Vejledning om ansøgning til puljen: Etablering af en frivillig gældsrådgiver

Transkript

1 Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen: Etablering af en frivillig gældsrådgiver Ansøgningsfrist: 14. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Puljens formål Projektets målgruppe Ansøgerkreds Projektperiode Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Kriterier for fordeling af støtte Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) Tilskudsberettigede udgifter Der kan ikke søges tilskud til Evaluering og erfaringsopsamling Praktiske oplysninger Ansøgningsprocedure Budget Retningslinier for udarbejdelse af budget Regnskabsaflæggelse... 9 Side 1 af 9

2 1 Indledning I forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2012 blev det besluttet at afsætte 40 mio. kr. over 4 år til frivillig gældsrådgivning. Heraf afsættes 38,8 mio. kr. til en ansøgningspulje. Midlerne skal følge op på den frivillige gældsrådgivning, der blev etableret med satspuljeaftalen for Som en del af satspuleaftalen for 2008 blev der afsat 16 mio. kr. over fire år til etablering af frivillige gældsrådgivninger målrettet socialt udsatte borgere med gæld. Erfaringerne med gældsrådgivningerne viser, at brugerne oplever, at rådgivningen har en positiv effekt på deres liv, og at det frivillige aspekt i gældsrådgivningen øger tilliden mellem bruger og rådgiver. Samlet set har knap borgere modtaget gældsrådgivning fra puljens fem projekter. Nogle af projekterne har opereret med ventelister og har måttet afvise borgere på grund af stor efterspørgsel. De frivillige gældsrådgivninger har således efterkommet en stærk efterspørgsel på økonomisk, juridisk og i høj grad social rådgivning af socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb. På baggrund af erfaringerne med den frivillige gældsrådgivning er det besluttet, at modellen skal udvides og udbredes. Dels ved at sætte øget fokus på en forebyggende, helhedsorienteret indsats. Dels ved at sætte særligt fokus på socialt sårbare unge mennesker med gæld med henblik på at forebygge, at de havner i en uoverskuelig økonomisk situation. Og dels ved at sikre en større geografisk spredning af de frivillige gældsrådgivninger. 2 Puljens formål Det overordnede formål med puljen er at bekæmpe fattigdom og social udsathed gennem frivillig gældsrådgivning. Den frivillige gældsrådgivning skal muliggøre, at udsatte borgere kan modtage gratis rådgivning om, hvordan de skal håndtere deres gæld og dermed få en mere stabil tilværelse. Målet med rådgivningen er at bidrage til, at udsatte borgere får et overblik over deres økonomi, får lagt et budget og får lagt en realistisk plan for at afdrage på lånene. På sigt skal det føre til, at borgerne får styr på deres gæld, får overblik over deres handlemuligheder og derved bliver i stand til at forbedre deres sociale situation. Konkret har puljen til formål at udvide og udbrede den frivilligt baserede gældsrådgivning. Udvidelsen af rådgivningen skal ske ved en øget aktivitet, således at flere borgere i målgruppen kan gøre brug af gældsrådgivningen. Dette kan opnås ved videreførelse og eventuel udvidelse af eksisterende gældsrådgivninger samt etablering af nye gældsrådgivninger. Udbredelsen af gældsrådgivningen skal sikre en større geografisk spredning, end det er tilfældet for de nuværende gældsrådgivninger, med henblik på også at nå målgruppen uden for de større byer. Der tilbydes i dag frivillig gældsrådgivning i København, Taastrup, Odense, Kolding, Haderslev, Esbjerg, Aarhus og Ålborg. Et formål med puljen er at udbrede dette til også at omfatte fx Midt- og Vestjylland samt Sydsjælland og Lolland Falster. For mange er selve årsagen til gældsproblemerne, at de har andre sociale problemer, psykiske vanskeligheder eller misbrug. Formålet med puljen er derfor at sætte øget fokus på en forebyggende, helhedsorienteret indsats i den frivillige gældsrådgivning. Dette formål kan bl.a. opnås ved en bred sammensætning af gruppen af frivillige rådgivere i de enkelte gældsrådgivninger, således at frivillige med socialfaglig og juridisk baggrund supplerer den økonomiske gældsrådgivning i forhold til de udsatte borgere, hvis gældsproblemer er forårsaget og fastholdt af komplekse og sammensatte sociale problemer. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejde med kommunerne med henblik på at styrke henvisningen af målgruppen til de frivillige gældsrådgivninger og samtidigt sikre, at relevant information om kommunale tilbud gives til gældsrådgivningens brugere. Side 2 af 9

