Opdatering med overslagsår juli 2017

Transkript

1 Opdatering med overslagsår juli 2017 Sammenfatning Overslagsårene i skatte- og tilskudsmodellen er nu opdateret med KL s nye skøn for udviklingen i bloktilskud, skattegrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter mv. De nye skøn er nærmere beskrevet i det følgende. Enkelte steder i denne skrivelse vil de nuværende beregningsforudsætninger i skatte- og tilskudsmodellen blive sammenlignet med beregningsforudsætningerne i den tilskudsmodel, som KL satte i drift i september Det skyldes, at det var den version af skatte- og tilskudsmodellen, som kommunerne anvendte ved budgetlægningen af Side 1 af 20 I september 2016 var det dog kun KL s skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag samt befolkningsprognosen, der blev justeret i forhold til modelversionen fra juli Når der ses bort fra udskrivningsgrundlaget og befolkningsprognosen, er beregningsgrundlaget fra september 2016 i praksis det samme, som KL udsendte i juli Dette beregningsgrundlag er nærmere omtalt i skrivelsen Opdatering med overslagsår i skatte- og tilskudsmodellen juli Nedenstående oversigt viser de væsentligste poster i ændringen af KL s skøn for balancetilskuddet fra september 2016 til juli Væsentlige årsager til ændringen af skønnet for balancen fra september 2016 til juli 2017 (- = posten bidrager til at reducere balancetilskuddet) Mia. kr Løft af serviceramme 0,8 0,8 0,8 Serviceudgifter - lavere PL -1,9-1,2-0,5 Ændrede forudsætninger for udgifter til anlæg 0,6 0,6 0,4 Lavere skøn for udgifter til overførsler -0,9-1,3-1,6 Ændrede skøn for budgetgaranti-reguleringer 4,4 4,7 4,3 Højere skøn for kommunal medfinansiering -0,2 1,2 1,3 Bloktilskud - ændret PL 0,2 0,0-0,2 Ændrede forudsætninger for skatteindtægterne 1,6-0,5-1,9 Andet 0,5-0,1-0,1 I alt ændring af balancetilskud 5,0 4,2 2,5 Det fremgår af oversigten, at der for alle år er tale om et løft af balancetilskuddet i forhold til versionen af modellen i september På udgiftssiden opjusteres balancetilskuddet som følge af løft i både serviceog anlægsudgifter ift. modellen fra marts I økonomiaftalen for 2018 blev udgangspunktet for 2018, udgiftsloftet for 2018, løftet med 0,8 mia. kr., hvilket ikke var forudsat i marts-modellen. Samtidig blev bruttoanlægsudgifterne løftet fra 16,3 mia. kr. til 17 mia. kr. i 2018, hvilket som med løftet i ser-

2 viceudgifterne videreføres i overslagsårene. I alt er balancetilskuddet således løftes med 1,5 mia. kr. som følge af en øget samlet økonomisk ramme i De nye skøn for kommunernes udgifter på overførselsområdet bidrager isoleret set til et fald i balancetilskuddet. Således er udgiftsskønnet for overførslerne i alle år nedjusteret med omkring 0,8 mia. kr. i 2018 i forhold til september 2016 modellen. I forhold til 2020 er der tale om et fald på 1,6 mia. kr. Det er vigtigt, at kommunerne tilpasser udgiftssiden af overførslerne til de markante nedjusteringer, så udgifter og indtægter følges ad. Set i sammenhæng med den kompensation, som kommunerne ydes for udgifterne på overførelsesområdet over budgetgarantien, er der dog tale om, at de nye skøn for overførselsområdet samlet set bidrager til et løft af balancetilskuddet i alle år. Årsagen skal findes i, at den faktiske samlede budgetgarantiregulering er markant lavere end skønnet i september 2016, hvilket skyldes såvel et endeligt opgjort 2016-niveau for budgetgarantien samt et ændret udgiftsskøn for Der er primært tale om at niveauet for førtidspension og integrationsområdet i 2016 endte markant lavere end forudsat ved midtvejsvurderingen for Endvidere er de skønnede udgifter til førtidspension og integrationsområdet i økonomiaftalen for 2017 efterfølgende nedjusteret, hvilket betyder, at det forudsatte skøn for 2018 og frem har været skønnet for højt i september Desuden er indtægter fra grundtilskuddet til flygtningen først med virkning fra økonomiaftalen for 2018 flyttet ind i budgetgarantien, hvilket yderligere sænker 2018 skønnet sammenlignet med skønnet fra september Endeligt var der i september 2016 forudsat, at midtvejsreguleringen af overførselsudgifterne vedr ville blive modregnet i efterreguleringen af budgetgarantien. Da dette har vist sig ikke at kunne lade sig gøre inden for rammerne af bekendtgørelsen bliver kommunerne reguleret fuldt ud i efterreguleringen. Omvendt får kommunerne dækket den større efterregulering via et højere balancetilskud., Side 2 af 20 I overslagsårene medfører de nye skøn for kommunernes udgifter til medfinansiering et løft i balancetilskuddet. Forklaringen er de ændrede forudsætninger om regionernes aktivitetsniveau, der afspejles i aktivitetsniveauet i Kompensationen til kommunerne for løftet i 2018 er indregne i bloktilskuddet til kommunerne under andre reguleringer, men i overslagsårene indgår løftet i balanceberegningerne. De nye skøn for kommunernes skatteindtægter indebærer en ændret profil for udviklingen i indtægterne frem mod 2020, som det fremgår af oversigten. Der er forskellige årsager til det ændrede skøn for hvert af årene. I 2018 er det især regeringens beslutning om at fastfryse grundskylden i 2017 og et lidt lavere skøn for udskrivningsgrundlaget, der er baggrunden for et lavere skøn for skatteindtægterne med højere balancetilskud til følge. I 2019 og 2020 er der omvendt højere skøn for udskrivningsgrundlaget, som bevirker en samlet forventning om højere skatteindtægter og dermed lavere balancetilskud. De enkelte effekter fremgår af tabellen på side 6.

