Indhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser
|
|
- Dagmar Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektleder Jens Dolin, Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE Øster Voldgade København K Telefon: Telefon (Sekretariat): Mobil: dolin@ind.ku.dk Indhold 1. Projektets formål Projektets leverancer og milepæle Projektets succeskriterier (evaluerings- og effektmål) Sammenhænge mellem projekterne Projektets styringsstruktur Udbredelse af projektets resultater... 5 Bilag: 1. Budget 2. Samlet oversigt over projektets aktiviteter, milepæle, leverancer og deadlines 3. Forslag til referencegruppe 4. Reviderede delprojektbeskrivelser 5. Model over sammenhænge mellem projekterne
2 1 1. Projektets formål Det overordnede formål med projektet er at styrke den tværfaglige og tværfakultære undervisning og uddannelse ved Københavns Universitet. Projektet vil skabe afgørende forudsætninger for, at studerende oplever en sammenhængende tværfaglig undervisning og uddannelse og udvikler tværfaglige kompetencer. Gennem systematiske studier af allerede eksisterende og umiddelbart forestående tværfaglige uddannelser og initiativer og relateret til etableret viden, identificerer projektet de særlige didaktiske og videnskabsteoretiske udfordringer forbundet med tværfaglig undervisning og uddannelse. Projektet bidrager til opbygning af generisk viden om og udvikling af medarbejderkompetencer til at håndtere disse didaktiske og videnskabsteoretiske udfordringer ved: 1. at sikre en begrebsafklaring på tværs af KU af nøglebegreber relateret til tværfaglighed. 2. at udvikle en tværfagsdidaktik, som giver anvisninger på planlægning og gennemførelse af tværfaglig undervisning og uddannelse. 3. at udarbejde centrale komponenter i tværvidenskabens videnskabsteori, der kan anvendes ved planlægning og gennemførelse af tværfaglig undervisning og uddannelse. 4. at udvikle støttefunktioner til fremme af tværfaglig undervisning og uddannelse i form af skriftligt materiale, kurser, konsulentvirksomhed, etc. 2. Projektets leverancer og milepæle Projektet er organiseret som et rammeprojekt, der følger og analyserer en række selvstændige delprojekter om tværfaglighed på KU. Projektets overordnede leverancer og milepæle vises i nedenstående oversigt og er knyttet til rammeprojektets aktiviteter og realiseres gennem input til og fra delprojekterne. Derudover bidrager delprojekterne med egne specifikke leverancer (se bilag 2). Aktivitet Leverance Milepæl Deadline Litteraturstudier og systematisk undersøgelse af andre universiteters erfaring med tværfaglighed. Rapport, der beskriver erfaringer med tværfaglig undervisning og uddannelse og identificerer begreber og opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med at indsamle erfaringer med tværfaglighed på KU. Rapport udarbejdet og diskuteret i arbejdsgruppe og sendt til styregruppe. 1. marts 2014 Udvikling af spørgeramme (template) til indsamling af erfaringer fra delprojekter og andre initiativer på KU. Spørgeramme, der identificerer fokusområder, og som er udgangspunkt for den videre erfaringsopsamling på KU. Spørgeramme udarbejdet og diskuteret i arbejdsgruppe og klar til brug og sendt til styregruppe. 1. maj 2014 Systematisk indsamling af erfaringer fra delprojekter og andre tværfaglige initiativer på KU, herunder kobling til 2016 forskningsprojekter. En vifte af rapporter med modeller for tværfagligt samarbejde, didaktiske råd og tips til tværfaglige forløb, oversigt over videnskabsteoretiske problemstillinger. Rapporter udarbejdet og diskuteret i arbejdsgruppe og klar til brug og sendt til styregruppe. 1. maj 2015
3 2 Aktivitet Leverance Milepæl Deadline Udvikling af støttefunktioner til at styrke tværfaglighed på KU i samarbejde med delprojekter og de pædagogiske enheder. Konsulentydelser, kursusbeskrivelser, kursusafholdelse. Konsulentydelser, kurser og andre aktiviteter testet og klar til brug. 1. oktober 2016 KU-konference om projektet Konference for ansatte og studerende og andre interesserede med oplæg om projektets resultater Konference afholdt for ledelse, undervisere og studerende. 