Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus

Transkript

1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus Skole og Undervisning oktober 2015

2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.

3 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge områder. Elever med særlige udfordringer kan i talmaterialet fylde uforholdsmæssig meget. En særlig udfordring udgøres af det faktum at udgangspunktet, navnlig i dansk, ligger højt. Resultater for de tre bedste grupper i de obligatoriske tests. Dansk 2. klasse: 15-16: 95% 14-15: 68% 13-14: 86% 12-13: 96% Dansk 4. klasse 15-16: 74% 14-15: 79% Matematik 3. klasse: 15-16: 55% 14-15: 79% 13-14: 78% At udvikle en systematisk evalueringskultur samt at udvikle redskaber til opfølgning og opsamling. Fastlæggelse af strategi for indsatsen på begge områder senest ved udgangen af Løbende kompetenceudvikling i dansk og matematik. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse Implementering af Forenklede fælles Mål Overgang til, og implementering af målstyret undervisning, med fuld implementering i skoleåret Etablering og implementering af klassekonferencer forår Implementering af læringssamtaler skoleåret Overgang til, og implementering af Ugeskema skoleårene Systematisk opfølgning på frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik fra skoleåret Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder. IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret Samlet testoversigt (anvendte test) udarbejdet. Med udgangspunkt i det nuværende høje niveau ønsker vi først og fremmest at fastholde dette. 84,8% ligger i skoleåret i kategorien elever med gode resultater i dansk. Mål for de kommende skoleår: 16-17: 85,5% 17-18: 86% 18-19: 86,5% Vi vil arbejde på at løfte flere elever op i den allerbedste kategori i dansk. 79,1% ligger i skoleåret i kategorien elever med gode resultater i matematik. Mål for de kommende skoleår: 16-17: 80% 17-18: 81% 18-19: 82% Vi vil arbejde på at løfte flere elever op i den allerbedste Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale tests.

4 kategori i matematik.

5 Mål: 2 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge fagområder. Heraf følger at udfordringen bliver at få udviklet en systematisk evalueringskultur samt at fremme arbejdet med individuelle læringsmål og synlig læring. Vi skal kunne udpege de allerdygtigste elever, og de svageste elever. Resultater for de tre bedste grupper i de obligatoriske tests. Dansk 2. klasse: 15-16: 95% - 14% 14-15: 68% - 5% 13-14: 86% - 27% 12-13: 96% - 0% Oprettelse og implementering af klassekonferencer som det primære evalueringsforum. Målrettede strategier for dansklærerne og matematiklærerne. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse. Implementering af Forenklede fælles Mål Overgang til, og implementering af målstyret undervisning, med fuld implementering i Etablering og implementering af klassekonferencer forår Implementering af læringssamtaler skoleåret Udvikling af arbejdet med Ugeskema skoleårene Systematisk opfølgning på resultaterne af frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik, Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret Udvikling af læsebånd med niveaudeling foråret Samlet testoversigt (anvendte test) er udarbejdet. Vi skal kunne se en stigning i andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik fra år til år. Samtidig skal det ses i sammenhæng med nedenstående: Læsebånd med niveaudeling fra skoleåret Når vi videresender eleverne til Lyreskovskolen tilstræber vi at minimum 20% er i den bedste gruppe i dansk og matematik. På klassekonferencerne udpeger vi de allerdygtigste elever og sætter en individuel målrettet plan op for disse. Fra Andeles af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk 4. klasse 15-16: 74% - 13% 14-15: 79% - 0% Matematik 3. klasse:

6 15-16: 55% - 5% 14-15: 79% - 0% 13-14: 78% - 0%

7 Mål: 3 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL At skabe en samlet systematik for indsatsen på begge fagområder. Heraf følger at udfordringen bliver at få udviklet en systematisk evalueringskultur samt at fremme arbejdet med individuelle læringsmål og synlig læring. Vi skal have fokus på at få udpeget de allerdygtigste elever og de svageste elever. Oprettelse og implementering af klassekonferencer som det primære evalueringsforum. Målrettede strategier for dansklærerne og matematiklærerne. Intern anvendelse af vejledere på begge fagområder. Målrette indsatsen i tiden til faglig fordybelse. Implementering af Forenklede fælles Mål Overgang til og implementering af målstyret undervisning med fuld implementering i Etablering og implementering af klassekonferencer forår Implementering af læringssamtaler skoleåret Udvikling af arbejdet med Ugeskema skoleårene Systematisk opfølgning på resultaterne af frivillige og obligatoriske nationale tests i dansk og matematik Uddannelse af dansk-/læsevejleder og matematikvejleder. IT som integreret del af undervisningen fra skoleåret Vi skal på forårets klassekonferencer hvert år kunne aflæse at antallet af elever med de dårligste resultater i dansk og matematik falder år for år. Målet er, at vi ikke har elever i den dårligste gruppe i dansk og matematik, når eleverne forlader Kollund Skole og Børnehus. Læsebånd med niveaudeling fra skoleåret På klassekonferencerne Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale tests for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik.

8 Udvikling af læsebånd med niveaudeling forår Samlet testoversigt (anvendte test) udarbejdet. udpeger vi de svageste elever og sætter en plan op for disse. Fra % er antallet af elever med dårlige resultater i dansk. 6,4% er antallet af elever med dårlige resultater i matematik. For begge gruppers vedkommende er målet at der skal nedtrappes med op til 1% eller derover pr. år.