3 Tabel: Ændring i skøn ift. modellen september 2016 (+ er højere skøn, - er lavere skøn i ny model) Vækst i skattegrundlag (pct.point) Folketal 1/1 (antal) Vækst i grundværdier (pct.point) Vækst i udgiftsbehov /nettodrifts- og anlægsudgifter (pct.point) Hele landet 0,24 0,39 0,34 - Hovedstadsområdet 0,39 0,43 0,42 - Øvrig land 0,14 0,37 0,30 - Hele landet Hovedstadsområdet Øvrig land Hele landet -2,96 1,48-0,21 Side 3 af 20 - Hovedstadsområdet -3,91 1,37-0,06 - Øvrig land -2,14 1,58-0,34 - Hele landet 0,34 0,20-0,07 - Hovedstadsområdet 1,10 0,96 0,69 - Note: For grundværdier og udgiftsbehov er tabellens tal med afsæt i statsgarantiens tal for 2018 (B), mens skattegrundlag er med afsæt i KL s skøn for efterreguleringsgrundlaget (R). De konkrete skøn kan findes i databanken for hhv. den nye og den tidligere skatte- og tilskudsmodel. Tabellen ovenfor med ændringer i KL s skøn for folketal, vækst i skattegrundlag, grundværdier og udgiftsbehov viser, At det skønnede vækst i skattegrundlaget er hævet i alle årene, og at stigningen er størst for kommunerne i hovedstadsområdet. At det skønnede folketal i 2018 og frem er lavere i hovedstadsområdet i den nye model, men omvendt højere i det øvrige land i 2018 og At væksten i grundværdierne skønnes lavere i 2018 pga. fastfrysningen i 2017, men højere i 2019 pga. fremrykket beskatningsgrundlag, jf. nedenfor. At den skønnede vækst i udgiftsbehovet er øget en og mest i hovedstadsområdet. Kommunen kan benytte tabellens oplysninger i vurderingen af hvilke faktorer, der har betydning for ændringen i modellens skøn for kommunens indtægter i den nye model sammenlignet med modellen fra september I vurderingen af balancetilskuddet for 2018 skal man være opmærksom på, at økonomiaftalen for 2018 indebærer, at der ved siden af balancetilskuddet ydes kommunerne et finansieringstilskud på 3,5 mia. kr. i 2018 til styrkelse af likviditeten. Der er ikke en aftale om et finansieringstilskud i overslagsårene. Svarende til tidligere har kommunen i modellen mulighed for at forudsætte, at likviditetstilskuddet videreføres i 2018 og i overslagårene. Det sker ved i modellens indtastningsskema at sætte et hak i boksen Ønsker at videreføre likviditetstilskuddet i overslagårene. Beløbet er som et skøn det samme som i 2018 i alle år. Kommunen skal dog være opmærksom på, at regeringen har tilkendegivet, at kommunernes likviditet generelt er meget høj. Det er derfor forventningen, at regeringen i årets økonomiforhandlinger vil argumentere for, at der ikke er behov for tilskuddet.

4 Det er muligt at ændre på en række af KL s forudsætninger om udviklingen for kommunerne på landsplan og i hovedstadsområdet. Muligheden er beskrevet i skrivelsen Anvendelse af KL s skatte- og tilskudsmodel. Skrivelsen findes på modellens hjemmeside. I det følgende redegøres nærmere for de oplysninger, KL har lagt ind i skatte- og tilskudsmodellen om udviklingen i kommunernes skattegrundlag, bloktilskud og folketal mv. Endelig kan der med hensyn til skattegrundlaget findes yderligere oplysninger om de nye skøn i skrivelse G.1-3 i Budgetvejledning Side 4 af 20 Bloktilskud De bloktilskudspuljer for , der er lagt ind i KL s skatte- og tilskudsmodel, tager udgangspunkt i det seneste aktstykke til Folketingets Finansudvalg om bloktilskuddet til kommunerne. KL s skøn er bl.a. udarbejdet ved at fremskrive bloktilskuddene på lov- og cirkulæreprogrammet 2016/2017 med de seneste oplysninger om pris- og lønudviklingen og skøn for budgetgarantien mv., jf. nedenstående oversigt. Endvidere er der i opgørelsen af bloktilskuddet medtaget skøn for udviklingen i balancetilskuddet til kommunerne i perioden Det fremgår af oversigten, at der i forhold til skønnene for bloktilskuddet i marts-versionen af modellen, at der for 2018 er tale om en stigning i bloktilskuddet på 1,9 mia. kr. Stigningen skal ses i sammenhæng med det omtalte løft i balancetilskuddet for 2018 i forhold til tidligere skønnet. Det trækker i samme retning, at kommunerne på det nye aktstykke kompenseres med 1,4 mia. kr. for et løft i udgifterne til kommunal medfinansiering, jf. posten "Andre reguleringer" i oversigten over bloktilskuddet. Det løft skyldes alene, at kommunernes aftale blev indgået forud for regionernes aftale, hvorfor der ikke i opgørelsen af balancetilskuddet til kommunerne er taget højde for aktivitetsniveauet i regionerne i Hvis regionerne havde lukket deres aftale om økonomien i 2018 forud for kommunernes, ville kommunernes balancetilskud således have været 1,4 mia. kr. højere. Løftet ligger alene i 2018, da det skal løftes kommunernes finansiering af KMF i 2018 til det forudsatte niveau i regionernes aftale. I 2019 vil aktivitetsniveauet, og kommunernes finansiering via balancetilskud afspejle, at aktivitetsniveauet er hævet i I 2018 er tale om, at i indtægterne fra budgetgarantien er 2,3 mia. kr. lavere i 2018 end skønnet i marts. Fra 2020 er der i forhold til marts tale om et fald i KL's skøn for det samlede bloktilskud. Faldet skal primært ses i sammenhæng med de nye og lavere skøn for indtægterne vedr. budgetgarantien samt ændrede forudsætninger om det kompensation for udgifter til overførsler på det almindelige lov- og cirkulæreprogram.

5 Skøn for opgørelsen af bloktilskuddet Mio. kr. Permanent tilskud i 2017 P/L, jf aktstykket *) Permanent tilskud i løbende P/L Balancetilskud **) , , , , , , , , , , , , , ,0 Budgetgaranti pkt Efterregulering af ,1 5. Budgetgaranti ,1 6. Permanent opregulering for , , , ,4 KL's foreløbige budgetgarantiskøn: 7. Efterregulering af ,7 8. Budgetgaranti ,5 Side 5 af Budgetgaranti ,2 10. Budgetgaranti ,8 11. Permanent opregulering for , , ,0 12. Permanent opregulering for ,8-462,2 13. Permanent opregulering for ,1 14. Budgetgaranti i alt (summen af pkt. 4-13) 0,0 254, , , ,1 15. Lov- og cirkulæreprogram 121,0 61,7 83,8-662,0-238,5 16. Andre reguleringer eksl. balancetilskud -215, ,7 113,5 139,2 142,4 Bloktilskud i alt , , , , ,9 Tidligere skøn marts , , , , ,7 Difference -94, ,6 324,5-278, ,7 Anm.: *) Alle beløb ekskl. pkt. 1 er i løbende pris- og lønniveau. **) Der ikke er indgået aftale om balancetilskud i perioden I det følgende redegøres nærmere for de øvrige poster i opgørelsen af bloktilskuddet. Balancetilskuddet (pkt. 3 i oversigten vedr. bloktilskuddet) Der er i skatte- og tilskudsmodellen i perioden indlagt et beregningsteknisk skøn over mertilskud/balancetilskud (pkt. 3)../. De enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet fremgår af nedenstående oversigt. Tabellen belyser bl.a. ændringerne af KL s skøn for balancen i perioden fra september 2016 til juli Tabellen findes endvidere i regnearket Balancen juli 2017.xls, der ligger på modellens hjemmeside. I det følgende gives en nærmere redegørelse for de enkelte poster i opgørelsen af balancetilskuddet.

