D O M. Retten i Randers har den 11. april 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-804/2013).

Transkript

1 D O M afsagt den 10. september 2015 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Eva Staal og Rasmus Blaabjerg (kst.)) i ankesag V.L. B Thomas Mattsson (advokat Kasper Westberg, København) mod Syddjurs Kommune (advokat Jens Flensborg, Aarhus) Retten i Randers har den 11. april 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 3-804/2013). Påstande For landsretten har appellanten, Thomas Mattsson, gentaget sin påstand for byretten. Indstævnte, Syddjurs Kommune (i det følgende kommunen), har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Natur- og Miljøklagenævnet traf sin afgørelse den 18. oktober 2012 og ikke som anført i byrettens dom den 18. november Forklaringer Thomas Mattsson og Jørgen Borregaard Sørensen har afgivet supplerende forklaring for

2 - 2 - landsretten. Jørgen Borregaard Søren har supplerende forklaret, at han fik overdraget byggesagen, da den oprindelige sagsbehandler gik på pension. Der var tale om en speciel sag, og han diskuterede gennem hele forløbet indgående sagen med Preben Skiffard. På det første tilsynsbesøg i august 2009 vurderede han, at byggeriet var i gang og dermed påbegyndt, og han foretog sig ikke yderligere. I foråret 2010 blev han bedt om af sin faglige koordinator igen at tage på tilsynsbesøg, muligt på grund af en nabohenvendelse. Tilsynsbesøget fandt sted i begyndelsen af august Der var ikke sket noget i forhold til august Han talte umiddelbart inden den 8. juni 2010 telefonisk med Jan Seifert, der af Preben Skiffard havde fået at vide, at byggetilladelsen kunne være bortfaldet, fordi byggeriet måske ikke kunne anses for påbegyndt, og det var ikke blevet fremmet. Jan Seifert fik at vide, at kommunen havde spurgt Erhvervs- og Byggestyrelsen om, hvornår et byggeri efter styrelsens opfattelse kunne anses for påbegyndt og fremmet, og at kommunen ventede på styrelsens svar. Han mener ikke, at henvendelsen til styrelsen var foranlediget af Thomas Mattssons byggeri. Han mener stadig, at han også talte med Thomas Mattsson før sommerferien 2010, og at han fortalte Thomas Mattsson det samme, som han havde fortalt Jan Seifert. Han kan dog ikke huske præcist, hvad han fortalte Thomas Mattsson. Da kommunen havde modtaget styrelsens svar, sendte han brevet med annullering af byggetilladelsen den 16. august 2010 både som almindeligt og som anbefalet brev til Thomas Mattson. Der var nu ikke længere en byggesag, og sagen burde formelt set have været afsluttet i systemet. Han forventede ikke, at Thomas Mattsson ville fortsætte byggeriet. Han kan godt se, at det kan virke uklart, når han i standsningsmeddelelsen omtaler manglende påbegyndelse af byggeriet og henviser til byggelovens 16, stk. 7. Han havde i forbindelse med standsningen en telefontale med Thomas Mattsson, der gerne ville have tilladelse til at lægge underpap på taget for at foretage fornøden afdækning. Dette ville kommunen ikke give tilladelse til, da der var tale om et byggeri opført uden byggetilladelse, og byggeriet var ulovligt, fordi det var i to etager, og så måtte der ikke tilføres ejendommen yderligere værdi. Han var på tilsynsbesøg igen i marts måned Han kunne se, at der siden sidste tilsynsbesøg i februar var udført arbejde på huset, bl.a. ovenlyskupler. Selv om Thomas Mattsson havde fået en standsningsmeddelelse, vurderer han, at Thomas Mattsson kunne have gjort mere for at tildække taget og vinduerne for at hindre vandindtrængning. Underpap alene ville ikke have hindret vandindtrængning, men

