ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
|
|
- Ingelise Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020 Sådan tilgodeses klima, natur, vand og ulande Landbrugets miljøproblemer kan løses og pengene er der! Fremtidens miljø skabes i dag
2 Globale målsætninger: FN: Der skal sættes en stopper for nedgangen i antallet af plante- og dyrearter (Biodiversitetskonventionen) EU: Vores vandområder skal have en god økologisk tilstand (Vandrammedirektivet) Fødevarekrise og befolkningsvækst: Pres på den globale fødevareproduktion EU: Vi skal værne om truede arter af dyr, planter og naturtyper (Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet Natura 2000) FN og EU: Der skal skæres drastisk ned på udslippet af klimagasser (Kyotoprotokollen og EU s Klima- og Energipakke) FAO: Ny global landbrugsorden skal udrydde sult Det danske landbrug er i dag et industrialiseret landbrug, som med imponerende produktivitetsstigninger har været i stand til med færre og færre hænder at brødføde det stigende befolkningstal i byerne og derudover eksportere store mængder mad til de udenlandske markeder. Alligevel er landbruget udsat for megen kritik. Og befolkningen forstår ikke, hvorfor næsten halvdelen af EU s budget skal gå til at støtte svinebaroner og godsejere EU s landbrugsstøtte har mistet sin legitimitet. Engang indgik landbrugsproduktionen i relativt lukkede økosystemer. Nu er de økologiske kredsløb brudt med store input af kunstgødning, importerede foderstoffer, energi, pesticider og medicin og store tab af næringsstoffer fra produktionen til skade for miljø, klima og natur. Landbrugsproduktionen er ikke bæredygtig! Det forårsager en stor belastningen af naturen og miljøet. Værst stod det til i 80 erne. I Danmark har man gennem mere end et par årtier prøvet at løse problemerne med diverse handlingsplaner og meget er også sket. Kvælstofoverskuddet er halveret. Klimagasudslippet er nedsat med en tredjedel. Alligevel er der langt til målet. Landmændene oplever en stor usikkerhed over, at der stilles så mange og tilsyneladende svært opnåelige krav til deres produktion. Det kom f.eks. til udtryk, da Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke efter vedtagelsen af Vandmiljøplan III i 2004 skældte regeringen ud: Han troede ikke på, at planen var tilstrækkelig til at løse udfordringerne i EU s Vandrammedirektiv. Og han sagde, at det, landbruget har brug for, er klare rammebetingelser for produktionen, så landmændene ved, i hvilken retning deres produktion skal udvikles. Han fik ret: Den seneste evaluering af Vandmiljøplan III viser, at der næsten intet er sket omkring kvælstoftabet siden Det samme gælder for klimagasudslippet. Og pesticidforbruget er stigende, bl.a. pga. klimaændringerne. Dog ser det ud til, at der sker en reduktion i fosforoverskuddet. 2 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
3 Den manglende effekt skyldes i høj grad, at vandmiljøplanen er baseret på frivillige aftaler f.eks. et forsøg på at få landmændene til at udlægge bræmmer langs vandløb. Det gentog sig ved ophøret af braklægningsforpligtigelsen. Her forsøgte regeringen igen at få landmændene til udlægge bræmmer som erstatning for brakjorden, mod at de fik lov at gøde mere på højbundsjorden. Landbrugets rådgivere har anbefalet landmændene, at de ikke følger opfordringen, fordi det vil være ufordelagtigt for landmændene at gå ind på planen! Resultatet har naturligvis ikke hjulpet til at opfylde målsætningen. Landbruget har brug for en plan en plan, der fuldt ud dækker alle de miljøkrav, der stilles fra det omgivende samfund. Og planen skal være baseret på regler og økonomisk styring ikke på frivillige aftaler. Så kan landmændene igen koncentrere sig om det, de er så gode til: At dyrke jorden, producere mad til danskerne og til eksport, og til at blive ved med at udvikle deres bedrifter. Landbrugets miljøproblemer ift. natur, klima og vandmiljø skal ses i en helhed Når vi ser på, hvorfra problemerne opstår, viser det sig, at der er fælles træk