1. december Projektets succeskriterier (evaluerings- og effektmål) Ved projektets afslutning vil de overordnede succeskriterier for projektet være (de enkelte delprojekters succeskriterier fremgår af bilag 4): Succeskriterier At undervisere, kursusledere og studieledere på KU kender projektet og ved, hvor de kan hente inspiration og vejledning, når de skal planlægge og gennemføre eller udvikle nye tværfaglige uddannelses- og undervisningstiltag. At undervisere, kursusledere og studieledere finder projektets leverancer interessante og anvendelige og agter at gøre brug af projektets støttefunktioner, hvis de skal arbejde med tværfaglighed. At undervisere, kursusledere og studieledere har deltaget i, evalueret og bidraget til udvikling af det første gennemførte kursus om tværfaglighed. At projektets resultater er forankret i de pædagogiske enheder. Målepunkter At 35 % af underviserne, 50 % af kursuslederne og 50 % af studielederne angiver, at de kender projektets hjemmeside, rapporter og støttefunktioner. At 50 % af underviserne, kursuslederne og studielederne angiver, at de er enige eller meget enige i, at projektets leverancer er interessante og anvendelige, og at de agter at gøre brug af projektets støttefunktioner. At 10 undervisere, 10 kursusledere og 10 studieledere med repræsentanter fra alle fakulteter har deltaget i og evalueret det første kursus om tværfaglighed. At der i hver pædagogisk enhed/ fra hvert fakultet findes en medarbejder, som kan formidle projektets resultater og undervise på kurser i tværfaglighed, så hvert fakultets behov er kendt og tilgodeset. 4. Sammenhænge mellem projekterne Som tidligere nævnt er projektet organiseret som et rammeprojekt, der følger og analyserer en række selvstændige projekter om tværfaglighed på KU. Projekterne fremgår af nedenstående oversigt (se uddybende beskrivelse i bilag 4): Navn Projektets titel Projektledelse A Rammeprojekt HUM, JUR, SCIENCE B Organisatorisk afklaring af muligheder og udfordringer for tværfakultære FA uddannelser og tværgående kurser C Gender Certificate som nyt tværfakultært uddannelsesinitiativ ved Københavns SAMF Universitet D Tværfaglig it-uddannelse SCIENCE
4 3 E Videnskabsteoretiske og didaktiske udfordringer ved tværfaglige kandidatuddannelser SCIENCE, SUND F Videnskabskommunikation som vigtigt redskab og forudsætning for tværvidenskab SUND G Udvikling af koncepter til tværfaglige kursusudbud til den juridiske MA- og JUR BA-uddannelse (JUR) H Tværfaglighed og faglig progression SAMF, SUND I Tværfaglige uddannelser og High End forskning SCIENCE Projekterne bidrager med forskellige perspektiver på tværfaglig og tværfakultær undervisning og uddannelse, og projektets arbejdsgruppe bestående af deltagere fra alle delprojekterne (se projektets styringsstruktur) sikrer koordinering og samarbejde mellem delprojekterne. Rammeprojektet (delprojekt A) adskiller sig fra de øvrige delprojekter i den forstand, at det dels bygger på data fra delprojekt B - I og dels genererer data til projekterne. I projektets første år vil den overordnede sammenhæng primært bestå af udtrækning af generiske resultater fra delprojekt B I til rammeprojektet, mens der de sidste år i højere grad leveres ydelser fra rammeprojektet til de øvrige delprojekter og resten af KU. Rammeprojektet udarbejder i dialog med arbejdsgruppen en fælles template for empiriindsamling, som foretages af delprojekternes deltagere, med henblik på bearbejdning i rammeprojektet. Det vil også være muligt for de enkelte projekter at trække på rammeprojektets data, ligesom der er planlagt lokale samarbejder mellem de forskellige delprojekter. Der eksisterer i udgangspunktet en række sammenhænge og samarbejdsflader mellem projekterne, og efterhånden som projektet skrider frem, vil der opstå flere samarbejdsflader, som bidrager til projektets synergi. På baggrund af delprojekternes tilbagemeldinger har vi udarbejdet en model, der illustrerer de mange sammenhænge mellem projekterne (se bilag 5). Som eksempler på sammenhænge kan nævnes: Delprojekt Bs fokus på færre økonomiske og administrative barrierer, i form af fælles KU retningslinjer og principper for tværfakultære samarbejder, vil understøtte rammeprojektet. Organisatorisk afklaring på de nævnte områder vil også skabe bedre forudsætninger for delprojekt E og Hs arbejde med tværfaglig uddannelse og tværfakultær undervisning. Delprojekt C - i udvikling og opsamling af erfaringer fra konkrete undervisningsforløb på tværs af fakulteter + udvikling af modeller vil inspirere uddannelser nævnt under delprojekt E Delprojekt D vil indgå som case for vanskeligheder i forbindelse med afregning, STÅ indtægter og undervisningsnormer, og om studerendes problemer med at få overblik over muligheder. Delprojekt E og D vil indgå som cases til identifikation af videnskabsteoretiske, -metodiske og didaktiske udfordringer i forhold til tværfag til kandidater. Delprojekt F vil udveksle viden og erfaringer med delprojekt C, E og G i forhold til udvikling af tværfaglige kursustilbud der introducerer de studerende til teorier og metoder inden for andre discipliner. Delprojekt G vil trække på delprojekt E, hvor der allerede gøres erfaringer med tværfaglig undervisning med substantielle juridiske komponenter. Delprojekt H supplerer de øvrige delprojekter med sit fokus på inddragelse af både underviserog studenterperspektiver i undersøgelsen af, hvordan der bedst skabes progression på nye tværfaglige kandidatuddannelser. Det konkrete udviklingsarbejde i forbindelse med de to nye
