Forslag til 10. klasses struktur i Nordfyns Kommune

Transkript

1 NOTAT Dato: Forslag til 10. klasses struktur Med baggrund i kommissorium vedtaget i Familieudvalget den 28. april 2008 har der været nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål det har været at fremkomme med 2-3 forslag til etablering af et samlet 10. klasses tilbud for hele Nordfyns Kommune. Arbejdsgruppen består af: Flemming Schultz (tovholder) Bjarne Simonsen, leder af UUO`s afdeling på Nordfyn Jan Hinrichsen, skoleleder Flemming Dahlquist, skoleleder Per Bostholm, ungdomsskoleleder Jørn Lorenzen, musikskoleleder Grethe Harkjær, souschef Søndersø Produktionshøjskole Trille Kis Hopballe, lærer Sekretariatet v/ Lone K. Larsen har været tilknyttet arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har holdt 5 møder i perioden maj-september Nuværende struktur for 10. klasse Nordfyns Kommune tilbyder i dag 10. klasse på henholdsvis Bogense Skole, Otterup Skole og Søndersøskolen. Tilbuddet er organiseret under folkeskoleloven. I skoleåret 2008/2009 er der tilmeldt 57 elever i 10. klasse, hvilket svarer til ca. 24 procent af afgangseleverne i 9. klasse i 2007/08. Ressourceforbruget til 10. klasse er i dag: - A9 - Andel af faste udgifter I dag er det skolerne selv, der har organiseret et 10. klasses forløb, og derfor vil tilbuddet være forskelligt, alt efter hvilken skole eleven går på. Sagsnummer: Udarbejdet af: Lone Kjellerup Larsen Side 1 af 7

2 Under et samlet 10. klassetilbud vil alle elever naturligvis få de samme vilkår, tilbud og muligheder. Lovgivning I henhold til Folkeskoleloven er folkeskolen en kommunal opgave, hvor Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres gratis undervisning i folkeskolen ( 2). Folkeskolen omfatter blandt andet en etårig 10. klasse ( 3), hvor undervisningen i henhold til 19 a er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har et behov for yderligere faglig opkvalificering og yderligere tid til personlig afklaring. Målet er altså, at den unge sættes i stand til at vælge og gennemføre et ungdomsuddannelsesforløb. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver ( 19 g). For at kunne undervise i 10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag ( 28). Minimumstimetallet for 10. klasse er 840 timer pr. år, som fordeles på en obligatorisk del og en valgfri del ( 19 b). I kraft af individuelle valg kan den enkelte elevs timetal meget vel komme til at overstige de 840 timer. Obligatorisk del: I 10. klasse skal der undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 timer årligt men det er op til kommunen/skolen selv at fastsætte timetallet for det enkelte fag indenfor denne ramme. ( 19 c). Derudover skal 10. klasse omfatte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. ( 19 c). Til deltagelse i brobygning og/eller praktik skal bruges minimum 42 timer (2 uger). Valgfri del: Eleverne skal tilbydes og skal vælge valgfrie elementer, som mindst svarer til 378 årlige timer, men sammensætningen er der alene fastsat rammer omkring. Side 2 af 7

3 Eleverne i 10. klasse skal således tilbydes undervisning i følgende supplerende valgfrie fag: dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi ( 19 d). Her er der ikke noget lovkrav om minimumstimetal i forhold til de enkelte fag. Eleverne skal ligeledes tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag: idræt, samfundsfag, kristendomskundskab/religion, naturfag, metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætteri, sundhed og sociale forhold, teknologi og kommunikation ( 19 d). Igen er der ikke noget lovkrav om minimumstimetal i forhold til de enkelte fag. Endvidere skal eleverne tilbydes yderligere brobygning og/eller uddannelsesrettet praktik. Derudover kan Kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Dette under forudsætning af, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning (19 d). Med baggrund i lovgivningen på området og det tidligere beskrevne ressourceforbrug har det været arbejdsgruppens opgave at beskrive 2-3 forslag til et samlet 10. klasses tilbud i Nordfyns Kommune. Det har resulteret i følgende: Overordnede betragtninger/overvejelser: Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et ungdomscenter, som ikke bare huser 10. klasse, men også forenings- og fritidsliv for de årige i kommunen, eventuelt kombineret med et cafémiljø. Arbejdsgruppens idé har været, at 10. klasse skal være et udviklings- og dannelsesår, hvorfor forslagene er udarbejdet med udgangspunkt i denne tanke. Arbejdsgruppen finder det af væsentlig betydning, at der i tilrettelæggelsen tages udgangspunkt i de unges behov, og at der gives mulighed for, at forskellige aktører - folkeskole, ungdomsskole, musikskole og produktionsskole kan bidrage til at skabe de bedste løsninger. I forbindelse med etablering af afdeling Nordmark (0.-6. klasse) på Søndersøskolen frigøres afdeling A, som vil være særdeles velegnet til etablering af et samlet 10. klasses tilbud. Lokaliteterne fremstår dog (i modsætning til afdeling B) slidte og utidssvarende, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes økonomiske ressourcer til en renove- Side 3 af 7