6 Skøn for balancetilskud i perioden september 2016 samt juli 2017 Mio. kr. Skøn september 2016 juli 2017 Ændring af skøn Nettoudgifter på serviceområdet Sags 2019 ID: SAG Dok ID: Udgifter til medfinansiering Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenter, finansforskydninger, likviditetsforbrug mv Direkte: Udviklingsbidrag til regionerne Udgifter i alt Skatteindtægter herunder: Forskudsskat Weidekampsgade København S Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Side 6 af Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Bloktilskud herunder: Basisbloktilskud/permanent tilskud Lov- og cirkulæreprogram Budgetgaranti Andre reguleringer vedr. bloktilskuddet Bloktilskud i alt Særtilskud herunder: Særlig vanskeligt stillede kommuner Styrket kvalitet i ældreplejen Generelt løft af ældreplejen Tilskud til Ø-Kommuner tilskud til kommuner med mindre øer mv Tidligere amtslige ulovbestemte tilskud vedr. færgedrift Tilskud vedrørende dagtilbud Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Særtilskud mv. i alt Styrket finansiering Låneadgang vedr. anlæg Indtægter i alt Behov for mertilskud (afrundet) Serviceudgifterne Serviceudgifterne tager udgangspunkt i aftalen for 2018 tillagt konsekvenserne af lov- og cirkulæreprogrammet 2016/2017, samt andre reguleringer med profiler i overslagsårene. Udgangspunktet for serviceudgifterne i overslagsårene er økonomiaftalen for 2018, hvor regeringen og KL er enige om, at serviceudgifterne løftes med 0,8 mia. kr. ift. udgangsloftet for 2018, der samtidig var udgangspunkt for modellen marts Løftet på 0,8 mia. kr. videreføres i overslagsårene. Med økonomiaftalen for 2017 var regeringen og KL enige om, at kommunerne skal effektivisere for 1 mia. kr. årligt, hvoraf de 0,5 mia. kr. tilfalder staten til brug for prioritering på tværs af det offentlige. De 0,5 mia. kr. er indlagt i de kommunale udgiftslofter i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for Kommunernes serviceramme er på den baggrund nedjusteret med nye 0,5 mia. kr. årligt i Endvidere er det årlige bidrag på 0,5 mia. kr. til offentlig bred prioritering videreført i 2021, da det forventes, at bidraget videreføres i forbindelse med fastlæggelsen af nye udgiftslofter, herunder 2021, i efteråret Endelig er serviceudgifterne fremskrevet med forventningerne til pris- og lønudviklingen i

7 Udgifter til medfinansiering Skønnet for kommunernes til medfinansiering i årene tager udgangspunkt i niveauet i økonomiaftalen for 2018 korrigeret løftet i udgifterne som følge af regeringens aftale med regionerne om aktivitetsniveauet for Endvidere er fremskrevet med pris- og lønudviklingen samt væksten i folketallet m.m. Det nuværende skøn er højere end skønnet fra september Forklaringen er bl.a. de ændrede forudsætninger om regionernes aktivitetsniveau, der afspejles i aktivitetsniveauet i Kommunernes udviklingsbidrag Kommunernes udviklingsbidrag udgør 0,8 mia. kr. i Beløbet er i overslagsårene fremskrevet med den forventede udvikling i den regionale pl inkl. udgifter til medicin samt befolkningsudviklingen. Side 7 af 20 Nettoudgifterne på overførselsområdet Skønnene for udgifterne i 2018 stammer fra økonomiaftalen for Fra og med 2019 er udgifterne fremskrevet med: Estimat for ændring i udgifter til førtidspension, bl.a. som følge af øget kommunal medfinansiering. Estimat for merudgifter til integration som følge af flygtningetilgangen De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2014/15 De økonomiske konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet 2015/16 De forventede marginalvirkninger i 2021 af ettalsmarkerede sager på lov- og cirkulæreprogrammet 2017/18, herunder refusionsomlægningen, tilbagetrækningsreformen og reform af førtidspension og fleksjob, førtidspensionsreformen fra 2003 Der er ikke indlagt vurderinger af konjunkturudviklingen i overslagsårene, men der er skønnet over betydningen af tilgangen af flygtninge i overslagsårene. I skønnet for overførselsudgifterne er der endvidere taget en række antagelser og justeringer, som kommunen bør være opmærksom på: Satsreguleringsprocent Med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i årene I tidligere udgaver af skatte- og tilskudsmodellen er overslagsårene opskrevet med den skønnede satsreguleringsprocent og virkningen af den dæmpede satsregulering er efterfølgende været indregnet med udgangspunkt i de forudsætninger, der lå i den oprindelige DUT-sag. De senest års mange reformer har imidlertid ændret på de oprindelige forudsætninger, ligesom der er kommet nye ydelser til, som er omfattet af den dæmpede satsregulering. I skatte- og tilskudsmodellen er der nu indregnet den faktiske dæmpning på den skønnede satsreguleringsprocent på de ydelser der er omfattet af dæmpningen. Med henblik på ikke at regulere for den samme ændring flere gange, er virkningen af den oprindelige DUT-sag ikke indregnet.