5 4 uddannelser på SUND og SAMF vil komplementere både de organisatoriske aspekter i delprojekt B og de faglige/begrebsmæssige aspekter i delprojekt E, F og G. Delprojekt I vil trække på den viden, der er til rådighed i delprojekt E som afsæt i samarbejdet med de forskellige 2016-forskningsprojekter. Endelig er der planlagt en række seminarer og workshops i de forskellige delprojekter (se bilag 2), hvor repræsentanter fra de andre delprojekter vil deltage. Øvrige sammenhænge Udover de sammenhænge, der eksisterer mellem de ni delprojekter, er der også sammenhæng med andre initiativer på KU. Således vil delprojekt C, I og rammeprojektet arbejde tæt sammen med forskningsprojekterne, aktiviteter vil blive koordineret og udført i samarbejde med de pædagogiske enheder, og der vil blive arrangeret aktiviteter og events i samarbejde med KUs UniversitetsPædagogiske Indsats (KUUPI). Med inspiration fra projekt KU på Kryds og Tværs og med opbakning fra projektets referencegruppe (se projektets styringsstruktur) vil projektet komme endnu bredere ud med konkrete uddannelsesaktiviteter i allerede eksisterende tværfaglige miljøer på KU. 5. Projektets styringsstruktur Projektets styringsstruktur bidrager til koordinering mellem rammeprojektet og de øvrige delprojekter og er tænkt ind i den eksisterende KU struktur for at sikre projektets forankring i organisationen. Styregruppe Det foreslås, at KUs Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) fungerer som Styregruppe for projektet, da det sikrer overensstemmelse mellem projektet og KUs samlede uddannelsespolitik. Styregruppens opgave vil være at tage det overordnede ledelsesmæssige ansvar for projektet samt løbende at godkende afrapporteringer fra projektet. Projektledelse Projektleder og overordnet ansvarlig er institutleder Jens Dolin, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE. Projektet er administrativt placeret på Institut for Naturfagenes Didaktik. Projektkoordinator Dorte Christiansen Elmeskov står for den daglige ledelse og koordinering af projektet. Arbejdsgruppe Der nedsættes en Arbejdsgruppe med en repræsentant for hvert delprojekt tilknyttet projektet. Arbejdsgruppen ledes af projektkoordinatoren. Arbejdsgruppen har en koordinerende funktion og samler input til
6 5 og fra delprojekterne i rammeprojektet, sikrer erfaringsudveksling mellem delprojekterne og muliggør en bred implementering af resultaterne. Rådgivende enheder Lederne af de didaktiske enheder på KU samt koordinator for KUs UniversitetsPædagogiske Indsats (KUUPI) udgør en Universitetspædagogisk Koordineringsgruppe (Unipæd KG), der skal fungere som en rådgivende enhed for projektet. Koordineringsgruppen er allerede aktiv i KUUPI regi og har således et bredt overblik over relevante aktiviteter på KU. Det vil styrke projektets efterfølgende indlejring i de respektive didaktiske miljøer. Derudover nedsættes en Referencegruppe, bestående af internationale forskere, VIP, TAP og studerende fra KU med særlig erfaring inden for tværfaglig, tværfakultær og tværdisciplinær uddannelse. Gruppens formål er at bidrage med ekspertviden på internationalt niveau, kritiske spørgsmål samt være centrum for inspirerende diskussioner og regelmæssige sanity checks. Gruppen skal derudover styrke projektets forankring i de faglige og administrative miljøer på KU (se bilag 3). Involvering af studerende Da et af projektets hovedformål er at fremme tværfaglig undervisning og uddannelse og styrke studerende i at udvikle tværfaglige kompetencer, er det afgørende at involvere de studerende i projektet. I løbet af projektet indgår der derfor studerende på flere områder: De sidder med som repræsentanter i Styregruppen (KUUR), og er på den måde med til direkte at kvalificere projektet. De er en del af Referencegruppen (se bilag 3), og er således med til at give gode råd, stille kritiske spørgsmål til projekterne samt sikre en forankring af projektets resultater i studentermiljøet. De deltager i delprojekterne i form af evalueringer, som informanter i interviews (delprojekt A), og endelig som en slags testpanel for nye tiltag. 6. Udbredelse af projektets resultater Projektets styringsstruktur sikrer forankring og implementering af projektet i organisationen. Arbejdsgruppen med repræsentanter fra alle delprojekterne bidrager til, at resultaterne indlejres i eksisterende praksis og dermed implementeres og integreres direkte i et bredt udsnit af KUs uddannelsesmiljøer. Desuden vil projektets referencegruppe styrke forankringen i de faglige og administrative miljøer på KU. Projektets koordinering med de didaktiske enheder og KUs Universitetspædagogiske Indsats bidrager til projektets bæredygtighed. Det sker ved, at den indsamlede viden og erfaring indlejres som kompetencer i de pædagogiske enheder tilpasset fakulteternes behov, og at de pædagogiske enheder efter projektafslutning vil bistå med udvikling af nye tværfaglige og tværgående uddannelser og fagelementer. Sidst, men ikke mindst vil projektets forskellige events, heriblandt planlagte konferencer, være med til at skabe synlighed omkring vigtigheden af tværfaglige og tværfakultære uddannelser.
