et nyt samarbejde på tværs af regioner og kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Med udgangspunkt i den fokuserede vækstdagsorden skal samarbejdet bidrage til vækst i regionen gennem initiativer som skaber værdi for deltagerne. De første initiativer startede allerede i sidste kvartal af 2014 og Copenhagen Capacity har fået ansvar for et fælles modtageapparat for udenlandske delegationer til Greater Copenhagen, en investorportal samt at skabe og udrulle det fælles brand for samarbejdet. Disse aktiviteter vil fortsætte i 2015 og det er desuden håbet, at Region Skåne samt kommuner aktivt går ind i samarbejdet. Copenhagen Capacity forhandlede i 2014 en ny resultatkontrakt med Region Hovedstaden, som blev afsluttet i december. Den nye aftale indeholder konkrete mål og indsatser for og gør Copenhagen Capacity til en central udvikler og udfører af flere af initiativerne i Greater Copenhagen samarbejdet. Samtidig udvider resultatkontrakten den økonomiske ramme for Copenhagen Capacity og talentindsatsen er nu inkluderet som en programaktivitet. Kontrakten er et solidt fundament for Copenhagen Capacitys aktiviteter i de kommende år år med investeringsfremme Copenhagen Capacity kunne i 2014 fejre sit 20 års jubilæum. I 20 år har der været fokus på investeringsfremme i hovedstadsregionen og i 20 år har Copenhagen Capacity bidraget til at tiltrække virksomheder og talenter og bidraget til vækst og beskæftigelse. Den internationale konkurrence om at tiltrække virksomheder intensiveres fortsat, fordi flere og flere lande og metropoler verden over byder sig til for at vinde virksomhedernes gunst. For at differentiere os fra andre regioner og fortsætte resultatskabelsen i fremtiden, skal vi blive endnu bedre til at udvikle, beskrive og markedsføre konkrete forretningsmuligheder for de udenlandske investorer, talenter og virksomheder, således at vi bruger vores ressourcer mest effektivt og skaber varig vækst og udvikling i Greater Copenhagen. 2 Status 2014 Copenhagen Capacity

60 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -4 af Resultater i 2014 Copenhagen Capacity har i 2014 lykkedes med at bidrage til vækst og udvikling i Region Hovedstaden og Region Sjælland på tværs af Copenhagen Capacitys kerneområder. I det følgende afsnit vil Copenhagen Capacitys resultater for 2014 blive præsenteret. 2.1 Samlet resultatskabelse I 2014 har Copenhagen Capacity skabt og fastholdt 789 job gennem 33 investeringssager og derved indfriet målsætningen om at skabe 700 job på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden. Fire af investeringssagerne og 112 job er skabt i Region Sjælland. Talenttiltrækningen har også bidraget til Copenhagen Capacitys resultatskabelse ved, at 354 personer har fået arbejdet gennem indsatsen. Film- og Tv-produktionstiltrækningsarbejdet har resulteret i 11 produktioner som har genereret en kontraktlig forpligtelse på 79 millioners kroners forbrug i Danmark i forbindelse med produktionerne og 261 midlertidige årsværk. Tabel 1. Samlet resultat og effektskabelse Resultat Mål Antal successager Investeringsprojekter Film/tv 11 3 I alt Antal job Job skabt gennem investeringsprojekter Job skabt gennem tidsbegrænsede investeringsaktiviteter (film/tv) Antal talentjob I alt Kundetilfredshed 97% Min. 90% 3 Status 2014 Copenhagen Capacity

61 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -5 af Resultater for investeringsfremme Copenhagen Capacitys resultatskabelse i 2014 inden for de prioriterede fokusområder er illustreret i tabel jobs er skabt og fastholdt inden for vores fokussektorer Cleantech, Life science, ICT og Logistik, mens 389 job er skabt på tværs af sektorerne eller i andre sektorer blandt andet i form af nordiske hovedkontorer. Tabel 2. Jobskabelse fordelt på fokusindustrier og markeder for 2014 Tyskland UK Øvrige Europa Kina Øvrige Asien USA Andre I alt Cleantech Life Science ICT Logistik Andre I alt % af det samlede jobresultat kommer fra nyetableringer Figur 2 viser Copenhagen Capacitys samlede jobresultat fordelt på nye job, fra nyetableringer eller udvidelse af eksisterende forretningsområder, og fastholdte job. Greenfieldinvesteringer udgør i % af jobskabelse mod ca. 40 % i Figur 1. Jobskabelse fordelt på nye og fastholdte job i 2014 Nye job (greenfield) 461 Nye job (expansion) Fastholdte job Effekt af Copenhagen Capacitys resultatskabelse De 789 jobs, som Copenhagen Capacity har skabt og fastholdt i 2014, medfører yderligere en indirekte jobskabelse på 521 job, og dermed genererede Copenhagen Capacity samlet set job i Status 2014 Copenhagen Capacity