8 Følgende ydelser i modellen er omfattet af den dæmpede satsregulering: - Kontanthjælp og uddannelseshjælp - Integrationsydelse - Kontantydelse - Revalideringsydelse - Førtidspension - Ressourceforløbs- og jobafklaringsydelse - Ledighedsydelse - Sygedagpenge - Fleksløntilskud (efter 1. jan. 2013) Af nedenstående tabel fremgår den benyttede satsregulering og den dæmpede satsregulering. Side 8 af 20 Pct Satsreguleringsprocent 1,40 2,00 2,00 Dæmpning sfa. Skattereform 0,30 0,40 0,75 Dæmpet satsreguleringsprocent 1,10 1,60 1,25 Kommunen bør være opmærksom på, at udgifter til fleksjob før 1. januar 2013 er ikke omfattet af den dæmpede satsregulering. Der er i modellen ikke muligt at adskille udgifter til fleksjob før og efter 1. januar De samlede udgifter til fleksjob er i modellen reguleret med den dæmpede satsregulering. Integrationsområdet Overførselsudgifter relateret til integrationsområdet er påvirket af den aktuelle flygtningesituation og tilgangen de kommende år. Skønnene for udgifterne bygger på den forventede tilgang i overslagsårene og er forbundet med meget stor usikkerhed. Udlændinge- og Integrationsministeriet skønner udelukkende for tilgangen i det kommende år og laver således tekniske fremskrivninger for 2019 og frem. Fra 2018 er indtægterne fra grundtilskuddet flyttet ind i budgetgarantien med henblik på at skabe overensstemmelse mellem udgifter og indtægter på integrationsområdet. Førtidspension For udgifter til førtidspension er der estimeret over virkningen af øget kommunal medfinansiering i som følger af, at der udgår personer med lav medfinansiering af førtidspensionsordningen, mens tilgangen til ordningen vil være med højere medfinansiering. Virkningen af seneste års reformer har imidlertid vanskeliggjort denne metode. Virkningen af øget kommunal medfinansiering ligger således ud over virkningen af de DUT-sager, som påvirker udgifterne til førtidspension, herunder FØP/fleks-reformen, tilbagetrækningsreformen og refusionsomlægningen. I tabellen nedenfor ses de skønnede udgifter på de enkelte overførselsområder. Tabellen kan bruges til at se hvilket niveau, der er indregnet i skatte- og tilskudsmodellen på de enkelte områder.

9 Midtvejsvurdering Aftale Skøn Skøn Skøn Mio. kr. Regnskab Aftale Løbende priser Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalideringsydelse Direkte: Førtidspension Ressourceforløbsydelse Ledighedsydelse Erhvervsgrunduddannelse Weidekampsgade København 66 S Driftsudgifter til aktivering m.v Løntilskud Tlf Jobrotation Integration Kontanthjælp ifm. int.progr Side 0 9 af 20 0 Integrationsydelse Løntilskud Driftsudgifter Resultattilskud Grundtilskud Budgetgaranti i alt Sygedagpenge Fleksjob Seniorjob Boligstøtte (boligsikring og -ydelse) Personlige tillæg Aktivering og mentor uden refusion Grundtilskud Residual Øvrige overførsler i alt BG og øvrige i alt Anlæg I 2018 udgør basisanlæg 13,9 mia. kr. I økonomiaftalen for 2018 er anlæg løftet med 3,1 mia. kr., således at anlægsniveauet i 2018 er forudsat til 17 mia. kr. I 2018, 2019, 2020 og 2021 er anlægsniveauet i 2017 ført uændret videre, således at anlægsniveauet også i overslagsårene er 17 mia. kr. I 2019 og frem er forudsat en lånefinansiering på 650 mio. kr. Finansforskydningerne Finansforskydningerne omhandler foreløbige skøn for kommunernes indskud i Landsbyggefonden og nettorenteindtægter m.m. Låneadgang til anlæg Der indgår en samlet låneadgang på 650 mio. kr. fra 2019 og frem, jf. ovenfor. Ekstraordinært tilskud Der har i de senere års økonomiaftaler indgået ekstraordinær finansiering på i alt 3,5 mia. kr. For 2018 blev der anvendt følgende nøgle for fordeling af tilskuddet: 1,5 mia. kr. er fordelt som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal.

10 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. er fordelt efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Som tidligere nævnt har kommunen i modellen mulighed for at forudsætte, at likviditetstilskuddet videreføres i 2019 og overslagårene. Det sker ved i modellens indtastningsskema at sætte et hak i boksen Ønsker at videreføre likviditetstilskuddet i 2019 og overslagårene. Beløbet er som et skøn det samme i alle år. Skatteindtægter Kommunal indkomstskat Forskudsskatten (indkomstskatten) er fremskrevet med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget frem mod 2021 med udgangspunkt i majafregningen for Side 10 af 20 På landsplan er væksten skønnet til 9,1 pct. fra efterreguleringsgrundlaget for 2015 til det skønnede faktiske grundlag i 2018 (statsgarantien), jf. tabellen nedenfor. Det nye skøn har baggrund i nye skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget, uddybet i budgetvejledningsskrivelse G.1-1 og G.1-3 for Det er primært skattetekniske forhold, fx højere skøn for indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, der ligger bag nedjusteringen i væksten, idet forventningerne til væksten i beskæftigelse og lønninger er øget siden september Det lavere skøn for udskrivningsgrundlaget i 2018 indebærer, at skønnet for kommunernes samlede skatteindtægt er nedjusteret med godt 400 mio. kr. i Henover sommeren vil der komme bedre data for den faktiske udvikling i 2016, som der har været nogen usikkerhed om bl.a. på grund af formodninger om ekstraordinære indtægter i Med de nye 2016-data vil der være et bedre afsæt for at skønne over udviklingen frem mod Skønnet vækst i efterreguleringsgrundlaget (pct., hele landet) 2015/ / /2018 "Statsgaranti" Model fra september ,5 2,3 3,3 9,4 Ny model juni ,9 2,5 3,5 9,1 Ændring i pct. point -0,7 0,2 0,2-0,3 Bemærk at vækstprocenterne i tabellen er regnet fra efterreguleringsgrundlaget for 2015, ligesom i skatte- og tilskudsmodellen. I overslagsårene er den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget hævet, primært på baggrund af Det Økonomiske Råds prognose for væksten i beskæftigelse og lønninger. Følgelig er også de skønnede skatteindtægter øget i 2019 og 2020 sammenlignet med modellen fra september Grundskyldsindtægter De skønnede indtægter for grundskyld er sænket med godt 700 mio. kr. i 2018 og godt 300 mio. kr. i 2019 og 2020 sammenlignet med modellen fra september Som det også fremgik er af skrivelsen til modellen fra marts 2017, er hovedforklaringen på dette finanslovens fastfrysning af