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH
Undervisningsportfolio og kompetenceprofil Maja Bødtcher-Hansen, TEACH Pædagogisk kompetenceprofil Et udkast udarbejdet af en projektgruppe i KUUPI-regi (refererer til KUUR). I udvalget sidder repræsentanter
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereTværfaglige og tværfakultære uddannelser KU 2016
Tværfaglige og tværfakultære uddannelser KU 2016 Arbejdsseminar 2. juni 2014 Jens Dolin Dorte Christiansen Elmeskov Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Tid Program Aktivitet 12.00 Velkommen og introduktion
Læs mereUdkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereEfteruddannelsestilbud
Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage
Læs mereUddannelsesberetning
Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager
Læs mereInformationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv
Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye
Læs merePLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN
PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN Nedenstående er et tillæg til AAUs overordnede procedure for evaluering af
Læs merePulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft
Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: RekrutteringsService Fyn Platform - Opbygning af platform til koordinering
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereTværfaglige og tværfakultære uddannelser KU 2016
Tværfaglige og tværfakultære uddannelser KU 2016 (Interdisciplinary Education UCPH 2016) Jens Dolin Dorte Christiansen Elmeskov Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Program Time Activity 9.00 Introduction
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereBilag 3 Styregruppemøde SAMKAP arbejdspakker
Bilag 3 Styregruppemøde 30.4.18 SAMKAP arbejdspakker SAMKAP projektet er overvejende et kvalitativt projekt, med en overordnet målsætning om at etablere en kvalificeret forankring og cementering af en
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studienævnet for Folkesundhedsvidenskab Studieleder Lisbeth E. Knudsen Institutleder Mette Madsen
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereProcedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Procedure for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER I N T E R N A T I O N A L A N E R K E N D E L S E A F P R O B L E M - O G P R O J E K T B A S E R E T L Æ R I N G O G D E D O K U M E N T E R E D E R E S U L T
Læs mereUddannelsesberetning
Bilag 4 - Formålsbeskrivelse for uddannelsesberetningen Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereAnsøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter
Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereProces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst
0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereSagsbehandler Nanna Hedegaard Scheuer
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S C I E N C E U D D A N N E L S E R A M M E R F O R S T U D I E I N T R O D U K T I O N P Å B A C H E L O R U D D A N N E L S E R P Å S C I E N C E G Æ L D E N
Læs mereREFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014
DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg
Læs mereFEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM
ORT AFSLUTTENDE PROJEKTRAPPORT FEMERN BELT LOGISTICS PLATFORM 1 RESUMÉ Projektet Femern Belt Logistics Platform blev igangsat som en del af Region Sjællands og Vækstforum Sjællands regionale erhvervsudviklingstiltag
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereTværgående Strategi projekter - overblik
Bestyrelsesmøde nr. 100, d. 17. juni 2019 Pkt. 7. Bilag 1 Tværgående Strategi 2023- projekter - overblik Rektorsekretariatet Maj 2019 Projekterne og strategiens temaer Over linjen: Er igangsat Under linjen:
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER S I K R E R O B U S T E U D D A N N E L S E R 6. 2 P å b a g g r u n d a f r o b u s t h e d s p r i n c i p p e r n e s æ t t e s e t a r b e j d e i g a n g m
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereInspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereFagbeskrivelse. Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning. User involvement in health practice and research
