DANMARKS NATIONALBANK 16.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK 16."

Transkript

1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. AUGUST 2017 NR. 13 Grønland udfordret trods stærkt fiskeri Den stærke vækst fortsætter Væksten i økonomien skønnes at have været 7-8 pct. i Fremgangen skyldes gode tider i fiskeriet. Stærk økonomisk vækst i 2016 og 2017 skyldes i høj grad udviklingen i fiskeriet, hvor der mængdemæssigt har været fremgang for de fleste arter, herunder de vigtige: rejer, hellefisk og torsk. Stigende bygge- og anlægsinvesteringer har også været med til at løfte væksten i Grønlands økonomi. Udfordringer for en holdbar økonomi Diversiteten i erhvervsstrukturen skal øges, hvis den økonomiske vækst skal forsætte, men det bliver vanskeligt. Trods de gode tider i fiskeriet skal grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer, hvis fremgangen skal fortsætte. Fiskeriet er fortsat det altdominerende eksporterhverv, og nedgang i priser og fangster vil derfor ramme hårdt. En bredere erhvervsstruktur er nødvendig. Svært at forene Grønlands ønsker Bloktilskuddet fra Danmark udgør over halvdelen af Selvstyrets indtægter. Mere selvstændighed betyder lavere tilskud og højere udgifter. Som udgangspunkt er den grønlandske finanspolitik ikke holdbar. Der er udsigt til færre personer i den erhvervs dygtige alder og flere ældre og dermed højere offentlige udgifter. Der er behov for flere indtægter og gerne fra andre erhverv end fiskeriet. Et løft i uddannelses niveauet er nødvendigt.

2 2 Høj økonomisk vækst Grønland befinder sig i en stærk højkonjunktur, som primært skyldes gode tider for fiskeriet. Grønlands Økonomiske Råd vurderer, at den økonomiske vækst i 2016 var 7-8 pct. og i 2017 vil blive 3-4 pct. Væksten skyldes især en positiv udvikling i fiskeriet samt stigende bygge- og anlægsinvesteringer, men også privatforbruget har vist klar fremgang. I 2018 ventes væksten at blive 2 pct., jf. tabel 1. Hovedårsagen til den stærke vækst i 2016 er udviklingen i fiskeriet. Der var mængdemæssig fremgang for de fleste arter, herunder de vigtigste: rejer, hellefisk og torsk. Fremgangen for rejefiskeriet skyldes, at kvoten afspejler Grønlands Naturinstituts biologiske rådgivning. Kvoten følger med en lille forsinkelse rådgivningen, der er Naturinstituttets vurdering af et holdbart niveau for fiskeriet med henblik på at sikre så store fangster som muligt i fremtiden. Efter en årrække med fald steg rådgivningen vedrørende 2016, og det højere niveau blev fastholdt i rådgivningen for Dermed er der i år udsigt til yderligere fremgang for fiskeriet af rejer. Rejefiskeriet er MSC-certificeret som bæredygtigt. Fakta om Grønland Boks 1 Valuta Danske kroner Folketal (antal, primo 2017) heraf i Nuuk (hovedstad) Befolkning år Beskæftigelse 1 (2015) Ledighed 2 (2015) Bruttonationalprodukt, BNP (mia. kr., 2015) 13,7 pr. capita (1.000 kr.) 243,4 Disponibel bruttonationalindkomst, BNI (mia. kr., 2015) 17,7 pr. capita 3 (1.000 kr.) 313,7 Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1. Antal hovedbeskæftigede, gennemsnit af månedstal. 2. Tilnærmet ILO-definition, gennemsnit af månedstal. 3. Til sammenligning var det disponible BNI pr. capita i Danmark ca kr. i Det disponible BNI i Danmark var ca. 1,8 pct. større end BNP. Fremgang i grønlandsk økonomi Tabel Bruttonationalprodukt 1,5 1,5-3,0-0,8 1,7 7,8 3,4 2,1 Import af varer og tjenester 16,1-29,8-5,7-15,6-5,2-1,5 3,8 6,6 Forsyning i alt 8,1-13,8-4,1-6,5-0,7 4,7 3,5 3,5 Privatforbrug 2,4-1,3-2,3-1,7 2,1 4,6 2,4 1,9 Offentligt forbrug -0,9 0,6 2,4-0,8-1,9 0,7 0,7 0,4 Bruttoinvestering 23,7-40,1-21,1-24,0 11,7 6,8 6,0 11,0 heraf råstofefterforskning 36,4-62,0-47,4-57,5 47,8 10,1 0,0 0,0 heraf bygninger og anlæg -1,8 8,9-21,0-15,2 15,5 19,6 8,8 5,8 Eksport af varer og tjenester 4,7-2,0 3,5-6,3-10,9 10,4 7,8 4,1 Anm.: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i pct. Kilde: Grønlands Statistik. 1. Er foreløbige tal. 2. Økonomisk Råds skøn.