11 grundskylden i 2017, som har en niveaueffekt på indtægterne i 2018 og frem, dog med en aftagende effekt i de efterfølgende år. Fremskrivningen i den nye model bygger på KL s seneste skøn for udviklingen i de afgiftspligtige grundværdier, jf. tabel i budgetvejledningsskrivelse G.1-3 for I G.1-3 og G.1-1 fra januar kan kommunen læse om boligaftalen fra maj, fastfrysningen og den fremrykning af beskatningsgrundlaget fra 2019, som foruden fastfrysningen påvirker KL s skøn for grundskyldsindtægterne fra Som det fremgår af G.1-3 er KL's foreløbige anbefaling at budgettere grundværdier og grundskyldsindtægter som vanligt. Det skal særligt bemærkes, at der i boligaftalen ikke indgår nye fastfrysninger af grundskylden i 2018 og frem. Dette er afspejlet i tabellen nedenfor, som kommunen kan anvende til budgettering af sine grundværdier. Side 11 af 20 Skøn for reguleringsprocent hhv. vækst i grundværdier Pct Reguleringsprocent 6,5 6,5 6,6 6,7 Hele landet i alt 1,1 5,3 5,4 5,5 Hele landet produktionsjord 0,3 3,7 3,7 3,8 Hele landet øvrige ejendomme 1,2 5,5 5,6 5,7 Hovedstadsområdet, produktionsjord -0,9 0,7 0,6 0,6 Hovedstadsområdet, øvrige ejendomme 0,6 5,7 5,8 5,9 Øvrige land, produktionsjord 0,3 3,9 3,9 4,0 Øvrige land, øvrige ejendomme 1,8 5,3 5,4 5,5 NB. Den skønnede vækst i grundværdier i 2018 er beregnet fra værdierne i budget 2017, dvs. uden fastfrysning i Kommunen kan fortsat vha. modellens uploadfunktion ændre modellens forudsætninger om udviklingen i grundværdier i hele landet hhv. hovedstadsområdet. Bemærk, at hvis kommunen alene ændrer på væksten i hele landet, men ikke i hovedstadsområdet, forudsætter modellen, at hele mervæksten skal fordeles på kommunerne i det øvrige land. Der er tilføjet nye linjer i modellens databank, der viser øvrige grundes forudsatte andel af de samlede grundværdier for hvert år for hele landet hhv. hovedstadsområdet. Dette skyldes, at det nye, mere detaljerede skøn for udviklingen i grundværdier indebærer, at det skønnede forhold mellem produktionsjord og øvrige grunde udvikler sig over årene og udvikler sig forskelligt i hovedstadsområdet og det øvrige land. De nye uploadskemaer giver mulighed for at korrigere modellens forudsætninger herom ved at justere øvrige grundes andel nederst i den ny skabelon. Ved indberetning af grundværdier til modellen, skal kommunen for 2017 benytte sine budgetterede grundværdier eller tilsvarende, dvs. uden effekt af fastfrysning i I 2018 og frem skal effekten af fastfrysningen i 2017 indarbejdes. Det skyldes dels, at kommunerne kompenseres individuelt for provenutabet i 2017, dels at effekten på grundværdierne i 2017 neutraliseres for selvbudgetterende kommuner, når efterreguleringen af 2017 skal gøres op i foråret Dette er parallelt til fastfrysningen i 2016.

12 Øvrige skatteindtægter Andre ejendomsskatter Skønnet over indtægterne fra andre ejendomsskatter (dækningsafgifter) er nedjusteret med 200 mio. kr. i 2018 og med 130 mio. kr. i 2019 i forhold til skatte- og tilskudsmodellen fra september Det lavere skøn skyldes især 18 kommuners nedsættelse af promillen for dækningsafgift for erhvervsejendomme med budget 2017, hvilket indebærer et lavere provenu i 2017 og årene fremover. For 2020 er den skønnede indtægt fra dækningsafgifter hævet med 150 mio. kr. i forhold til modellen fra september Den skønnede vækst i indtægten fra 2019 til 2020 er dermed hævet med knap 300 mio. kr. Baggrunden herfor er Folketingets beslutning om at fremrykke beskatningsgrundlaget med et år, hvilket indebærer, at de nye, forventede højere, ejendomsvurderinger for øvrige ejendomme (end ejerboliger) i 2019 skal beskattes allerede i 2020 i stedet for i 2021 som tidligere forudsat. Desuden indgår det i boligaftalen, at staten vil fastsætte hver kommunes promille for dækningsafgiften af erhvervsejendomme i 2020, sådan at det samlede provenu herfra udgør 2,6 mia. kr. i 2020 i 2017-niveau. Fordelingen af provenuet mellem kommuner vil imidlertid blive ændret, så det afspejler de nye ejendomsvurderinger. Side 12 af 20 Selskabsskat KL s skøn for kommunernes selskabsskatteindtægter er generelt på niveau med indtægterne i modellen fra september Dog er indtægterne i 2018 knap 200 mio. kr. lavere end forudsat i september-modellen. I marts-modellen var de skønnede indtægter fra selskabsskatten hævet; men den ventede vækst i især 2019 er nu nedjusteret. De skønnede indtægter i 2019 og frem er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed. Herudover skal det understreges, at der er store forskelle på udviklingen i indtægten for den enkelte kommune, herunder på udviklingen i afregninger for tidligere indkomstår. KL arbejder på at kunne give et skøn for kommunens indtægt fra selskabsskatten i skatte- og tilskudsmodellen og forventer at kunne indarbejde dette i modellen i august måned. Efterregulering af indkomstskat De skønnede beløb afspejler foreløbige skøn for afregningen med de selvbudgetterende kommuner tre år tidligere. Ingen kommuner selvbudgetterede i 2015, fem kommuner i 2016, og i 2017 har 16 kommuner valgt at selvbudgettere. Den skønnede efterregulering beregnes som forskellen mellem de skønnede indtægter fra skatter og tilskud for de selvbudgetterende kommuner og de indtægter, som kommunerne lagde til grund for budgetlægningen for det pågældende år. Som det fremgår af tabellen, forventes der foreløbigt en positiv efterregulering på ca. 400 mio. kr. i 2020 for de 16 kommuner, som har valgt at selvbudgettere i 2017, hvilket er en nedjustering fra marts-modellen. Balancetilskuddet skønnes på den baggrund 400 mio. kr. lavere i 2020 end i modellen fra september Det skrå skatteloft Den skønnede udgift til kommunernes medfinansiering af det skrå skatteloft er baseret på Social- og Indenrigsministeriets skøn for