3 - 3 - presenninger på facaderne ville efter hans opfattelse have hjulpet. Der var ikke yderligere dialog med Thomas Mattsson efter telefonsamtalen i februar måned. Kommunen anmeldte Thomas Mattsson til politiet to gange. Det var ikke ham, der behandlede ansøgningen om byggetilladelser. Sagsbehandleren må have vurderet, at kommunen kunne anvende tegningen, der vedrørte naboejendommen, på det andet hus, og det fandt Natur- og Miljøklagenævnet senere havde været et mangelfuldt grundlag at træffe afgørelse på. Han kunne se, da landinspektøren i foråret 2011 fremsendte en IBS-attest, at der efter byggeriets påbegyndelse var foretaget terrænreguleringer, så terrænet nu var et andet end på de oprindelige tegninger. Landinspektøren anerkendte, at de oprindelige højdekurver og terræn havde været retvisende. Kommunens politikere har ret til at få forelagt afgørelser truffet af kommunens afdelinger, og Udvalget for Natur, teknik og miljø ønskede i efteråret 2011 at få forelagt sagen om afslaget på dispensation. På mødet den 7. november 2011 godkendte politikerne direktørens indstilling om krav om fysisk lovliggørelse, og dette fik Thomas Mattsson at vide. Thomas Mattsson har supplerende forklaret, at det første tegningsmateriale var skitser og principtegninger. Jan Seifert ringede til ham omkring den 7. juni 2010 og fortalte, at håndværkerne havde kontaktet ham, fordi der gik nogen rundt på grunden og fotograferede byggeriet. Derfor skrev han mailen den 8. juni Han havde vist forinden ringet til kommunen og spurgt, hvem der var sagsbehandler, og så havde han fået Jørgen Borregaards mailadresse. Det undrede ham ikke, at han ikke fik svar på mailen. Da murerne var færdige med Jans hus, gik håndværkerne i løbet af efteråret 2010 i gang med hans hus. Det tog tre dage at sætte huset op efter støbningen af fundamentet. Dette skete først i februar måned. Han stod på byggegrunden, da han blev ringet op af sin kone, der fortalte, at der var kommet et brev fra kommunen, som hun havde åbnet. Han kunne ikke få fat på Jørgen Borregaard. Først i forbindelse med standsningsmeddelelsen fik han kendskab til afgørelsen fra august Han var sikker på, at det måtte bero på en misforståelse. Han kunne ikke straks få en kopi af afgørelsen af 16. august 2010, fordi han var blevet politianmeldt, så han så først denne afgørelse efter ca. 3 uger. Han ville gerne brænde underpap på tagkonstruktionen, fordi underpappet ville kunne holde 1 år, og det ville kun tage få timer at lægge på og koster ikke ret meget. Det kunne han ikke få lov til; han skulle bruge en pre-

4 - 4 - senning. En presenning duer ikke, fordi der opstår lunker, og man skal bore huller i taget for at sætte presenningen fast. Han måtte fjerne plastikken, man kan se på billederne fra den 9. februar 2011, for det var kun beregnet til at holde mellem arbejdsdagene. I den følgende tid monterede han vinduerne, der var leveret. Han kunne heller ikke få lov til at gøre nedløbsrørene færdige. Han talte med Tina Degn i sensommeren 2012, da han endnu en gang havde set huset og konstateret skader. Han sagde til hende, at han var nødt til at lægge underpap på, og hun svarede, at det kunne hun ikke give tilladelse til, men hun lovede, at kommunen ikke ville foretage sig noget, hvis han gjorde det. Huset er bygget ind i skrænten, og man kan ikke gå rundt om det. Der blev gravet jord væk i forbindelse med byggeriet, men jorden blev lagt tilbage. Der er ikke vinduer og døre ind mod skrænten. I 2013 var huset lejet ud hele året, og lejeindtægten var kr. I 2014 blev det samlede resultat på kr., og indtil videre har indtægten i 2015 været på kr. Han løb tør for penge, da huset skulle gøres færdigt, og han lånte en halv million af sine forældre. Forsikringsselskaberne anerkender en timeløn på 120 kr. for eget arbejde. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Thomas Mattsson har gjort gældende, at kommunen er erstatningsansvarlig ved at have truffet ugyldige forvaltningsretlige afgørelser, der er blevet tilsidesat af henholdsvis Statsforvaltningen og Natur- og Miljøklagenævnet, og herudover ved i forbindelse med afgørelserne af 16. august 2010 og 9. februar 2011 at have undladt at partshøre ham og i øvrigt i forbindelse med myndighedsudøvelsen at have oplyst sagen utilstrækkeligt. Kommunen havde den 5. september 2007 udstedt en byggetilladelse til Thomas Mattsson. I juni 2009 havde der været korrespondance mellem kommunen og arkitekten om bortfald af byggetilladelserne på grund af manglende meddelelse om påbegyndelse af byggerierne. Jørgen Borregaard var på tilsynsbesøg i august 2009 for at se, om byggeriet var påbegyndt, idet byggetilladelsen i modsat fald var bortfaldet efter byggelovens dagældende 16, stk. 7. Jørgen Borregaard vurderede, at det arbejde, der da var udført på grunden, var af et så-