3 3 Risiko for overfiskning Fiskeriet af hellefisk foregår overvejende tæt på kysten med joller eller andre små fartøjer. Meget tyder på, at bestandene i dette kystnære, eller indenskærs, fiskeri, som finder sted i fjordene og mellem kysten og det åbne hav, er underlagt et for højt fisketryk, især i Diskobugten. Fiskeriet er kvotebelagt på en meget fleksibel måde, da opfiskning af kvoten i ét område ofte indebærer, at kvoten sættes op. De fangede hellefisk bliver mindre og mindre, så det kræver en større indsats at fange en bestemt mængde. Til gengæld er det havgående fiskeri af hellefisk blevet MSC-certificeret. En mulig overfiskning af den indenskærs bestand påvirker i sig selv ikke den udenskærs bestand. Stigende fiskefangster og høje priser Figur 1 Indeks, 2012= Mængde Pris Værdi Fangsten af torsk er steget kraftigt i de senere år. Biologerne er bekymrede over, at der ikke er blevet opbygget en gydebestand udenskærs, så det er de samme årgange, der fiskes på. Anm.: Fangt af rejer, hellefisk og torsk. Sammenvejet med værdierne i 2012 som vægte. Kilde: Beregninger på tal fra Grønlands Statistik. Gode år i fiskeriet smitter af på forbruget Sammenvejet med arternes værdi steg mængderne af rejer, hellefisk og torsk med 15 pct. i I 2015 steg priserne på rejer, hellefisk og torsk med 25 pct. til det højeste niveau i den periode, der er dækket af statistik. Det niveau holdt sig i 2016, jf. figur 1. I 1. kvartal 2017 faldt priserne med 5 pct. i forhold til gennemsnittet for Fiskeriet har således haft nogle forrygende gode år i 2015 og Indkomsterne har været høje, og det har smittet af på især Selvstyrets indtægter og det private forbrug. Samtidig har flere af deltagerne i fiskeriet planer om at investere i nye trawlere, hvilket dog ikke påvirker det grønlandske bruttonationalprodukt, BNP, umiddelbart, da trawlerne produceres i udlandet. Nye trawlere vil hæve produktiviteten i fiskeriet. Som følge af planer om at revidere fiskerilovgivningen, jf. afsnittet om udfordringer i de kommende år, har nogle trawlerejere udskudt beslutningen, til vilkårene for fremtidens fiskeri er kendt. Atter gang i minedrift og bygge- og anlægssektor Efter nogle år uden minedrift bliver der atter udvundet mineralske råstoffer i Grønland. I foråret åbnede en rubinmine syd for Nuuk, og anlægget af en anorthositmine med Sisimiut som nærmeste by er gået i gang. Begge projekter er ret små med mindre end 100 beskæftigede i driftsfasen, men signalværdien er vigtig, ikke mindst fordi Grønland efter tidligere placeringer i toppen er blevet placeret stadigt dårligere på Fraser Institute s årlige sammenligning af vilkårene for råstofudvinding i en række lande. Aktiviteten i bygge- og anlægssektoren er høj. Af store projekter kan nævnes færdiggørelse af en ny containerhavn og den danske stats byggeri af et lukket fængsel, begge i Nuuk. De nævnte mineprojekter samt almindelige investeringer over finansloven bidrager også til væksten. Fremadrettet kan en realisering af overvejelser om nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq samt om byudvikling i Nuuk sætte yderligere gang i aktiviteten med deraf følgende risiko for, at der opstår fordyrende flaskehalse. Gode tider i fiskeriet løfter offentlige finanser Højkonjunkturen har betydet, at et budgetteret underskud på Selvstyrets drifts- og anlægsbudget for 2016 blev vendt til et overskud som følge af stigende indtægter på grund af den stærke fremgang i fiskeriet. Likviditeten blev forbedret og den i forvejen beskedne gæld nedbragt. Skønnene for de offentlige finanser for det år, man er i, følges ikke tæt mellem finanslovens vedtagelse og fremkomsten af Landskassens regnskab ca. 1,5 år senere. Den aktuelle konjunktursituation betyder, at det budgetterede DAU-underskud i 2017 formentlig ikke vil blive realiseret, men vendt til et overskud.