4 ring. Det er arbejdsgruppens vurdering, at en ramme på kr. vil være realistisk, men der skal naturligvis foretages en konkret vurdering. Arbejdsgruppen har været meget opmærksom på, at elever i 10. klasse ikke er ens. Profilen for en elev i 10. klasse kan tegnes på baggrund af et indgående kendskab til elevens uafklarethed i forhold til uddannelsesvalg og til elevens personlige ressourcer (modenhed). Arbejdsgruppen har gjort sig overvejelser om, hvorvidt samme procentvise antal elever på en årgang vil søge 10. klasse, når det gives som et samlet tilbud, som fysisk er placeret eet sted mod nu tre. Arbejdsgruppen påpeger i den forbindelse, at infrastrukturen i kommunen vil være en meget væsentlig faktor. Arbejdsgruppen har forespurgt KL om, hvorvidt 10. klasse kan organiseres andre steder end i folkeskoleregi. KL oplyser, at dette godt kan lade sig gøre, men såfremt en elev og/eller dennes forældre ønsker tilbuddet i folkeskoleregi, så skal kommunen kunne tilbyde dette. Dette kan eventuelt løses ved at lave et samarbejde med eksempelvis Odense, såfremt tilbuddet organiseres i f.eks. ungdomsskoleregi. Arbejdsgruppen har følgende 3 forslag til et samlet 10. klasses tilbud : Forslag 1: 10. klasse placeres organisatorisk og budgetmæssigt under Søndersøskolen Det vil have den fordel, at den undervisningsmæssige del foregår i en organisation, der er vant til at håndtere undervisning indenfor folkeskoleloven: Tilrettelæggelse, planlægning, afgangsprøver etc. Det vil være umiddelbart forståeligt for andre, hvem der bærer ansvaret og leverer udspillet. Den daglige kontakt med forældre og elever vil som vanligt foregå via skolens kontor. Fleksibiliteten i anvendelsen af lærerkræfterne vil blive stor, i og med at Søndersøskolen er afdelingsopdelt, og denne udvikling vil selvsagt blive styrket, efterhånden som volumen i 10. klasse vokser. Samtidig vil det faglige miljø i afdelingen profitere af samarbejdet med de mange lærere, som er tilknyttet andre afdelinger. Forslag 2: 10. klasse placeres organisatorisk og budgetmæssigt under Nordfyns Ungdomsskole Ungdomsskolen har stor erfaring med at skabe en bred vifte af tilbud til unge. Ungdomsskolen er således vant til at organisere både klubvirksomhed og almenundervisning, og muligheden for at udbygge med et tilbud om heltidsundervisning (10. klasse) vil ligge i naturlig forlængelse heraf. Side 4 af 7