og sammenhænge mellem de forskellige miljøproblemer klima, natur, vandmiljø, grundvand. F.eks. har vi op gennem 19-hundred-tallet indvundet enorme arealer til landbrugsproduktionen ved dræning og tørlægning af lavbundsarealer, søer og fjorde områder som tidligere var rige naturområder med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Nu kommer en stor del af næringsstoftabet og klimagasserne fra disse områder. Et andet eksempel er husdyrbrugene, hvor der er sket en kolossal stigning i dyrebestanden. Nye gyllesystemer har rationaliseret driften men samtidig ført til stigende udledning af klimagasser og en ammoniakfordampning, som medvirker til næringsstofbelastning af vand- og naturområder. Eksemplerne viser, at der er brug for at anskue miljøproblemerne i en helhed, frem for at biologer kun ser på naturbeskyttelse og biodiversitet, klimaforskerne på klimagasser og miljøkyndige på vandmiljø. Landbrugets udfordringer: Landbruget udleder ligeså mange klima-gasser som transporten Landbruget står for 76 % af kvælstof-udledningen og 27 % af fosfor-udledningen til ferske vande Mange drikkevands-boringer er lukket, og grænseværdierne for næringssalte overskrides stadig i 20 % af boringerne Landbruget forvalter næsten 2/3 af den danske jord her levnes for lidt plads til vilde arter og naturlige processer. Heder, overdrev og næringsfattige naturtyper overtages af græs og brændenælder pga. ammoniakfordampning fra landbruget. ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I
4 Et scenarium for et bæredygtigt landbrug i Danmark i 2020 det kan lade sig gøre, og vi har råd til at betale for det! Danmark har forpligtet sig på en række mål, såvel i EU som inden for internationale konventioner. Vi har samlet de vigtigste mål i nedenstående boks: Målsætninger Mange af målene fra de internationale konventioner og EU s direktiver er overordnede målsætninger. De er ikke konkretiseret eller kvantificeret dette skal ske nationalt ud fra de konkrete forhold i de enkelte lande. Her har vi på baggrund af forskellige forskeres analyser og modelberegninger indsat kvantitative mål, som skal opfyldes for at opfylde hovedmålene i Danmark. Danmark har også sine egne mål mål som er fastsat i forskellige planer, men som ikke nødvendigvis er udmøntet i konkrete, virksomme og finansierede handlingsplaner. Som eksempel kan nævnes Skovplanen fra 2002, som siger, at det danske skovareal skal fordobles indenfor en 100-årig periode men planen er ikke omsat til handling. Regeringen fremlægger i foråret 2009 en plan for Grøn Vækst, hvor det er bebudet, at de forskellige målsætninger skal forenes i en samlet plan. Det Økologiske Råd fremlægger her et forslag til, hvorledes det kan gøres, så målene nås. Målsætninger 2020 Natur og biodiversitet Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes målsætninger for Natura 2000-områderne skal opfyldes. Biodiversitetskonventionens målsætninger om stop for tilbagegang i biodiversiteten fra skal udmøntes, både regionalt og lokalt. Udlægning af 1/3 af Danmarks areal til naturområder. Naturens tålegrænser skal respekteres. Reduktion af ammoniakemission med 50 %. Vandmiljø Vandrammedirektivets målsætning om en god tilstand i vandområderne skal opfyldes. Reduktion af N-udledning til vandmiljøet med 40 %. Reduktion af P-udledning Klima Reduktion af udledning af drivhusgasser fra landbruget med 30 % inden 2020 målt i CO2-ækv. Pesticider Kraftig reduktion af pesticidforbruget målt i såvel mængde aktivstof som i behandlingshyppighed. 4 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