4 4 Udfordringer i de kommende år Selv om det aktuelt går godt med den grønlandske økonomi, skal de grønlandske politikere håndtere en række store udfordringer, hvis fremgangen skal fortsætte. De udbredte ønsker om større selvstændighed gør udfordringerne større. På sigt er finanspolitikken uholdbar Som udgangspunkt er finanspolitikken ikke holdbar. I disse år er der en meget stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder. På længere sigt vil den andel falde, og der vil blive flere ældre og gamle. De offentlige udgifter til især pensioner og hospitalsvæsen til de ældre og gamle vil stige i fremtiden, og det udgiftspres er ikke finansieret med de gældende regler. Der er behov for flere indtægter, gerne via nye erhverv. Fiskeriet er fortsat det altdominerende eksporterhverv med deraf følgende risiko for samfundsøkonomien i tilfælde af, at priser eller mængder på fisk og skaldyr falder. Al erfaring siger, at mindst én af delene indtræffer med jævne mellemrum. Der er derfor behov for en bredere erhvervsstruktur. Det igangværende rubinprojekt er vigtigt, men skalaen så lille, at der er behov for langt mere, hvis råstofudvinding skal blive et bærende erhverv. Turismen kan uden tvivl udvikles yderligere, men tiltrækningskraften er en uspoleret arktisk natur, så der er grænser for vækstmulighederne. Hertil kommer, at aktiviteten helst skal spredes over hele året. Et højt omkostningsniveau og en geografisk struktur med en lille befolkning spredt over et stort område gør det vanskeligt at forestille sig nævneværdig fremstillingsindustri eller produktion af tjenesteydelser tilknyttet andet end infrastruktur og turisme, med forbehold for aktivitet knyttet til udnyttelse af de store uudnyttede vandkraftressourcer i Vestgrønland. For langsom fremgang i uddannelsesniveauet En bredere erhvervsstruktur med øget beskæftigelse til grønlandskfødte kræver et løft i uddannelsesniveauet. Der kan da også registreres fremgang på det punkt, men det går langsomt. Det er i den forbindelse særligt bekymrende, at Evalueringsinstituttet i to rapporter fra henholdsvis 2015 og 2016 har peget på, at både folkeskolen og læreruddannelsen har meget store problemer med bl.a. det faglige niveau. Der er taget initiativer vedrørende læreruddannelsen, men det tager tid, før de slår igennem på det generelle faglige niveau i folkeskolen. En stærkere politisk opbakning, herunder lokalpolitisk og fra forældrene, bag behovet for større faglighed i skolen vil kunne fremskynde de nødvendige ændringer. En bredere erhvervsstruktur forudsætter således et løft i sprogkundskaberne, hvis det ikke skal blive arbejdskraft udefra, der bestrider de job, der kommer. Investering i lufthavne muligvis ikke rentabelt Der er aktuelle overvejelser om nogle meget store anlægsprojekter. Naalakkersuisut har stiftet et 100 pct. selvstyreejet selskab, Kalaallit Airports A/S, med henblik på at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, herunder undersøge mulighederne for at forlænge landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat til meter. Den længde vil gøre det muligt at flyve direkte mellem de to byer og store områder i Europa og Nordamerika. I dag foregår trafikken overvejende ved at flyve fra disse områder til lufthavnen i Kangerlussuaq og derfra videre med mindre fly til den endelige destination i Grønland. Lufthavnen i Kangerlussuaq blev anlagt af USA i 1941 med henblik på at få militære fly transporteret til Storbritannien under 2. verdenskrig og er derfor ikke planlagt til civile formål. Den blev placeret i Kangerlussuaq, der dengang ikke havde permanent bosættelse, for at sikre høj regelmæssighed. Gennem årene har der været mange ønsker om en atlantlufthavn ved Nuuk, men andre ønsker har også været fremme. Kort efter overgangen til selvstyre i 2009 blev der nedsat en transportkommission, der i 2011 konkluderede, at det ville være rentabelt at bygge en atlantlufthavn ved Nuuk, hvis lufthavnen i Kangerlussuaq blev nedlagt. To atlantlufthavne ville være urentabelt. Der er imidlertid ikke politisk opbakning til kun at bygge lufthavn i Nuuk. Kalaallit Airports er i gang med at udarbejde præcise skøn for omkostningerne ved nævnte tre lufthavne. Oprindeligt blev omkostningerne til at etablere runways, men ikke terminaler mv., anslået til 2,5 mia. kr., men det overslag er formentlig en del for lavt. I de senere år har ca passagerer fløjet til Grønland årligt. Investeringerne pr. passager er derfor meget høje, også hvis den nye infrastruktur