13 topskattegrundlaget i 2018 samt de kommunale udskrivningsprocenter i budget Udgiften er fremskrevet med den skønnede vækst i personlig indkomst. Der er forudsat en fortsat medfinansieringsgrænse på 24,87 pct. Dødsboskatten Den skønnede indtægt fra de dødsboskatter, som afregnes uden om indkomstskatten, er på niveau med skønnet i modellen fra september Der er en del usikkerhed forbundet med indtægten i 2019 og frem, da indtægten svinger betydeligt fra år til år. Øvrige skatter og afgifter består primært af forskerskatten, som afregnes separat til kommunerne. Skønnet er på niveau med skønnet i modellen fra september Bloktilskud Posten Bloktilskud omhandler en fremskrivning af det permanente statstilskud med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, samt KL s skøn for kommunernes indtægter fra budgetgaranti og lov- og cirkulæreprogram. Side 13 af 20 Ændringerne af skønnet i forhold til september 2016 skyldes primært nye forudsætninger om pris- og lønudviklingen samt om konsekvenserne af lovog cirkulæreprogrammet m.m. Andre reguleringer omhandler bl.a. et relativt usikkert skøn for de udgifter, som kommunerne i fællesskab forudsættes at finansiere fx fællesoffentlige projekter vedr. digitalisering Særtilskud Posten Særtilskud mv. omhandler bl.a. kommunernes indtægter fra puljen til vanskeligt stillede kommuner, tilskud vedrørende øer og ældretilskud. Tilskudspuljen vedrørende vanskeligt stillede kommuner er i 2018 ekstraordinært løftet til 350 mio. kr. I balanceberegningerne for 2018 indgår det normale niveau for puljen på lige over 190 mio. kr. Løftet af puljen er modregnet på bloktilskudsaktstykket. KL har i balanceberegningen for overslagsårene forudsat, at tilskudspuljen svarer til det normale niveau. Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen er på 134. mio. kr. i Beløbet for den enkelte kommune fremgår af tabel 1 og 2 i skatte- og tilskudsmodellen. Beløbet et skøn. Fra og med 2019 overgår tilskuddet til bloktilskuddet. Det er der taget højde for i modellen. Budgetgarantien (pkt. 4-14) i oversigten vedr. bloktilskuddet) Efterreguleringen af budgetgarantien for (pkt. 4): Forskellen mellem regnskab 2014 tillagt den foreløbige budgetgaranti for og de faktiske udgifter i Forskellen er mio. kr. i 2018-pl. Efterreguleringen dækker over, at hovedparten af områderne i den foreløbige budgetgaranti har været skønnet for højt. Det gælder primært førtidspension, kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsområdet, hvor indfasningen af integrationsydelsen i 2016 og en lavere tilgang af flygtninge end forventet har haft betydning for udgiftsudviklingen.

14 Det bemærkes endvidere, at der I forbindelse med økonomiaftalen for 2017 blev der foretaget en delvis midtvejsregulering af overførselsudgifterne på mio. kr. (16-pl). Af Skatte- og tilskudsmodellen fra september 2016 fremgik det, at der i efterreguleringen af budgetgarantien ville blive taget højde for, at der allerede var gennemført en (delvis) midtvejsregulering af Bekendtgørelse om opgørelse af den kommunale budgetgaranti giver imidlertid ikke mulighed for at modregne midtvejsreguleringen i efterreguleringen af budgetgarantien Dvs. at der ikke foretages en modregning midtvejsreguleringen. Kommuner får imidlertid finansiering til efterreguleringen i balancen, hvorfor dette samlet set ikke har økonomisk betydning for kommunens økonomi. Side 14 af 20 Budgetgarantien for (pkt. 5) er opgjort til mio. kr. i 2018-pl. Den fremadrettede budgetgaranti beregnes over en toårig periode som forskellen mellem udgifterne i det senest kendte endelige regnskab og de skønnede udgifter i budgetåret. De tre primære årsager til det forventede fald fra 2016 til 2018 er integrationsområdet i sammenhæng med kontanthjælpsområdet samt personer i ressourceforløb. På integrationsområdet sker en række modsatrettede bevægelser. For det første flyttes grundtilskuddet fra de øvrige overførsler ind i budgetgarantien fra Dette ændrer ikke isoleret set på skønnet for indtægterne fra grundtilskuddet, men skaber en parallelitet mellem indtægter og udgifter på integrationsområdet. Den øgede indtægt fra grundtilskuddet forventes at nedsætte de kommunale nettoudgifter til integrationsområdet med ca. 1,2 mia. kr. svarende til grundtilskuddets størrelse. Ændringen er udmøntet i forbindelse med lov vedr. styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervisning m.v. Lov vedr. styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervisning m.v. medfører endvidere en stigning i udgifterne til danskuddannelse i Med loven nedsættes den statslige refusion på danskuddannelse til voksne udlændinge. For øvrige udlændinge, herunder udenlandsk arbejdskraft, internationale studerende m.fl., bortfalder den statslige refusion. Konsekvensen er, at finansieringen i stedet overgår til at blive en del af bloktilskuddet. Hermed øges de kommunale nettoudgifter til danskuddannelse med ca. 300 mio. kr. fra 2018 og frem. Endeligt forventes forsørgelsesudgifterne på integrationsområdet at falde frem mod 2018 som følge af en lavere tilgang af flygtninge samt udvidelse af målgruppen for integrationsydelsen, der blev indfaset i sidste halvdel af Faldet i kontanthjælpsudgifterne kan delvist tilskrives, at målgruppen for integrationsydelse er udvidet fra 2016 samt Jobreform I med indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Begge reformer har virkning allerede fra 2016, men væsentligt større virkning i Dagpengereformen bidrager også til faldet fra 2016 til Hovedparten af faldet fra 2016 til 2018 sker således fra 2016 til 2017.

15 Endeligt ses en forventet vækst i udgifter til ressourceforløbsydelse for personer i ressourceforløb på ca. 1 mia. kr. Stigningen dækker over en vækst på ca. 0,5 mia. kr. fra 2016 til 2017 og 0,5 mia. kr. fra 2017 til Stigningen afspejler den forventede tilgang på baggrund af de seneste års tilgang til ressourceforløb. Reguleringen er nedjusteret markant ift. Skatte- og tilskudsmodellen fra september Det skyldes bl.a., at der på daværende tidspunkt ikke var taget højde for at grundtilskuddet fra 2018 flyttes ind i budgetgarantien samt at den forventede flygtningetilgangen sidenhen er nedjusteret. I bloktilskuddet for 2018 er der indlagt et skøn for en permanent opregulering for på mio. kr. i 2018-pl (pkt. 6). Beløbet er opgjort som væksten i de budgetgaranterede udgifter fra regnskab 2014 til regnskab Side 15 af 20 Udgiftsstigningen fra på ca. 4,3 mia. kr. kan primært tilskrives øgede nettoudgifter som følge af refusionsomlægningen. Den direkte virkning af refusionsomlægningen kan imidlertid ikke læses ud af væksten, da der samtidig kan være tale om modsatrettede virkninger i aktiviteten. Fx er realvæksten for udgifterne til førtidspension negativ, hvilket er et udtryk for at tilgangen til førtidspension samtidig er faldet. KL har foretaget et skøn over efterreguleringen af budgetgarantien for , samt den fremadrettede budgetgaranti i 2019, 2020 og Desuden er der foretaget skøn for den permanente opregulering af budgetgarantien for årene , og Punkterne 7-13 gennemgås nedenfor. KL s skøn for efterregulering af (pkt. 7) er forskellen mellem den foreløbigt udbetalte budgetgaranti for og de forventede udgifter i Denne forskel er skønnet til mio. kr. i 2019-pl. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 8) beregnes som forskellen mellem forventet regnskab 2017 og forventet regnskab Skønnet er på 181 mio. kr. i 2019-pl. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 9) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2018 og skønnet for Skønnet er på mio. kr. i 2020-pl. KL s skøn over den foreløbige budgetgaranti for (pkt. 10) er opgjort som forskellen mellem skønnet for 2019 og skønnet for Skønnet er på mio. kr. i 2021-pl. Endelig foretages et skøn over den permanente opregulering fra , og (pkt ). Den permanente opregulering skønnes med henblik på at opnå det korrekte niveau i overslagsårene. Det samlede beløb vedrørende budgetgarantien, der lægges ind i bloktilskuddet i 2018 udgør 255 mio. kr. i 2018-pl (pkt. 14).