62 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -6 af 15 Tabel 3. Direkte og indirekte jobskabelse Direkte job Indirekte job Total Copenhagen Capacitys indsatser har skabt og fastholdt job i 2014 og dette resultat har direkte betydning for den offentlige sektors budgetter. Gennem indbetaling af personskatter, indirekte skatter og selskabsskatter godtgives myndighederne med en samlet skatteindtægt på 247 mio. kr 1. Figur 3 viser udviklingen i Copenhagen Capacitys resultatskabelse i perioden Figuren illustrerer, at Copenhagen Capacity opretholder en høj jobskabelse, og at vi i 2014 har lukket flere sager succesfuldt sammenlignet med de tre foregående år. Figur 2. Antal sager og job Antal sager Antal job Feedback fra Copenhagen Capacitys kunder 97% Som en del af den årlige evaluering af Copenhagen Capacitys investeringssager har KPMG undersøgt nogle af de forhold, som har haft indflydelse på virksomheders af Copenhagen Capacitys kunder er enten tilfredse eller meget tilfredse 1 Kilde: Copenhagen Capacity pba. Oxford Research 5 Status 2014 Copenhagen Capacity

63 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -7 af 15 beslutning omkring at investere i Region Sjælland og Region Hovedstaden, herunder hvilke alternative lokationer, som de har overvejet. Rammevilkår Det afgørende for virksomhedernes valg er tæt knyttet konkrete forhold vedrørende deres egen business case i den enkelte etablering herunder særligt økonomi. Men som en del af KPMG-undersøgelsen er der lidt bredere spurgt ind til, hvilke faktorer, der har haft en positiv betydning for deres beslutning om at investere eller fastholde deres investering i regionen. Tre fundamentale rammevilkår vedrørende udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, adgang til markeder samt infrastruktur topper listen, da de har haft en positiv indflydelse for ca. tre fjerdedele af virksomhederne. Livskvalitet scores som noget nyt også højt på listen i år. Tabel 4. Top 10 over faktorer med positiv indflydelse på valg af lokation 1. Infrastruktur 2. Adgang til det danske marked 3. Livskvalitet 4. Adgang til højt kvalificeret arbejdskraft 5. Adgang til det skandinaviske/europæiske marked 6. Generelt forretningsklima 7. Regeringens tilgang til udenlandske investorer 8. Økonomiske incitamenter 9. Arbejdsmarkedsregler 10. Holdning til miljø og klima Kilde: KPMG På negativsiden findes forhold vedrørende omkostningsniveau bl.a. leveomkostninger, totale medarbejderomkostninger og virksomhedsbeskatning. Konkurrenter Sverige forsætter med at være den største konkurrent i de sager, vi har evalueret. 9 af de 33 virksomheder i vores evaluering overvejede Sverige som alternativ lokation. De andre konkurrenter er Tyskland (5), Norge (2) og Frankrig (2) Samarbejde med Invest in Denmark Pilotsamarbejdet mellem Copenhagen Capacity og Invest in Denmark udløb i juni 2014 med så stort gensidigt udbytte, at aftalen er blevet forlænget på ubestemt tid. Aftalen evalueres og justeres årligt. Der afholdes kvartalsvise møder på ledelsesniveau, mens de konkrete sektorteams mødes efter behov. Dette har haft betydning for de fælles sager i 2014 som endte på 17 stk., sammenlignet med 10 stk. i Status 2014 Copenhagen Capacity

