Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Ét eller flere ord? 4. Hvad kan man bruge semikolon til? 6. Gennem eller igennem? 8. Hvordan bruger man parentes?"

Peter Bundgaard
8 år siden
Visninger:

1 Sprogtip 2007

2 Indholdsfortegnelse Ét eller flere ord? 4 Hvad kan man bruge semikolon til? 6 Gennem eller igennem? 8 Hvordan bruger man parentes? 10 Mellemrum i forbindelse med tegn 12 Hvordan skal man bruge apostrof? 14 Hedder det ad eller af? 16 Hvor skal både stå? 18 Hvad er forskellen på nogen og nogle? 20 R-endelse i nutid eller navnemåde? 22 Sådan sætter man komma første del 24 Sådan sætter man komma anden del 26 ISSN by Line-by-Line Tryk: Zeuner Grafisk 2

14 Hedder det ad eller af? 16 Hvor skal både stå? 18 Hvad er forskellen på nogen og nogle?

3 Velkommen til Sprogtip Ved mødet med en halv nøgen kvinde kan man godt komme i vild rede, og hvad er der egentlig galt med et par forhold? Ja, ens kone eller kæreste kunne nok komme i tanker om et par steder i sætningen, hvor noget er helt galt. Men også sprogligt er der problemer. Man ser stadig oftere ordforbindelser skrevet i to ord, selvom de skulle skrives i ét, fx sikkerheds afstand, konkurrent analyse og projekt styring. Reglen er faktisk ganske klar på dansk, og den kan man læse om i vores Sprogtip fra januar i år. Særskrivning kaldes fænomenet som nogle ikke vil tøve med at kalde sær skrivning. I hvert fald er der opstået flere modstandsbevægelser mod særskrivning. Allerede i 1996 dannedes i Norge bevægelsen Astronomer mot orddeling (AMO), som i dag har næsten medlemmer (dog ikke alle sammen astronomer). Den norske forening har i Danmark fået følgeskab af Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu (FIDUSO), der ligeledes utrætteligt kæmper mod særskrivning. Her i Tjeksproget.dk er vi lidt mere tilbageholdende med at deltage i korstog af den slags, selvom vi godt kan sympatisere med sagen. For det første tror vi, at det er et slag, man er dømt til at tabe, og for det andet lever vi jo trods alt af at rette andres fejl, som vi derfor skal være de sidste til at beklage! Tjeksproget.dk hjælper med bl.a. stavning, kommatering og godt sprog. Vi løser korrekturopgaver og holder også kurser inden for en række sproglige discipliner fx sprogrigtighed og kommatering, men også skrivning af breve, nyhedsbreve og manualer, der er til at forstå. Hver måned udsender vi via vores Sprogtip, som i kort form behandler nogle almindelige spørgsmål om grammatik, tegnsætning, stavemåder og andre sproglige emner. I 2004 udgav vi for første gang et hæfte med årets Sprogtip, og Sprogtip-hæftet er nu blevet en tilbagevendende udgivelse, som man også kan abonnere på. I det hæfte, du sidder med, har vi samlet de 12 Sprogtip fra Vi håber, at du må få fornøjelse af dem og måske få et brugbart tip eller to til at forbedre dit skriftsprog. Andreas Christensen Direktør PS: Hvis du ikke allerede modtager vores Sprogtip, kan du tilmelde dig på 3

Man ser stadig oftere ordforbindelser skrevet i to ord, selvom de skulle skrives i ét, fx sikkerheds afstand, konkurrent analyse og projekt styring.