Fagbeskrivelse Modul: Brugerinddragelse i praksis og forskning User involvement in health practice and research Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet (med forbehold for ændringer)
Læs mereI N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G
I N S T I T U T F O R M E D I E R, E R K E N D E L S E O G F O R M I D L I N G K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dekanen Det Humanistiske Fakultet MEFs strategi-indmelding 4. JUNI 2012 Institutterne
Læs mereVedr.: SCIENCE Studiemiljøsatsning programbeskrivelse for indsatsen i 2015 Sagsbehandler: Allan Birkmose, SCIENCE Ledelsessekretariat
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T S A G S N O T A T 12. MARTS 2015 Vedr.: SCIENCE Studiemiljøsatsning 2014-2016 programbeskrivelse
Læs mereProcedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser
KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for rektors godkendelse af oprettelse af nye uddannelser Bilag 1. Tjekliste for udvikling af nye uddannelser inkl. skabeloner Formål Denne procedure beskriver, hvorledes
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereMaster i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i offentlig kvalitet og ledelse Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Øje for kvalitet og ledelse Det handler om at skabe, fastholde og udvikle kvalitet i
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereProjektkommissorium for den elektroniske genoptræningsplan.
Afdeling: Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Tove Charlotte Nielsen Journal nr.: 1.01.72./07/801 E-mail: Tove.C.Nielsen@regionsyddanmark.dk Dato: 21. juni 2007 Telefon: 76631321 Projektkommissorium for den
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereInformationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale
Læs mereKvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010
Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKommissorium. Sammenhængende borgerforløb i BUF. Ungeforvaltningen
Kommissorium Sammenhængende borgerforløb i Børn- og Ungeforvaltningen Projektets navn Starttidspunkt December 2018 Sluttidspunkt December 2020 Sidst opdateret 09/01 2019 Projektets formål og indhold Sammenhængende
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereForslag til model for implementering og opfølgning på Strategi Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt Pkt. 4. Bilag 1
Forslag til model for implementering og opfølgning på Strategi 2018-2023 Bestyrelsesmøde nr. 91, d. 24. okt. 2017 Pkt. 4. Bilag 1 13-10-2017 2 Et samlet og fokuseret KU, der arbejder i samme retning Ny
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Læs mereTværfakultære uddannelser på KU. Administrative og økonomiske muligheder og udfordringer
UNIVERSITY OF COPENHAGEN Tværfakultære uddannelser på KU. Administrative og økonomiske muligheder og udfordringer Rapport fra delprojekt B Tværfakultære uddannelser på KU. Administrative og økonomiske
Læs mereHandleplan for uddannelse,
Handleplan for uddannelse, -18 Det Humanistiske Fakultets strategi 2016-2021, Humaniora for Verden, fastsætter det overordnede mål for uddannelse på Humaniora til at være fortsat udvikling af kvaliteten
Læs mereBærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.
Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Formål med dagen
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereOrganisatorisk forankring af forløbsprogrammer
NOTAT Organisatorisk forankring af forløbsprogrammer Dette notat beskriver en model for den fremtidige organisatoriske forankring af forløbsprogrammerne i regionen. Der er i dag ikke en ensartet organisering
Læs mereArbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereFAKULTETERNES HANDLEPLANER
FAKULTETERNES HANDLEPLANER Health, Charlotte Ringsted Arts, Tina Keiding Science and Technology, Finn Borchsenius Aarhus BSS, Per Andersen AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR
Læs merePræsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereRolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed
Modtager(e): Dekanatet, Health Notat Rolle- og ansvarsfordeling på uddannelsesområdet på Institut for Folkesundhed Institut for Folkesundhed står for en række uddannelser: Bachelor og kandidatuddannelsen
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereBrug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund
Brug af produktdata til at forberede og fremme genbrug i fremtidens cirkulære samfund Stig Hirsbak og Rikke Marie Moalem Aalborg Universitet, København Deleøkonomi I projektet er fokus på tre primære cases:
Læs mereDelpolitik for universitetspædagogik
Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mere