64 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -8 af 15 I 2014 har samarbejdet indeholdt: Vi ansatte i sommeren 2014 vores første fælles medarbejder til at varetage Vækstaftale 1 i Region Sjælland. Begge organisationer har nydt godt af den fælles medarbejder, der har bidraget til et endnu tættere samarbejde mellem de to organisationer i udviklingen af én aktivitetsplan for regionen. I efteråret 2014 påbegyndte vi en proces rettet mod etablering af et fælles sprog på tværs af de to organisationer, samt implementering af en fælles metodik til udvikling og beskrivelse af de value propositions, som vi tilbyder udenlandske investorer. Målet er samtidig at fordele analysearbejdet mellem organisationerne samt fordele ansvaret for at opdatere data til brug i salgs- og markedsføringsarbejdet. Dette arbejde er godt i gang. Vi har indført et fælles scoringssystem for leads, High Value Projects, for at opkvalificere kvaliteten af de investeringssager, som vi får ind i vores pipeline samt anvende til fordeling af interne ressourcer. Endelig er der udviklet nye satsninger på tværs af de to organisationer inden for Expand & Retain og M&A, som testes i år Samarbejde med Invest in Skåne Samarbejdet med Invest in Skåne er fortsat i Samarbejdet omfatter markedsføring af Medicon Valley internationalt samt udvikling af value propositions på logistikområdet og grøn transport. European Spallation Source (ESS) har fortsat et stort fokus i samarbejdet. Der arbejdes på at afdække, hvordan ESS kan udnyttes til at tiltrække virksomheder til regionen. Begge organisationer deltager i en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et udkast til et INTERREG projekt, som vil blive ansøgt primo 2015, når de nye midler åbnes. Det er lykkedes at engagere mange forskellige partnere i projektet og Copenhagen Capacity og Invest in Skåne vil være ansvarlige for projektets del omkring international attraktionskraft, så fremt projektet bliver bevilliget. 2.3 Resultater for talenttrækning Copenhagen Capacity har til dags dato bidraget til, at de involverede virksomheder i talentindsatsen har tiltrukket eller fastholdt 161 udenlandske medarbejdere. Derudover har 74 ungdomsambassadører (YGAer) fået studie- eller fuldtidsjob, og 119 medfølgende ægtefæller er kommet i job eller har startet egen virksomhed. Resultaterne for talentindsatsen er opsummeret i tabel 5. Særligt er det relevant at bemærke det høje tal for medfølgende ægtefæller, som er kommet i job eller har startet egen virksomhed, da deres beskæftigelse er en stor faktor i at fastholde deres ægtefælle i job i Danmark. Resultaterne for talentindsatsen er betydeligt over målet for Status 2014 Copenhagen Capacity

65 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -9 af 15 Vores målemetoder på talentprogrammet er stadig ikke fuldt udviklede, så vi kan ikke se de samlede effekter af indsatsen. Dette forventes på plads i Tabel 5. Jobskabelse for talent* Status Mål Fastholdte eller tiltrukne udenlandske talenter YGAer i studie- eller fuldtidsjob Medfølgende ægtefæller i job / iværksættere Total *For hovedparten af årsresultatet er der anvendt de evalueringer af talentprojekterne, som Oxford Research har gennemført. For sidste kvartal er testet nye målemetoder, der skal færdigudvikles i 2015, jf. resultatkontrakten Som illustreret i tabel 5 anvender 139 virksomheder Copenhagen Capacitys talenttilbud. Det er langt over målsætningen på 50 virksomheder, der deltager i internationale markedsføringskampagner eller anvender markedsførings-toolboxen. Derudover har 415 talenter deltaget i Copenhagen Capacitys fastholdelsesindsats, der har fokuseret på at hjælpe dem i beskæftigelse, starte af egen virksomhed eller komme i uddannelse mv. Dette er blandt andet sket gennem faglige arrangementer med fokus på at lære de internationale talenter hvordan de bedst tilgår jobmarkedet i Danmark samt styrker deres lokale netværk. Tabel 6. Resultater for talent Status Mål Antal virksomheder der anvender talenttilbud Antal talenter der deltager i fastholdelsesindsats Resultater for udenlandske film- og Tv-produktioner Filmfonden har i 2014 investeret midler i i alt 11 internationale co-produktioner med danske co-producenter for i alt kr. 24 mio. Disse produktioner er kontraktligt forpligtet til at forbruge for kr. 79 mio. inden for området imod denne investering. Ifølge Copenhagen Economics, som Filmfonden samarbejder med omkring målingen af resultatskabelse, vil denne investering resultere i en produktionsværdi på over 275 millioner kroner, som det kan ses af tabel 6. 8 Status 2014 Copenhagen Capacity

66 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -10 af 15 Tabel 7. Filmindsatsens resultater og effekter i 2014 Produktionsværdi (forventet omsætning inkl. afledte effekter) Årsværk kr. 261 årsværk Kilde: Copenhagen Film Fond. 3. Indsatser og milestones I det følgende gives en kort opsummering på de indsatser, projekter og konkrete milestones, som Copenhagen Capacity har gennemført i Investeringsfremme Bedst i Norden til tyske hovedkontorer Copenhagen Capacity har i 2014 udarbejdet en analyse af tyske virksomheders motivationsfaktorer for at etablere sig i Danmark. Med udgangspunkt i analysens resultater har vi videreudviklet vores value propositions for tyske virksomheder. De reviderede propositions er forelagt relevante virksomheder, som der er skabt kontakt til gennem deltagelse på forskellige business days og konferencer i Tyskland. Specielt Femern-forbindelsen har skabt muligheder for, at nye tyske entreprenørvirksomheder åbner kontorer i Danmark. Desuden har Copenhagen Capacity i samarbejde med partnere afholdt egne arrangementer for at skabe kontakt til relevante leads. Netværk har også spillet en stor rolle i dette arbejde og aktiv deltagelse i blandt andet Dansk-Tysk Handelskammer, Det Østriske Handelskammer og et tæt samarbejde med Invest In Denmark har skabt adgang til flere virksomheder Bedste nordeuropæiske destination for kinesiske investorer Scourcing China har fokuseret på at få udarbejdet et katalog med konkrete danske investeringsprojekter, der er interessante for kinesiske investorer. For at få kontakt til potentielle investorer har Copenhagen Capacity deltaget i flere leadgenererende events i Kina, herunder HM Dronningens besøg, samt udarbejdet memorandum of 9 Status 2014 Copenhagen Capacity

