ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET

Transkript

1 BESLUTNINGER Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgårde, H3 MEDLEMMER Lars Gaardhøj Marianne Stendell Erik R. Gregersen Hans Toft Lene Kaspersen Kenneth Kristensen Berth Carsten Scheibye Per Roswall Marianne Frederik Deltog Deltog Deltog Deltog Deltog Afbud Deltog Deltog Deltog Side 1 af 35

2 INDHOLDSLISTE 1. Beslutningssag: Forhandling af resultatkontrakt med Copenhagen Capacity 2. Beslutningssag: Tematiseret ansøgningsrunde for 'Grøn omstilling' 3. Beslutningssag: Organisering af regional brugerinddragelse 4. Orienteringssag: Ændring af processen for den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) 5. Orienteringssag: Vækstpartnerskabsaftale og Vækstforumformandsskabets forhandlingsmandat 6. Orienteringssag: Orientering vedr. sociale klausuler 7. Orienteringssag: Global Excellence 8. Orienteringssag: Forskningsevaluering 2014 og status på handlingsplan Politik for sundhedsforskning Orienteringssag: Status for Budget Beslutningssag: htx på CPH WEST i Albertslund 11. Eventuelt 12. Anders Eldrup - inviteret oplægsholder Side 2 af 35

3 1. BESLUTNINGSSAG: FORHANDLING AF RESULTATKONTRAKT MED COPENHAGEN CAPACITY BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Erhvervs- og Vækstudvalget har drøftet Region Hovedstadens kommende resultatkontrakt med Copenhagen Capacity ved flere møder henover foråret 2014, senest den 18. juni, hvor Copenhagen Capacity's direktør, Claus Lønborg, holdt oplæg om Copenhagen Capacity og gav sine bud på, hvordan organisationen kan understøtte Region Hovedstadens strategiske, politiske spor, eksempelvis den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) og 'Copenhagen'-samarbejdet. Siden har arbejdet med ReVUS og 'Copenhagen'-samarbejdet taget yderligere form, ligesom administrationen har indhentet input til ny kontrakt fra KKR borgmesterkredsen, Vækstforum og Væksthusets gruppe af kommunale erhvervschefer og -medarbejdere. Endelig er drøftelser med Copenhagen Capacity om de konkrete mål og aktiviteter i resultatkontrakten godt igang. Der er en nærmere beskrivelse heraf nedenfor. Erhvervs- og vækstudvalget får mulighed for at drøfte udkast til endelig resultatkontrakt på sit møde den 2. december INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget godkender: 1. at hovedprioritet i resultatkontrakten er at operationalisere ReVUS og 'Copenhagen'-samarbejde i konkrete indsatser, 2. at Copenhagen Capacity i resultatkontrakten forpligter sig til at sikre et tættere, fortløbende samarbejde mellem aktører om tiltrækning af virksomheder, investeringer og talenter til den funktionelle metropol ('Copenhagen'-regionen/Ørresundsregionen), 3. at forhandlingerne om de faglige spor i resultatkontrakten tager afsæt i vedlagte program-udkast (bilag 1), 4. at den nye kontrakt har klare KPI'er (Key Performance Indicators, dvs. konkrete resultatmål, der kan måles på) og indeholder nye styringsmæssige værktøjer, herunder løbende afrapportering til regionsrådet om resultater på programmer, 5. at Copenhagen Capacity's bestyrelse på baggrund af effektmålinger på programmer løbende vurderer, om aktiviteter skal op- eller nedskalleres eller helt lukkes ned, og 6. at Copenhagen Capacity i videst muligt omfang følger de samme regler som offentlige myndigheder efter forvaltningsloven og offentlighedsloven ved ansættelser, habilitet, repræsentation m.m POLITISK BEHANDLING Godkendt. Udvalget henviste til tidligere drøftelse og bad administration sikre, at dette indgår i afklaring af kontraktperiode og længde på mulige forlængelse med henblik på at undgå økonomisk og organisatorisk usikkerhed i forbindelse med udløb af kontraktperiode Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Den nugældende resultatkontrakt mellem Copenhagen Capacity og Region Hovedstaden udløber december Derfor forhandler de to parter i dette efterår om en ny resultatkontrakt for I juni 2014 blev en rammeaftale mellem de to kontraktparter godkendt af regionsrådet. Rammeaftalen udstikker de generelle principper for resultatkontrakten, og rammeaftalen er nu afsæt for forhandlingerne af resultatkontrakten. Konsulentfirmaet COWI foretog i 2013 en ekstern evaluering af Copenhagen Capacity. Den indgår også i grundlaget for forhandlingerne. Udvalgets stillingtagen til hovedlinjer i den kommende resultatkontrakt Administrationen anbefaler, at udvalget, jævnfør indstillingspunkterne, tager stilling til hovedlinjerne i kontraktforhandlingerne inden for tre temaer: - Copenhagen Capacity operationaliserer Region Hovedstadens strategiske prioriteter (indstillingspunkt 1 Side 3 af 35