16 Lov- og cirkulæreprogrammet (pkt. 15 vedr. bloktilskuddet) Der redegøres nærmere for punkterne på lov- og cirkulæreprogrammet mv. i Budgetvejledning 2018, skrivelse G.3-2. Der er endvidere taget højde for DUT-sager på dette års lov- og cirkulæreprogram som har betydning for de lovbundne udgifter, og som har en skæv profil fra 2020 til Det gælder: Reform af refusionssystemet (252,1) Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste (-6,9) Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste (4,0) Tilbagetrækningsreform del 1 (304,4) Tilbagetrækningsreform del 2 (-29,1) Reform af Førtidspension og fleksjob (-8,6) Reform af førtidspension fra 2003 (62,5) Skattereformens afledte virkning på boligstøtte sfa. den dæmpede satsregulering (13,0) Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension (0,3) Side 16 af 20 Tallene i parentesen angiver ændringen fra 2020 til 2021 og er i 2018-pl. Det bemærkes, at der i Skatte- og tilskudsmodellen fra marts 2017 blev oplyst, at reform af førtidspension og fleksjob samt reform af førtidspension fra 2003 er fuldt indfaset i 2020 og at disse reformer derfor ikke længere ville have den skæv profil ud over Der er imidlertid ikke tale om, at reformerne er indfaset i 2020, men at de aftalte økonomiske konsekvenser kun er håndteret til og med KL og Beskæftigelsesministeriet skal drøfte håndteringen af disse sager i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet i folketingsåret 2017/2018. I denne opdatering af Skatte- og tilskudsmodellen er det derfor forudsat, at ændringen fra svarer til ændringen fra Endelig er der i opgørelsen af bloktilskuddet i 2021 medtaget en korrektion på -186 mio. kr. i 18-pl vedr. bruttoficeringen af overførslerne i Øvrige justeringer af skatte- og tilskudsmodellens beregningsgrundlag De øvrige justeringer af beregningsgrundlag i forhold til den seneste udgave af skatte- og tilskudsmodellen omhandler bl.a.: Fælles indgang for kommunens folketal til modellens skatte- og tilskudsberegninger Skøn for folketal Skøn for udgiftsbehov Skøn for nettodrifts- og anlægsudgifter Udlændingeudligningen Rest-bloktilskuddet til fordeling efter folketal. Kommunen har som tidligere mulighed for at indlægge egne skøn for fordelingen af betalingskommunefolketallet på aldersgrupper samt egne skøn for kriterieværdier i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov. Såfremt kommunen

17 ikke gør brug af denne mulighed, vil fordelingen på aldersgrupper samt oplysningerne vedrørende kriterierne i opgørelsen af det sociale udgiftsbehov blive baseret på KL s skøn. Skøn for folketal KL s skøn for kommunernes folketal tager afsæt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2017 samt de faktiske CPR- og betalingskommunefolketal for Skøn for udgifterne i udligningen KL har i landsdatabanken for hvert år to skøn for kommunernes udgifter. Det ene skøn omhandler budgetsituationen og det andet regnskabssituationen (efterreguleringen). Udgiftsniveauet indgår i fastsættelsen af udgiftsbehovet i udligningen. Side 17 af 20 Nettodrifts- og anlægsudgifterne i garantien for 2018 er af Økonomi- og Indenrigsministeriet beregnet som nettodrifts- og anlægsudgifterne i budgettet for 2017 fremskrevet med den skønnede virkning af PL, budgetgarantien og lov- og cirkulæreprogrammet. KL anvender samme metode, når KL skønner udgifterne i garantien i overslagsårene. Ministeriets metode rummer den svaghed, at den ikke tager højde for eventuelle udgiftsmæssige konsekvenser af de økonomiske aftaler. På den baggrund er KL s skøn for udgifterne i regnskabssituationen for tilskudsårene baseret på den metode, der anvendes i forbindelse med opgørelsen af kommunernes balancetilskud i økonomiaftalerne. Herunder indgår eksempelvis en konkret vurdering af anlægsniveauet i budgetåret. Denne metode er dog også forbundet med væsentlig usikkerhed, men skønnes som udgangspunkt at være mere retvisende end ministeriets mere mekaniske metode for opgørelse af udgifterne. De to forskellige udgiftsniveauer for tilskudsårene i budgetsituationen og i regnskabssituationen indebærer, at skatte- og tilskudsmodellen allerede på nuværende tidspunkt beregner efterreguleringer for disse år. Udvidelse af tabel 8E I tabel 8E sammenholdes de provenumæssige konsekvenser af kommunens indberettede oplysninger for 2018 med indtægterne ved valg af statsgaranti for Tabellen har til formål at understøtte kommunens valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Oplysningerne i tabellen er i lighed med sidste år på forsøgsbasis suppleret med en ny specifikation af den skønnede efterregulering af 2018 i Denne sigter på at belyse, hvor stor en andel af efterreguleringen, der kan tilskrives, at kommunen indberetter andre data vedrørende egen kommune til modellen, end oplysningerne om kommunen i statsgarantigrundlaget for 2018, jf. posten - Heraf del af efterregulering grundet forskel til garanti vedr. parametre for egen kommune. Hensigten med udvidelsen kan belyses med følgende eksempel: Det antages, at kommunen indberetter et højere folketal til modellen end folketallet i garantigrundlaget. Alle andre oplysninger for egen kommune i 2018

18 fastholdes på værdierne i statsgarantigrundlaget. Den nye post i tabellen viser nu, hvor meget af efterreguleringen af 2018 i 2021, der skyldes, at kommune anvender et andet folketal for 2018, end det der indgår i statsgarantigrundlaget. Det kan umiddelbart undre, at kommunens egne forudsætninger om folketallet i sig selv kan føre til, at modellen beregner en efterregulering af kommunens udligningsbeløb for 2018 i Forklaringen er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i den foreløbige opgørelse af udligningen anvender en simpel metode for beregning af selvbudgetteringskommuneres udgiftsbehov. Selvbudgetteringskommunernes udgiftsbehov beregnes af ministeriet som kommunens skøn for folketallet multipliceret med kommunens udgiftsbehov pr. indbygger i statsgarantigrundlaget for Ministeriets metode har den ulempe, at både kommunens demografiske og socialt bestemte udgiftsbehov skaleres med folketallet. Når ministeriet til brug for efterreguleringen beregner selvbudgetteringskommunernes udgiftsbehov i den endelige opgørelse af udligningen skaleres kommunernes socialt bestemte udgiftsbehov ikke med folketallet. Resultatet er, at der fremkommer en efterregulering, som alene skyldes, at ministeriet anvender forskellige metoder, når udgiftsbehovet opgøres i den foreløbige og i den endelige beregning af udgiftsbehovet. Side 18 af 20 Hvis kommunen for egen kommune anvender andre forudsætninger end dem i statsgarantien om folketallets fordeling på aldersgrupper, vil det også give anledning til, at tabel 8E viser en efterregulering vedrørende data for egen kommune. Tilsvarende gælder for kommuner omfattet af overudligning, hvis kommunen med hensyn til parametrene i overudligningsberegningen indberetter andre oplysninger vedrørende egen kommune, end dem der indgår i statsgarantien. Eksempelvis har udskrivningsprocenten afgørende betydning for beregningen af overudligning. Økonomi- og Indenrigsministeriet anvender i den foreløbige opgørelse af udligningen for selvbudgetteringskommuner en simpel metode for beregning af overudligningsbeløb. Metoden indebærer, at overudligningsbeløb fastholdes på beløbet i statsgarantigrundlaget for Overudligningsbeløbet i den foreløbige opgørelse beregnes således med kommunens udskrivningsprocent i Først i forbindelse med efterreguleringen af 2018 i 2021 beregnes overudligningsbeløbet med udgangspunkt i kommunernes faktiske udskrivningsprocenter i Hvis kommuner omfattet af overudligningen indberetter en anden udskrivningsprocent for 2018 end den for 2017, vil den nye post i tabel 8E derfor vise et efterreguleringsbeløb for 2018 i 2021, der skyldes, at ministeriet anvender forskellige metoder for opgørelsen af overudligningen i den foreløbige og den endelige beregning af overudligningen. Det skal understreges, at den nye post i tabellen omfatter de samlede forskelle til oplysningerne om kommunen i statsgarantigrundlaget. Ønsker kommunen at isolere virkningen af forskelle til garantigrundlaget for udvalgte parametre, er det nødvendigt at foretage flere kørsler på modellen. Den nye linje i tabel 8E er markeret med rød.

19 Endelig vil tabel 8E senere blive opdateret med en udvidelse, der viser hvor meget, der skal rykkes på KL s skøn, før valget mellem selvbudgettering og statsgaranti tipper. Hvis tabellen eksempelvis viser, at kommunen vil tabe på at vælge selvbudgettering for 2018, vil tabellen i forhold til væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan og i hovedstadsområdet belyse, hvor stor væksten skal være, før valget tipper. Tilsvarende oplysninger vises i forhold til folketallet og i forhold til udgifterne i opgørelsen af udgiftsbehovet. Det skal understreges, at der ikke vil være tale om helt præcise skøn. Rest-bloktilskuddet til fordeling efter folketal Bloktilskuddet anvendes til finansiering af landsudligningen, ordningen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud samt det nye tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår. Resten af tilskuddet fordeles efter folketallet. Side 19 af 20 Ændringerne i KL s skøn for rest-bloktilskuddet fra september 2016 til juli 2017 fremgår af nedenstående tabel. Sammenligning af skønnene for rest-bloktilskuddet september 2016 og juli 2017 Skøn september 2016: Skøn juli 2017: Ændring: I den foreløbige beregning: Bloktilskudspulje ekskl. betinget bloktilskud (B) 56,2 55,4 53,7 57,9 55,1 52,6 1,7-0,3-1,1 Betinget bloktilskud vedr. service (B) 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Betinget bloktilskud vedrørende anlæg (B) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Finansieringsbidrag vedr. landsudligning (B) -46,8-45,9-45,4-48,2-46,2-44,6-1,5-0,3 0,8 Samlet tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (B) -6,7-7,0-7,3-6,8-6,7-7,0-0,1 0,3 0,3 Pulje til overgangstilskud og særpuljer mv. (B) 0,0 0,0 0,0-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3 Rest-bloktilskudspulje (B) 6,7 6,5 5,0 6,5 5,9 4,6-0,2-0,6-0,3 I efterreguleringsberegningen: Bloktilskudspulje ekskl. bet. Bloktilskud og korr. for LC mv. (R) 56,2 55,4 53,7 57,9 55,1 52,6 1,7-0,3-1,1 Betinget bloktilskud vedr. service (R) 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 Betinget bloktilskud vedrørende anlæg (R) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Finansieringsbidrag vedr. landsudligning (R) -46,3-45,9-45,1-46,6-45,6-44,5-0,3 0,3 0,5 Samlet tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (R) -7,2-7,4-7,7-6,9-7,2-7,5 0,2 0,2 0,2 Pulje til overgangstilskud og særpuljer mv. (R) 0,0 0,0 0,0-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3-0,3 Rest-bloktilskudspulje (R) 6,7 6,0 4,9 8,1 5,9 4,2 1,4-0,1-0,7 Det fremgår af tabellen, at skønnet for bloktilskuddet i den nye model før udligning er højere i 2018, men lavere i 2019 og Ændringerne skal ses i sammenhæng med udviklingen i balancetilskuddet, budgetgarantien samt LC-programmet. I den foreløbige beregning (B) i modellen er rest-bloktilskuddet nedjusteret i alle tre år. Når der i 2018 er tale om et fald i rest-bloktilskuddet på trods af et løft i bloktilskuddet før udligning på 1,7 mia. kr., er forklaringen, at landudligningen lægger beslag på mere af bloktilskuddet end tidligere skønnet. Det skyldes, at beskatningsgrundlaget i den foreløbige beregning er lavere i den nye model end skønnet i september, mens udgifterne i opgørelsen af udgiftsbehovet omvendt er højere i den nye model. Begge forhold trækker i retning af, at en større del af bloktilskuddet skal anvendes til finansiering af udligningen.