67 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -11 af 15 understanding med flere kinesiske byer som eksempelvis Qingdao. Copenhagen Capacity har også arbejdet aktivt for at udvikle nye business cases for allerede etablerede kinesiske virksomheder i regionen, herunder Huawei. Desuden har vi bistået både Region Hovedstaden og Københavns Kommune i planlægning af og deltagelse i delegationsbesøg til Kina. I andet halvår af 2014 har Copenhagen Capacity desuden assisteret med at screene og hjælpe med programplanlægning for kinesiske delegationer med potentielle investorer gennem et pilotprojekt om one-point entry assistance til kinesiske delegationer Vinde det nordiske konsolideringsrace Med udgangspunkt i vores analyse der viser, at København er 20 % billigere end Stockholm, når man sammenligner kontor- og personaleudgifter, har Copenhagen Capacity udarbejdet målrettet informationsmateriale til potentielle virksomheder, der med fordel kan konsolidere deres aktiviteter i regionen. Copenhagen Capacity har været i dialog med over 52 udenlandske datterselskaber for at assistere med at tiltrække flere business units og fastholde deres set-up i regionen. Derudover har Copenhagen Capacity samarbejdet med Invest in Denmark for at sikre opfølgning over for de virksomheder, som er blevet opkøbt af udenlandske virksomheder Målrettet udvikling og markedsføring af danske styrkepositioner (value propositions) I 2014 har Copenhagen Capacity arbejdet på at identificere, beskrive og markedsføre en række vindende value propositions med udgangspunkt i danske styrkepositioner, med internationalt potentiale. Der er arbejdet inden for følgende projekter og indsatsområder: Samarbejde om proaktiv investeringsfremme (SPI) SPI projektet blev afsluttet og evalueret i efteråret Projektet har udarbejdet analyser af Smart Transport, Smart City og Fødevarer. Desuden har projektet afholdt en konference for Smart Transport for at skabe nye partnerskaber inden for området. Samarbejdet mellem de 15 deltagende kommuner er blevet styrket og den udarbejdede lokaliseringshåndbog bidrager til kommunernes internationale marketingsindsats. Desværre har projektet ikke resulteret i konkrete investeringssager og jobskabelse som ellers var et af målene. Dette skyldes primært, at metoden til at finde potentielle investeringsmuligheder gennem klyngeafdækning ikke har virket efter hensigten. Dog har projektet genereret et antal leads som kan udvikle sig til investeringssager over tid. Life Science Inden for Life Science har der primært været fokus på udvikling af value propositions og på at skabe kontakt til potentielle investorer. Som eksempel har vi med udgangspunkt i de gode muligheder for kliniske afprøvninger og brug af personregistre i Danmark, beskrevet mulighederne for at foretage test og 10 Status 2014 Copenhagen Capacity