5 - 5 - dant omfang, at kommunen ikke havde grundlag for at træffe afgørelse om bortfald af byggetilladelsen. Thomas Mattsson sendte den 8. juni 2010 efter en telefonsamtale med Jan Seifert en mail til Jørgen Borregaard, hvori han beklagede, hvis der var opstået problemer, således at byggetilladelsen skulle forlænges, og han oplyste, at han havde pælefunderet, terrænreguleret til fundament og støbt pæle. Mailen blev ikke besvaret skriftligt af kommunen. Det kan efter Jørgen Borregaards og Thomas Mattssons modstridende forklaringer herom ikke lægges til grund, at der fandt en telefonsamtale sted mellem Jørgen Borregaard og Thomas Mattsson i anledning af mailen om kommunens overvejelser om at annullere byggetilladelsen, idet Jørgen Borregaards notat, der først er udarbejdet den 3. marts 2011, ikke kan træde i stedet for et notat efter den dagældende offentlighedslovs 6 og tillægges den betydning, som et sådant notat normalt kan tillægges. Annullering af en byggetilladelse er en afgørelse, der efter forvaltningslovens 19 kræver partshøring, idet en annullering kræver opfyldelse af bestemte betingelser og herunder en vurdering af oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, og partshøring kan have betydning for afgørelsen. Som anført ovenfor kan det ikke lægges til grund, at der efter mailen af 8. juni 2010 fandt en telefonsamtale sted mellem Jørgen Borregaard og Thomas Mattsson, der kan træde i stedet for en partshøring, og det er ubestridt, at der ikke i øvrigt blev foretaget partshøring. Den 16. august 2010 annullerede kommunen byggetilladelsen med den begrundelse, at det påbegyndte byggearbejde ikke var udført samlet uden unødige afbrydelser, og at en fortsættelse af byggeriet ville kræve indsendelse af ny ansøgning om byggetilladelse. Kommunen havde forud for afgørelsen på ny været på tilsynsbesøg på ejendommen, og kommunen henviste som begrundelse for afgørelsen til, at der fortsat kun var udført en forudgående pælefundering for randfundamenter. Kommunen havde været i tvivl om fortolkningen af byggelovens 16, stk. 7, og kommunen havde derfor forinden kontaktet Erhvervs- og Byggestyrelsen for at få en vejledende udtalelse. Kommunen havde modtaget et svar den 28. juni 2010, og samme dag blev styrelsen spurgt, om det kunne kræves, at byggeriet kontinuerligt skulle skride frem og være afsluttet inden to år fra dets påbegyndelse. Styrel-