5 5 fører til en stor fremgang i antallet af rejsende. Der er af samme grund en risiko for, at selskabet ikke kan finansiere forrentning og afskrivning af anlæggene med brugerbetalinger. I den udstrækning, Selvstyret skal dække et underskud i selskabet, vil der være færre midler til andre formål, herunder erhvervsudvikling. Anlægsprojekter giver risiko for flaskehalse Der er endvidere planer om et stort byudviklingsprojekt ved Nuuk med boliger og institutioner til ca indbyggere. Det er kommunen, der er initiativtager, og overvejelserne er at lave projektet som offentligt-privat partnerskab, OPP. Der er tale om et projekt til adskillige milliarder kroner. Som for lufthavnenes vedkommende gælder det, at det er projekternes grundlæggende rentabilitet, der afgør, om det er fornuftigt at føre projekterne ud i livet, ikke rent finansieringstekniske overvejelser. Hvis både lufthavne og byudviklingsprojektet føres ud i livet samtidigt, vil det uundgåeligt føre til flaskehalse og øgede omkostninger, da aktiviteten på bygge- og anlægsområdet også er høj i bl.a. Danmark og Island. De store anlægsprojekter betyder, at der er en risiko, direkte eller indirekte, for Selvstyrets finanser, primært via risikoen for øgede udgifter, hvis økonomien i projekterne ikke hænger sammen. Selvstyrets indtægtsside er også sårbar Fremskredne overvejelser om ændret fiskerilovgivning indebærer, at fordelingen af den samlede kvote for rejer ønskes ændret fra 43 pct. til det indenskærs fiskeri og 57 pct. til det havgående til en fifty-fifty fordeling. Som forholdene er i dag, er det kun det havgående fiskeri, der betaler rejeafgift. Det er en afgift på den fangede mængde, hvor satsen afhænger af bl.a. verdensmarkedsprisen. Afgiften indbragte 170 mio. kr. i Forskellen på beskatningen indenskærs/udenskærs skyldes især hensynet til beskæftigelsen på fabrikker på land, men afspejler også en høj produktivitet, og dermed en høj værditilvækst, i det havgående fiskeri med deraf følgende betalingsevne. Det vil derfor næppe være muligt at pålægge det indenskærs fiskeri samme afgift som det havgående, ligesom provenuet fra indkomst- og selskabsskatter kommer under pres. Lidt over halvdelen af Selvstyrets indtægter stammer fra den danske stats bloktilskud. Bloktilskuddet reguleres med den danske løn- og prisudvikling. Det sættes ikke op, hvis Selvstyret overtager nogle af de områder, hvor Danmark til nu har afholdt udgifterne, men sættes ned, hvis Grønland får store indtægter fra råstofudvinding. En grønlandsk overtagelse af flere områder fra dansk administration indebærer således øgede udgifter uden medfølgende indtægter. Økonomi og selvstændighed er svært at forene Der er samtidig et udbredt politisk ønske i Grønland om større selvstændighed, men opbakningen er i henhold til meningsmålinger beskeden, hvis det skal være på bekostning af levestandarden. Der er derfor en modstrid mellem den udbredte støtte til store projekter, som ikke er dokumenteret rentable, eller som indebærer høj risiko, opbakning til planer om at nedsætte produktiviteten i landets bærende erhverv med deraf følgende risiko for svigtende offentlige indtægter og endelig opbakning til ønsker om øget selvstændighed. Det sidste kræver stor udgiftsdisciplin og behov for øgede indtægter. Det grønlandske parlament, Inatsisartut, har i foråret nedsat en forfatningskommission, der skal udarbejde to forslag til en forfatning. Det ene forslag skal kunne rummes inden for rammerne af rigsfællesskabet, det andet skal rumme en højere grad af selvstændighed. Især hvis ønskerne går i retning af en så høj grad af selvstændighed, at bloktilskuddet falder bort, er det nødvendigt, at alle initiativer har økonomisk rentabilitet som et ufravigeligt omdrejningspunkt via et gennemarbejdet beslutningsgrundlag.