4 og 2) - Konkrete hovedaktiviteter i resultatkontrakten (indstillingspunkt 3) - Styringsmodel (indstillingspunkt 4, 5 og 6) Copenhagen Capacity operationaliserer Region Hovedstadens strategiske prioriteter Copenhagen Capacity er en afgørende aktør på især de internationale vinkler af den regionale erhvervsfremmeindsats. Desuden er Copenhagen Capacity en vigtig partner for at eksekvere ReVUS i forhold til at give 'Copenhagen'-samarbejdet konkret indhold. Eksempelvis i forhold til at bringe et nyt Copenhagen-brand ud i verden og i forhold til at tiltrække flere, udenlandske virksomheder og talenter. Det er afgørende for regionens politiske satsningers succes, at de har bred opbakning hos og aktiv deltagelse fra blandt andet kommuner, virksomheder og universiteter. Copenhagen Capacity varetager en vigtig rolle i involvering af lokale, regionale, statslige og tillige internationale samarbejdspartnere. Udover myndigheder er det også enkeltvirksomheder og deres erhvervsorganisationer, Væksthusene i Østdanmark, universiteter, forskerparker, Vækstfonden, det kommende regionale EU-kontor, erhvervsklyngesekretariater, innovationsnetværk og parter i Skåne såsom Invest in Skåne. Resultatkontrakten bør derfor have som hovedprioritet, at Copenhagen Capacity bidrager til at operationalisere ReVUS og 'Copenhagen'-samarbejdet i konkrete indsatser, og at Copenhagen Capacity forpligter sig til at sikre et tættere, fortløbende samarbejde mellem aktører om tiltrækning af virksomheder, investeringer og talenter til hele den funktionelle metropolregion. Konkrete hovedaktiviteter i resultatkontrakten Det er hensigten, at den nye resultatkontrakt skal rumme et mindre antal programmer, der favner størtstedelen af Copenhagen Capacitys kerneaktiviteter. De store programforløb vil definere organisationens fokus over en længere årrække og vil kunne sikre effektfulde aktiviteter, opbygge stærke in-house kompetencer og øge fokus og effektivitet i organisationen ved at minimere antallet af korte ad hoc-forløb. Copenhagen Capacity's forhandlingsoplæg (vedlagt) er bygget op om: 1) Fokus på organisationens kerneopgaver inden for tiltrækning og fastholdelse af udenladske: a) virksomheder, b) kapital og c) talenter. 2) Erhvervsudviklingsprojekter, der har et bredere perspektiv, og flere af disse er centrale i den konkrete udmøntning af 'Copenhagen'-samarbejdet, for eksempel fælles Copenhagen-brand, og fælles Investorportal og Modtageapparat for delegationer. Andre eksempler på erhvervsudviklingsprojekter er: Copenhagen HealthTech Cluster, Sourcing China og på sigt ESS (European Spallation Source) (bilag 1). Copenhagen Capacity har i øvrigt en mindre resultatkontrakt med Region Sjælland og samarbejder tæt med Invest in Skåne. Styringsmodel Copenhagen Capacity har i den forgangne periode målrettet sine aktiviteter efter et mindre antal resultatog effektmål (KPI er). De centrale KPI'er har været organisationens succes med at tiltrække eller fastholde udenlandske virksomheder i hovedstadsregionen, og det antal job, som disse virksomheder har skabt/fastholdt i regionen. Copenhagen Capacity bør i den kommende kontraktperiode målrette sin indsats efter flere KPI'er fokuseret på de enkelte indsatser. KPI'erne understøttes af nye styringsmæssige værktøjer, herunder løbende afrapportering til regionsrådet om resultater, ligesom Copenhagen Capacity's bestyrelse ud fra effektmålinger på programmerne løbende beslutter, om projekter skal opeller nedskalleres eller helt lukkes ned. Videre proces Forslag til endelig resultatkontraktekst forelægges med henblik på godkendelse først på møde i Vækstforum Hovedstaden den 26. november og derefter på erhvervs- og vækstudvalgets møde den 2. december, på forretningsudvalgsmøde den 9. december og endelig på regionsrådsmøde den 16. december. Kontrakten forelægges Copenhagen Capacity's bestyrelse den 28. november Den træder i kraft ved årsskiftet 2014/2015. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Side 4 af 35

5 Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt kommunikationsindsats i forbindelse med udvalgets behandling af sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Copenhagen Capacitys oplæg til hovedspor i ny resultatkontrakt Side 5 af 35

6 2. BESLUTNINGSSAG: TEMATISERET ANSØGNINGSRUNDE FOR 'GRØN OMSTILLING' BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Vækstforum Hovedstaden besluttede den 25. juni 2014, at der skal afprøves forsøg med en tematiseret ansøgningsrunde med grøn omstilling som det første tema. Indhold og proces for den tematiserede ansøgningsrunde med "grøn omstilling" blev behandlet og godkendt i Vækstforum Hovedstaden den 29. september INDSTILLING Vækstforum Hovedstaden anbefaler, at erhvervs- og vækstudvalget overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler, 1. at godkende oplæg til tematiseret ansøgningsrunde for "Grøn omstilling" som anbefalet af Vækstforum Hovedstaden. Vækstforum Hovedstaden anbefaler overfor forretningsudvalget og regionsrådet, 2. at en del af de erhvervsudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling Administrationen indstiller, at forretningsudvalget overfor regionsrådet anbefaler: 3. at der afsættes en ramme på 15 mio. kr. i 2015 af erhvervsudviklingsmidlerne til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling POLITISK BEHANDLING Vækstforum Hovedstaden beslutning på møde den 29. september 2014: Indhold og proces for den tematiseret ansøgningsrunde med "grøn omstilling" blev godkendt, og Vækstforum indstillede til regionsrådet, at en del af de erhvervsudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling. Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning på møde den 5. november 2014: 1. Anbefalet Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Det grønne perspektiv er et centralt element i både den nuværende og i den fremtidige vision og strategi for erhvervsudvikling i Region Hovedstaden. En tematiseret ansøgningsrunde om "grøn omstilling" er således strategisk forankret i både den gamle og i ReVUS, som bliver det nye regionale strategiske grundlag for erhvervsudvikling. Langt den største befolkningsvækst og forbrug af ressourcer i verden foregår i dag i byerne, hvor den største koncentration af mennesker, virksomheder, forsyninger og institutioner er lokaliseret. Med begrænset adgang til mange ressourcer, er en effektiv udnyttelse af ressourcerne blevet vigtig både for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og for hele samfundsøkonomien. Energi- og ressourceoptimering samt evnen til at genanvende materialer er derfor blevet centrale konkurrenceparametre for virksomhederne. Og markedet for grøn teknologi vokser i takt med, at flere og flere lande vælger at omlægge deres økonomi i en mere grøn retning. Ifølge tal fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og DI Energi steg Danmarks eksport af grøn energiteknologi med hele 17,6 procent, fra 32,2 mia. kr. i 2012 til 38,0 mia. kr. i Virksomheder, der udvikler og sælger grønne produkter til udlandet, klarer sig bedre i den internationale konkurrence. Hertil kommer, at markederne for grønne løsninger ser ud til at vokse og de grønne løsningers andel af Side 6 af 35