5 Virkemidler Generelle virkemidler: Efterafgrøder på yderligere 30 % af omdriftsmarkerne ha Økologisk drift på 20 % af omdriftsarealet ha 50 % reduktion i ammoniakemission fra stalde ved konsekvent gennemførelse af Best Available Technology (BAT) Regionale virkemidler: Udtagning/ekstensivering af landbrugsjord ha lavbundsjorder: Udtagning i ådale, dyrkningsfri bræmmer og vådområder ha højbundsjorder - skovrejsning ha højbundsjorder - vedvarende græs ha Støtte til naturpleje ved afgræsning eller slæt Svineproduktionen reduceres med 30 % ha Det Økologiske Råd har sammenfattet et simpelt scenarium, som forener miljøkravene i en fælles løsning. Scenariet benytter kun få virkemidler vi har prioriteret virkemidler med en omfattende synergi mellem de enkelte mål, problemer og løsninger. På de følgende sider vil vi vise, at Det Økologiske Råds scenarium opfylder alle de målsætninger, vi har regnet på. Det kan altså lade sig gøre at løse problemerne som en helhed! Det gælder på alle områder, at tiltagene skal gennemføres med omtanke. Hvis lokale forhold taler for det, når de konkrete Vand- og Naturplaner skal udfyldes, kan andre virkemidler supplere eller erstatte de her nævnte så længe den samlede effekt af virkemidlerne opretholdes. Der er også områder, hvor man sandsynligvis vil gå længere end scenariet f.eks. ved udnyttelse af biomasse til energiproduktion. Der har været forskellige bud på, hvad det vil koste at implementere vandrammedirektivet eller at reducere udslippet af klimagasser mv. Her viser vi, at der er penge til at føre den samlede plan ud i livet gennem en omstrukturering af EU s landbrugsstøtteordninger, som i høj grad trænger til en revision! ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I
6 Natur på 1/3 af Danmarks areal Landbruget har ansvaret for 62 % af det danske landareal. Her er der meget lidt naturindhold. Hvor jorden dyrkes, trives kun få plante- og dyrearter biodiversiteten er lav. Også den omkringliggende natur er påvirket af landbruget. Ammoniakdampe fra husdyrproduktionen spredes gennem luften, så heder og overdrev overtages af næringskrævende planter som græsser og brændenælder, og næringsfattige søer gror til i alger. Mange småbiotoper i hegn, skel, vådområder og småsøer er kraftigt negativt påvirkede eller forsvundet som levesteder og som spredningskorridorer for dyr og planter. Naturen har brug for plads, forskellighed og sammenhæng! Lysåbne og artsrige halvkulturarealer skaber de bedste betingelser for et varieret dyre- og planteliv, men den nødvendige pleje af arealerne ved ekstensiv afgræsning betaler sig dårligt. Danmark er forpligtet til at skabe gunstige levesteder for truede dyre- og plantearter og til at beskytte truede naturtyper i Natura 2000-områderne disse dækker 1/12 af DK s areal og mange af de mest værdifulde naturområder. Danmark er også forpligtet til at opfylde FN s Biodiversitetskonvention og sikre, at det fortsatte tab af biodiversitet standses. Det kræver en indsats i den almindelige, men fra et dansk synspunkt også vigtige natur: i agerlandet, i Naturbeskyttelseslovens 3-områder og i øvrige naturområder. Det Økologiske Råds scenarium sikrer, at naturen får 1. prioritet på 1/3 af Danmarks areal ha landbrugsjord primært på lavbundsarealer, som før landvindingerne lå som våde og ekstensivt udnyttede halvkulturarealer skal udtages fra omdrift og udlægges til ekstensive græsarealer eller bruges til skovrejsning. Det er ca. dobbelt så meget jord, som der har ligget brak. Arealerne skal plejes ved afgræsning eller slås til foder eller energiproduktion nye landbrugsstøtteordninger skal sikre, at det bliver rentabelt for landmændene at varetage denne vigtige samfundsopgave. 6 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
7 Rent vand i søer, fjorde, hav og grundvand Kvælstof og fosfor indgår naturligt i alle økologiske kredsløb de er nødvendige næringsstoffer for al vækst. Men den stigende landbrugsproduktion med store input af kunstgødning og fodermidler har gjort, at der er et overskud af næringsstoffer, som ender i vandmiljøet: Vandløb, søer, fjorde, marine områder og grundvand. EU s Vandrammedirektiv forpligter Danmark til at sikre en god økologisk tilstand i alle vandområder. Der er allerede gjort en stor indsats. Der er ofret store summer på at etablere rensningsanlæg, som tilbageholder størstedelen af næringsstofferne fra byer og industri. Indsatsen i landbruget er forløbet væsentligt langsommere og billigere men i 