Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Transkript

1 Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige, så er det under 1 pct. af børnene i Skanderborg og Allerød. Andelen af étårs-fattige børn er dermed 5-6 gange så høj i de kommuner med den højeste andel, som i de kommuner med den laveste andel. af analysechef Jonas Schytz Juul 26. april 2017 Analysens hovedkonklusioner I denne analyse er der set på udbredelsen af étårs-fattige på kommuner. Étårs-fattige er personer, der har en indkomst, under fattigdomsgrænsen i mindst et år. Den kommune med den højeste andel étårs-fattige er København, hvor 5,4 pct. af befolkningen er étårs-fattige. I den anden ende af skalaen er Egedal kommune, hvor 1,1 pct. er étårs-fattige. Generelt er andelen af étårs-fattige højest i de største byer, de københavnske vestegnskommuner samt en række udkantskommuner. De kommuner med den laveste andel af étårs-fattige er kommuner omkring hovedstaden og omkring Århus. De kommuner med den højeste andel af étårs-fattige har haft en stigning i andelen siden 2002 på 1-2 pct. point. De kommuner med den laveste andel af étårs-fattige har haft en stigning på 0-1 pct. point. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 De sidste mange år har fattigdommen været stigende i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under økonomisk fattige til tæt på økonomisk fattige. Økonomisk fattige er ifølge fattigdomsgrænsen personer, som gennem tre år har en indkomst, der er mindre end halvdelen af medianindkomsten, ikke er studerende og ikke har en formue på over kr. Det svarer til den grænse, der var den officielle fattigdomsgrænse i Danmark indtil den daværende Venstre-regering afskaffede fattigdomsgrænsen i Se den præcise fattigdomsgrænse i kroner og ører i boks 1. I denne analyse er der set på udbredelsen af fattigdom i de danske kommuner. For ikke at få et for spinkelt datagrundlag er der set på andelen af étårs-fattige og étårs-fattige-børn i hver kommune. Det er personer som er under fattigdomsgrænsen i mindst et år, ikke er studerende og ikke har en formue under ca kr. I figur 1 er antallet af étårs-fattige vist. I dag er der næsten étårs-fattige. Ser man tilbage til 2002, er der tale om en markant stigning. I 2002 var der under étårs-fattige personer. Figur 1. Udvikling i étårs-fattige étårs-fattige étårs-fattige Anm: Antallet af etårs-fattige er opgjort på Danmarks Statistiks disponible indkomst, som er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse. Fattigdomsgrænsen er beskrevet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik Der er store kommunale forskelle i andelen af étårs-fattige i kommunerne. I tabel 1 er der vist de 15 kommuner med den højeste andel af étårs-fattige. Den kommune med den højeste andel er København, hvor 5,4 pct. af befolkningen er étårs-fattige. Herefter kommer Albertslund og Ishøj hvor omkring 4 pct. er étårs-fattige. Overordnet er der to tendenser i tabel 1. Dels er alle de tre største byer repræsenteret blandt de 15 kommuner med den største andel étårs-fattige, ligesom en række kommuner fra den københavnske vestegn er på listen. Dels er der en række udkantskommuner på listen, bl.a. Lolland, Guldborgsund og Langeland. Endelig ses det af tabellen, at alle kommuner med den største andel af étårs-fattige har haft en stigningen i andelen af étårs-fattige på mellem 1-2 pct. point. 2

3 Tabel kommuner med relativt flest étårs-fattige Forskel Pct. Pct. Pct. point København 3,7 5,4 1,8 Albertslund 2,1 4,1 2,0 Ishøj 2,3 4,0 1,7 Odense 2,2 3,8 1,6 Lolland 2,0 3,8 1,7 Slagelse 1,8 3,8 1,9 Brøndby 1,7 3,7 2,0 Høje Taastrup 1,6 3,7 2,1 Guldborgsund 1,5 3,6 2,1 Haderslev 1,7 3,3 1,5 Frederiksberg 2,1 3,3 1,2 Langeland 2,0 3,2 1,2 Glostrup 1,1 3,1 2,0 Århus 2,2 3,1 0,9 Fredericia 1,2 3,1 1,9 Anm: Som figur 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. I tabel 2 er de 15 kommuner med den laveste andel af étårs-fattige vist. Helt i top er Egedal kommune med 1,1 pct. étårs-fattige. Herefter følger Allerød og Skanderborg med 1,2 pct. étårs-fattige. Af tabellen ses det også, at en række af kommunerne med den laveste andel af étårs-fattige ligger omkring København eller Århus. Endelig fremgår det af tabellen, at kommunerne med den laveste andel af étårs-fattige har haft en stigning i andelen af étårs-fattige på mellem 0-1 pct. point. Tabel kommuner med relativt færrest étårs-fattige Forskel Pct. Pct. Pct. point Egedal 0,7 1,1 0,5 Allerød 0,6 1,2 0,6 Skanderborg 0,9 1,2 0,3 Dragør 0,9 1,4 0,5 Favrskov 1,0 1,4 0,4 Hedensted 1,0 1,5 0,6 Solrød 0,9 1,6 0,7 Rebild 1,8 1,6-0,2 Odder 1,4 1,6 0,2 Lejre 0,9 1,6 0,8 Rudersdal 1,1 1,6 0,5 Middelfart 1,2 1,8 0,6 Nordfyns 1,2 1,8 0,6 Hørsholm 1,0 1,9 0,9 Syddjurs 1,4 1,9 0,5 Anm: Som figur 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. 3

4 I figur 2 er fordelingen af étårs-fattige vist på et landkort. På kortet er de mørkeste kommuner de kommuner med den højest andel étårs-fattige, mens de lyseste er de kommuner med den laveste andel af étårs-fattige. Det ses af kortet, at de tre største byer, de københavnske vestegnskommuner samt en række udkantskommuner er blandt dem med den største andel af étårs-fattige. Samtidig ses det, at de kommuner med den laveste andel af étårs-fattige er kommuner omkring hovedstaden og Århus, samt en række fynske kommuner. Figur 2. Étårs-fattige fordelt på kommuner Anm: Som figur1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. Hvert 20. barn i København, Lolland og Slagelse er under fattigdomsgrænsen I figur 3 er antallet af étårs-fattige børn vist. Af figuren ses det, at antallet af étårs-fattige børn steg fra under i 2002 til over i Herefter er antallet af étårs-fattige børn faldet og er nu på godt børn. Antallet af étårs-fattige børn er altså faldet med over børn siden 2011, og er nu på niveau med antallet af étårs-fattige børn omkring Faldet i étårs-fattige børn skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af de daværende fattigdomsydelser i

5 Figur 3. Udvikling i étårs-fattige børn étårs-fattige børn étårs-fattige børn Anm: Som figur 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I tabel 3 er de 15 kommuner med den højeste andel af étårs-fattige børn vist. Af tabellen ses det, at Lolland er den kommune med den højeste andel af étårs-fattige børn. I Lolland er 5,5 pct. af børnene étårs-fattige. Herefter følger København, hvor 5,3 pct. af børnene er étårs-fattige. Af tabellen ses det også at andelen af étårs-fattige børn er høj i en række vestegnskommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund og en række udkantskommuner som Langeland, Guldborgsund, Morsø og Tønder. Tabel kommuner med relativt flest étårs-fattige børn Forskel Pct. Pct. Pct. point Lolland 3,1 5,5 2,4 København 4,7 5,3 0,5 Slagelse 2,7 5,1 2,4 Ishøj 2,4 4,9 2,5 Brøndby 2,7 4,8 2,1 Langeland 3,7 4,8 1,1 Guldborgsund 2,2 4,6 2,4 Albertslund 2,3 4,5 2,2 Haderslev 2,5 4,3 1,8 Morsø 3,2 4,3 1,0 Tønder 3,9 4,2 0,3 Høje Taastrup 2,0 4,2 2,2 Vesthimmerlands 4,1 4,2 0,1 Odense 2,7 4,1 1,4 Aabenraa 2,2 4,1 1,8 Anm: Som figur 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. 5

6 I tabel 4 er de 15 kommuner med den laveste andel étårs-fattige børn vist. Den kommune med den laveste andel er Skanderborg, hvor under 1 pct. af børnene er i gruppen af étårs-fattige. Andelen af étårsfattige børn er altså 5-6 gange så høj på Lolland som i Skanderborg. Af tabellen ses det, at en lang række af de 15 kommuner med den laveste andel af étårs-fattige børn, er kommuner omkring Hovedstaden. I 10 af de 15 kommuner med den laveste andel af étårs-fattige børn har væksten i andelen af étårs-fattige børn været på under ½ pct. point siden I to af disse kommuner har der været et decideret fald i andelen af étårs-fattige børn. Det står i kontrast til udviklingen i de 15 kommuner med den højeste andel étårs-fattige børn, hvor knap halvdelen af kommunerne har haft en stigning i andelen af étårs-fattige børn på over 2 pct. point. Tabel kommuner med relativt færrest étårs-fattige børn Forskel Pct. Pct. Pct. point Skanderborg 1,0 0,9-0,1 Allerød 0,6 1,0 0,3 Egedal 0,6 1,1 0,5 Dragør 1,0 1,2 0,2 Favrskov 1,2 1,2 0,0 Odder 1,4 1,5 0,1 Rudersdal 1,2 1,6 0,3 Lejre 1,1 1,6 0,6 Roskilde 1,0 1,7 0,7 Solrød 1,1 1,8 0,6 Rebild 3,1 1,8-1,3 Hedensted 1,3 1,8 0,5 Lyngby-Taarbæk 0,9 1,8 1,0 Greve 1,3 1,8 0,6 Gentofte 1,6 1,9 0,3 Anm: Som figur 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. I figur 4 er fordelingen af étårs-fattige børn vist på et landkort. På kortet er de mørkeste kommuner de kommuner med den højest andel étårs-fattige børn, mens de lyseste er de kommuner med den laveste andel étårs-fattige børn. Blandt de kommuner med den største andel af étårs-fattige børn er København og de københavnske vestegnskommuner, Vestsjælland og Lolland-Falster samt Sønderjylland. Samtidig ses det, at de kommuner med den laveste andel af étårs-fattige er kommuner omkring hovedstaden og Århus samt Nordfyn. 6

7 Figur 4. Étårs-fattige børn fordelt på kommuner Anm: Som figur 1. Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt. 7

8 Boks 1. Fattigdomsgrænsen Fattigdomsgrænsen blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger og efter inspiration fra bl.a. OECD og EU. Ifølge fattigdomsgrænsen er man fattig, hvis man gennem tre år i træk har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten (se nedenfor), ikke har formue på over kr. og ikke er studerende. Personer under fattigdomsgrænsen er her betegnet som økonomisk fattige. Personer, som falder fattigdomsgrænsen i et enkelt år, betegner vi som étårs-fattige. Forskellen på de to begreber er altså, at økonomisk fattigdom opgøres over et 3-årigt sigte, mens étårs-fattige optælles for året. Fattigdomsgrænsen er formelt blevet afskaffet af Venstre-regeringen, men selv om man har afskaffet måleinstrumentet og dermed ikke længere er forpligtet til at opgøre fattigdom, eksisterer problemet stadigvæk. I AE fortsætter vi med at sætte tal på antallet af fattige i Danmark. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Fattigdomsgrænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænsen for forskellige familietyper, 2017-prisniveau Personer i familien Grænse pr. familie pr år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 person personer personer personer personer personer Anm: Opgjort på Danmarks Statistiks disponible indkomst som er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse 8

9 Bilag. Tal for de enkelte kommuner Bilagstabel 1. Andel étårs-fattige Kommune Kommune Kommune København 3,7 5,4 Faxe 1,3 2,8 Greve 1,0 2,2 Albertslund 2,1 4,1 Kolding 1,7 2,8 Stevns 0,9 2,2 Ishøj 2,3 4,0 Helsingør 1,4 2,8 Billund 1,4 2,2 Odense 2,2 3,8 Tårnby 1,1 2,7 Ringkøbing-Skjern 1,7 2,2 Lolland 2,0 3,8 Thisted 1,9 2,7 Hillerød 1,0 2,2 Slagelse 1,8 3,8 Odsherred 1,4 2,7 Gribskov 1,3 2,1 Brøndby 1,7 3,7 Holbæk 1,5 2,7 Sorø 1,4 2,1 Høje Taastrup 1,6 3,7 Horsens 1,4 2,6 Silkeborg 1,3 2,1 Guldborgsund 1,5 3,6 Mariagerfjord 1,9 2,6 Ikast-Brande 1,7 2,1 Haderslev 1,7 3,3 Ringsted 1,6 2,6 Kerteminde 1,1 2,1 Frederiksberg 2,1 3,3 Sønderborg 1,4 2,6 Lyngby-Taarbæk 1,0 2,0 Langeland 2,0 3,2 Vallensbæk 0,6 2,6 Lemvig 1,8 2,0 Glostrup 1,1 3,1 Brønderslev 1,6 2,6 Faaborg-Midtfyn 1,6 2,0 Århus 2,2 3,1 Skive 1,7 2,5 Frederikssund 1,0 2,0 Fredericia 1,2 3,1 Herning 1,6 2,5 Furesø 1,1 1,9 Randers 1,8 3,1 Gentofte 1,3 2,5 Syddjurs 1,4 1,9 Aabenraa 1,6 3,0 Halsnæs 1,4 2,5 Hørsholm 1,0 1,9 Esbjerg 1,9 3,0 Herlev 1,6 2,5 Nordfyns 1,2 1,8 Norddjurs 1,6 3,0 Ballerup 1,1 2,5 Middelfart 1,2 1,8 Gladsaxe 1,2 3,0 Frederikshavn 1,6 2,5 Rudersdal 1,1 1,6 Vordingborg 1,8 3,0 Vejen 2,0 2,4 Lejre 0,9 1,6 Aalborg 1,6 2,9 Holstebro 1,9 2,4 Odder 1,4 1,6 Svendborg 2,0 2,9 Jammerbugt 1,7 2,4 Rebild 1,8 1,6 Rødovre 1,5 2,9 Roskilde 1,2 2,4 Solrød 0,9 1,6 Vesthimmerlands 2,4 2,9 Viborg 1,7 2,4 Hedensted 1,0 1,5 Tønder 2,3 2,9 Bornholm 1,9 2,4 Favrskov 1,0 1,4 Hvidovre 1,7 2,9 Fredensborg 1,1 2,3 Dragør 0,9 1,4 Morsø 1,9 2,9 Køge 1,0 2,3 Skanderborg 0,9 1,2 Næstved 1,4 2,8 Varde 1,9 2,3 Allerød 0,6 1,2 Kalundborg 1,7 2,8 Nyborg 1,4 2,3 Egedal 0,7 1,1 Struer 1,8 2,8 Vejle 1,7 2,3 Hjørring 2,0 2,8 Assens 1,5 2,3 Anm: Antallet af etårs-fattige er opgjort på Danmarks Statistiks disponible indkomst, som er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse. Fattigdomsgrænsen er beskrevet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 9

10 Bilagstabel 2. Andel étårs-fattige børn Kommune Kommune Kommune Lolland 3,1 5,5 Glostrup 1,2 3,0 Vejle 2,1 2,4 København 4,7 5,3 Billund 2,1 3,0 Sorø 2,1 2,4 Slagelse 2,7 5,1 Randers 2,2 3,0 Herning 2,3 2,4 Ishøj 2,4 4,9 Fredensborg 1,4 3,0 Gribskov 1,5 2,4 Brøndby 2,7 4,8 Helsingør 1,7 2,9 Syddjurs 1,8 2,2 Langeland 3,7 4,8 Århus 2,3 2,9 Faaborg-Midtfyn 2,5 2,2 Guldborgsund 2,2 4,6 Skive 2,6 2,9 Frederikssund 1,1 2,2 Albertslund 2,3 4,5 Tårnby 1,4 2,9 Kerteminde 1,8 2,2 Haderslev 2,5 4,3 Assens 2,0 2,9 Ikast-Brande 2,7 2,1 Morsø 3,2 4,3 Sønderborg 1,7 2,8 Middelfart 1,5 2,1 Tønder 3,9 4,2 Stevns 1,2 2,8 Silkeborg 1,6 2,1 Høje Taastrup 2,0 4,2 Varde 3,4 2,8 Nordfyns 1,7 2,1 Vesthimmerlands 4,1 4,2 Halsnæs 1,5 2,8 Hørsholm 1,3 2,1 Odense 2,7 4,1 Kolding 2,0 2,8 Hillerød 1,0 1,9 Aabenraa 2,2 4,1 Herlev 1,9 2,8 Furesø 1,3 1,9 Kalundborg 2,5 3,7 Bornholm 2,7 2,8 Gentofte 1,6 1,9 Faxe 1,6 3,6 Svendborg 2,3 2,8 Greve 1,3 1,8 Vallensbæk 1,0 3,6 Brønderslev 2,5 2,8 Lyngby-Taarbæk 0,9 1,8 Struer 2,8 3,6 Holbæk 2,0 2,8 Hedensted 1,3 1,8 Fredericia 1,1 3,5 Ringkøbing-Skjern 2,8 2,8 Rebild 3,1 1,8 Thisted 3,0 3,5 Mariagerfjord 2,9 2,8 Solrød 1,1 1,8 Esbjerg 2,6 3,5 Nyborg 1,8 2,7 Roskilde 1,0 1,7 Norddjurs 2,2 3,5 Hvidovre 2,3 2,7 Lejre 1,1 1,6 Vordingborg 2,6 3,3 Ballerup 1,2 2,7 Rudersdal 1,2 1,6 Ringsted 2,3 3,3 Køge 1,0 2,6 Odder 1,4 1,5 Hjørring 3,0 3,3 Lemvig 2,9 2,6 Favrskov 1,2 1,2 Rødovre 1,9 3,2 Aalborg 1,9 2,6 Dragør 1,0 1,2 Næstved 1,9 3,1 Frederikshavn 2,3 2,6 Egedal 0,6 1,1 Gladsaxe 1,4 3,1 Holstebro 2,8 2,6 Allerød 0,6 1,0 Vejen 3,2 3,0 Odsherred 2,2 2,5 Skanderborg 1,0 0,9 Frederiksberg 2,7 3,0 Viborg 2,2 2,4 Jammerbugt 2,7 3,0 Horsens 1,7 2,4 Anm: Antallet af etårs-fattige er opgjort på Danmarks Statistiks disponible indkomst, som er tilnærmet Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse. Fattigdomsgrænsen er beskrevet i boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik 10