7 markedet stiger. Analyser viser samtidig, at virksomheder, ved at basere sig på en grøn forretningsmodel, kan åbne op til nye markeder og nye kundesegmenter, ligesom arbejdet med nye forretningsmodeller kan virke som katalysator for innovation i virksomhederne. Grønne forretningsmodeller og grønne jobs er imidlertid et relativt nyt område særligt for mange SMV er. Hovedstadsregionen står allerede stærkt inden for grøn omstilling. Energi- og bæredygtighed er en af regionens væksterhverv og hovedstaden er internationalt anerkendt som førende indenfor grøn omstilling. Det viser bl.a. en rapport fra London School of Economics, som udkom i foråret 2014 (Copenhagen Green Economy Leader report). Rapporten nævner otte drivkræfter bag Københavns position som førende inden for grøn omstilling: Byens udformning og planlægning, innovation, investeringer, kompetencer og beskæftigelse, iværksætteri, energi og ressourceeffektivitet, lav CO2-udledning samt miljøkvalitet. Hovedstadsregionen er kendt for sin voksende cleantech klynge med en meget høj værditilvækst pr. medarbejder. Men den grønne dagsorden er langt bredere end de cleantech-virksomheder, der kan udvikle og levere nye løsninger. Den omfatter også den vifte af erhverv, der aftager og implementerer grøn teknologi, fx byggeriet, transportsektoren og industrien. Hovedstadsregionens styrkepositioner findes især inden for energiforsyningssystemer og rådgivning. Ifølge rapporten Fremtidens medarbejder fra Teknologisk institut knytter vækstforventningerne sig bl.a. til potentialer ved at udvikle konkrete teknologier, som kan spare energi, vand eller CO2. Grøn omstilling som strategisk indsatsområde Region Hovedstaden har vedtaget en politisk målsætning om at blive en grøn og innovativ region. Desuden er grøn omstilling centralt placeret i visioner og indsatsområder i den nuværende regionale erhvervsudviklingsstrategi og forventes tilsvarende at få en fremtrædende rolle i den nye regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS). Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden har en lang række forskellige muligheder og ressourcer til at bidrage til grøn omstilling. Lige fra samarbejde med kommuner og stat til trafikplanlægning og bæredygtig drift på regionens egne hospitaler. Vækstforum Hovedstaden råder desuden i perioden over 342 mio. kr. via to af EU's strukturfonde; Regionalfonden og Socialfonden. Strukturfondene udgør dermed et afgørende redskab til at samle aktørerne om fælles regionale indsatser for at skabe grøn omstilling. Hvad kan støttes med strukturfondsmidler? Der er med EU-Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomhederne og i EU- Socialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri muligheder for at igangsætte en række projekter, som kan bidrage til grøn omstilling i regionens små og mellemstore virksomheder (SMV er) og bidrage til grøn kompetenceudvikling. Der er i bilag 1 beskrevet nogle eksempler på mulige strukturfondsprojekter indenfor grøn omstilling. Indsatsen i regionalfondsprogrammet er primært rettet mod SMV er inden for følgende områder; Styrket innovation i SMV er (76 mio. kr. i perioden ), Forbedret konkurrenceevne (61 mio. kr.) samt Energi- og ressourceeffektive SMV er (30 mio. kr.). De 30 mio. kr., som er afsat til mere energi- og ressourceeffektive SMV er vil oplagt bidrage til grøn omstilling. På dette område er målet at skabe flere grønne virksomheder ved at udarbejde konkrete planer for den enkelte virksomhed eller en fælles løsning for et netværk af virksomheder. Projekterne vil bl.a. blive målt på anslået årlig reduktion i CO2, energiforbrug samt materialeforbrug. På andre områder i de to programmer vil der ligeledes være mulighed for at gennemføre projekter, som bidrager til en grøn omstilling. Vækstforum har således mulighed for at tone de resultater, som projekterne skal levere, så de passer med en grøn omstilling i sammenhæng med den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Side 7 af 35

8 I socialfondsprogrammet retter indsatsen sig mod kompetenceudvikling inden for følgende områder; Iværksætteri og jobskabelse (68 mio. kr.), Inklusion via uddannelse og beskæftigelse (37 mio. kr.) samt Erhvervsuddannelser og videregående uddannelser (70 mio. kr.). Også her vil der være mulighed for at gennemføre projekter med en grøn profil. I programmerne er der stor fokus på resultater og effektmåling. Alle projekter skal således opstille effektkæder (interventionslogik). Og projekterne skal inden for hvert område bidrage til nogle på forhånd udvalgte specifikke programmål. For at måle på den grønne omstilling i regionen skal der for hvert projekt aftales nogle projektspecifikke indikatorer, som angiver den forventede grønne omstilling. I regionalfondsprojekter vil det typisk være indikatorer som måler f.eks. reduceret CO2-udslip eller mindsket energi- og ressourceforbrug ved anvendelse af de innovative produkter eller løsninger, som udvikles i projektet. I socialfondsprojekter som typisk omhandler kompetenceudvikling vil projekterne blive bedt om at uddybe de grønne perspektiver. Administrationen vurderer, at et ambitiøst niveau for en tematiseret ansøgningsrunde vil være disponering af op til 70 mio. kr. fra strukturfondene, hvilket svarer til et samlet projektvolumen på op til 140 mio. kr. Og disponeringen svarer til ca. 20 % af de EU-midler, som regionen har til rådighed i perioden Administrationen foreslår, at en del af de erhvervudviklingsmidler, som afsættes i 2015, kan anvendes til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling og dermed til regional medfinansiering af strukturfondsprojekter, som vurderes at være at strategisk betydning for grøn omstilling i regionen. Den regionale medfinansering af sådanne projekter vil kunne udgøre % af projektets støtteberettigede udgifter. Proces og tidsplan Processen og kommunikationsindsatsen skal understøtte, at der ved ansøgningsfristens udløb er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgninger, der kan skabe udgangspunkt for en strategisk prioritering i Vækstforum af de mest effektfulde indsatser. Det er ambitionen, at alle relevante nøgleaktører får kendskab til den tematiske ansøgningsrunde, og at der etableres stærke regionale partnerskaber omkring ansøgningerne. Den indledende dialog med nøgleaktører påbegyndes hurtigst muligt efter Vækstforums møde den 29. september Formålet med at indlede dialogen med fx erhvervslivet og dets organisationer så tidligt som muligt er at sikre kvalificerede og målrettede ansøgninger og at afdække hele feltet af mulige ansøgere/aktører. Ansøgningsrunden vil blive annonceret på Vækstforums hjemmeside, og der vil i oktober blive udsendt invitationer til uddybende informationsmøder til relevante aktører. Der planlægges afholdt informationsmøde den 4. november Der er i EU-programmerne peget på en række potentielle ansøgere/aktører, og Vækstforumsekretariatet har i bilag 1 listet dem, som foreløbigt er identificeret. Frem til ansøgningsfristen vil der blive holdt resultatmøder med potentielle ansøgere. Deadline for indsendelse af ansøgninger foreslås fastsat til den 2. marts Dette giver ansøgere omkring fem måneder til at danne partnerskaber og udarbejde ansøgning. Ansøgningerne forventes herefter behandlet på Vækstforums møde den 20. maj Vækstforum har tidligere anbefalet, at der afsættes 6-8 måneder til ansøgningsprocessen. Men i dette tilfælde ville ansøgningsprocessen blive meget lang på grund af sommerferien. Vækstforum ville i så fald først kunne behandle ansøgningerne på mødet planlagt afholdt den 23. september Sekretariatet vurderer umiddelbart, at ansøgningsprocessen så bliver for lang. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der afsættes en ramme på 15 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til regional medfinansiering af projekter, som bidrager til grøn omstilling. KOMMUNIKATION TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Side 8 af 35

9 Sagen behandles af forretningsudvalget den 11. november og regionsrådet den 18. november DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Grøn omstilling via strukturfondsprojekter Side 9 af 35

10 3. BESLUTNINGSSAG: ORGANISERING AF REGIONAL BRUGERINDDRAGELSE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE For at videreudvikle dialogmulighederne mellem de politiske udvalg og repræsentanter for patienter og pårørende foreslås de nuværende dialogfora erstattet med dialogmøder samt mulighed for feedbackmøder med borgere. INDSTILLING Administrationens indstiller: 1. at miljø- og trafikudvalget, erhvervs- og vækstudvalget samt it- og afbureaukratiseringsudvalget i henhold til forretningsudvalgets beslutning afgiver høringssvar vedr. organisering af den regionale brugerinddragelse, og 2. at udvalgenes eventuelle bemærkninger afgives til forretningsudvalget senest 1. december POLITISK BEHANDLING Sundhedsudvalgets beslutning den. 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkning: Udvalget vil bestræbe sig på at afholde to eller flere møder med brugerorganisationer. Leila Lindén (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Psykiatriudvalgets beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Susanne Langer (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Kræftudvalgets beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling. Flemming Pless (A) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling. Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejdes beslutning den 7. oktober 2014: Udvalget anbefalede administrationens indstilling med følgende bemærkninger: IT- og afbureaukratiseringsudvalget, Miljø- og trafikudvalget og Erhvervs- og vækstudvalget bør have sagen om regional brugerinddragelse på deres udvalgsmøder også, da brugerinddragelse ikke kun vedrører sundhedsområdet. Regionshandicaprådet er et eksempel på en brugergruppe, der er tiltænkt en bredere kontaktflade end de sundhedsrelaterede udvalg, idet de også bør have kontakt til udvalg under regional udvikling. Der ses en tidsmæssig udfordring i at nå at presse flere sager ind på de allerede afsatte møder. Torben Kjær (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Forretningsudvalgets beslutning den 21. oktober 2014: Udvalget besluttede at sende sagen til høring i Erhvers- og Vækstudvalget, IT- og afbureaukratiseringsudvalget og Miljø- og trafikudvalget med frist 1. december Leila Lindén (A) og Henrik Thorup (O) deltog ikke i sagens behandling. Erhvervs- og vækstudvalgets beslutning den 5. november 2014: Godkendt. Udvalget vurderer ikke behov for at etablere nye dialogfora med faste årlige mødekadencer mellem brugergrupper og udvalget. Udvalget er positiv overfor, at det i forbindelse med behandling af konkrete sager kan være relevant, at man åbner op for at en brugergruppe får mulighed for et foretræde for udvalget i tilknytning til at en konkret sag behandles af udvalget. Administrationen udarbejder et høringssvar, som sendes til hurtig kommentering i udvalget Side 10 af 35

11 Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. Miljø- og trafikudvalgets beslutning den 5. november 2014: It- og afbureaukratiseringsudvalgets beslutning den 5. november 2014: SAGSFREMSTILLING Baggrund: De regionale dialogfora De regionale dialogfora for handicap, psykiatri og sundhed har i ca. 8 år fungeret som forum for dialog mellem regionsrådet og patientrepræsentanter, jf. deres kommissorier, om at være rådgivende og debatskabende, samt medvirke til, at regionsrådets vision om inddragelse af brugere, patienter og pårørende realiseres. Der har hidtil været følgende dialogfora med politisk deltagelse fra regionsrådet: Dialogforum for sundhed Dialogforum for psykiatri Dialogforum for handicap Dialogforaenes medlemmer er udpegede medlemmer af regionsrådet samt medlemmer indstillet af patientforeninger, bruger- pårørendeforeninger, Danske Handicaporganisationer og ældrerådene i regionen. Mødeaktiviteten er en til tre møder årligt. Der har ikke i indeværende valgperiode været udpeget repræsentanter fra regionsrådet til dialogfora og er ej heller afholdt møder heri. Foraene sekretariatsbetjenes af Center for Sundhed (CSU). Sundhedsloven indeholder et krav om at skabe dialog med brugerne i forbindelse med kvalitetsudvikling og ressourceudnyttelse ( 4). Det foreslås derfor i tråd med de ændringer, der er besluttet i udvalgsstruktur og styrelsesvedtægt, at styrke og videreudvikle dialogen mellem regionsrådet og patientrepræsentanter og borgere, ved at forankre dialogen direkte i udvalgene. Det vil både understøtte beslutningen om aktiv inddragelse af de politiske udvalg, og understøtte styrelsesvedtægten, for Region Hovedstaden 10 stk. 2., hvor de stående udvalg forpligtes til at inddrage borgere, patienter, pårørende, fagfolk, organisationer og andre relevante aktører, hvor det er relevant og muligt. Herved vil man opnå en forbedring af dialogmulighederne, ved at dialogen med brugere og pårørenderepræsentanter m.fl. foregår direkte med de politiske udvalg, som efter styrelsesvedtægten har ansvar for politikformulering og politikopfølgning på det pågældende område. Dialogmøder med de politiske udvalg Det foreslås, at de nuværende dialogfora, hvor repræsentanter for regionsrådet har været i dialog med repræsentanter for patientforeninger afløses af dialogmøder. På dialogmøderne foreslås det, at de politiske udvalg i Region Hovedstaden mødes med repræsentanter fra patientforeninger, bruger- og pårørendeorganisationer, handicaporganisationer, regionsældrerådet og Ældresagen. Hvilke patientorganisationer der er relevante for de enkelte udvalg er forskelligt. Dagsordener til dialogmøderne skal give mulighed for deltagelse, debat og erfaringsudveksling mellem politikere, patient- og interesseorganisationer. Mødereferater vil være offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside. Det enkelte udvalg tager selv stilling til den relevante deltagerkreds og skal herunder sikre, at også mindre patientorganisationer får mulighed for at deltage. Side 11 af 35