2003 blev målet fra de første vandmiljøplaner om en halvering af kvælstofudslippet nået. Det er ikke nok. Der er brug for, at kvælstofudledningen reduceres med yderligere 40 %. Og da 80 % af kvælstofmængden, som stadig udledes til de ferske vande, kommer fra landbruget, er det primært her, der skal handles. I de senere år er der registreret stigende mængder fosfor, som udledes fra landbrugsjorden. Udledningerne fra byerne er reduceret med 93 % i rensningsanlæggene, og der er ved at blive etableret rensning af spildevandet fra bebyggelser i det åbne land. Det er nødvendigt, at landbruget, som står for næsten 1/3 af fosfor-udledningen, reducerer fosforoverskuddet via reduktion såvel i foderet som i markbruget. Der er brug for, at kvælstofudledningen reduceres med yderligere 40 %. Og da 80 % af kvælstofmængden, som stadig udledes til de ferske vande, kommer fra landbruget, er det primært her, der skal handles. I Det Økologiske Råds forslag opnås halvdelen af kvælstofreduktionen ved ekstensivering af landbrugsdriften på lavbundsjorden og ved skovrejsning og ekstensivering over sårbare grundvandsmagasiner på højbunden. Herved opnås også en reduktion af fosforudledningen, når dyrkningen ophører i de væsentligste fosforrisikoområder langs vandløb og søer. Mere end en fjerdedel af kvælstofoverskuddet kan fjernes ved krav om efterafgrøder på 1/3 af omdriftsarealet. Resten sikres ved en halvering af ammoniakfordampningen fra husdyrbruget, en 3-4 dobling af det økologiske areal og en reduktion af svinebestanden. Ekstensiveringen af landbrugsjorderne betyder, at der bliver mindre areal at udbringe husdyrgødning på. Derfor er det nødvendigt at reducere svineproduktionen med 30 %. Nye teknologier kan måske afkoble sammenhængen mellem husdyrproduktionen og markarealet, f. eks. ved bioforgasning, gylleseparering og afbrænding af gødningens fiberdel, men det vil bl.a. reducere tilførslen af kulstof til jorden. De økologiske konsekvenser heraf er ikke afklarede. ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I
8 En ny udfordring nedsættelse af klimagasudslippet 20 % Husdyr fordøjelse 8 % Kulstoftab og -binding Først for nylig er der kommet fokus på landbrugets udledning af klimagasser. Landbruget står for næsten 1/5 af Danmarks udslip af klimagasser (når ændringer i jordens kulstoflagre medregnes) det er næsten ligeså meget som hele transportsektoren. Det har været værre: I 1990 udgjorde landbrugets andel 27 % af klimagasudslippet udslippet er altså reduceret med en tredjedel, endda uden at det har været en bevidst del af målsætningerne. Det er sket som en bieffekt af vandmiljøplanernes reduktion af kvælstoftabet. Det Økologiske Råds scenarium reducerer primært klimagasudslippet fra omsætningen af kvælstofgødning og fra kulstoftabet. Over halvdelen af landbrugets klimapåvirkning skyldes lattergas og i mindre omfang metan, der udvikles ved håndtering og omsætning af kunstgødning og husdyrgødning, samt fra kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Lattergasproduktionen vil blive nedsat væsentligt som følge af scenariets ekstensivering af landbrugsjorden og 40 % nedsættelse af kvælstoftabet. Dyrkningen af lavbundsjordene betyder, 17 % Energiforbrug KVÆLSTOF-RELATERET - SAMLET 55 % Dansk landbrugs påvirkning af klimaet 2006 udslip af klimagasser fordelt på kilder Fordeling af kvælstofrelateret påvirkning 6 % Afgrøderester, N-fiksering mm. 3 % Ammoniakfordampning 15 % Udvaskning af kvælstof 9 % Handelsgødning, omsætning 22 % Husdyrgødning, håndtering og omsætning at der frigives store mængder kulstof, som har været organisk bundet i jordens humus. Ved udtagning af jorden vil en stor del af kulstoftabet undgås, og der kan igen ophobes nyt kulstof i jorden, græsset og de nye skove. Husdyrene danner metan, som udledes med bøvser og tarmgas. Det er skyld i 20 % af landbrugets klimapåvirkning her er køerne værst med 2/3 af metanudviklingen. At Det Økologiske Råd i scenariet har valgt at reducere svinebestanden og ikke kvægbestanden, betyder at der