68 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -12 af 15 demonstration i Danmark. Denne styrkeposition er bl.a. understøttet af, at Roche og MSD har valgt at lægge flere forsøg i regionen som resultat af de gode rammebetingelser. Desuden er de udvalgte value propositions blevet markedsført på udvalgte events, blandt andet BIO i San Diego, hvor Copenhagen Capacity i samarbejde med blandt andet MVA og Oslo Cancer Cluster havde en fælles stand. Arbejdet med udviklingen af Copenhagen Healthtech Cluster har ligeledes været i fokus. Cleantech Cleantech indsatsen har været udført i samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster (nu CLEAN) og det internationale cleantech netværk (ICN). Der er etableret et fælles samarbejdsnetværk for de største test- og demofaciliteter i regionen og ICN har afhold et stort event, ICN Summit Der er udarbejdet value propositions inden for bioenergi og grøn transport, som har skabt flere succescases hos Copenhagen Capacity. ICT Lyd og sensorteknik har været et af de største fokusområder inden for ICT i 2014, og der er blevet samarbejdet med blandt andet DOLL og udarbejdet value propositions på disse områder. Der er også udarbejdet value propositions inden for Smart City området samt fotonik der begge er lokale styrkepositioner. Supply Chain Arbejdet med value propositions inden for Supply Chain er gjort i samarbejde med Europa Maritime Udviklingscenter og Transportens Innovationsnetværk. De store infrastrukturprojekter i regionen er blevet kortlagt, og der er udarbejdet marketingsmateriale med udgangspunkt heri. Copenhagen Capacity har deltaget i arbejdet med Green String Corridor i forbindelse med Femern-forbindelsen. Copenhagen Capacity har arbejdet for at markedsføre regionen som den oplagte logistik hub for e-commerce i Norden. Derudover har Copenhagen Capacity bidraget til arbejdet med at få flere flyselskaber til Københavns Lufthavn gennem initiativet Copenhagen Your gateway to Scandinavia. 3.2 Talentindsatsen Hovedaktiviteten i talentindsatsen i første halvår af 2014 var udvikling og lancering af den regionale talentstrategi på Copenhagen Talent Summit. 11 centrale organisationer har været medudviklere og vil bidrage til implementeringen af strategien. Talentindsatsen har derudover udført employer branding kampagner inden for flere sektorer for eksempel Life science, IT og Cleantech. Desuden er der udviklet en app, Move to DK, som hjælper expats, når de står overfor at skulle vælge Danmark som arbejdsland. Appen er downloaded mere end 1000 gange. En anden stor del af talentindsatsen er arbejdet med Youth Goodwill Ambassadors (YGA). Igen i 2014 blev der afholdt et seminar med deltagelse af HKH Prins Joakim. 152 unge er trådt ind i korpset i YGA har skabt positiv medieomtale af Danmark i flere end 25 lande. 11 Status 2014 Copenhagen Capacity

69 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -13 af 15 Ved udgangen af 2014 blev projektet Go International godkendt af Industriens Fond og arbejdet med projektet igangsat. Målet for projektet er at styrke SMV ers vækst og eksport ved at matche dem med internationale højtuddannede talenter, som kan assistere med at lave en market entry plan. Projektet vil allerede i 2015 starte de første match. 3.3 Udenlandske film- og Tv-produktioner I 2014 har Copenhagen Capacity arbejdet på at udvikle value propositions for filmog Tv-produktioner for at styrke regionens position på området. Arbejdet med tiltrækning af udenlandske film- og Tv-produktioner er også blevet understøttet af netværket Film Copenhagen, som Copenhagen Capacity har opstartet i løbet af Derudover har Copenhagen Capacity stået for etablering og drift af The Denmark Pavillion med ca. 500 gæster på verdens største film festival, Cannes, med bidrag fra de regionale filmfonde i Danmark. I slutningen af 2014 blev det besluttet af sammenlægge Copenhagen Capacitys filmtiltrækningsarbejde med CPH Filmfond under CPH Filmfond for at styrke arbejde og sikre større udbytte af investerede midler. 3.4 Udviklingsprojekter Copenhagen Capacity har i 2014 været en central samarbejdspartner for det nye GREATER CoPENHAGEN samarbejde og har i den forbindelse haft ansvaret for at udvikle flere af de centrale initiativer i samarbejdet. De enkelte udviklingsprojekter er nævnt nedenfor Etablering af Copenhagen Healthtech Cluster Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) er Greater Copenhagens nye klyngesamarbejde inden for velfærds- og sundhedsområdet. Det nye initiativ blev lanceret d. 19. november 2014 i Industriens Hus af Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity og Væksthus Hovedstadsregionen. På lanceringskonferencen præsenterede Copenhagen Healthtech Cluster de fire indsatsområder for klyngens arbejde: Innovativ efterspørgsel, udvikling af løsninger, test og afprøvning og internationalisering. De fire indsatsområder er blandt andet resultatet af en analyse foretaget af E&Y op til lanceringen samt dialog med en lang række offentlige og private stakeholders. Fokus har i 2014 endvidere været på at få etableret et CHC sekretariat hos Copenhagen Capacity. Finansieringen til sekretariatet på 2,5 mio. kr. og 500 t.kr. fra hhv. Region Hovedstaden og Københavns Kommune kom på plads inden udgangen af Status 2014 Copenhagen Capacity