12 Dialogmøderne skal skabe en platform for samarbejde og udveksling af synspunkter mellem politikere og interesseorganisationer, hvor patient- og interesseorganisationerne kan bidrage med viden fra deres organisatoriske arbejde. Samtidigt kan de bringe spørgsmål, erfaringer og nyheder fra regionen til deres egne organisationer. Mødeaktivitet: Der forventes behov for 1-2 årlige møder i hvert af de fire politiske udvalg. Direkte dialog med patienter og pårørende - feedback-møder med de politiske udvalg Som et supplement til de faste dialogmøder med patientforeninger foreslås det, at det enkelte udvalg kan benytte muligheden for feedback-møder med patienter for herigennem at få indblik i aktuelle patientoplevelser og den praksis, som patienterne og de pårørende møder. På møderne kan patienterne blive interviewet om deres oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, mens politikerne lytter på. Det præcise fokus på møderne og hvilke patienter, der inviteres, vil afhænge af, hvilket udvalg der er tale om. Møderne kan i lighed med tilsvarende møder i sidste valgperiode afholdes på et hospital. Mødeaktivitet: Der kan tilrettelægges et eller flere feedbackmøder årligt efter beslutning i det enkelte udvalg. Mulighed for foretræde for udvalgene I Folketinget og i Københavns Kommune er indført regler om foretræde for udvalgene. Foretræde giver mulighed for at borgere og organisationer kan få mulighed for kort at redegøre for deres synspunkter i forhold til de konkrete sager, der er på dagsordenen for det pågældende møde. Der vil senere blive forelagt et forslag til indførelse af tilsvarende mulighed for foretræde for regionens udvalg. Øvrig organisatorisk brugerinddragelse i Region Hovedstaden Region Hovedstaden arbejder på flere områder med organisatorisk brugerinddragelse, hvor repræsentanter for (grupper af) patienter og pårørende, deltager i projekter, råd eller udvalg, der er med til at kvalificere, udvikle, vurdere og evaluere kulturen, faglighed, praksis, indsatser og løsninger. Som eksempler kan nævnes, at Onkologisk Klinik på Rigshospitalet og Nefrologisk afdeling på Herlev Hospital har nedsat et brugerråd til at sikre udvikling af afdelingens tilbud og service til patienter og pårørende. På Herlev Hospital er der i forbindelse med nybyggeriet nedsat et patientpanel, der giver input til, hvordan hospitalet kan indrettes, så patienten og pårørende er i centrum. Som et led i implementeringen af børne- og unge politikken etableres der desuden ungepaneler på alle regionens Side 12 af 35

13 børneafdelinger, også i psykiatrien. Øget brugerinddragelse ift. det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, og almen praksis indgår også som et centralt indsatsområde i den sundhedsaftale som aktuelt er under udarbejdelse. Der er dog potentiale for at styrke brugerinddragelsen på organisatorisk niveau i regionen, hvilket en ny organisering af dialogen mellem de politiske udvalg og patientrepræsentanter vil kunne bidrage til. ØKONOMISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats er planlagt TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges miljø- og trafikudvalget og it- og afbureaukratiseringsudvalget parallelt den 5. november Herefter behandles sagen igen af forretningsudvalget den 2. december 2014 og regionsrådet den 16. december DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg/Svend Hartling JOURNALNUMMER Side 13 af 35

14 4. ORIENTERINGSSAG: ÆNDRING AF PROCESSEN FOR DEN REGIONALE VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS) BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet skal med inddragelse af Vækstforum udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer, der vil blive igangsat for at følge op på strategien. Udvalget har tidligere fået forelagt udvalget en proces, hvor den lovpligtige høring af Danmarks Vækstråd skulle ske i december 2014, og den endelige vedtagelse skulle ske i regionsrådet i juni Erhvervs- og Vækstministeriet har nu bedt om at udsætte behandlingen af Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi til marts Det betyder, at den endelige vedtagelse af ReVUS forventes at kunne ske i erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafikudvalget den 8. september 2015, i regionsrådet den 22. september 2015 og i Vækstforum den 23. september. INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget: at tage ændringen i procesplanen for ReVUS til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Baggrund og proces Folketinget har i februar 2014 vedtaget en lovændring, som betyder, at regionerne skal udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi (kaldet ReVUS) inden 1. januar Regionsrådet skal, med bidrag fra Vækstforum, vedtage en regional vækst- og udviklingsstrategi, som skal indeholde en: redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen, udvikling i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere skal den regionale vækst- og udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien. Ud over de nævnte temaer kan strategien indeholde andre emner af betydning for den regionale udvikling, herunder grøn omstilling, klimatilpasning, kollektiv trafik eller andre emner, der er relevante i Region Hovedstaden. ReVUS danner det strategiske grundlag for udmøntning af både regionale udviklingsmidler og EUstrukturfondsmidler i de kommende år. Strategien skal forholde sig til nationale strategier og kommunernes planlægning, hvorfor der er lagt vægt på en tæt kobling til fx Copenhagen-samarbejdet, regeringens Vækstpartnerskaber og Hovedstadsstrategien. Arbejdet med ReVUS blev igangsat efter en orientering af Vækstforum den 23. april 2014, erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget den 29. april 2014 og regionsrådet i Region Hovedstaden den 13. maj 2014, hvor de overordnede rammer for indhold og proces blev forelagt. Der blev desuden afholdt seminar med Vækstforum Hovedstaden om ReVUS den 25. juni, hvor regionale udfordringer blev drøftet. Endvidere er diskussionsoplægget blevet præsenteret for erhvervs- og vækstudvalget og miljø-og trafikudvalget den 26. august 2014 og forelagt Vækstforum den 29. september Ændret tidsfrist for lovpligtig høring i Danmarks Vækstråd Side 14 af 35

