Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Transkript

1 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost fra det offentlige. Fra den dato overgår det offentlige til digital post, og vi skal hver især få en rutine med at finde NemID frem og åbne f.eks. e-boks for at se, om der er vigtige fra stat, region eller kommune. Man kan blive undtaget. Hvis man f.eks. er handicappet, dement eller bare ikke har en computer og en internetforbindelse, kan man møde personligt op hos bopælskommunen og bede om at blive fritaget. Digitaliseringsstyrelsen forventer, at omkring 20 pct. af befolkningen vil blive fritaget efter reglerne. Overgangen til digital post er endnu et skridt i retning af digitalisering af kontakten med det offentlige. Den 1. december 2012 blev der indført krav om digital selvbetjening ved bl.a. flytning, i december sidste år handlede det bl.a. om ansøgning om tilskud til fritidsordninger og i december i år udvides kravet til at omfatte bl.a. forhold som skilsmisse, adoption, børnebidrag mv. Næste år kommer flere områder med, og målet er, at 80 pct. af den skriftlige dialog mellem borgere og det offentlige skal være digitalt ved udgangen af Der vil være meget stor forskel på, hvor nemt det vil være for den enkelte at vænne sig til det. Nogle handler dagligt eller næsten dagligt på nettet, mens andre tøver med at anvende betalingskort på en skærm. Nogle er flittige brugere af e-boks og læser mail fra forsikringsselskaber, lønsedler osv., mens e-boks for andre er en kilde til dårlig samvittighed af ulæste beskeder. Hver fjerde af os mener generelt, at det er en dårlig ide. Næsten hver tredje af os foretrækker eksempelvis at ringe eller møde personligt frem, når vi skal fortælle det offentlige om flytning, lægehjælp eller har spørgsmål om pension. I det hele taget er der stor forskel på, hvor parate vi er til at forpligte os til at bruge og netformularer, når vi skal kommunikere med det offentlige. TDC Group har med hjælp fra analysevirksomheden Wilke undersøgt danskernes digitale parathed forud for overgangen til digital post den 1. november. Ikke kun vores alder, men også indkomst og bopæl har betydning for, hvor parat vi er til at møde det offentlige på nettet. Man kan groft sagt konkludere, at De yngre og (især) de ældste er de mindst parate. Nordjyder er mindre parate end resten af landet Mellemindkomstgrupperne er mere parate end både de rigeste og de fattigste Undersøgelsen giver ikke et objektivt mål for, hvor digitalt parate danskerne er. Men den tegner et billede af de relative forskelle mellem enkelte befolkningsgrupper, og hvad vores generelle holdning er til digital kommunikation Undersøgelsen er gennemført af Wilke for TDC i uge og er baseret på internet- og telefoninterview med et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Målingen bygger på i alt interview, heraf 885 internet- og 135 telefoninterview. TDC A/S Teglholmsgade 0900 København K Presse Tel:

2 Side 2 af 6 Væsentlige resultater fra undersøgelsen Befolkningen er ikke udelt begejstret for tanken om obligatorisk digital kommunikation med det offentlige. Mange ser med skepsis på de redskaber, vi er udstyret med til kommunikation over nettet, og en stor del foretrækker fortsat brevpost, selv om ofte er hurtigere og mere enkelt. En ganske stor del vil ligefrem hellere møde personligt op på borgerservice eller rådhus for at skifte adresse eller ordne pensionen. Ca. 24 pct. eller næsten hver fjerde synes, det er en dårlig idé at det offentlige overgår til digital kommunikation * Godt 29 pct. vil helst kunne ringe eller møde op på kommunen, når det gælder flytning, lægeskift, pas-ansøgning, pension eller andre almindelige offentlige ydelser Knap otte pct. i region Nordjylland er ikke fortrolige med NemID. I region Sjælland er det kun knap én pct. I de øvrige regioner er det mellem to og fem pct., der ikke er fortrolige med NemID. De årige er mest fortrolige med NemID. Folk over 70 år er mindst fortrolige Godt syv pct. i region Nordjylland har ikke e-boks. I de øvrige regioner er det ml. to og tre pct. der ikke har e-boks. Godt ni pct. af alle over 70 år har ikke e-boks. For øvrige aldersgrupper er det mellem to og godt tre pct. De årige og de ældre over 70 år er de mindst trygge ved at benytte nettet til at sende og modtage post fra det offentlige I aldersgruppen over 70 år er det helt op til 38 pct. der betegner det som en dårlig idé, at det offentlige overgår til digital kommunikation Ca. 30 pct. i indkomstgruppen under synes, det er en dårlig idé, at det offentlige overgår til digital kommunikation. I mellem- og højindkomstgruppen er det 17 hhv. 18 pct. Aldersgruppen år er den, hvor flest giver størst opmærksomhed til fysiske breve leveret med traditionelt postbud *) Spørgsmålet er formuleret: Fra den 1. november i år vil al kommunikation med det offentlige ske digitalt. Synes du det er en god eller dårlig idé? Brug af udtrykket al kommunikation kan have påvirket resultatet, eftersom det kun er post fra det offentlige, der bliver digitalt fra denne dato.

3 Side 3 af 6 For at tegne et billede af danskernes digitale parathed er deltagerne i undersøgelsen blevet bedt om at tage stilling til seks udsagn om brugen af nettet som kommunikationsmiddel. Vores påstand er, at jo mere enig man er i de enkelte udsagn, des mere parat er man til at kommunikere digitalt: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg er fortrolig med at bruge NemID. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg har erfaring med at foretage indkøb og bestillinger på nettet. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Internettet er et vigtigt sted at holde sig orienteret om nyheder, vejr, sport etc. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg er tryg ved at bruge netbank. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Jeg er tryg ved at benytte nettet til at sende og modtage post fra det offentlige Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? - Det er vigtigt for mig at kunne kommunikere med andre via nettet Hvert spørgsmål kunne besvares med et Helt enig, Enig, Ved ikke, Uenig eller Helt uenig. Som et mål for danskernes digitale parathed har vi i tabellen herunder beregnet, hvor stor en andel af deltagerne, der er enten Helt enig eller Enig i de seks udsagn. Hvert af de seks udsagn vægter lige meget, og det samlede gennemsnit er et indeks for paratheden. Andel der svarer Helt enig eller Enig Andel Jeg er fortrolig med at bruge Nem-ID: 92,9 Jeg har erfaring med at foretage indkøb og bestillinger på nettet: Internettet er et vigtigt sted at holde sig orienteret om nyheder, vejr, sport etc: 89,7 83,3 Jeg er tryg ved at bruge netbank: 90,5 Jeg er tryg ved at benytte nettet til at sende og modtage post fra det offentlige: Det er vigtigt for mig at kunne kommunikere med andre via nettet: 84,4 84,7 Samlet gennemsnit (indeks): 87,6 Som det fremgår, er der næsten ti point forskel i enigheden om de enkelte punkter. Trygheden ved at sende og modtage post over nettet til og fra det offentlige scorer næstlavest. Ca. 85 pct. af befolkningen er tryg ved den løsning, som fra den 1. november bliver obligatorisk. Det offentlige forventer selv, at 20 pct. af befolkningen vil blive undtaget. Gennemsnittet for de seks udsagn har vi valgt at betegne som et parathedsindeks. På en skala fra 0 til 100 er parathedsindekset altså 87,6. I det følgende har vi regnet på, hvordan forskellige befolkningsgrupper ligger i forhold til dette indeks. Det er som tidligere nævnt ikke et objektivt mål, men primært en metode til at tegne et billede af, hvordan befolkningsgrupperne klarer sig indbyrdes eksempelvis om der er forskel mellem aldersgrupper.

4 Side 4 af 6 Den digitale parathed varierer med alderen Der er ikke målbar forskel på kvinders og mænds parathed, men der er til gengæld en ikke ubetydelig forskel mellem forskellige befolkningsgrupper. Den mest markante forskel er næppe overraskende inden for aldersgrupper: Den store erhvervsaktive gruppe mellem 30 og 60 år er mere parat end både de yngre og især de ældre. Det er samfundets trækdyr, som har gang i karrieren, stifter familie, køber og sælger fast ejendom og i de hele taget hyppigt er i kontakt med det offentlige og med f.eks. banker og realkredit. Det er formentlig også en gruppe, som har en del års erfaring med brug af computer og internet privat og på job. Omvendt er gruppen 70+ den del af befolkningen, som historisk har mindst erfaring med computere. Selv om mange over 70 i dag er flittige netbrugere, er der formentlig en stor del ældre, som har yderst beskeden eller slet ingen erfaring med osv. Mere overraskende er det måske, at de årige ligger på et lavere niveau end de årige. De unge er en generation, der er opvokset med computere, spilkonsoller og mobil, og burde objektivt set være klædt fuldt på til mødet med det offentlige på nettet. Måske er forklaringen, at denne gruppe kun sjældent har været i kontakt med det offentlige på dette tidspunkt af livet eller at andre indtil videre har sørget for at ordne det for dem.

5 Side 5 af 6 Mindre forskelle mellem regionerne Man skal være forsigtig med at lægge for meget i, hvor stor forskel der viser sig mellem landsdelene. Udsvingene er forholdsvis små, men undersøgelsen indikerer, at især Sjælland samt Nordjylland og Syddanmark skiller sig ud i hver sin retning: Befolkningen i region Sjælland er de mest erfarne netbrugere og baseret på denne undersøgelse den geografiske del af befolkningen, der vil volde det offentlige mindst besvær fremover. Sjælland ligger også pænt over den ellers veluddannede befolkning i Hovedstadsområdet. Årsagen til, at både Syddanmark og Nordjylland ligger lidt under gennemsnittet er formentlig en lidt mindre udbredt brug af hhv. NemID og Netbank. Begge regioner ligger en smule lavere end de øvrige regioner på netop dette område. Det er også i region Syddanmark og Nordjylland, at man finder den største gruppe, ca. 34 pct., der foretrækker personligt fremmøde eller telefonopkald, når de skal skifte læge, ansøge pas eller melde flytning.

6 Side 6 af 6 Lavindkomstgrupper er de mindst parate De mest markante forskelle ligger inden for indkomstniveau. Digitaliseringen af det offentlige vender så at sige den tunge ende nedad, om end det ser ud til, at den mest velstående del af befolkningen også har lidt at indhente. Den lønmæssigt svageste del af befolkningen er også den gruppe, der er mindst digitalt parat til digital kommunikation i det hele taget. 93 pct. af lavindkomstgruppen har e-boks, mens det er hhv. 97 og 96 pct. af mellemindkomstgruppen og gruppen med indkomst på over kr. om året. Hele 30 pct. af lavindkomstgruppen mener, det generelt er et dårligt ide at skifte til digital kommunikation, mens de to andre grupper ligger på hhv. 17 og 18 pct. Det er også 21 pct. af de økonomisk svage, der foretrækker personligt fremmøde i forbindelse med f.eks. skift af læge, mens det er 11 hhv. 8 pct. i de to andre grupper. De højtuddannede er den, der sætter mindst pris på muligheden for et personligt fremmøde.