9 Mål: 4 Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Der ønskes en øget trivsel blandt skolens elever og det pædagogiske personale. Pt. udfordres medarbejdere af ændrede krav på såvel pædagogiske som strukturelle områder. For nogle elever er overgangen til en længere og mere varieret skoledag en udfordring. Ud fra organisationens vision, principper og gennem indførelsen af Ugeskema og målstyret undervisning, skal hver enkelt pædagogisk medarbejder kende mål, retning og handlemuligheder. Regelmæssige trivselsaktiviteter for elever og personale. Ansættelse af AKT/inklusions-vejleder Fokus på trivselsdelen af læringssamtalerne fra Indførelse af samværsaftaler og lokal trivselsdag for eleverne, skoleåret Indførelse af legepatrulje, skoleåret Indførelse af Ugeskema for alle skolens elever i skoleårene Målstyret undervisning og Meebook som evalueringsværktøj understøtter udviklingen af bedre trivsel for elever og medarbejdere. Tydeliggørelse af de vigtigste arbejdsopgaver i faseteamene fra Gennemførelse og fortløbende arbejde med Belbins teamrolleprofiler i faseteamene, efterår 2015 og fremefter. Lokal opfølgning på det kommunale trivselsprojekt ved fire År for år skal vi kunne aflæse en forbedring af elevers og medarbejderes trivsel. MED, elevråd, lærergruppen og bestyrelsen er parter i samværsaftalerne. For medarbejderne er gennemsnittet af de fire centrale tal 78. Vi ønsker at se en årlig forbedring på 1 eller der over. For eleverne i klasse og klasse er gennemsnitstallene i skoleåret henholdsvis 4,15 og Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden

10 fælles personalemøder i skoleåret Indførelse af klassekonferencer fra efteråret ,89. Disse tal skal forøges årligt.

11 Mål: 5. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udfordringen på en mindre skole er at sørge for løbende faglig ajourføring i personalegruppen. Ved personaleudskiftning kommer de faglige kompetencer til at betyde meget! Etablering af samarbejde med Lyreskovskolen med henblik på gensidig udnyttelse af fælles ressourcer. Alle elever skal undervises af pædagogisk personale med linjefagsuddannelse eller tilsvarende undervisningskompetence. Kompetenceudvikling og faglig ajourføring af lærere og skolepædagoger. Udvikling af nye kompetenceområder hos enkelte medarbejdere efter ledelsens og/eller egne ønsker. Løbende ajourføring af kompetencedækningsprocenten. At få afklaret og aftalt en samarbejdsaftale med Lyreskovskolen. Ud over alm. faglig ajourføring af lærere og skolepædagoger, skal der ved nyansættelser sættes fokus på de medbragte kompetencer så skolen løbende stiler efter at opfylde målet. Uddannelse af vejleder/ressourcelærer i dansk/læsning i , samt i matematik i xxxx Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole.

12

13 Mål: 6 Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96% af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Den politiske ambition må ikke overskygge, hvad der er til det enkelte barns bedste. Skabelse af en inkluderende kultur. I en mindre klassestørrelse og med kun en klasse pr. årgang kan en enkelt elev let udgøre mere end 4%. Inklusion bør også være et tema når børnene ikke er på skolen. Tydeliggørelse af skolens inklusionsstrategi for interne såvel som eksterne interessenter. Fastholdelse af strategien via bl.a målstyret undervisning, Ugeskema og klassekonferencer. Udbygning af AKT/inklusions arbejdet. Udarbejdelse af oversigt over inklusionsfremmende elementer. Ansættelse af AKT/inklusions-vejleder pr. august Indførelse af samværsaftaler fra skoleåret Indførelse af Ugeskema i skoleårene Skærpet opmærksomhed på det udvidede inklusionsbegreb Fokus på overgang fra børnehave til skole. Fokus på overgang mellem faserne og ved overgang til Lyreskovskolen fra skoleåret Afholdelse af kursus i klasserumsledelse for alle lærere og skolepædagoger i skoleåret Arbejde med handleplaner fra foråret Indførelse og indarbejdelse af klassekonferencer i skoleåret fra foråret Indholdsbeskrivelse af AKT/inklusionsmedarbejderens arbejdsområder i skoleåret Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96% af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment tilbud.

14

15 Mål: 7 I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2020 end i UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL Udvikling af faget tysk fra 3. årgang, fagligt og didaktisk. Udvikle lokal rød tråd i tyskundervisningen Indarbejdelse af mål for den tidlige tyskundervisning. Uddannelse af ressourcelærer/vejleder for tidlig sprogindlæring, herunder tysk. Undervisning i tysk på 3. og 4. årgang fra skoleåret Samarbejde med Lyreskovskolen på vejlederniveau fra skoleåret Vejledere/ressourcelærere på tidlig tyskindlæring fra henholdsvis Kollund Skole og Lyreskovskolen skal være i jævnlig kontakt vedr. udviklingen på fagområdet fra skoleåret I forhold til tyskundervisningen kan der blandt eleverne på 9. klassetrin konstateres et højere gennemsnit i 2020 end i Eleverne fra Kollund Skole skal som minimum være på niveau med deres nye klassekammerater når de skifter til Lyreskovskolen fra 7. klasse.

16