70 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -14 af Goodwill Ambassador Corps Goodwill Ambassador Corps (GWA) har haft et meget aktivt år i 2014 og har gennemført en række aktiviteter. Blandt andet har korpset stået for arrangementerne Green Aviation Days og Denmark s Smart City and Cleantech solutions. I forbindelse med årets GWA seminar har korpset gennemført en analyse af København, Danmark og EU's globale rolle, som blev præsenteret under seminaret. Årets seminar bidrog også til positive presseaktiviteter om Copenhagen Capacity i både radio, Tv og aviser. Derudover har korpset fået otte nye ambassadører Tiltrækning af udenlandske investorer til danske infrastrukturprojekter Årets MIPIM deltagelse inkluderede 10 partnere, 40 investorer og 15 internationale investorer. MIPIM 2014 havde deltagere og Copenhagen Capacitys stand blev kåret til den bedste nordiske stand. Den digitale indsats for at tiltrække investorer er samlet på en ny hjemmeside under Greater Copenhagen kaldet Investorportalen. Portalen erstatter Copenhagen-Malmø Prospect og vil blive lanceret i Den tekniske udvikling er afsluttet i 2014, og portalen er nu klar til at blive fyldt med investeringsmuligheder Fælles modtageapparat Som en del af Greater Copenhagen initiativerne opstartede Copenhagen Capacity også et fælles modtageapparat i I sidste kvartal af 2014 startede arbejdet med en pilotfase med ti deltagende kommuner og apparatet åbnes op for alle kommuner i samarbejdet i starten af Målet er at styrke modtagelse af udenlandske delegationer i Greater Copenhagen således, at de enkelte besøg bliver mere værdiskabende for værterne. 3.5 Stakeholderinvolvering I 2014 blev Copenhagen Capacitys centrale stakeholders kortlagt, og derefter blev der udarbejdet en kommunikationsplan for 2014 for at sikre, at relevant kommunikation når de korrekte stakeholders. Som et resultat af dette gennemførte vi en række møder med borgmestre og kommunaldirektører i Region Sjælland, hvor vi præsenterede samarbejdsaftalen mellem Copenhagen Capacity og Region Sjælland samt relevante analyser og viden, som udgør grundlaget for Copenhagen Capacitys arbejde fremadrettet. På Copenhagen Capacitys hjemmeside er det nu muligt at finde en partnerportal, hvor det er muligt at finde PPT-slides, grafer og anden information som danske stakeholders kan bruge i deres internationale arbejde med investeringsfremme. 13 Status 2014 Copenhagen Capacity

71 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 1 - Side -15 af 15 Portalen vil blive yderligere udbygget og markedsført som en del af Greater Copenhagen-samarbejdet i Copenhagen Capacitys 20 års jubilæum blev også brugt til at samle stakeholders og sætte fokus på betydningen af investeringsfremme i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Derudover deltog Copenhagen Capacity på Folkemødet på Bornholm. 14 Status 2014 Copenhagen Capacity

72 t s Punkt a nr. 8 - Formandsmeddelelser k Bilag 2 - Side -1 af 8 d U 2014 DANSKE REGIONER --- HVOR FOREGÅR JOBVÆKSTEN? REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** g ur dt ne e or st n de og hvad nu? in det lange opsv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport no. 1 1

73 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -2 af 8 -- / Udgivelse: Danske Regioner Region Midtjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Syddanmark -- / Redaktion og produktion: Region Syddanmark, Strategi & Analyse Damhaven 12, 7100 Vejle -- / Foto: Hyldager Fotografi -- / Oplag: xxx stk. -- / December 2014 Jobvækst Jobtab Perioden fra 1996 til 2013 var på flere måder en turbulent periode på det danske arbejdsmarked. En lang periode med næsten konstant stigende beskæftigelse blev brat afløst af en gevaldig nedtur, mens tallene for de seneste år ikke giver et klart samlet billede af, hvorvidt det går den ene eller anden vej med jobskabelsen. Klart er det tilgengæld, at perioden 1996 til 2013 også er historien om en betydelig omstrukturering af det danske erhvervsliv til gavn for nogle områder og brancher, mens flere andre kommuner, landsdele og regioner har tabt job og står over for store udfordringer i bestræbelserne for at beholde arbejdspladser og ikke mindst tiltrække nye job. I en serie analyser under overskriften "Hvor foregår jobvæksten?" sætter de danske regioner fokus på de strukturelle bruttobevægelser, der kan identificeres bag de overordnede nettotal. Den første analyse sætter spot på de store bevægelser på jobmarkedet udviklingen i den nationale og regionale beskæftigelse, vundne og tabte job samt beskæftigelsen i brancherne på landsplan. I de efterfølgende analyser kigges der nærmere den lokale udvikling baseret på detaljerede kommunale branchetal. Flere job skabt under finanskrisen end efter Vundne og tabte årsværk i perioderne og Tabte job Vundne job Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K) 2