4 Januar Ét eller flere ord? Ingen vil vel påstå, at det er svært at kende forskel på en rødkælk og en rød kælk. Men alligevel kan det godt være vanskeligt at skelne, når man skal skrive ordene. I hvert fald er det ikke usædvanligt at støde på ordforbindelser, som fejlagtigt er delt i to, fx nytårs løjer, sikkerheds afstand, tømmer mænd, konkurrent analyse eller projekt styring. Lyt til trykket Det er faktisk ganske enkelt at høre, om en ordforbindelse skal skrives i ét eller flere ord: Hvis der er stærkt tryk på første led og svagere tryk på de(t) følgende led, skrives ordforbindelsen i ét ord: rødkælk, nytårsløjer, sikkerhedsafstand, tømmermænd, konkurrentanalyse, projektstyring, supercomputer, tjenestemandsansat, antennemast, ringeklokke, diabeteshandlingsplan. Ja, selv speciallægepraksisplanlægningsstabiliseringsperiode (efter sigende Danmarks længste ord, der har været brugt i ramme alvor) skal principielt i ét ord! Hvis der er lige stærkt tryk på alle led, skrives ordforbindelsen i flere ord: Aluminium er et meget let metal (men: letmetallet aluminium). Det var en vild laks, så snøren sprang (men: Det lykkedes ham at fange en vildlaks). Visse ordforbindelser har samme betydning i ét og flere ord, og begge skrivemåder er derfor korrekte, fx et tyndtbefolket område eller et tyndt befolket område, de har fællesøkonomi eller de har fælles økonomi. Engelske ordforbindelser skal også i ét ord (på dansk) Tendensen til at dele sammensatte ord har sikkert at gøre med indflydelsen fra engelsk. På engelsk skrives sammensatte ord nemlig meget ofte i to ord, fx project management og sales manager. På dansk skal engelske ordforbindelser imidlertid skrives i ét ord. Engelske ordforbindelser som disc jockey, surprise party og mountain bike hedder på dansk discjockey, surpriseparty og mountainbike. Salgschefen vil altså skulle skrive salesmanager på sit visitkort, hvis hans virksomhed har valgt at bruge engelske stillingsbetegnelser. Der er dog næppe mange virksomheder, som følger reglen om at sammenskrive de engelske ordforbindelser og det er meget forståeligt. Det kan måske lige gå, hvis man er salesmanager eller accountmanager, men det ser ikke godt ud med en supplychaingovernancemanager, en chiefexecutiveofficer eller en computersystemqualityadviser. Forholdsordsforbindelser i ét eller flere ord I visse tilfælde bestemmer ordforbindelsens grammatiske funktion, om forbindelsen skal skrives i ét eller to ord: 4 Flere ord: Ordforbindelser, der består af et biord + et forholdsord (fx oven + på, hen + ad, uden + for), skrives i flere ord, når forbindelsen knytter sig til en styrelse: Bogen ligger oven på reolen, De gik hen ad vejen, Huset ligger uden for byen. Styrelsen er her henholdsvis reolen, vejen og byen.

Lyt til trykket Det er faktisk ganske enkelt at høre, om en ordforbindelse skal skrives i ét eller flere ord: Hvis der er stærkt tryk på første led og svagere tryk på de(t) følgende led, skrives

5 Reglen gælder også, når styrelsen ikke står i forbindelse med forholdsordet: Det er reolen, bogen ligger oven på. Reglen gælder endvidere, selvom ordforbindelsen bruges i overført betydning: Han arbejder inden for jernindustrien, Oven på den omgang trængte han til en pause. Ét ord: Hvis der ikke er nogen styrelse, skrives ordforbindelsen i ét ord: De gik ovenpå, Lise fik brev hjemmefra, Kufferten stod udenfor. Andre regler: Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som regel i ét ord: allerbedst, hundekoldt, dødsensalvorlig. Der gælder særlige regler for brugen af engang/en gang. Engang betyder på et tidspunkt eller da: Der var engang... Man bruger derimod en gang, når man vil understrege, at der er tale om én og ikke to gange: Jeg vasker tøj en gang om ugen. Noget tilsvarende gælder for dengang/den gang: Det hedder Dengang i tresserne (men: Det var den gang, han huskede bedst). Faste ordforbindelser skal læres udenad En række faste ordforbindelser er man nødt til at lære udenad. Det gælder fx: Altid i ét ord alting bagude forneden foroven hvorimod ifølge ligesom ligesådan proforma tilovers tværtimod. Valgfrit i ét eller flere ord forresten el. for resten ingenting el. ingen ting nogensinde el. nogen sinde omend el. om end raskvæk el. rask væk selvom el. selv om selvsamme el. selv samme sidenhen el. siden hen simpelthen el. simpelt hen sommetider el. somme tider stadigvæk el. stadig væk såvel (som) el. så vel (som) tidsnok el. tids nok tilfælles el. til fælles tillykke el. til lykke. Altid i flere ord a conto (men: acontobeløb) af sted frem for for længst for øvrigt hen ved hvad enten hvem som helst hvor længe i aften i alt i dag i øvrigt på ny rundt om så længe ved lige. Månedens bydemåde: Hædr! 5

Ét ord: Hvis der ikke er nogen styrelse, skrives ordforbindelsen i ét ord: De gik ovenpå, Lise fik brev hjemmefra, Kufferten stod udenfor.

Relaterede dokumenter

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del