5 Ungdomsskolens mange kontaktflader til unge mennesker i kommunen vil kunne bruges optimalt i forhold til rekrutteringen til og profileringen af tilbuddet. Ungdomsskolen har desuden stor erfaring mht. at skabe tværfaglige samarbejder på alle niveauer. Undervisningen skal naturligvis organiseres og tilrettelægges iht. folkeskoleloven, men ungdomsskolens meget fleksible lovgivning gør det forholdsvis let at koble undervisningen med fritidstilbuddene. Dermed skabes gode rammer omkring et samlet ungdomsmiljø. Ungdomsskolen har gode muligheder for på fleksible vilkår at knytte forskellige lærerprofiler til 10. klasse. Dette vil betyde gode muligheder for faglig mangfoldighed. Forslag 3: 10. klasse placeres organisatorisk under Søndersøskolen, som via styrelsesvedtægten pålægges at udarbejde tilbuddets valgfri del i et tæt samarbejde med Nordfyns Ungdomsskole og andre eksterne samarbejdspartnere. Budgettet fordeles mellem Søndersøskolen og Nordfyns Ungdomsskole. En sådan konstruktion vil indebære en stor fleksibilitet i forhold til at rekruttere både kvalificeret og fleksibelt personale. Desuden vil det blive i begge organisationers interesse at opnå en optimal udnyttelse af alle ressourcer (personale, lokaler m.m.). Skole og Ungdomsskole vil kunne supplere hinanden mht. kendskab til de unges behov og interesser og dermed i fællesskab bidrage til at skabe et godt tilbud. Konstruktionen forudsætter naturligvis et godt samarbejde mellem ledelserne. Heri ligger også konstruktionens absolut største svaghed. Den gør ledelsesansvaret diffust. Ungdomsskolens bestyrelse har klart gjort opmærksom på, at den tager afstand fra en sådan løsning. Bestyrelsen ser gerne opgaven placeret i ungdomsskolen, men ønsker en entydig placering af ledelsesansvaret. Arbejdsgruppens indstilling: Arbejdsgruppens flertal indstiller, at forslag 1 eller 2 vælges som organisationsmodel. Flertallet finder, at det er vigtigt, at ledelsesansvaret og budgettet er entydigt placeret. Et mindretal (Bjarne Simonsen) indstiller, at forslag 1 vælges som organisatorisk løsningsmodel. Bjarnes argument er, at undervisningsopgaven bedst varetages af folkeskolen, og at ungdomsskolen og andre interessenter har den største ekspertise og kompetence, når det handler om fritidstilbuddet. Side 5 af 7

6 Indhold: Rammemodel: Obligatorisk del: Undervisning i fagene Dansk, Matematik og Engelsk: Årsnorm i Valgfri del minimum 378 timer/år timer 420 Obligatoriske tilbudsfag: Årsnorm i timer Dansk 180 Dansk Matematik 120 Matematik Engelsk 120 Engelsk Fysik/Kemi Tysk/Fransk Brobygning / praktik m. uddannelsesperspektiv 42 Brobygning / praktik m. uddannelsesperspektiv Andre tilbud (minimum 3). Idræt Samfundsfag Kristendomskundskab Naturfag Metal/Motorværksted Byggefag Servicefag Produktudvikling og formgivning Iværksætteri Sundhed og sociale forhold Teknologi og kommunikation Selvvalgt opgave Andre aktiviteter Uddannelsesplan Evt. supplerende læseundervisning (behovsbestemt) Temaer og enkeltfag Tilbuddet skal naturligvis leve op til lovens bestemmelser, og arbejdsgruppen indstiller med henvisning til lovens 19 c, at den obligatoriske undervisning tilrettelægges med 180 årlige timer i Dansk, 120 timer i Matematik og 120 timer i Engelsk. Hertil kommer 42 timers brobygning og/eller praktik. Side 6 af 7

7 Arbejdsgruppen indstiller desuden, at de i 19 d, stk. 4 nævnte fag tilbydes eleverne i form af et passende antal temaer, omfattende ca. 180 årlige timer. Eksempler på temaerne og deres fagrelaterede indhold kunne være: 1) Det gode liv : Idræt, Samfundsfag, Sundhed og sociale forhold, Naturfag. 2) Vi starter en virksomhed : Produktudvikling og formgivning, Iværksætteri, Samfundsfag, Teknologi og kommunikation. 3) Ungdomsmagasinet i ord og billeder : Teknologi og kommunikation, Samfundsfag, Produktudvikling og formgivning. 4) Praktisk produktion : Metal/motorværksted, Byggefag, Servicefag, Produktudvikling og formgivning. Andre temaer og andre fagkombinationer er naturligvis mulige. For at alle elever kan få opfyldt minimumsnormen og få mulighed for at erhverve relevante kompetencer i løbet af 10. klasse tilbydes flg. enkeltfag: 1) Idræt 2) Fagene nævnt i 19d, stk. 2. Timetallet i disse fag fastlægges af udbyder, men i Tysk, Fransk og Fysik/Kemi skal timetallet være af et sådant omfang at prøveaflæggelse muliggøres. Valg af Tysk og/eller Fransk forudsætter, at eleven har modtaget undervisning i faget på 7. til og med 9. klassetrin. Hertil kommer et yderligere tilbud om brobygning og/eller praktik og et tilbud om målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder. Udbyder fastsætter omfanget. Side 7 af 7