6 - 6 - sen besvarede henvendelsen dagen efter, og styrelsen gav udtryk for, at 16, stk. 7, efter styrelsens opfattelse skulle forstås på den måde, at der skulle arbejdes kontinuerligt og uden unødige afbrydelser på et byggeprojekt, for at byggetilladelsen ikke bortfaldt. Erhvervs- og Byggestyrelsen opretholdt i et notat af 20. januar 2011 den fortolkning, der var givet udtryk for i udtalelserne til kommunen i juni Statsforvaltningen Midtjylland meddelte den 20. juli 2011 Thomas Mattsson, at man kunne tiltræde, at kommunen havde anset byggetilladelsen for bortfaldet efter 16, stk. 7, og Statsforvaltningen fortolkede således 16, stk. 7, på samme måde som Erhvervs- og Byggestyrelsen. På denne baggrund finder landsretten, at kommunens forkerte fortolkning af bestemmelsen i byggelovens 16, stk. 7, ikke kan udløse et erstatningsansvar over for Thomas Mattsson, idet der var en sådan begrundet tvivl om forståelsen og rækkevidden af byggelovens 16, stk. 7, at det ikke er ansvarspådragende for kommunen, at den fejlfortolkede bestemmelsen. Den manglende partshøring kan ikke føre til et andet resultat, idet det må antages, at partshøring på baggrund af udtalelserne fra Erhvervs- og Byggestyrelsen sammenholdt med oplysningerne om byggeriet på ejendommen ikke ville have fået kommunen til at træffe en anden afgørelse. Den tid, der var gået fra udstedelsen af byggetilladelsen i 2007 til annulleringen i 2010, kan ikke medføre, at kommunen på grund af passivitet var afskåret fra at annullere byggetilladelsen. Af de grunde, som byretten har anført, og da meddelelsen tillige blev sendt med anbefalet brev, tiltrædes det, at meddelelsen om annullering af byggetilladelse må anses for at være kommet frem til Thomas Mattsson, og at kommunen derfor ikke har haft grund til at antage, at Thomas Mattsson ikke var bekendt med annulleringen. Det var herefter Thomas Mattssons risiko, at han efter annulleringen af byggetilladelsen fortsatte byggeriet uden at søge om en ny byggetilladelse. Jørgen Borregaard konstaterede dette under et besøg på grunden den 9. februar 2011, hvorefter standsningsmeddelelsen blev sendt, og der blev varslet udstedelse af et påbud. Meddelelsen om standsning var en følge af annulleringen af byggetilladelsen og fandt sted, da det kunne konstateres, at byggeriet var fortsat. Thomas Mattsson havde derfor ikke krav på at blive hørt, før standsningsmeddelelsen blev sendt. Da kommunen ikke er fundet erstatningsansvarlig som følge af annulleringen af byggetilladelsen, er der ikke grundlag for at pålægge kommunen erstatningsansvar for standsningen af byggeriet, hvorved bemærkes, at det som anført ovenfor kan lægges til grund, at det var Thomas Mattssons risiko, at byggeriet efter den 16. august

7 , hvor der alene var udført pælefundering og enkelte andre mindre arbejder på grunden, var fortsat med opførelsen af huset. Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført vedrørende afgørelsen af 7. april 2011, at den omstændighed, at afgørelsen blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, der bl.a. lagde vægt på, at kommunen havde meddelt byggetilladelsen i 2007 på et mangelfuldt grundlag, idet de medsendte tegninger vedrørte naboejendommen, ikke kan føre til erstatningsansvar. Landsretten har herved også lagt særlig vægt på, at kommunen i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om byggetilladelse i 2007 udtrykkeligt stillede krav om overholdelse af bl.a. lokalplanens 7.3 og 7.4, og at arkitekt Jan Seifert på Thomas Mattssons vegne efterfølgende ved brev modtaget den 6. juli 2007 fremsendte revideret projekt, hvori det udtrykkeligt var anført, at lokalplanens bestemmelser ville blive overholdt. Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at ingen af de fejl, som kommunen har begået i forbindelse med behandlingen af Thomas Mattssons byggesag, kan udløse erstatningsansvar. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Thomas Mattsson betale sagsomkostninger for landsretten til Syddjurs Kommune med kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da kommunen ikke er momsregistreret T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. Thomas Mattsson skal betale sagens omkostninger for landsretten til Syddjurs Kommune med kr. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. Henrik Bjørnager Nielsen Eva Staal Rasmus Blaabjerg (kst.)

8 - 8 - Udskriften udstedes uden betaling. Udskriftens rigtighed bekræftes. Vestre Landsret, Viborg den 10. september 2015 Heidi Thorsen retssekretær