kun opnås en mindre reduktion i metanudledningen. Valget skyldes, at der er brug for drøvtyggerne til naturplejen, og at de er i stand til at omsætte grovfoder, som udgør en vigtig del af et sundt sædskifte og af sammenhængen i det økologiske jordbrugssystem. Scenariets virkemidler giver en reduktion i landbrugets klimagasudslip på mindst 30 %, hvilket svarer til det samlede mål i EU s Klima- og Energipakke, hvis der opnås en global aftale. Men landbrugets reduktionsbidrag kan blive langt større, hvis der ses på muligheder for energibesparelser i landbruget, eller hvis potentialet for biomasse til fortrængning af fossile brændsler udnyttes. Halvdelen af halmen udnyttes allerede i kraftvarmeproduktionen, og der er et kæmpe potentiale ved bioforgasning af gylle og plantemasse fra udtagne arealer eller ved dyrkning af pil til energiformål. Hvis der fjernes mere biomasse til energiformål, skal der dog kompenseres for at bevare jordens humus- og kulstofindhold, f.eks. ved dyrkning af efterafgrøder som samtidig vil reducere kvælstoftabet. 8 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
9 Omkostninger implementering af scenarium Antal ha Mio.kr. Efterafgrøder Udtagning/ekstensivering af lavbundsjord Dyrkningsfri bræmmer Etablering af vådområder Skovrejsning (højbund) Udtagning til vedvarende græs (højbund) Økologisk drift Pleje af naturområder Samlede omkostninger ved implementering Regningen betales ved at integrere miljøhensyn i EU s landbrugspolitik De danske landmænd fik i ,3 mia. kr. udbetalt i direkte støtte heraf tilfaldt en stor del de største brug. 7 % af bedrifterne modtog hver mere end kr. tilsammen fik de over 36 % af støtten. I den anden ende fik 40 % af bedrifterne under kr. udbetalt. Samlet var det kun 6 % af støtten. Samtidig er der sket en kapitalisering af støtten via jordpriserne, således at det er de jordejere, der ejede jorden, da støtteordningen blev indført, der har hentet gevinsten. Landmænd, der forpagter jord, eller som har købt jord efterfølgende, betaler en pris for jorden, som ud over dyrkningsværdien også dækker, hvad den kan indbringe i støtte. Herved har den direkte støtte mistet en stor del af sin legitimitet som indtægtsstøtte for landmændene. Landdistriktspolitikken er en anden og langt mere perspektivrig del af EU s landbrugspolitik. Den indebærer, at en del af landbrugsstøtten under forudsætning af 100 % national medfinansiering overføres til udvikling af landdistrikterne og til natur- og miljøformål. Danmark fik i perioden i gennemsnit overført 827 mio. kr. i 2006 dog kun 555 mio. kr., hvoraf godt halvdelen blev brugt til bl.a. økologistøtte, støtte til miljøvenlig drift af 3-områder og etablering af vådområder. I Det Økologiske Råds scenarium foreslås en overførsel af 20 % af den direkte EU-landbrugsstøtte hovedsageligt til miljøformål. Det ville med 2006-tal give ca. 1,5 mia. kr. + national medfinansiering til miljø og natur. Fødevareøkonomisk Institut har beregnet de årlige omkostninger ved en implementering af scenariet. De samlede omkostninger er godt 2,2 mia. kr./år altså godt 700 mio. kr. mere end Danmark vil få fra EU. Danmark skal kun selv betale et beløb, som svarer til den hidtidige nationale medfinansiering, for at omkostningerne til en gennemførsel af scenariet er dækket ind. Herudover har Danmark i de seneste årtier haft store udgifter til natur og miljø i form af f.eks. Vandmiljøplaner og naturgenopretning. Også andre har bidraget: Vandværkerne har haft betydelige udgifter til ekspropriation og støtte til miljøvenlig drift over sårbare grundvandsområder, og kommunerne har investeret i bynære rekreative områder interesser og bidrag, som fortsat kan forventes et medvirke. Konklusionen fra Det Økologiske Råds scenarium er altså: Landbrugets natur-, miljø og klimaproblemer kan løses og pengene findes inden for rammen af EU s landbrugsstøtte og Danmarks hidtidige natur- og miljøindsats! ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I
10 Andre udfordringer Lavere pesticidforbrug En gennemførelse af scenariet medfører en reduktion i det sprøjtede landbrugsareal på 30 % pga. ekstensivering og udvidet økologisk dyrkning. Men der er brug for en reduktion også på det resterende areal af hensyn til biodiversitet, grundvand og ikke mindst for at få en kraftig nedgang i indholdet af pesticidrester i fødevarer. Den gældende Pesticidhandlingsplan siger, at behandlingshyppigheden skal ned på 1,7. Pesticidforbruget faldt frem til 2002 til en behandlingshyppighed på godt 2, men siden er det steget. Bl.a. pga. strukturudviklingen og fordi klimaforandringerne har givet større svampe- og insekttryk, men ikke mindst fordi den relative pris på pesticider er faldet de senere år, hvilket har mindsket landmændenes incitament til at reducere sprøjtningen. Således er der kun i meget begrænset omfang etableret sprøjtefri randzoner langs vandløb m.v. Der er store uudnyttede potentialer for at reducere pesticidforbruget. Der anvendes i stort omfang anstrengte sædskifter, f.eks. vinterhvede efter vinterhvede, hvilket øger sprøjtningen. Desuden bruger de færreste landmænd moderne teknologi i form af sprøjter med injektion eller IT-løsninger, f.eks. GPSbaserede, som kan minimere sprøjtebehovet på det enkelte areal. Samtidig skal pesticidafgiften øges betydeligt, og der skal stilles krav om, at de nævnte teknologier anvendes. Der skal kun sprøjtes efter behov, dvs. ud fra det skadetryk, der er på den enkelte mark. Med disse virkemidler vil der kunne ske en meget betydelig reduktion både i forbrugt mængde (tons aktivt stof) og i behandlingshyppighed. Vi har dog ikke inden for dette projekt kvantificeret den nødvendige reduktion i pesticidanvendelsen. Bedre dyrevelfærd Dyrevelfærden har det også skidt i det industrialiserede landbrug. Produktionen foregår i stadig større og mere automatiserede bedrifter, hvor pladsforhold og omsorg for de enkelte dyr er utilstrækkelige. Det fører til høj dødelighed og en lang række sygdomsproblemer, men også til et stigende forbrugerpres om bedre velfærd for dyrene. Det Økologiske Råds scenarium inddrager ikke direkte dyrevelfærdsmålsætninger, men det indeholder en væsentlig forøgelse af økologisk drift, som netop er karakteriseret ved høje velfærdsnormer, herunder krav om adgang til udearealer for alle produktionsdyr. Med pleje af store naturområder ved afgræsning vil også en af de væsentligste velfærdsparametre for kvæg adgang til det fri og grovfoder blive tilgodeset. Udfordringer til økologisk jordbrug Økologisk jordbrug indgår i scenariet med en stor vækst. Økologisk drift af jorden og økologisk produktion af fødevarer indebærer nogle klare fordele for natur og miljø og for vores sundhed. Det fjerner brug af pesticider på de omlagte arealer til gavn for grundvand og dyrelivet på markerne. Naturindholdet øges ved en større artsdiversitet i sædskiftet og på de enkelte marker. Og dyrevelfærden forbedres. Omlægning til økologi er ikke i sig selv en løsning på problemerne med tab af næringsstoffer og klimagasser det kræver, at der 10 ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I 2020
11 Landbrug EU og U-landene Landbrug i EU Der er store forskelle på landbruget i EU mellem og internt i landene. Danmark hører til blandt de lande, som har det mest industrialiserede og de største landbrug. Mens Rumænien, Italien og Polen stadig har en gennemsnitlig bedriftsstørrelse fra 3 til 7 ha de dyrker 25 % af landbrugsarealet i EU, men har 60 % af EU s landbrugsbedrifter. EU s landbrugspolitik har netop gennemgået et sundhedstjek og skal reformeres inden Reformen skal favne de vidt forskellige vilkår og medvirke til fortsat at støtte ekstensivt landbrug, f.eks. i bjergområder. Men den skal også som skitseret i scenariet skabe rammen for en udvikling mod et mere bæredygtigt landbrug i hele EU. Globalisering og landbrug i ulande I mange af verdens ulande er vilkårene for landbrug vanskeligere end hos os. Muldlaget er ofte tyndt, og nedbørsforhold langt mere uregelmæssige. Landbrugsforskningen er forsømt, og der er