15 Det er lovpligtigt, at ReVUS sendes i høring i Danmarks Vækstråd. Hidtil har det været Danmarks Vækstråds ønske, at Region Hovedstadens ReVUS blev behandlet den 11. december Erhvervsog Vækstministieriet har nu bedt om at behandle ReVUS den 12. marts Dette skal ske for at sikre, at der bliver givet tilstrækkelig tid til at behandle hver enkelt ReVUS grundigt nok. Den tidsmæssige konsekvens i forhold til den endelige vedtagelse af ReVUS vil være, at vedtagelsen rykkes fra juni til september Den endelige deadline for udarbejdelsen af ReVUS er ultimo Ændret procesplan for forslag til ReVUS 1.0 Administrationen har været i dialog med en lang række parter omkring ReVUS. Der har været afholdt møder med kommuner, virksomheder, organisationer og universiteter med udgangspunkt i diskussionsoplægget. På baggrund af denne dialog udarbejder administrationen forslag til ReVUS 1.0, der kan sendes i høring i Danmarks Vækstråd. Forslag til ReVUS 1.0 og dialogaktiviteter i denn offentlige høringsfase vil blive forelagt erhvervs- og vækstudvalget og miljø- og trafik-udvalget den 20. januar 2015, regionsrådet den 3. februar 2015 samt Vækstforum den 9. marts inden afsendelse til Danmarks Vækstråd. Den videre proces Arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi er inddelt i tre faser: Fase 1: Udarbejdelse og drøftelse af diskussionsoplæg (august - september 2014) Fase 2: Udarbejdelse og drøftelse af første forslag til ReVUS (oktober februar 2015) Fase 3: Godkendelse og høring af endeligt forslag til ReVUS (marts - september 2015) ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der planlægges kommunikation i forbindelse med den offentlige høring af ReVUS i april - juni 2015 og ved lancering af den endelige ReVUS. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt for miljø- og trafikudvalget den 5. november Sagen behandles endvidere af forretningsudvalget den 11. november som en formandsmeddelelse og regionsrådet orienteres ved fremsendelse af notat. DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 15 af 35

16 5. ORIENTERINGSSAG: VÆKSTPARTNERSKABSAFTALE OG VÆKSTFORUMFORMANDSSKABETS FORHANDLINGSMANDAT BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Hvert år indgår de regionale vækstfora vækstpartnerskabsaftaler med regeringen. Aftalerne skal bl.a. sikre, at nationale og regionale vækstsatsninger sammentænkes og koordineres. Vækstforum godkendte, den 29. september 2014, at rammen for input til forhandlingerne med regeringen tager afsæt i en prioritering af konkrete initiativer under ReVUS og Copenhagen-samarbejdet, som man ønsker at samarbejde med regeringen om i vækstpartnerskabsaftalen. Vækstpartnerskabsaftalen skal afspejle Hovedstadsregionens centrale rolle som vækstmotor for hele Danmark og tænkes ind i regeringens hovedstadsstrategi, fx ved at branding af 'Copenhagen' bliver centralt. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Udkast til ramme for input til vækstpartnerskabsaftale mellem regeringen og Vækstforum Hovedstaden ReVUS og Copenhagen-samarbejdet bliver det væsentligste afsæt for Vækstforums formandsskabs forhandling af vækstpartnerskabsaftale med regeringen. Herudover tages der afsæt i Ungeplanen, hvis initiativerne har en kompetencevinkel. Det endelige forhandlingsmandat skal understrege, at Hovedstadsregionen spiller en helt central rolle som vækstmotor for hele Danmark. Derfor er det essentielt, at Vækstpartnerskabsaftalernes indhold bæres med over i regeringens arbejde med en hovedstadsstrategi. Vækstforum vil i de konkrete forhandlinger med regeringen om Vækstpartnerskabsaftalen tage udgangspunkt i at få en aftale med gensidige forpligtelser. Kravet om gensidig forpligtelse vil være metoden, hvormed formandsskabet skal få mest muligt ud af forhandlingerne. Helt konkret kunne det fx være at sikre en stærk hovedstadsstrategi og håndtere grænsehindringer over Øresund via et forpligtende samarbejde. Temaer Nedenstående input sammenfatter yderligere administrative input fra Vækstforums arbejdsgruppe og administrationen. Disse temaer vil supplere initiativerne under ReVUS og Copenhagen-samarbejdet. Nedenstående skal derfor ikke betragtes som konkrete elementer eller en fyldestgørende liste, men blot eksempler på temaer som forhandlingerne kan tage udgangspunkt i. Grøn vækst: Udvikling af ny teknologi og skaber innovation, der kan eksporteres Udvikling og afprøvning af nye modeller kan styres af intelligent efterspørgsel på tværs af kommuner, virksomheder, region og stat. Helt konkret kan der udvikles træningsfor-løb for medarbejdere, som øger ressourceeffektivitet i produktionserhverv. Herudover kan forskning målrettes og bruges bedre til fx at styrke udvikling af nye materialer, pro-dukter, koncepter og helhedsløsninger inden for fx byggeri. Nye partnerskaber og triple-helix konstruktioner kan understøtte en grøn omstilling, ESS-satsningen og afprøvning af nye teknologier til jordoprensning. Sund vækst: Udnyttelse af komparative fordele til nye eksportmuligheder Innovation i sund vækst er ofte tværsektoriel og forudsætter en fælles national, regional og kommunal indsats i samspil med Side 16 af 35