6 DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 4. august 2017 KONTAKT Anders Møller Christensen Konsulent Økonomi og Pengepolitik amc@nationalbanken.dk ØKONOMI OG PENGEPOLITIK

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 28. NOVEMBER 2018 NR. 20 GRØNLANDSK ØKONOMI Stærk vækst og mangel på arbejdskraft Risiko for overophedning Efter flere år med stærk fremgang i den grønlandske økonomi er ledigheden

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. OKTOBER 2019 NR. 21 GRØNLANDSK ØKONOMI Stærk fremgang, men reformer er nødvendige Stort pres på arbejdsmarkedet Godt fiskeri til høje priser er den vigtigste årsag til

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING NATIONALREGNSKAB OG HANDELSBALANCE Grønland står over for

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Grønland står over for betydelige økonomiske problemer.

Læs mere

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI

AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske vækst i Grønland var positiv i 2015 efter tre år med tilbagegang.

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år

Nationalregnskab. Nationalregnskabet for Grønland * 2003:1. Nationalindkomsten er øget de seneste otte år Nationalregnskab 2003:1 Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001* Denne publikation indeholder tallene for Nationalregnskabet for Grønland 1986-2001. Tal for perioden 1986-2000 er baseret på endelige

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 115 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Aktiviteten i Grønland er for nedadgående efter nogle år med høj vækst sammenlignet

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi

Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi 139 Aktuelle tendenser i den grønlandske økonomi Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland blev kun i beskedent omfang påvirket af den internationale økonomiske krise,

Læs mere

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget

Læs mere

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 218 September 218 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset mere end dobbelt så hurtigt som både den danske og den europæiske økonomi. Væksten

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV. KVARTAL 17 6. oktober 17 Mens 16 var et usædvanligt godt år for den grønlandske økonomi, er der tegn på, at væksten ikke fortsætter i samme tempo 17.