3 3 Projektets målgruppe Målgruppen for den frivillige gældsrådgivning er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, gæld og lavt rådighedsbeløb, der øger deres risiko for udsættelse af egen bolig, marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet eller andre sociale begivenheder. Målgruppen omfatter socialt udsatte borgere med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan således være borgere på kontanthjælp eller andre typer af overførselsindkomst. Målgruppen omfatter også borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan være borgere, som tilhører lavindkomstgruppen, enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. Målgruppen for projektet omfatter desuden personer med en betydelig gæld, hvor gælden bidrager til en uoverskuelig social og økonomisk situation og besvær med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Målgruppen kan derfor betegnes som socialt udsatte eller i fare for at blive socialt udsatte. En særlig målgruppe for den frivillige gældsrådgivning er socialt sårbare unge med gæld. Midtvejsevalueringen af den nuværende frivillige gældsrådgivning viser, at denne gruppe har været svær at nå. Puljen vil derfor have særlig fokus på en forebyggende rådgivningsindsats for denne målgruppe for at forhindre, at socialt sårbare unge havner i en uoverskuelig økonomisk situation med store gældsproblemer tidligt i livet. Det er ikke hensigten, at den frivillige gældsrådgivning skal vejlede og rådgive ressourcestærke borgere, der kan benytte bankerne eller andre finansielle virksomheder til at skabe sig et overblik over deres økonomi. Den frivillige gældsrådgivning er således målrettet udsatte borgere med gældsproblemer, der har begrænsede muligheder for vejledning og rådgivning vedrørende deres gæld af banker eller øvrige finansielle virksomheder. 4 Ansøgerkreds Ansøgere til puljen er foreninger og organisationer, der tager initiativ til projekter beskrevet i afsnit Støtteegnede projekter. 5 Projektperiode Midlerne skal anvendes i perioden 1. juli 2012 til 30. juni Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde Der kan søges støtte til etablering af nye frivillige gældsrådgivninger og videreførelse og udvidelse af eksisterende frivillige gældsrådgivninger. Den frivillige gældsrådgivning skal være gratis for borgerne. Eksisterende frivillige gældsrådgivninger kan få støtte til videreførelse og udvidelse af rådgivningsindsatsen, såfremt disse gældsrådgivningsprojekter er i overensstemmelse med puljens formål og målgruppe. Gældsrådgivningerne skal baseres på frivillig arbejdskraft. Det antages, at de frivillige har en faglig relevant baggrund, jf. punkt 7, for at kunne rådgive om gældsproblematikker og er motiveret af ønsket om at hjælpe socialt udsatte borgere. Derudover forventes det også, at de frivillige motiveres af ønsket om at bruge og udvikle personlige kompetencer og færdigheder. Det er derfor et krav, at rådgiverne skal have tilbudt kurser og efteruddannelse. Side 3 af 9

4 De frivillige kan rekrutteres via partnerskabsaftaler med finansielle virksomheder, der f.eks. kan indebære, at virksomhederne frigiver medarbejdere til frivillig gældsrådgivning et vist antal timer pr. måned. Der kan også vælges en almindelig bred rekruttering blandt borgere med relevante faglige kompetencer til at rådgive om gældsproblemer. Det er således op til den enkelte ansøger, om der udelukkende foretages en almindelig rekruttering blandt borgere, der ønsker at udføre frivilligt arbejde, om der indgås partnerskabsaftaler med finansielle virksomheder eller om der planlægges en kombination af aftaler og almen bred rekruttering. Særligt for allerede etablerede gældsrådgivninger Som det fremgår af puljens formål, kan der søges til fortsættelse og udvidelse af allerede etablerede gældsrådgivninger. Første kriterium for at etablerede gældsrådgivninger kan få tildelt støtte gennem denne pulje er, at der, på lige fod med alle andre ansøgere, udarbejdes en projektbeskrivelse, som opfylder kriterier for tildeling af støtte, som de fremgår af denne vejledning. Denne vurderes på lige fod med de øvrige ansøgninger til puljen. Hvis man som etableret gældsrådgivning vælger at søge denne pulje, skal man gøre sig klart, hvornår man ønsker at ansøge om at opstarte sin nye gældsrådgivning, idet støtten til den etablerede gældsrådgivning udløber 31. december Man kan enten vælge: 1: at søge om støtte til at opstarte ens projekt efter den nuværende projektperiodes udløb 1. januar 2013 eller, 2: at søge om støtte til at opstarte projektet 1. juli 2012, hvorved støtten supplerer den eksisterende støtte og forudsættes at medfører et tilsvarende forøget aktivitetsniveau. Hvis nr. 2. vælges, skal det, med henblik på at sandsynliggøre et forøget aktivitetsniveau, dokumenteres i ansøgningsskemaet, at den etablerede gældsrådgivning har borgere på venteliste til at modtage rådgivning. Det skal derfor i ansøgningsskemaet punkt 3 angives, hvor mange borgere der står på venteliste samt omkostningen pr. borgere, idet disse oplysninger anvendes vejledende til at beregne en eventuel ekstra tildeling til etablerede gældsrådgivninger i perioden 1. juli 2012 til 31. december Hvis etablerede gældsrådgivninger vælger at ansøge om opstart 1. juni 2012, er det et krav, at hele gældsrådgivningen, såfremt der opnås tilskud, allerede fra 1. juli 2012 tilrettelægges efter denne puljes retningslinjer. Dette skal beskrives i ansøgningen. 7 Kriterier for fordeling af støtte Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål og målgruppe ligger indenfor puljens formål og målgruppe. Det er yderligere en forudsætning for at få støtte fra puljen at: Den frivillige gældsrådgivning udføres af frivillige med faglig relevant baggrund, som f.eks. økonomer, bankansatte revisorer, jurister, eller andre fagfolk med viden om finansielle forhold. Den finansielle gældrådgivning suppleres af frivillige med fx socialfaglig og socialjuridisk baggrund, hvorved der kan etableres en helhedsorienteret gældsrådgivningsindsats. Der ved etableringen af en frivillig gældsrådgivning sikres, at de frivillige gældsrådgivere dækkes af en erhvervsansvarsforsikring. Denne type forsikring kan tegnes af en forening eller en organisation for at sikre sig mod de økonomiske følger af et erstatningsansvar. Forsikringen betaler med andre ord for de skader, som foreningen i forbindelse med dens aktiviteter kan blive erstatningsansvarlig for. I tilfældet med en frivillig gældsrådgivning vil denne type forsikring kunne dække tilfælde, hvor de frivillige yder en rådgivning, der har påviselige negative konsekvenser for borgeren (for yderligere information om forsikringer se, Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside under rådgivning og pjecer, Hvis en frivillig forening indgår partnerskabsaftaler med finansielle virksomheder, er det et krav, at der etableres aftaler med mere end én finansiel virksomhed eller, at der er tilknyttet et tilsvarende antal frivillige til gældsrådgivningen, der ikke er ansat i samme finansielle virksomhed. Ansøger bedes derfor redegøre for, Side 4 af 9

5 hvordan de vil sikre en spredning i de frivillige i forhold til deres professionelle ansættelsesforhold, jf. punkt 4 i kapitel 7. Formålet er at undgå, at gældsrådgivningen udelukkende baserer sin frivillige arbejdskraft på én finansiel virksomhed. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der blive lagt vægt på: 1. At projektets formål er beskrevet. I projektets formål beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen. Projektets formål er en generel beskrivelse af de problemer, projektet søger at løse for målgruppen. Når I beskriver problemområdet, skal I være opmærksomme på, om der f.eks. er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvem der indgår i målgruppen. Herunder om der er relevante undergrupper (er det f.eks. relevant at skelne mellem mænd og kvinder)? Hvor mange borgere der forventes at være omfattet af projektet? Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og dets kapacitet (f.eks. antal frivillige, antal ansatte, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder). Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret? Der skal beskrives, hvordan antallet af brugere systematisk vil blive opgjort. 3. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets formål, og skal bruges til at styre projektet. 4. At det er beskrevet, hvilke resultater der skal opnås, for at projektet er en succes. Tænk f.eks. over, hvor mange brugere I skal have hjulpet for, at I selv synes, at jeres indsats har været en succes. 5. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. I skal ud fra karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. Tidsplan for aktiviteter skal udarbejdes. Det skal angives om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser (fx rekruttering af de frivillige), der skal være opfyldt, før I fortsætter med projektet. Ansøgningen skal som minimum indeholde en konkret beskrivelse og begrundelse for de planlagte aktiviteter i forhold til: Formidling og etablering af rådgivningen: Etablering af kontakt til udsatte borgere, herunder særligt socialt sårbare unge, der måtte have gavn af rådgivningen. Plan for, hvordan de kommunale myndigheder bliver bekendt med tilbuddene i den frivillige gældsrådgivning, sådan at sagsbehandlere i fx socialforvaltninger og jobcentre kan informere målgruppen om den frivillige gældsrådgivning. Hvordan planlægges rekrutteringen af frivillige, herunder hvordan det sikres, at såvel fagfolk med viden om finansielle forhold som frivillige med socialfaglig og juridisk baggrund rekrutteres? Hvordan sikres en høj faglig kvalitet i den frivillige gældsrådgivning? Aktiviteter/tilbud til de udsatte borgere Planlagte aktiviteter i forhold til rådgivning af udsatte borgere med gældsproblemer ud fra en helhedsorienteret indsats, samt metodiske overvejelser i forbindelse hermed. Planlagte aktiviteter i forhold til at give borgeren et overblik over deres økonomiske situation. Planlagte aktiviteter i forhold til at motivere borgeren til at reducere gældsproblemerne. Side 5 af 9