17 virksomheder for at sikre udvikling indenfor sund vækst, fx velfærdsteknologi, miljøteknologi og intelligent offentlig efterspørgsel. Region Hovedstadens har komparative fordele, som kan udnyttes bedre gennem samspil mel-lem de sundhedsfaglige og tekniske vidensmiljøer og samarbejde mellem hospitaler, vi-deninstitutioner og erhvervsliv for at skabe udvikling og anvendelse af nye teknologier inden for fx forebyggelse og behandling. Kreativ vækst: Tiltrækning af jobs og turister, samt eksport af kreative produkter En klynge af turismevirksomheder skal styrke hele regionen. Hovedstadsområdets ka-rakteristika, herunder fx begivenheder, bæredygtige mode og natur skal i højere grad bruges som løftestang for tiltrækning af nye arbejdspladser og turister. Erhvervsfrem-mesystemet skal lave en målrettet indsats for at fremme udviklingen af eksportprodukter indenfor de kreative erhverv. Smart vækst: Digitalisering til ressourceoptimering og udnyttelse af big data. Regionen har styrkepositioner indenfor IKT og skal derfor blive bedre til at udvikle nye forretningsmodeller og - områder, fx med brug af big data. Et tværgående indsatsområde kunne være ressourceforbruget på administration indenfor det private og offentlige. Samarbejder omkring smart teknologi kan fx understøtte udviklingen af en sammen-hængende biobankstruktur eller trængselsudfordringer. Fremtidens kompetencer: Bedre sammenhænge og flere talenter. Region Hovedstadens praktikpladsenhed har skabt gode resultater gennem professionaliseret og koordineret samarbejde på tværs af erhvervsskoler, kommuner og UU-centre. Lignende regionale platforme skal binde kommuner, erhvervsskoler og VUCere tættere sammen om den fælles dagsorden med unge, som er i risiko for aldrig at få en kompetencegivende uddannelse. Samarbejde mellem universiteter og ungdomsuddannelser skal sikre glidende overgange, så flere videreuddanner sig. Og så skal vi opdyrke 3 og opmuntre vores talenter, så de bliver endnu dygtigere. Hertil kommer behov for fokus på tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter. Vækst, iværksætteri og virksomhedsudvikling: Team Vækst Danmark. Et konkret initiativ skal udvikle en elite af vækstskabende virksomheder gennem træ-ningscentre og træningsforløb et landsdækkende program for elitevækstvirksomheder. Både regioner og stat har i en årrække arbejdet på mange fronter for at skabe flere vækst- og jobskabende iværksættere og virksomheder, fx i vækstteams. Der er enighed om, at udnytte erfaringerne fra disse indsatser til at gennemføre et landsdækkende initiativ: Team Vækst Danmark Videreproces Formandskabet for Vækstforum Hovedstaden forhandler vækstparnerskabsaftalen med regeringen i perioden okt.-dec Det forventes, at der kan underskrives en aftale den 12. december ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebære ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt kommunikationsindsats i forbindelse med udvalgets behandling af sagen. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Fakta om Vækstforum Hovedstaden Side 17 af 35

18 6. ORIENTERINGSSAG: ORIENTERING VEDR. SOCIALE KLAUSULER BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede på mødet d. 1. februar 2011, at Region Hovedstaden ved udbud af større bygge- og renoveringsprojekter skal indskrive sociale klausuler om ansættelse af lærlinge og elever, som en del af kontrakten med entreprenører. Entreprenøren skal dokumentere, at kravet om beskæftigelse af lærlinge og elever er opfyldt. Dog påhviler kontrolopgaven bygherren, dvs. Region Hovedstaden, regionens virksomheder eller en rådgiver repræsentant. Administrationen igangsætter en styrket indsats på opfølgning af Region Hovedstadens bygge- og renoveringskontrakter med sociale klausuler. Administrationen vil tilbyde service til entreprenører ift. ansættelse af lærlinge og elever og herigennem sikre, at der sker maksimal udnyttelse af praktikpladspotentialet på regionens byggeprojekter. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager sagen til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Der foregår i dag en systematisk opfølgning på praktikpladser på regionens byggeprojekter, hvor afrapportering af entreprenørernes brug af lærlinge gennemføres på byggemøder mellem bygherre og entreprenør. Entreprenørerne har dog mulighed for at fritage sig for at ansætte lærlinge (følg- eller forklar princippet) hvis der kan fremlægges en saglig forklaring, som f.eks. at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Entreprenørerne har i disse situationer brug for ekstra bistand til at opfylde deres forpligtelse om at ansætte lærlinge. Administrationen har fra arbejdet med bl.a. Metro Cityringen erfaret, at det er lettere for entreprenørerne at få ansat lærlinge og elever, hvis der er et beredskab, der kan hjælpe og bistå dem i arbejdet med at blive godkendt til praktiksted og rekruttering. Det er enhedens erfaring, at denne koordinerende ekstra indsats især er vigtig overfor udenlandske underentreprenører. Administrationen kan i samarbejde med Region Hovedstadens og Region Sjællands erhvervsskoler igangsætte processer omkring virksomhedsgodkendelser og rekruttering samt levere dokumenter, kontrakter, overenskomster og CV er på lærlinge og elever fra grundforløb og praktikcentre, der sikrer, at praktikpladspotentialet bliver udnyttet optimalt på regionens byggeprojekter. På byggemøderne rapporterer entreprenørerne antallet af lærlinge ansat på de konkrete projekter til bygherrerne. Administrationen vil i samarbejde med hospitalernes bygherrer stå for at koordinere arbejdet med at opgøre en samlet status på antallet af elever på regionens byggerier. Denne status vil give et samlet overblik over den effekt, de sociale klausuler har i regionens kontrakter. Administrationen vil således levere et servicetilbud til såvel bygherre som entreprenør på regionens kontrakter. Indsatsen ligger i forlængelse af Den regionale vækst- og udviklingsstrategi, hvor rammen for at sikre vækst er en kompetent arbejdskraft. Med de fremtidige bygge- og renoveringsprojekter og en sikker og effektiv opfølgning på projekternes sociale klausuler kan regionen således gå forrest med at sikre Side 18 af 35

19 fremtidens arbejdskraft. Vedlagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om brug af sociale klausuler i offentlige udbud. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ikke planlagt en særskilt kommunikationsindsats i tilknytning til denne sag. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Vejledning sociale klausuler 2. Status på praktikpladser i RH - omdelt på mødet Side 19 af 35

20 7. ORIENTERINGSSAG: GLOBAL EXCELLENCE BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet besluttede på sit møde d. 18. august 2009 at etablere udviklingsprogrammet Global Excellence I Sundhed for at anerkende og fremme førende faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter. De første priser under programmet blev uddelt i 2010, og der er i årene blevet uddelt i alt 24 priser. Vinderne har hver modtaget 1,5 mio. kr., som de er forpligtet til at anvende til yderligere fremme af deres internationaliseringsaktiviteter. Global Excellence prisen gives for en tidsbegrænset periode på fem år med mulighed for forlængelse. Global Excellence uddelingen 2014 markerede sig dermed ved, at der skulle uddeles ikke blot to nye priser, men også for første gang tages stilling til genudnævnelse af 2010 vinderne. INDSTILLING Administrationen indstiller: at erhvervs- og vækstudvalget tager orienteringen om Global Excellence 2014 til efterretning. POLITISK BEHANDLING Taget til efterretning Kenneth Kristensen Berth (O) deltog ikke i sagens behandling. SAGSFREMSTILLING Global Excellence vindere 2014 Den 7. april 2014 var der ansøgningsfrist for ansøgninger til dette års Global Excellence pris, og regionen modtog i alt 14 ansøgninger. Et fagligt bedømmelsesudvalg bestående af både nationale og internationale professorer inden for sundhedsforskning vurderede efterfølgende de indkomne ansøgninger, og på baggrund af en indstilling fra udvalget tog regionsrådet d. 17. juni endelig beslutning om tildeling af Global Excellence Ved dette års prisoverrækkelse d. 20. august 2014 var det femte gang Global Excellence blev uddelt, og prisen gik til hhv. Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, og Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR), Hvidovre Hospital. Fælles for dette års to vindere er, at de evner både at udvikle ny forskningsviden på højt internationalt niveau samtidig med, at den nye viden bliver omsat til nye banebrydende teknologier og sundhedsydelser, som kommer patienterne og det danske sundhedsvæsen til gavn. Genudnævnelse af 2010 vinderne Med dette års uddeling har i alt 24 faglige miljøer nu fået udmærkelsen. I forbindelse med etableringen af Global Excellence blev det besluttet, at prisen gives for en tidsbegrænset periode på fem år med mulighed for forlængelse yderligere fem år. Derfor var der i 2014 mulighed for, at de første ti Global Excellence vindere fra 2010 kunne søge om genudnævnelse og en ny bevilling på kr. Forretningsudvalget godkendte i maj 2013 en procesramme for Global Excellence genudnævnelser. Ansøgningerne om genudnævnelse til Global Excellence har således i 2014 kørt parallelt med den almindelige ansøgningsproces til Global Excellence. Ansøgningerne til genudnævnelse er blevet vurderet af samme bedømmelsesudvalg og på samme parametre som ved nyudnævnelse. Også den oprindelige ansøgning samt de årlige afrapporteringer, som alle miljøer er forpligtet til at levere, er indgået i bedømmelsen. Miljøerne skulle via deres ansøgning kunne dokumentere, at miljøet objektivt ligger på et meget højt internationalt niveau samt at der er sket positiv videreudvikling af miljøet, hvor de skulle angive, hvad Global Excellence prisen har betydet for miljøets forskning og synliggørelse. Bedømmelsesudvalget besluttede at indstille syv kandidater til genudnævnelse. Derudover vurderede Side 20 af 35

21 bedømmelsesudvalget, at ansøgningerne fra to af Global Excellence miljøerne fra 2010 ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede den positive udvikling af miljøet, som er en forudsætning for genudnævnelse. Omvendt gav ansøgningerne heller ikke grundlag for at konkludere, at miljøerne ikke har kvalitet til Global Excellence. Udvalget anbefalede derfor, at den endelige stillingtagen udskydes til processen i 2015, hvor de to miljøer skal genansøge om genudnævnelse. Indtil da foreslår udvalget, at de to miljøer beholder Global Excellence uden tildeling af midler. Endelig besluttede bedømmelsesudvalget at anbefale afslag til genudnævnelse for en af kandidaterne, hvor udvalget fandt, at ansøgningen ikke levede op til en række formelle krav til form og indhold. Regionsrådet godkendte d. 17. juni 2014 alle bedømmelsesudvalgets anbefalinger vedr. genudnævnelse. Global Excellence status Global Excellence programmet kan betragtes som en succes, der er med til at give ikke blot de ekspansive vidensmiljøer; de stærke faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, et yderligere løft, men som også bidrager til at sætte hele regionen på landkortet og styrke vækst og livskvalitet i regionen. Som følge af et fald i antal ansøgere samt flere gengangere blandt ansøgerfeltet, blev antallet af priser fra og med 2013 justeret til to årligt, med særligt fokus rettet særligt på stærke miljøer med et stort udviklingspotentiale for fremtiden, og som med fordel kan støttes i deres internationaliseringsbestræbelser. Global Excellence programmet synes at have fundet et relevant leje med uddeling af to årlige priser. Samtidig blev der i 2013 igangsat en målrettet regional indsats for synliggørelse af alle Global Excellence vinderne, hvilket bidrager til branding af regionen samt til at fremme samarbejdet med stærke forskningsog behandlingsmiljøer og virksomheder, nationalt såvel som internationalt. En foreløbig vurdering af denne indsats tyder på stor påskønnelse blandt Global Excellence miljøerne. Global Excellence initiativet begynder nu også at vinde genklang ud over Danmarks grænser. Således har Region Skåne med inspiration fra Global Excellence konceptet udviklet prisen Skåne Centre of Excellence in Health, som de uddelte for første gang i september Det er Region Skånes beslutning, at der i alt skal uddeles seks priser, fordelt med tre priser i år og derefter en pris per år indtil der er uddelt seks i alt. Udmærkelsen er fire-årig og består af en million svenske kroner per år. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. KOMMUNIKATION Der er ingen særskilt kommunikationsindsats som følge af denne orienteringssag. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER BILAGSFORTEGNELSE 1. Faglige miljøer omfattet af Global Excellence Side 21 af 35