74 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -3 af Først opsving, så krise og hvad nu? Jobvækst i Danmark Store udsving i jobvæksten siden 1996 Årsværk i Danmark, Opsvinget job Nedturen job Efter krisen? job 20 år med op- og nedtur Efter mange år med tab af arbejdspladser og høj ledighed steg beskæftigelsen i Danmark fra midten af halvfemserne og frem til begyndelsen af finanskrisen med en kvart million årsværk. Opsvinget blev brat afløst at en gevaldig nedtur, hvorefter beskæftigelsesudviklingen er fladet ud, og det er endnu uklart om vi er sluppet helt fri af krisen. Samlet set voksede beskæftigelsen i Danmark med fuldtidsjob i perioden fra DANSKE REGIONER --- HVOR FOREGÅR JOBVÆKSTEN? Ikke hele historien Men disse fuldtidsjob fortæller slet ikke hele historien om den betydelige omstilling af dansk erhvervsliv, der er foregået og som stadig foregår. For at få et indblik i de store forandringer der er sket er det nødvendigt at se på bruttojobskabelsen. Der tabes og vindes job på samme tid Bruttojobskabelsen viser, at der i kriseårene fra blev skabt næsten fuldtidsjob, og den viser at omstillingen i erhvervslivet har været til gavn for nogle områder, mens flere kommuner, landsdele og regioner har tabt job og står over for store udfordringer i bestræbelserne på at beholde arbejdsplader og ikke mindst tiltrække nye job. Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K) 3

75 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -4 af 8 Store regionale forskelle Bag de nationale tal ligger en regional udvikling i forskellig tempo og retning. Mange nye job i Hovedstaden og Midtjylland balancen mellem Øst- og Vestdanmark er stort set uændret. Fra 1996 til 2013 voksede beskæftigelsen i hele landet med årsværk. Bag det ligger en udvikling, som har skabt store forskelle mellem de fem regioner. Set helt overordnet fulgte beskæftigelsen i regionerne grundlæggende de samme konjunkturmønstre frem til krisen og dens afslutning. I alle regioner var der en vækst i beskæftigelsen i slutningen af halvfemserne og frem til begyndelsen af nullerne og igen fra Tilsvarende faldt beskæftigelsen voldsomt i alle regioner fra 2008 til Men herfra hører ligheden mellem regionerne op. Opsvinget var betydelig stærkere i Hovedstaden og til dels i Midtjylland end i de andre regioner. Krisens omfang og styrke ramte forskelligt, og her i årene efter (2010 til 2013) peger pilen i forskellige retninger hos de enkelte regioner. To, der fulgtes ad.. Med en vækst over hele perioden på 13 procent er Hovedstadsregionen den store vinder. Bortset fra dykket i starten af nullerne, da it-boblen sprang, har udviklingen været gunstigere hos Hovedstaden end hos de andre regioner. Opsvinget var klart større her end andre steder i landet, kriseårene ramte ikke så hårdt og siden 2010 er antallet af fuldtidsjob gået op og ligger nu på 2001-niveau. Hovedstaden har i 2013 mere end en tredjedel af alle Danmarks fuldtidsjob. Fortsat flest job vest for Storebælt Årsværk i regionerne og regionernes andele af den nationale beskæftigelse 1996 og 2013 Hovedstaden Hovedstaden Sjælland Sjælland Syddanmark Syddanmark Midtjylland Nordjylland Midtjylland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K) men skiltes i 2007 Region Midtjylland havde samme vækst som Hovedstaden frem til Så satte krisen ind i Midtjylland året før den ramte Syddanmark, Hovedstaden og Nordjylland. Fra 2007 til 2010 tabte regionen fuldtidsjob (-8 pct.) og dumpede tilbage på 1998-niveau. Til sammenligning tabte Hovedstaden kun fuldtidsjob (-3 pct.) i samme periode. Fra 2010 til 2013 har antallet af fuldtidsjob i Midtjylland ligget nogenlunde konstant. Krisen rammer regioner forskelligt Sjælland klarede sig godt frem til krisen. Fra 1996 til 2006 voksede antallet af fuldtidsjob med 10 pct., næsten lige så meget som i Hovedstaden og Midtjylland, og det mindre tilbageslag i gik nærmest uden om regionen. Men så sætter krisen ind allerede i 2006, og siden er antallet af fuldtidsjob dalet, selvom den negative udvikling dog er bremset noget op siden Syddanmark og Nordjylland har haft næsten den samme udvikling siden 1996 indtil Opsvinget fra 1996 til 2008 var relativt svagt. Begge regioner ramtes hårdt af tilbageslaget i nullerne og blev ramt hårdt af krisen, bl.a. pga. en høj andel af industriarbejdspladser og lavt uddannelsesniveau i den private sektor. Siden 2010 er det lykkes Nordjylland at rette op på jobudviklingen faktisk klarer regionen sig en smule bedre 4