6 6. At det fremgår, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne. Er der gennemført en systematisk dokumentation af aktiviteter og resultater? F.eks. dokumentation af aktiviteter ved systematisk registrering af relevante informationer om brugerne, herunder lånetyper, boligforhold, alder m.v. og dokumentation af resultaterne ved brugerundersøgelser før- og eftermålinger m.v. (jf. afsnit 11). 7. At projektets organisation og ledelse er beskrevet i forhold til: Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange frivillige og ansatte er der i projektet, projektlederens beføjelse, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Hvordan de frivillige rådgiveres kompetencer og faglige udvikling sikres. Hvordan de frivillige rådgivere er forsikret i forhold til ansvarspådragelse ved forkert eller vildledende rådgivning. Hvis projektorganiseringen bygger på en partnerskabsaftalemodel med finansielle virksomheder, beskrives rammerne for aftalen, og der redegøres for, hvordan det sikres, at der er spredning i rekrutteringen af de frivillige i forhold til deres professionelle ansættelsessted. 8. At videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb er beskrevet. 9. Ved fordeling af støtte til projekterne vil der desuden blive lagt vægt på, at der sikres en geografisk spredning af rådgivningerne. 8 Køn skal tænkes ind i projekterne (Kønsmainstreaming) I skal overveje, om projektet skal målrettes enten mænd eller kvinder eller begge køn. Det forudsættes, at metoder, der bruges, modsvarer de behov for målgruppen, som hhv. kvinder og mænd kan have. I skal overveje, om kvinder og mænd har samme behov for hjælp. I må også overveje, om I vil indrette tilbuddet på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af tilbuddet. I skal tage stilling til, om projektet bidrager til reel ligestilling mellem mænd og kvinder. 9 Tilskudsberettigede udgifter Puljen dækker etableringsudgifter samt administrations- og driftsomkostninger, f.eks. til computerudstyr el. lign., ansættelse af fast administrativt personale til administrative driftsopgaver samt personale til at coache, uddanne og supervisere de frivillige. Det er desuden meningen, at de frivillige rådgivere skal have tilbud om kurser og efteruddannelse. 1. Lønudgifter til aflønning af projektleder og administrativt personale. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. For ikke fuldtidsansatte medarbejdere skal lønudgifter budgetteres med antal timer og sats pr. time. 2. Udgifter til offentlig transport 3. Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km. (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. 4. Udgifter til lokaler. 5. Udgifter til etablering af arbejdspladser (maksimalt kr. pr. arbejdsplads ex. moms). 6. Øvrig transport. 7. Udgifter til kurser og efteruddannelse. 8. Udgifter til formidling. 9. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 10. Ansvarsforsikring / erhvervsansvarsforsikring som dækker den enkelte gældsrådgiver jf. pkt Revisionsudgifter. Side 6 af 9

7 10 Der kan ikke søges tilskud til 1. Lønudgifter til aflønning af frivillige gældsrådgivere. 2. Aktiviteter i udlandet. 3. Materialeanskaffelser over kr. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold, herunder blandt andet indfrielse af enkeltpersoners gæld. 8. Anskaffelse af bil. 9. Gaver. 11 Evaluering og erfaringsopsamling Det skal være muligt at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne. Såfremt der opnås bevilling, vil projekterne derfor blive forpligtet til at deltage i fælles arrangementer afholdt af Socialstyrelsen, der har til formål at sikre, at projekterne har klare målsætninger at styre efter, som sikrer, at der løbende i projektperioden kan måles på effekten på borgerniveau. Derfor skal det rapporteres til Social- og Integrationsministeriet om de mål, projektet opstillede for sin succes, er/bliver opfyldt. Ligeledes skal relevante informationer, som gældrådgivningerne har indsamlet om brugerne, rapporteres til Social- og Integrationsministeriet med henblik på vidensopsamling. Der skal indsendes en standardrapport én gang om året og ved projektafslutning. Standardrapporten kan hentes fra Social- og Integrationsministeriets hjemmeside Rapporten skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en til Puljestyring. Mailadressen er: rapport@sm.dk 12 Praktiske oplysninger 12.1 Ansøgningsprocedure Der skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som består af et Word-dokument Ansøgningsskema og et regneark Budget. Regnearket skal anvendes til udarbejdelse af projektets budget. Til udarbejdelse af regnskabet skal anvendes et regneark Regnskab. Vejledningen, ansøgningsskema og regnearkene kan hentes fra Social- og Integrationsministeriets hjemmeside eller fås hos Social- og Integrationsministeriets Puljestyring, pulje@sm.dk eller tlf , mandag fredag mellem kl Alle punkter i ansøgningsskemaet skal være udfyldt for, at ansøgningen kan komme i betragtning til tilskud. Det udfyldte og underskrevne ansøgningsskema sendes til: Social- og Integrationsministeriet Puljestyring Holmens Kanal København K. Alternativt kan underskreven ansøgning og budgetskema indscannes som pdf-fil og mailes til pulje@sm.dk. Side 7 af 9

8 Ansøgningsfristen er den 14. maj Ansøgninger modtaget efter denne dato bliver ikke behandlet. Der bliver sendt et kvitteringsbrev til ansøgerne. Hvis dette brev ikke er modtaget senest 4 uger efter ansøgningsfristen udløb, skal ansøgeren kontakte Puljestyring. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social- og integrationsministeren og satspuljepartierne til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni Socialfaglige spørgsmål om puljen behandles af Social- og Integrationsministeriets kontor for Puljestyring. Spørgsmål kan stilles til Jonas Laurholt eller Kåre Vind på tlf Spørgsmål om administration af eventuelt tilskud bedes rettet til Puljestyring: tlf på hverdage mellem kl til eller pulje@sm.dk 12.2 Budget Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal der anvendes et særligt regneark Budget, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Der er udarbejdet tre budgetskemaer, disse er: 1: Budgetskema for allerede etablerede gældsrådgivninger 2: Budgetskema for tillægsbevilling til allerede etablerede gældsrådgivninger 3: Budgetskema for ikke etablerede gældsrådgivninger. Ad 1: Hvis ansøger ikke har modtaget midler fra den tidligere pulje til etablerede gældsrådgivninger, skal ansøger udelukkende anvende budgetskemaet for ikke etablerede gældsrådgivninger. Ad 2: Hvis ansøger er etableret gennem den tidligere pulje til etablering af gældsrådgivninger, skal budgetskema for allerede etablerede gældsrådgivninger anvendes. Ad 3: Hvis ansøger, der allerede er etableret ønsker at opstarte 1. juli 2012, og dermed har dokumenteret en venteliste, skal udover budgetskema for allerede etablerede gældsrådgivninger, også anvendes budgetskema for tillægsbevilling til allerede etablerede gældsrådgivninger. Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger laves automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på 4 udgiftsposter, som er relevante for jeres projekt. Navnefelter til de poster er markeret med gul farve. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for budgettet for jeres projekt. I skal også kun udfylde i år/årene, som er i overensstemmelse med projektperioden, jf. afsnit om Projektperiode. Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) og ansøgers navn og adresse Side 8 af 9

9 12.3 Retningslinjer for udarbejdelse af budget Budgettet skal indeholde en klar opdeling mellem lønudgifter og øvrige driftsudgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for deltidsansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter m.v. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. I bør udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i budgettet. F.eks. til en udgiftspost Seminar kan noten indeholde oplysninger om antallet af deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplagsholder m.v., dvs. at udgifterne skal opdels på de enkelte udgiftsposter. Hver udgiftspost skal kun fremgå én gang i budgettet. F.eks. alle udgifter til transport i egen bil skal fremgå af posten Transport i egen bil. Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport og b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Personalestyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Personalestyrelsens hjemmeside Taksten reguleres en gang om året og kan findes på i afsnittet om Puljer. I budgettet må forskellige udgiftsposter ikke slås sammen. Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Diverse 12.4 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster der var nævnt i projektets budget svare til poster i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regneark Regnskab, jf. afsnit om Ansøgningsprocedure. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Social- og Integrationsministeriet har godkendt i budgettet. I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Side 9 af 9