ingen landbrugsstøtte, som sikrer bønderne mindstepriser eller hektarstøtte. Der er store forskelle mellem lande og regioner, men mange steder er produktiviteten lav, og i troperne trues landbruget nu af de klimaændringer, som især skyldes den industrialiserede verdens høje energiforbrug og udslippet af klimagasser. Klimaændringerne vil bl.a. føre til flere tørkeperioder og øget vandmangel. Landbrugspolitikken i Danmark og EU kan ikke tilrettelægges uafhængigt af de globale landbrugs- og fødevareproblemer. EU er storimportør af foderstoffer, men har indtil for nylig hindret ulande i at eksportere fødevarer, der konkurrerer med EU's egen produktion. EU har samtidig dumpet overskudsfødevarer i ulandene, og EU har stadig store indtægter fra told på importerede fødevarer. FN har sat som mål, at sulten i verden i 2015 skal halveres i forhold til niveauet i Men i 2008 voksede antallet af underernærede med omkring 40 millioner mennesker. Næsten en milliard mennesker lider under sult. FN-målet nås ikke. EU og Danmark har medansvar for ulandenes fødevareproblemer. Derfor må en ny landbrugspolitik omfatte en stærk indsats for at sikre et mere produktivt og bæredygtigt landbrug i ulandene. Det forudsætter langt større investeringer i international landbrugsforskning, og direkte bistand til udvikling af landbruget i de fattigste lande. Liberalisering af handel med landbrugsvarer giver mulighed for at øge den globale produktion, men kan true landbruget i de fattigste lande. Derfor skal global landbrugspolitik satse på lokal og regional fødevaresikkerhed og give mulighed for beskyttelse af national produktion i de fattigste lande mod konkurrence. tages hensyn til disse problemer, i den måde økologien indrettes på. Hvad angår problemerne med klima og vandmiljø, kræver det, at økologien indrettes mhp. at minimere udslip. Generelt er belastningen lavere målt pr. hektar, men ikke målt pr. ton producerede fødevarer som følge af det lavere hektarudbytte i økologien. Der er allerede indledt bestræbelser inden for det økologiske jordbrug for at reducere klimabelastningen. ET BÆREDYGTIGT LANDBRUG I
12 Et bæredygtigt landbrug i 2020 Dette hæfte er en del af et projekt, hvis overordnede formål er at øge miljøintegrationen i EU's fælles landbrugspolitik (CAP), og herigennem styrke landbrugets og fødevaresektorens udviklingsmuligheder på længere sigt. Hæftet indeholder hovedkonklusionerne fra en forskningsbaseret rapport: Miljøintegration i EU s landbrugspolitik som Det Økologiske Råd har udgivet i januar Rapporten findes i elektronisk form på Det Økologiske Råds hjemmeside DØR har som en del af projektet udarbejdet et scenarium for landbrugets udvikling, som præsenteres i dette hæfte. Fødevareøkonomisk Institut har beregnet de budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved scenariets virkemidler. Beregningerne kan ses i rapporten: Fødevareøkonomisk Institut: Økonomiske konsekvensanalyser af miljøvirkemidler i landbrugssektoren, januar Denne rapport kan ses på både FOI s og DØR s hjemmeside. Det Økologiske Råd ønsker med dette projekt at tage del i debatten omkring en ny dansk landbrugspolitik, som forventes at komme til udtryk i regeringens oplæg om Grøn vækst i foråret Vi ønsker samtidig, at projektet skal indgå i processen omkring den kommende revision af EU s landbrugspolitik, udarbejdelsen af Natur- og Vandplaner, revisionen af Pesticidhandlingsplanen mm. Det er Det Økologiske Råds hensigt, at rapport og pjece skal kunne inspirere politikere og embedsmænd i stat, regioner og kommuner, som beskæftiger sig med de berørte fagområder på forskellige niveauer. Desuden henvender vi os til landbruget og landbrugets organisationer, andre NGO er samt forskere, studerende og andre interesserede. Fremtidens miljø skabes i dag ISBN: Tekst: Leif Bach Jørgensen, Knud Vilby og Christian Ege Jørgensen. Med tak til: Gunver Bennekou, Jette Hagensen og Klaus Bonderup Petersen for bistand. Layout: Designkonsortiet, v. Hanne Koch Tryk: Økotryk på svanemærket papir 1. udgave: Januar 2009 Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Det kan fremsendes mod betaling af porto + 10 kr. i ekspeditionsgebyr, eller det kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftets indhold er meget ønskelig og kan frit foretages med angivelse af kilde. Dette hæfte er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug og med tips og lotto-midler fra Videnskabsministeriet Udgivet af: Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf info@ecocouncil.dk Web:
EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereDET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm del Bilag 211 Offentligt DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30 marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes Det Økologiske Råd udsender
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereSvendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen
Svendborg, 19. maj 2010 Er Grøn Vækst bæredygtig? Leif Bach Jørgensen Landbrug og Grøn Vækst - indhold Landbrug og vand Landbrug og klima Natur og biodiversitet Scenarier fra DØR og Dansk Landbrug Regeringens
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereMILJØINTEGRATION I EU S LANDBRUGSPOLITIK
MILJØINTEGRATION I EU S LANDBRUGSPOLITIK Leif Bach Jørgensen, Jette Hagensen, Christian Ege Jørgensen, Knud Vilby, Klaus Bonderup Petersen og Gunver Bennekou Fremtidens miljø skabes i dag ISBN: 87-92044-27-1
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 493 Offentligt
Miljø og Planlægningsudvalget 200 MPU alm del Bilag 493 Offentligt Uddybning Miljøteknologierne og deres miljøeffekter er sammenfattet i Det højteknologiske landbrug anbefalinger til miljøteknologi Hele
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereSammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd
Sammenfatning Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd januar 2015 1 Indledning I dette skrift har vi sammenfattet en række af de vigtigste pointer og resultater fra scenariearbejdet
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK
s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereLandbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler
Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereFAKTA ARK. Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger
Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger Indhold Natur og Landbrug en ny start (et overblik)...2 Mere og bedre natur...3 Miljø og regulering...4 Klimatilpasning i det åbne land...5 Reduktion af landbrugets
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereNOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1
NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug
Læs mereMiljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen
Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen Debat29. maj 2019 kl. 3:00 0 kommentarer Print Der er brug for at sætte ind overfor landbruget, som står for 94% af landets ammoniakforurening,
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereModul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning
3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereVandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013
Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereVelkommen til spillet Fremtidens Landbrug
Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereUdvikling i landbrugets produktion og struktur
Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereSærligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).
Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse
1/10 Forslag til Lov om ændring af lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på 3-beskyttede arealer)
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereAftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
2. april 2004 Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Parterne er enige om, at Vandmiljøplan III vil fortsætte den positive udvikling, der er sat
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mere