76 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -5 af Forskelle i regionernes jobvækst øges Udvikling i antal årsværk beskæftiget i regionerne, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Der både vindes og tabes job i alle dele af landet Vundne og tabte årsværk i regionerne DANSKE REGIONER --- HVOR FOREGÅR JOBVÆKSTEN? 105 Syddanmark Nordjylland Sjælland Midtjylland = index 100 Syddanmark Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K) Sjælland end Midtjylland, mens krisen ikke har forladt Syddanmark, hvor antallet af fuldtidsjob er fortsat nedad og regionen har fulgt med Sjælland ned under 1996-niveau. Selv i nedgangstider skabes der job Vi har set, at regionernes jobudvikling netto går i forskellig retning efter krisen. For Hovedstaden går det opad, for Sjælland og Syddanmark går det nedad. Bruttobevægelser afslører en betydelig bevægelse i både opadgående og nedadgående retning i alle regioner. Hovedstadsregionen har haft en nettovækst efter krisen på fuldtidsjob, men det dækker over tabte job og skabte job. På Sjælland er der skabt næsten nye fuldtidsjob, selvom jobudviklingen efter krisen samlet set har været negativ. Hovedstaden Tabte job Vundne job Tabte årsværk Vundne årsværk Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale Vundne model og for tabte erhverv og beskæftigelse, Sam-K) 5

77 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -6 af 8 Erhverv i forandring Det danske erhvervsbillede har ændret sig betydeligt siden Industri, offentlig sektor og handel beskæftiger stadig flest, og en voksende andel arbejder inden for information/kommunikation og erhvervsservice. Jobsituationen inden for industrien har ikke kendt til nogen optur. Det er for det meste gået ned ad bakke. Samlet set har erhvervet tabt godt fuldtidsjob siden 1996 og fra, at hver femte fuldtidsstilling lå hos industrien er det nu kun hver ottende. Eksporterhvervene stiller om En del af den omstilling industrien, og især i landbruget, har været igennem, har ikke kun betydet færre job, men også højere produktivitet. Automatisering mv. har været med til har været med til at sikre erhvervenes overlevelse og deres produkters konkurrenceevne på eksportmarkederne. konjunkturfølsomme erhverv. Den offentlige sektor voksede som eneste erhverv under krisen, men ramtes til gengæld af jobtab efter krisen. Nye væksterhverv kaprer markedsandele Information/kommunikation og erhvervsservice må betegnes som væksterhverv når det gælder jobudvikling. De er begge vokset med mere end 50 pct. siden 1996, de er kommet bedre gennem krisen end de andre private hovederhverv, og har haft en pæn vækst i antal job efter Tilsammen er de to hovederhvervs andel af alle fuldtidsjob steget fra 10 til 14 pct. Landbrug og industri i kraftig tilbagegang Udvikling i antal årsværk beskæftiget i brancher, Information og kommunikation 150 Erhvervsservice 125 Offentlig sektor Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Handel og transport 100 Handelserhvervene har, sammen med offentlig sektor, haft en stabil fremgang frem mod krisen, som så ramte handel og bygge/anlæg hårdt, begge flere fuldtidsjob i information/kommunikation og erhvervsservice 75 Industri mv. Landbrug mv. 50 Kilde: Danmarks Statistik, Region Syddanmark og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-K) Note: Figuren viser udvalgte hovederhverv. Mindre erhvervsgrupper som kultur og fritid, anden service, finansiering og forsikring samt ejendomserhverv er ikke medtaget = index 100 6

78 Punkt nr. 8 - Formandsmeddelelser Bilag 2 - Side -7 af Store industrierhverv i tilbagegang DANSKE REGIONER --- HVOR FOREGÅR JOBVÆKSTEN? De store industrierhverv føde og drikkevareindustrien, metalindustrien og maskinindustrien som tilsammen har 50 pct. af alle fuldtidsjob i sektoren, har alle haft store fald i beskæftigelsen og har mellem 20 og 40 pct. færre beskæftigede i 2013 end i Tekstilindustrien er særlig hårdt ramt, og har nu kun 2 pct. af samtlige fuldtidsjob i industrien. 47% af de syddanske virksomheder ( ansatte) har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, oktober 2014 Èt industrierhverv går imod strømmen medicinalindustrien. Beskæftigelsen er vokset med 82 pct. fra 1996 til 2013, og i den periode har medicinalindustrien nærmest heller ikke kendt til krise. Det har betydet, at dens andel af fuldtidsjob i industrisektoren er steget fra 2 pct. til 7 pct. 7