Læs mere

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger, april 2018. Indhold 1. Baggrund...3 2. De tre scenarier...4

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 4. KVARTAL 216 13. februar 217 Ifølge det foreløbige nationalregnskab fra Grønlands Statistik voksede den grønlandske økonomi med 1,7% i 215. Dermed

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. HALVÅR 218 Februar 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. Væksten er bredt funderet

Læs mere

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. HALVÅR 219 September 219 Sammenfatning Den grønlandske økonomi er i det sidste årti vokset dobbelt så hurtigt som den danske og den europæiske økonomi. De statistiske oplysninger

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Grønland er økonomisk på spanden Af Lars Erik Skovgaard, BT. BUSINESS Det går den gale vej med økonomien i Grønland. Inden for de senere år er fiskeriet og turismen gået tilbage, og de store forhåbninger

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006 Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer

Økonomisk Råds seminar jan Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Harvest Control Rules eller noget der ligner - i vores forvaltning af fiskeressourcer Emanuel Rosing Chefkonsulent APN Lovgrundlag Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 13 ændringslove frem

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling

Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Departementet for Finanser Politisk-økonomisk beretning, rejefiskeri og erhvervsudvikling Rejeseminar Søndag den 27. April 2008 1. Hvad laver vi egentlig her? - Selvstyrekommissionen - fast bloktilskud

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015.

Konjunkturudsigter. Positivt med igangsættelse af mindre mineprojekter. Økonomisk aktivitet. Økonomisk Råds Rapport 2015. Økonomisk Råds Rapport 2015 Konjunkturudsigter Økonomisk aktivitet: Udsigt til fremgang Gunstig indkomstudvikling pga. stigende priser på fisk og skaldyr Normalisering af bygge- og anlægsinvesteringerne

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Gode muligheder for job til alle

Gode muligheder for job til alle LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

Nationalregnskab Juniversion

Nationalregnskab Juniversion Nationalregnskab 17. Juniversion Juni 18 Danmark Statistik Sejrøgade 11 1 København Ø Nationalregnskab 17. Juniversion Danmarks Statistik Juni 18 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk /1 Nationalregnskab

Læs mere

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Et årti med underskud på de offentlige finanser Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt xx. februar 2017 EM 2017/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri Afgiftspligt 1. Efter bestemmelserne i denne inatsisartutlov skal der svares en

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:

Læs mere

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Dansk økonomi. Vækst september 2018

Dansk økonomi. Vækst september 2018 Dansk økonomi Vækst 18 28. september 218 Regeringens hjælpepakke til landbruget som følge af tørken Forudsætninger for hjælpepakke Regeringens hjælpepakke er udarbejdet ud fra to forudsætninger: 1) Initiativerne

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Overordnede mål for den økonomiske politik

Overordnede mål for den økonomiske politik Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer

Læs mere

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau

Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på

Læs mere

3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

3. marts 2017 FM 2017/22. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 3. marts 2017 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Afgiften på makrel blev indført i 2014 med Inatsisartutlov nr. 10 af 8. juni 2014 om ændring af Inatsisartutlov

Læs mere

Formstærk fremgang skal mærkes af alle

Formstærk fremgang skal mærkes af alle LO s økonomiske prognose November 2018 Formstærk fremgang skal mærkes af alle Fremgangen i dansk økonomi og på arbejdsmarkedet har været solid de seneste år. Der er udsigt til en årlig vækst omkring 2

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Juni Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Juni 17 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 211 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Bestands status indikatorer Måling af krabber Undersøgelsesskibet Adolf Jensen Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til 3 år)

Læs mere

Nationalregnskab Marts-version

Nationalregnskab Marts-version Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Negativ vækst i 2. kvartal 2012

Negativ vækst i 2. kvartal 2012 Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005

DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten

Læs mere

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Krabberådgivning for 213 og 21 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik Indikatorer for bestandsstatus Måling af krabber Undersøgelsesskibet Sanna 1 Indikationer for bestandsstatus kort sigt (1 til

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

Mindre optimistiske forbrugere

Mindre optimistiske forbrugere NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for 13-1 Forvaltningsmæssigt er vestkysten inddelt i områder: Upernavik, Disko Bugt - Uummannaq, Sisimiut, Maniitsoq - Kangaamiut, Nuuk - Paamiut

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Aftagende vækst i de kommende år

Aftagende vækst i de kommende år Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere