TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

Transkript

1 LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

2 STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug Oliefyr 29 % Naturgas 14 % Træpiller 18 % Brændekedel og ovn 31 % Halmfyr 8 % I alt 100 % I det åbne land er der hovedsagelig oliefyr og biomassefyr

3 STATUS: LOVGIVNING Energiforliget slår fast at: Fra 2016 må der ikke installeres nye oliefyr i eksisterende bygninger i områder, hvor der er mulighed for fjernvarme eller naturgas som alternativ Der er ofte ikke mulighed for fjernvarme eller naturgas i det åbne land Der kan fortsat (også efter 2016) installeres nye oliefyr i eksisterende bygninger, som ligger i områder, hvor der ikke er mulighed for forsyning fra fjernvarme- eller naturgasnettet. Fra 2013 må der ikke installeres olie- eller naturgasfyr i nybyggeri.

4 STATUS: HVAD GØR VARMEFORBRUGERNE AF SIG SELV? Udskifter det gamle oliefyr med et nyt Udskifter den gamle biomassekedel med ny Skifter til biomassekedel Skifter til jordvarme Nogle kombinerer med solceller Nogle supplerer med solvarme til varmt brugsvand

5 BARRIERER/UDFORDRINGER Hvorfor vælger varmeforbrugerne som de gør? Investeringens størrelse Udgifter til opvarmning Besøg af dygtige sælgere Pladskrav, inde eller ude Besøg af energirådgivere Ønsker teknologi man kender i forvejen Ønsker ny og grøn teknologi Og der er helt sikkert også mange andre grunde

6 MULIGHEDER: EKSEMPLER PÅ KOMMUNER SOM TILBYDER RÅDGIVNING Gladsaxe tilbyder gratis energirådgivning én gang om året Furesø afholder energirådgivningscafeer Glostrup Kommune tilbyder kommunens små og mellemstore virksomheder et tilskud på kr. til et energitjek I Sønderborg og på Fur er kommunen med i de organisationer, der betaler for energivejlederne og alle de medfølgende aktiviteter, der gør opmærksom på tilbuddet Gratis energirådgivning i Fredensborg kommune

7 BARRIERE ELLER MULIGHED? Det batter meget mere at omlægge fjernvarmeværkerne til CO2-neutral brændsel end at konvertere det åbne land til VEenergi! Hvor bruger kommunerne deres kræfter bedst?

8 MULIGHEDER: KOLLEKTIVE LØSNINGER MED VARMEPUMPER Forsøgsprojekt med samarbejde mellem energiselskaber om at forsyne mindre bysamfund/det åbne land med individuelle varmepumper Energiselskaberne ejer og driver varmepumperne Forbrugerne betaler varme efter forbrug Energilaug kan også være en mulighed En lille gruppe naboer med små haver går sammen om et jordvarmeanlæg Der lejes jord ved en lokal landmand i baghaven

9 MULIGHEDER: KOLLEKTIVE LØSNINGER I MINDRE BYER Kan tænkes ind i udviklingsprojekter for landsbyer Billig (og miljøvenlig) varmeforsyning kan gøre byerne mere attraktive Drives af lokale, eksisterende varmeværker som en satellitcentral Kræver en høj varmetæthed Varmeværket har erfaring i at drive anlægget Varmeværket har personale til at drive anlægget

10 MULIGHEDER: NABOVARME (1) Et gårdfyr, der ud over at forsyne gården selv, også leverer varme til en eller flere af naboerne gennem rørledninger Forskellen på et egentlig fjernvarmeværk og et nabovarmeanlæg større end 250 kw er først og fremmest størrelsen og ejerformen. De eksisterende rørforbindelser og radiatorer i husene kan normalt anvendes Husstandene skal ligge forholdsvis tæt - i gennemsnit bør der være en husstand pr. 30 meter hovedledning

11 MULIGHEDER: NABOVARME (2) Jelling, 2009, konvertering fra individuel opvarmning med olie og halm til ny halmkedel til 9 forbrugere (boliger) og eget forbrug (landbrug). I alt knap 660 MWh. Hobro, 2002, konvertering fra individuel naturgas til halmvarme, knap MWh/år, hvor én halmkedel forsyner to fabrikker med rum- og procesvarme. Horne, 2006, konvertering af individuelle oliefyr til nyt halmvarmeanlæg der forsyner 5 6 bebyggelser (købmand, skole mv.) i alt knap MWh/år. Glorup (Fyn), 2007, konvertering af olie- og brændefyr til halmfyr på Glorup Gods, hvor der kobles 12 boliger på. Boligerne konverteres fra oliefyr og brændefyr. I alt knap 750 MWh/år.

12 MULIGHEDER SOMMERHUSE I hele Danmark er der opført en del sommerhuse, der udlejes til turister som såkaldte luksussommerhuse energiforbrug på kwh og endda helt op til kwh pr. år. Der er nogle overordnede virkemidler til at reducere elforbruget i sommerhusene: 1. Elsparekampagner 2. Energirigtigt byggeri og renovering 3. Anvendelse af vedvarende energikilder som varmepumper, solvarme, solceller, flis- og brændeovne 4. Med VE-energi kan det være muligt at markedsføre huset som et bæredygtigt sommerhus Satellitcentraler som for andre bysamfund med varmebehov året rundt

13 UDFORDRINGER VED NYE INDIVIDUELLE VARMEANLÆG I DET ÅBNE LAND Sælgerne varetager egne interesser! Hvordan sikres forbrugerne i det åbne land, at de køber de ordentlige produkter? Radiatoranlæg der er bygget til oliefyr, er dimensioneret til høje vandtemperaturer, og har derfor som regel små radiatorer. Jordvarme har den bedste virkningsgrad ved lave vandtemperaturer, men så giver de små radiatorer for lidt varme. Alt biomassen bør ikke bruges i åbent land! Hvordan sikres det? Igen gør sælgeren ikke noget for det helhedsorienterede energisystem Kommunerne kan for eksempel tilbyde hjælp og rådgivning

14 OPSAMLING STATUS Reducere varmebehovet Der bliver ændringer i sammensætningen af varmekilder og brændsler Udskiftninger af oliefyr Elvarme er/bliver en dyr løsning Mere brug af biomasse! Skifte til jordvarmeanlæg Supplering med solfangere Som sidenote har kommunerne svært ved at bevare overblikket uden opdateret BBR-register, som borgerne skal melde til.

15 OPSAMLING MULIGE LØSNINGER Energirådgivning Kollektive varmepumper Kollektiv fjernvarmeløsning Nabovarme Rådgivning ved køb af anlæg

16 OPSAMLING BARRIERER FOR GENNEMFØRELSE Tillid til leverandørerne Anvendelse af brændsler Øget anvendelse af brændselsfrie løsninger Skiftende tilskudsregler og afgifter

17 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN