Maskiner og planteavl nr FarmTest. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
|
|
- Robert Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maskiner og planteavl nr FarmTest Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
2 Titel: Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer Forfatter: Innovationskonsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech og souschef Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret for Landbrug Udgave: 1. udgave juni 2010 Oplag: 50 stk. Udgiver: Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15, Skejby 8200 Århus N Telefon Fax farmtest@landscentret.dk ISSN
3 Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvikkiller Af innovationskonsulent Jørgen Pedersen, AgroTech Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for Fødevare- Erhverv har deltaget i finansieringen af denne FarmTest.
4 INDHOLD 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION BAGGRUND OG FORMÅL FARMTESTENS GENNEMFØRELSE... 7 Metode, materialer og målinger... 7 Beskrivelse af de anvendte harver Marktesten Spørgeundersøgelsen Behandling af data RESULTATER OG DISKUSSION Marktesten Sammenfatning af harvetest i marken Vedr. effekten på antallet af kvikskud Resultater fra spørgeundersøgelse Økonomiske beregninger Tidligere undersøgelser af Kvik-Up og Kvik-killer KONKLUSION OG ANBEFALING Vedr. effekten på kvikrødder Vedr. reduktionen i antallet af grønskud opgjort 2½ måned efter harvning Antal behandlinger og effekt Spørgeundersøgelse blandt brugere af kvikharver Harveproducenternes kommentarer til FarmTesten BENYTTEDE KILDER BILAG Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
5 1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION Der er efter høst i 2009 gennemført en undersøgelse af fire forskellige harvers effekt på kvik. De to af harverne er Kvik-Up og Kvik-killer. Hertil kommer en Dalbo Dinco harve med en nyudviklet, friktionsdrevet efterharve med pigge. Som reference til de tre nævnte harver er der anvendt en Horsch Terrano stubharve. Harverne er testet ved henholdsvis én og to overkørsler af forsøgsarealet. Anden overkørsel er lagt vinkelret på første overkørsel. Der er enten kørt to gange med den samme harve eller med to forskellige harver. Effekten af harvningerne er opgjort dels som andelen af kvikrødderne i det bearbejdede jordlag, der er lagt op på jorden, dels som reduktionen af antallet af grønne kvikskud ca. 2½ måned efter harvning. Hvor der kun er gennemført én harvning viste undersøgelsen, at Kvik-Up og Kvik-killer samt Dalbo harven havde en lidt større effekt på kvikrødderne end stubharven. Forskellen mellem harverne er imidlertid ikke signifikant. To harvninger med en stubharve har lige så god effekt på kvikrødderne som to harvninger med enten Kvik-Up eller Kvik-killer. En behandling med stubharven efterfulgt af en harvning med enten Kvik-killer eller Kvik-Up giver lige så stor effekt på kvikrødderne som to gange harvning med enten Kvik-killer eller Kvik-Up. At anvende Kvik-killer eller Kvik-Up før stubharve giver relativt ringe effekt. Ved en meget lav bestand af kvik opnås der ikke bedre effekt (målt på kg kvikrødder, der er bragt op på jorden i forhold til bestanden) af to harvninger frem for én harvning. Hvis kvikbestanden derimod er over en vis størrelse, giver to harvninger et bedre resultat end én. Med hensyn til reduktionen i antallet af grønne kvikskud ca. 2½ mdr. efter harvning gav samtlige behandlinger (en og to harvninger) en relativ god effekt antallet af kvikskud var reduceret med % i forhold til hvad der havde været inden behandlingerne ultimo august. Heller ikke her var der signifikant forskel mellem Kvik-Up/Kvikkiller og stubharven. Kvik-Up og Kvik-killers effekt på kvikbestanden i marken kan først med rimelig sikkerhed gøres op i den nye dyrkningssæson (2010) ved tællinger inden høst. En spørgeundersøgelse blandt 63 brugere (30 besvarelser modtaget) viste generel stor tilfredshed med Kvik-Up og Kvik-killer. Mange ser Kvik-Up og Kvik-killer som et afgørende redskab i kampen mod rodukrudt. På grund af den relativt lave arbejdshastighed, ca. 6 km/t, er kapaciteten med en Kvik-Up/Kvik-killer kun ca. halvt så stor som stubharvens. Økonomiske analyser viser, at harvning med Kvik-Up/Kvik-killer er rundt regnet dobbelt så dyr som harvning med en stubharve. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
6 2. BAGGRUND OG FORMÅL Effektiv kontrol af kvik og andre arter af rodukrudt er en tilbagevendende udfordring for økologiske landmænd. Typisk sker bekæmpelsen ved hjælp af jordbearbejdning, hvor sigtet er at udtørre eller udsulte planten. Traditionelt anvendes plov eller harve. Inden for de seneste år er der kommet nye redskaber til, nemlig Kvik-killer harven og Kvik-Up harven. Der er allerede en del erfaringer med disse maskiner på sandjord, hvor de har vist sig forholdsvis effektive til bekæmpelse af kvik. Imidlertid er der begrænset viden om deres kunnen på lerjord. I forhold til sandjord giver lerjord andre betingelser for harverne, eksempelvis er jorden vanskeligere at bearbejde, og desuden er lerjord sandsynligvis ikke så let at ryste af kvikrødder/-udløberne. Forhold der kan mindske bekæmpelseseffekten. Formål Der har været formålet at undersøge Kvik-killer og Kvik-Up harvernes evne til at lægge kvikudløbere/-rødder op oven på jordoverfladen på lerjord (JB5-6) Der sammenlignes med en stubharve med fuld gennemskæring. Desuden har det været formålet at tilvejebringe brugerbaseret viden om Kvik-Up og Kvik-killer med fokus på omkostninger, erfaret bekæmpelseseffekt på rodukrudt samt generel tilfredshed med harverne. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
7 3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE Metode, materialer og målinger FarmTesten omfatter to delundersøgelser samt databehandling: 1. Test af harverne i marken 2. Spørgeundersøgelse blandt et antal brugere af Kvik-Up og Kvik-killer 3. Behandling af data. Nedenfor gives først en kort beskrivelse af de i marktesten anvendte harver. Dernæst beskrives selve marktesten, og endelig omtales kort spørgeundersøgelsen. I undersøgelsen er der anvendt fire harver: Kvik-killer Kvik-Up Horsch Terrano FG Dalbo Dinco Horsch er repræsentant for den almindelige stubharve og indgår som reference til de to kvikharver (Kvik-killer og Kvik-Up). Dinco harven fra Dalbo er medtaget med henblik på at teste en nyudviklet efterharve (valse) med pigge. Beskrivelse af de anvendte harver Kvik-killer Kvik-killer består forrest af en stubharve, som løsner jorden. Bag på stubharven er der monteret en pto-dreven rotor, der roterer modsat kørselsretningen. Tænderne på stubharven er udstyret med brede vingeskær, og der er fuld gennemskæring. Rotoren er udstyret med krumme, sabellignede tænder, der gennemtrawler den løsnede jord og lægger kvikrødder og andet rodukrudt op på jordoverfladen. Rotorens arbejdsdybde kan justeres uafhængigt af harvens dybde. Kvik-killer produceres i 2, 3 og 4 meter trepunktsmonterede modeller og i en 6 meter bugseret model. Alle modeller kan udstyres med såmaskine. Figur 1. 4 meter Kvik-killer harve i gang på forsøgsarealet ved første behandling af jorden. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
8 Kvik-killer produceres og forhandles af: CMN Maskintec A/S A. C. Hoppesvej Thyholm Tlf Kvik-Up Kvik-Up består ligeledes af en stubharve, som løsner jorden, og bagerst en pto-dreven rotor som roterer med kørselsretningen. Stubharven er udrustet med enten almindelige stubharvetænder eller med stive tænder med brede vingeskær. Tænderne kan arbejde i ned til 30 cm dybde. Rotoren er udstyret med fjedertænder, som pisker den løsnede jorden op i luften og lader kvikrødder mv. falde ned oven på jorden. Også her kan rotorens arbejdsdybde justeres uafhængigt af stubharven. Kvik-Up fås som trepunktsmonterede modeller på 2, 3 og 4 meter og som en bugseret model på 6 meter. Figur 2. 6 meter Kvik-Up harve i arbejde under første behandling i forsøget. Kvik-Up produceres og forhandles af: Kvik-Up Skjernvej Holstebro Tlf Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
9 Horsch Horsch model Terrano 6 FG er en 6 meter bred, bugseret stubharve med 37 cm bredde vingeskær (model ) og fuld gennemskæring. Harven var udstyret med en efterharve med tre rækker langfingertænder. Figur 3. 6 meter Horsch Terrano på forsøgsarealet under første behandling af marken. Horsch Terrano importeres og forhandles af: Stroco-Agro ApS Viborgvej 50, Voldby 8450 Hammel Tlf Dinco (Dalbo) Dinco fra Dalbo er en stubharve med faste tænder og brede vingeskær, der giver fuld gennemskæring. Bag på harven var der monteret to valser. Den forreste valse er en rørpakkervalse som via kædetræk trækker den bagerste valse, som er udstyret med 10 cm lange pigge. Udvekslingen mellem rørpakkervalse og pigvalse er 1:2½, og pigvalsen rotorer dermed hurtigere end fremkørselshastigheden. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
10 Figur 4. 3 meter Dalbo Dinco harve med pigvalse. Dalbo Dinco produceres og forhandles af: Dal-Bo A/S Bindeballevej Randbøl Tlf Marktesten Testmarken Harverne er testet på en mark med jordtype JB5 efter høst Marken dyrkes økologisk, og afgrøden, som var vintertriticale, blev høstet sidst i august, hvorefter halmen blev fjernet fra marken. Der var under høst sat en relativ lang stub. Foruden kvik var der en del kolonier af agertidsel i marken, hvilket var synligt både før og efter høst. Der var tillige spredte kolonier med følfod. Et felt midt på testmarken udgjorde forsøgsarealet. Arealet blev inddelt i parceller, der målte 30x60 meter. Parcellerne lå skulder ved skulder på såvel den smalle som den lange led. Marktestens udførelse Harverne er testet ved henholdsvis én og to overkørsler i marken. Hvor der er foretaget to overkørsler, er anden overkørsel (2. behandling) foretaget på tværs (90 grader) af første overkørsel (1. behandling). Der var ni dage mellem første og anden harvning. Der kom nedbør i perioden mellem første og anden behandling. Jorden var ved anden behandling noget fugtig. Ved første behandling var længden af parcellen 60 meter, ved anden behandling 30 meter. I tabel 1 er vist de gennemførte behandlinger. Som det ses, er der gennemført dobbelt behandling med samme harve, og kombinationsbehandlinger med to forskellige harver. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
11 Tabel 1. Gennemførte behandlinger (harvninger) i de opmærkede parceller i forsøgsmarken, se figur 5 nedenfor. 2. behandling er foretaget vinkelret på 1. behandling. Parcel 1. behandling 2. behandling 1 Stubharve Ingen 2 Stubharve Stubharve 3 Stubharve Kvik-Up 4 Stubharve Kvik-killer 5 Kvik-Up Ingen 6 Kvik-Up Stubharve 7 Kvik-Up Kvik-Up 8 Kvik-killer Ingen 9 Kvik-killer Stubharve 10 Kvik-killer Kvik-killer 11 Dalbo Ingen 12 Dalbo Dalbo I figur 5 ses parcellernes indbyrdes placering på marken; i parceller afmærket med grå farve er der ikke gennemført registreringer. Rent praktisk er behandlingerne gennemført ved, at der er harvet hele vejen igennem fra den ene side af forsøgsarealet til den anden, uden at harven er løftet af jorden ved passage fra den ene parcel ind i den næste. Ved første behandling har længden af et harvetræk således været 300 meter, ved anden behandling 120 meter. Der er kørt frem og tilbage på normal vis. 1. behandling Stubharve 30 m KvikUp 30 m Kvikkiller 30 m Dalbo 30 m 0 60 m Stubharve 60 m behandling KvikUp 60 m 3 7 Kvikkiller 60 m 4 10 Dalbo 60 m 12 Figur 5. Nummereringen 1-12 i parcellerne angiver de gennemførte behandlinger, jf. tabel 1. I parcellerne 1, 5, 8 og 11 er der kun harvet én gang (ensbetydende med at 2. behandling var Ingen harvning (0)). Grå farve angiver, at der ikke er foretaget registreringer. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
12 Harvedybde Ønsket harvedybde ved første behandling var ca cm, mens der sigtedes efter at en harvedybde på cm ved anden behandling. Tælling af grønne kvikskud før og efter harvning Der er gennemført to optællinger af grønne kvikskud i parcellerne. Første optælling er gennemført kort tid efter høst og lige inden første harvning (1. behandling) - alle 12 parceller er optalt inden 1. behandling. Anden tælling af kvikskud er gennemført primo november, ca. 6-7 uger efter etablering af den nye afgrøde (vinterbyg). Der er ved begge optællinger talt i 10 felter i hver parcel. Felterne var placeret med en indbyrdes afstand på ca. 7 meter på en linje trukket diagonalt i parcellen. Feltarealet var 1 m 2 med målene 0,71 x 1,41 meter; den lange led placeret vinkelret midt over linjen. Forsøgsarealet (og hele marken) er efter de to behandlinger med harverne tildelt hønsemøg og derefter harvet og pløjet. Marken er efterfølgende tilsået med vinterbyg med et kombiharvesæt; i forbindelse med såning er jorden pakket med en storringet frontpakker. En uge efter såning er marken blindstriglet. Indsamling af kvikrødder Efter harvning er der indsamlet kvikrødder i de 12 parceller - i parcellerne 1, 5, 8 og 11 efter første behandling, i de øvrige kun efter 2. behandling. Kvikrødderne er delt i to portioner, dels kvikrødder der lå på jordoverfladen, dels kvikrødder beliggende i det af harven bearbejdede jordlag. I hver parcel er kvikrødderne indsamlet i 8 felter á ½ m 2 (med sidemål på 0,71x0,71 meter). Felterne var igen placeret på en linje trukket diagonalt i parcellen denne gang på kryds af den linje, som blev benyttet ved optælling af de grønne skud. Indsamlingen af kvikrødder foregik på følgende måde: Først blev alle kvikrødder på overfladen samlet og lagt i en pose for sig. Dernæst blev al jorden i feltet, ned til harvedybden, gravet op og lagt ved siden af hullet; hullets dybde, dvs. harvens arbejdsdybde blev ved samme lejlighed målt. Den opgravede jord blev så gennemsøgt med fingrene og kastet tilbage i hullet, mens de fundne kvikrødder blev samlet sammen og lagt i en (anden) pose. Harvedybden ved først behandling er for hver harve kun målt i én parcel, nemlig 1, 5, 8 og 11 jf. tabel 1. Det antages, at de respektive harver har haft samme harvedybde i de øvrige parceller. I parceller, der har fået to behandlinger, er harvedybden målt efter anden behandling i forbindelse med indsamlingen af kvikrødder. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
13 Figur 6. Opgravet felt på ½ m 2 i forbindelse med indsamling af kvikrødder. Figur 7. Opgravet jord fra feltet gennemsøges for kvikrødder. Kvikrødderne er inden ilægning i poserne rystet med henblik på at medtage mindst mulig jord. Rødderne er ikke efterfølgende vasket. Kvikrøddernes friskmasse og tørmasse er vejet. Tørring er sket ved ca. 60 grader C i tørreskab i ca. to døgn. 2. Spørgeundersøgelsen Et spørgeskema er udsendt til 63 brugere/ejere af Kvik-Up og Kvik-killer med en næsten ligelig fordeling på de to fabrikater. Navne og adresser på modtagere af spørgeskemaet er indsamlet dels via økologikonsulenter rundt i landet, dels fra de to producenter af Kvik-killer og Kvik-Up harverne. Med spørgeskemaet indsamles der oplysninger om harvefabrikat/-model, kapacitet, harvedybde, brændstofforbrug, vedligeholdelsesomkostninger, tid til klargøring, jordtype, ukrudtsarter, bekæmpelseseffekt, tilfredshed mv. 3. Behandling af data Harvernes effekt på kvikplanterne er opgjort: Dels som mængden af kvikrødder, der er bragt op oven på jorden. Dels som reduktion i antallet af kvikskud målt 8-10 uger efter harvning. Vedr. harvernes effekt målt som mængden af kvikrødder, der er lagt op oven på jorden De indledende statistiske analyser viste, at kvikbestandens udgangstæthed og den gennemsnitlige arbejdsdybde varierede betydeligt, dels imellem stikprøverne inden for en parcel, dels mellem parcellerne. Effekten af Kvik-Up, Kvik-killer og Dalbo Dinco er udtrykt som procent kvikrødder fjernet mere end ved stubharvning. Det vil for hver af de tre harver sige, at forskellen (+/-) udtrykker forskellen mellem den mængde kvikrødder den pågældende harve har halet op på jordoverfladen og den mængde kvikrødder stubharven har fået bragt op. I analysen er der korrigeret for forskelle i udgangstæthed i kvikbestanden i mellem parcellerne. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
14 Kvikrøddernes udgangstæthed i marken inden harvning er for hver stikprøve bestemt som summen af den mængde kvikrødder, der lå på jordoverfladen efter harvning plus mængden af kvikrødder i det bearbejdede jordlag. Denne sum er korrigeret for harvens middelarbejdsdybde i den givne parcel. Udgangstætheden U (i kg tørstof pr. m 3 ) er beregnet som: U ( kvikmængde på jordoverflade) + ( kvikmængde idetbearbejdede jordlag) = harvedybde stikprøveareal Det antages, at kvikbestanden er ensartet inden for det jordlag, som harven har arbejdet i. Vedr. harvernes effekt målt som reduktion i antallet af grønne kvikskud ca. 2½ mdr. efter harvning Det har ikke været muligt at analysere Dalbo harvens effekt på antallet af kvikskud på grund af en meget lav bestand af kvikskud i de pågældende parceller (nr. 11 og 12). Data fra Dalbo harvningerne indgår derfor ikke i den samlede analyse. For de øvrige harver er data beskåret til observationer, hvor udgangstætheden af kvikskud (dvs. antallet af kvikskud før harvning) har ligget mellem 25 og 100 skud pr. m 2. I dette interval havde udgangstætheden ingen betydning for harvernes effekt på den procentuelle reduktion i antallet af kvikskud. Reduktionen i antallet af grønne skud defineres som: antal skud før antal skud efter % fjernede skud = 100 antal skud før Resultaterne er vist grafisk med middelværdier og 90 % konfidensintervaller for hver parcel. Middelværdien (dvs. den beregnede middelværdi af alle de målte værdier for den pågældende størrelse i parcellen) er punktet midt på den lodrette streg. Konfidensinterval er det samme som sikkerhedsinterval, og det udtrykker her, at middelværdien med 90 % sikkerhed kan forventes at ligge inden for det interval, som stregen afmåler. Parcellerne (de forskellige harvninger) kan inddeles i grupper, der er signifikant forskellige med hensyn til den analyserede størrelse (harvedybde eller effekt på kvik (rødder eller kvikskud)). Dette er angivet med bogstaver til venstre for stregerne. Streger, hvor mindst ét bogstav er ens, tilhører samme gruppe, dvs. har samme harvedybde/effekt på kvikken. Eksempelvis tilhører en streg med et a og en streg med et ab samme gruppe de har et fælles bogstav, nemlig a. Til gengæld tilhører en streg med et ab og en streg med et cd to forskellige grupper de har nemlig ingen bogstaver fælles, og de to grupper er således signifikant forskellige fra hinanden med hensyn til den analyserede størrelse. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
15 4. RESULTATER OG DISKUSSION Marktesten Kvik-killer havde vanskeligt ved at gennemføre harvningen i første behandling. Der var monteret helt nye spidser på løsnertænderne, og uheldigvis medførte dette mange stop, da lange stubbe, jord og sten ofte slæbte i harven. Dalbo havde ikke egen traktor med til første behandling og benyttede i stedet landmandens. På grund af harvens konstruktion med en stavvalse, der via en gearudveksling trækker den efterløbende pigvalse, skal der køres relativt stærkt, for at få pigvalsen til at kaste jord og plantedele op i luften. Desværre var traktoren ikke stærk nok til trække harven i den ønskede dybde ved høj hastighed Dalbo anbefaler km/t. For at holde en acceptabel hastighed på km/t blev harven taget noget af jorden. I øvrigt blev harvningen ved første behandling gennemført ved, at der kun kørtes den ene vej i parcellen. Stubharven og Kvik-Up kørte helt problemfrit. Harvernes arbejdsdybde Ved anden behandling blev traktorførerne bedt om at lade harverne arbejde lidt dybere end ved første behandling. Figur 8 nedenfor viser, at harvedybden i flere af parcellerne med to behandlinger har været større end i nogle af de parceller, hvor der kun er gennemført en behandling. Den gennemsnitlige arbejdsdybde i de parceller, hvor der kun er harvet én gang, er 8,5 cm, mens den i parceller med to harvninger er 12 cm. Forskellen på de 3,5 cm er statistisk sikker. Kvik-Up harven har i parcel 3 og til dels også i parcel 7 arbejdet forholdsvist dybt. Dalbo formåede at arbejde i noget større dybde end ved første harvning. Den anvendte traktor, som Dalbo selv havde medbragt til anden harvning, havde magt over tingene, og der kørtes med høj hastighed omkring 15 km/t. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
16 Figur 8. Figuren viser harvernes gennemsnitlige harvedybde i de respektive parceller (jvf. parcelnummereringen og tabel 1). Stregernes højde angiver 90 % konfidensintervaller omkring gennemsnitsværdierne. Streger med forskelligt bogstav har en signifikant (sikker) forskel i harvedybden. I parcel 1, 5, 8 og 11 er harvedybden målt efter første behandling (der var ingen anden behandling i disse parceller), i de øvrige er harvedybden først målt efter anden behandling. Under x-aksen er anført de gennemførte behandlinger i parcellen. Læst nedefra og op er det anvendt harve ved henholdsvis første og anden behandling. Data for figuren kan ses i bilaget. Såvel Kvik-Up som Kvik-killer kørte relativt langsomt, ifølge traktorførerne omkring 4-5 km/t. Ved anden behandling var hastigheden lidt lavere. Stubharven kørte ved begge behandlinger med omkring 10 km/t. Statistisk analyse viser, at harvedybden ingen betydning har for effekten. Det vil sige, at harvens evne til at hive kvikrødderne op på jorden ikke ændres med harvedybden andelen af kvikrødder i et givent jordvolumen, som ved harvning ender oppe på jorden, er altså uafhængig af harvedybden. Til gengæld har harvernes arbejdsdybde betydning for, hvor megen kvik harvetænderne kommer i berøring med og dermed totalt set kan forventes at bringe op oven på jordoverfladen. Jo dybere der harves, desto større en andel af kvikrødderne et givent sted i marken vil potentielt set blive bragt op på jorden. Harvedybden spiller altså en væsentlig rolle for bekæmpelsen af kvik. Alle deltagere i testen var til første behandling blevet bedt om at harve i omkring 8-10 cm dybde. Som det ses af figur 8, er det lykkedes for stubharve og Kvik-Up at ramme de 10 cm, hvorimod Kvik-killer og især Dalbo ikke fik harverne så langt i jorden som ønsket (der er dog ikke statistisk sikker forskel mellem harvedybderne for Kvik-Up og Kvik-killer og heller ikke mellem Kvikkiller og Dalbo). Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
17 Effekten på mængden af kvikrødder bragt op oven på jorden Figur 9 og 10 nedenfor viser effekten af harvningerne på mængden af kvik, der er bragt op oven på jorden. Effekten er sat i forhold til referencebehandlingen (dvs. behandlingerne med stubharven med henholdsvis en og to overkørsler), hvis værdi Procent kvikrødder fjernet mere end med Stubharve (eller Stubharve-stubharve ) pr. definition er 0. Ved én behandling (figur 9) er der ikke statistisk sikker forskel mellem de fire harver, men den store forskel mellem gennemsnitsværdierne tyder på, at Kvik-Up, Kvik-killer og Dalbo er lidt bedre end stubharven, dvs. de har en større effekt. Figur 9. Figuren viser effekten af harvningerne på mængden af kvik, der er bragt op oven på jorden efter én behandling. Effekten er korrigeret for udgangstætheden i kvikbestanden og sat i forhold til referencebehandlingen, dvs. behandlingen med stubharven (parcel 1). Stregernes højde angiver 90 % konfidensintervaller omkring gennemsnitsværdierne. Under x- aksen er anført den gennemførte behandling i parcellen (jf. tabel 1). Data for figuren kan ses i bilaget. Hvor der er gennemført to behandlinger (figur 10), er der flere interessante ting at iagttage: To behandlinger med en stubharve har lige så god effekt som to behandlinger med Kvik-Up eller Kvik-killer. Behandling med en stubharve efterfulgt af en behandling med en kvikharve giver lige så god effekt som to gange behandling med Kvik-killer eller Kvik-Up. Behandling med stubharve skal ske før behandling med Kvik-Up eller Kvikkiller og ikke omvendt. Ringeste effekt er opnået, hvor en behandling med Kvik-killer eller Kvik-Up er efterfulgt af en behandling med en stubharve. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
18 Figur 10. Figuren viser effekten af harvningerne på mængden af kvikrødder, der er bragt op oven på jorden efter to behandlinger. Effekten er korrigeret for udgangstætheden i kvikbestanden og sat i forhold til referencebehandlingen, dvs. behandlingen med stubharven (parcel 2). Stregernes højde angiver 90 % konfidensintervaller omkring gennemsnitsværdierne. Streger med forskelligt bogstav har haft en signifikant (sikker) forskel i effekten på kvikrødderne. Under x-aksen er anført de gennemførte behandlinger i parcellen. Læst nedefra og op er der anvendt harve ved henholdsvis første og anden behandling (jvf. tabel 1). Data for figuren kan ses i bilaget. Effekten på antallet af kvikskud I tabel 2 nedenfor er harvningernes reduktionseffekt på antallet af kvikskud og de tilhørende 90 % konfidensintervaller (5 %, 95 %) anført. Som det ses, har eksempelvis en stubharvning (parcel 1) fjernet ca % af kvikskuddene i forhold til bestanden før harvning. Generelt har samtlige harvninger (én og to behandlinger) haft en ganske god effekt på antallet af kvikskud ca % i middeleffekt. Tabel 2. Reduktion (%) i antallet af grønne skud 8-10 uger efter sidste harvning og 90 % konfidensinterval (5 %, 95 %). Harvninger med samme bogstav (M) er ikke signifikant forskellig i deres middelværdi ( Reduktion, % ). Harvning Parcel Reduktion, % M 5 % 95 % Stubharve ,6 ab 67,6 83,7 Kvik-Up ,3 b 65,1 75,5 Kvik-killer ,5 a 84,7 92,2 Stubharve - stubharve 2 79,6 ab 73,6 85,6 Kvik-Up - Stubharve 6 79,8 ab 74,6 85,0 Kvik-Up - Kvik-Up 7 80,8 ab 72,2 89,3 Kvik-killer - Stubharve 9 83,7 ab 76,4 90,9 Kvik-killer - Kvik-killer 10 83,8 ab 78,6 89,0 Stubharve - Kvik-Up 3 86,2 ab 81,2 91,2 Stubharve - Kvik-killer 4 86,6 ab 83,1 90,2 Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
19 I figur 11 og 12 er harvningernes middeleffekt i procent fjernede kvikskud sat i forhold til effekten af stubharven, dvs. y-værdien for harvning med stubharven (én eller to gange) er sat til 0. Y-aksen angiver således, hvor mange % (positiv eller negativ) kvikskud de pågældende harvninger har fjernet i forhold til harvning med stubharven. Som det ses af figur 11 (og tabel 2), er Kvik-killer % bedre og Kvik-Up 5-6 % ringere end stubharven til at fjerne kvikskud. Kvik-Up og Kvik-killer har dog ikke signifikant større/ringere effekt end stubharven. Til gengæld er der signifikant forskel mellem Kvik-Up og Kvik-killer Kvik-killer har givet en større reduktion i antallet af kvikskud end Kvik-Up harven. Figur 11. Figuren viser, hvor meget bedre/ringere Kvik-Up og Kvik-killer er til at reducere mængden af kvikskud end stubharven ved én behandling. I tabel 2 ses harvningernes effekt (reduktion) på antallet af kvikskud i parcellerne. Stregernes højde angiver 90 % konfidensintervaller omkring gennemsnitsværdierne. Streger med forskelligt bogstav har haft en signifikant (sikker) forskel i effekten på kvikrødderne. Figur 12 viser, at der ikke er stor forskel (og ingen signifikant forskel) mellem de forskellige harvninger i effekten på antallet af kvikskud (% fjernet kvikskud), når der harves to gange. En stubharvning efterfulgt af en harvning med enten en Kvik-Up (parcel 3) eller en Kvik-killer (parcel 4) præsterede kun ca. 7 % bedre end to gange stubharvning (parcel 2). Det ses også, at ingen harvninger giver et ringere resultat end to gange stubharvninger. Forskellen mellem to gange stubharvning og alle de øvrige parceller med to gange harvning er ikke signifikant. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
20 Figur 12. Figuren viser, hvor meget bedre forskellige kombinationer af to harvninger er til at reducere mængden af kvikskud sammenlignet med to gange stubharvning. I tabel 2 ses harvningernes effekt (reduktion) på antallet af kvikskud i parcellerne. Stregernes højde angiver 90 % konfidensintervaller omkring gennemsnitsværdierne. Streger med forskelligt bogstav har haft en signifikant (sikker) forskel i effekten på kvikrødderne. Antallet af grønne kvikskud 2½ måned efter harvning giver næppe et retvisende billede af den fulde effekt af behandlingerne. Da der efter de gennemførte behandlinger er foretaget pløjning, kan den fulde effekt på kvikbestanden i marken først med rimelig sikkerhed gøres op i den nye dyrkningssæson ved tællinger før høst En eller to behandlinger? Analyserne tyder på, at der ved en lav udgangstæthed ikke opnås en større effekt på kvikken ved to behandlinger frem for én behandling (målt på kg tørstof kvikrødder der er bragt op på jorden). Ved en lav kvikbestand kan man altså nøjes med at harve én gang. Hvis kvikbestanden derimod er stor, giver to behandlinger en større effekt end én behandling. Figur 13 nedenfor viser dette. Effekt procent er sat relativ til den udgangstæthed, hvor én og to behandlinger har samme effekt (0,7 kg tørstof pr. m 3 ). Ved en udgangstæthed mindre end ca. 0,7 kg tørstof kvik pr. m 3 er effekten større ved én behandling end ved to behandlinger. Det vil sige, at én behandling bringer en større mængde kvikrødder - i forhold til udgangstætheden - op på jordoverfladen end to behandlinger gør. Ved en udgangstæthed på over 0,7 kg tørstof kvik pr. m 3 giver to behandlinger en bedre effekt end en behandling. Sammenfattende kan det siges, at under en vis tæthed i kvikbestanden er det tilstrækkelig og måske en fordel kun at harve én gang frem to gange. Er kvikbestanden større end denne tæthed, er to behandlinger bedre end én behandling. God timing i forhold til en periode med gode forhold for udtørring er en fordel. Det er ikke muligt at omregne de 0,7 kg tørstof kvikrødder pr. m 3 til antal grønne kvikskud. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
21 Figur 13. Figur viser effekten målt i procent kvikrødder, der fjernet fra den underjordiske fraktion, og lagt op oven på jorden i relation til udgangstætheden ved henholdsvis én og to behandlinger. Effekt procent er sat relativ til udgangstætheden, hvor én og to behandlinger har samme effekt (dvs. 0,7 kg tørstof pr. m 3 ). Sammenfatning af harvetest i marken Vedr. effekten på mængden af kvikrødderne lagt op på jorden Optællingen af kvikrødder efter første harvning viste, at Kvik-Up, Kvik-killer og Dalbo havde en større effekt på kvikrødderne end stubharven forskellen var imidlertid ikke signifikant. To behandlinger med en stubharve har lige så god effekt som to behandlinger med Kvik-Up eller Kvik-killer. Behandling med en stubharve efterfulgt af en behandling med Kvik-killer eller Kvik-Up giver lige så god effekt som to gange behandling med Kvik-killer eller Kvik-Up. Behandling med stubharve skal ske før behandling med Kvik-Up eller Kvikkiller og ikke omvendt. Ringeste effekt er opnået, hvor en behandling med Kvik-Up eller Kvik-killer er efterfulgt af en behandling med en stubharve. Vedr. effekten på antallet af kvikskud En harvning med Kvik-killer gav en større reduktion i antallet af kvikskud end en stubharvning forskellen er dog ikke signifikant. En harvning med Kvik-Up gav tilsyneladende samme reduktion i antallet af kvikskud som en stubharvning. Kvik-killer gav en signifikant større reduktion i antallet af kvikskud end Kvik- Up efter én harvning. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
22 Ved to harvninger var der ikke signifikant forskel mellem nogen af harverne. Der var tendens til, at behandling med en stubharve efterfulgt af en behandling med en Kvik-Up eller Kvik-killer gav en større reduktion i antallet af kvikskud end to harvninger med stubharven. Hvis udgangstætheden af kvikrødder i jorden er lav, så giver to harvninger ikke en større effekt end én harvning målt på mængden af kvikrødder, der bringes op på jorden. Hvis udgangstætheden ikke er lav, vil to harvninger give samme eller større effekt end en harvning. Resultater fra spørgeundersøgelse Ud af 63, der har modtaget spørgeskemaet, har 30 svaret, hvilket svarer til ca. 48 %. De 30 respondenter fordeler sig på 17, der har Kvik-Up og 13, der har Kvik-killer. Der er stor forskel på, hvor meget harverne anvendes årligt lige fra 10 ha og op til 600 ha. Harverne anvendes overvejende på sandjorde. ¾ af respondenterne har købt deres harve som ny. Flere af brugerne af Kvik-killer har monteret såmaskine på harven. Omkring halvdelen af respondenterne har efter køb af harven foretaget tilretninger af den. De foretagne tilretninger favner bredt og omfatter så godt som alle dele af harven. Arbejdshastigheden ligger overvejende i intervallet 5-8 km/t med et gennemsnit af alle svar på ca. 6 km/t. Kapaciteten er i gennemsnit ca. 1,8 ha/time, varierende fra 0,5-4 ha/time. Arbejdsdybden ligger i gennemsnit på 12 cm, og typisk i intervallet cm. Enkelte angiver arbejdsdybden til cm. Brændstofforbruget er i gennemsnit ca. 15,5 liter/ha, med et spænd gående fra 6-32 liter/ha. Det daglige tidsforbrug til klargøring af harven er ca. ½ time med en variation fra 5 til 90 minutter. De fleste (ca. 75 %) af respondenterne har skiftet enten harvespidser på løsnertænder eller tænder på rotor i den tid, de har haft harven. Ca. halvdelen har også skiftet andre dele på harven typisk: Springbolte Lejer Tandhjul og kæder En enkelt har skiftet mange dæk og mener, at bærehjulene er for spinkle. 2/3 angiver, at der skiftes spidser/spingbolte hvert år. Andre dele skiftes typisk sjældnere. 44 % af respondenterne har årlige omkostninger til sliddele på kr. 32 % bruger mere end kr., hvorimod 24 % bruger mindre end kr. om året. Alle anvender originale sliddele. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
23 Flertallet harver om efteråret, men 2/3 angiver, at der også harves om foråret. Næsten 80 % harver 2-3 gange pr. sæson, 15 % harver kun én gang, mens 6 % harver 4 gange eller oftere. 20 ud af 30 respondenter kører på kryds og tværs i marken, resten gør ikke. Omkring halvdelen harver hvert eller hvert andet år på samme mark, 13 % harver sjældnere end hvert fjerde år. - Vedr. ukrudt og bekæmpelseseffekt Ud af fem ukrudtsarter (kvik, agertidsel, agersvinemælk, følfod og grå bynke) svarer 60 % af respondenterne, at kvik var det største problemukrudt på deres ejendom inden de anskaffede Kvik-Up/Kvik-killer, 13 % betragter kvik som værende det mindst betydende ukrudt. Omkring 25 % af respondenterne synes, at agertidsel og grå bynke var værst. Anvendelsen af kvikharven har tilsyneladende haft effekt. Kun 37 % af respondenterne mener, at kvik er det værste at de fem ukrudtsarter, når de harver med Kvik-Up/Kvikkiller. Til gengæld mener 33 % nu, at agertidsel er det største problem, hvorimod kun 9,5 % mener, at grå bynke er det mest generende ukrudt efter, at de har anvendt Kvik-Up/Kvik-killer i nogle år. Ca. 25 % af respondenterne vurderer, at bekæmpelseseffekten på kvikken har været mellem %, mens ca. 50 % mener, at den har været mellem %; 17 % mener, den har været større end 90 %. 95 % af respondenterne mener, at der er opnået bekæmpelseseffekt på andre arter end kvik ved anvendelse af Kvik-Up/Kvik-killer. På spørgsmålet om hvorvidt man ville købe en kvikharve igen, svarer 96 % ja, Blandt respondenternes begrundelser herfor kan nævnes: Kan ikke undvære den til at holde kvik nede Den er økologernes Round Up Det mest effektive redskab jeg har set Gør meget på en overkørsel Den har gjort mine bekymringer mindre Effektiv og god service Økonomiske beregninger Der er lavet en beregning af omkostningsniveauet ved at anvende Kvik-Up/Kvik-killer på tre forskellige arealstørrelse se figur 14. I behandlingsomkostningen er der indregnet følgende delomkostninger: Finansieringsomkostning for harve Vedligeholdelse af harve Brændstofomkostning Arbejdsløn til fører af traktor Beregningseksempel vedrører en 4 meter harve til en nypris på kr. Data for vedligeholdelse og brændstofforbrug bygger på svar i spørgeundersøgelsen, I bilaget er data for figuren vist. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
24 Som det ses, falder finansieringsomkostningen pr. ha med stigende arealstørrelse. De samlede omkostninger til harvningen omfatter normalt også finansiering og vedligeholdelse af traktor, men da disse omkostninger varierer meget (og ikke er kendt i denne sammenhæng), er de udeladt her. Maskinstationsprisen for stubharvning med stubharve med fuld gennemskæring er omkring 200 kr./ha. Maskinstationspris for harvning med Kvik-Up/Kvik-killer er typisk kr./ha. Figur 14. Omkostning ved anvendelse af Kvik-Up/Kvik-killer én harvning pr. ha. Finansiering og vedligeholdelse af traktor er ikke indregnet. Datagrundlag for figuren kan ses i bilaget. Tidligere undersøgelser af Kvik-Up og Kvik-killer I 2003 blev der gennemført en undersøgelse af Kvik-Up og Kvik-killer harverne på sandjord ( FarmTest af kvikoptrækkere ). Undersøgelsen kastede lys over de tekniske udfordringer, der havde været med at skabe nogle holdbare og driftssikre harver - i 2003 var erfaringerne med begge harver begrænset. I dag er harverne på en lang række punkter blevet forstærket og forbedret. Undersøgelsen viste, at kvikharvernes kapacitet er noget lavere end almindelige stubharvers typisk 50 % lavere. De blev også vist, at behandling med Kvik-Up eller Kvik-killer var omkring dobbelt så dyr som behandling med almindelig stubharve. Dette resultat svarer overens med, hvad der er fundet i denne FarmTest. Kvik-Up blev testet i Landsforsøgene. Forsøget viste, at Kvik-Up var såvel stubharve som skrælpløjning+fjedertandsharvning overlegen med hensyn til at reducere mængden af grønne kvikskud fra det ene år til det andet. Derimod kunne der ikke måles nogen sikker effekt på afgrødeudbyttet ved anvendelse af Kvik-Up i forhold til de andre behandlinger. I FØJOIII-projektet WEEDS (et forskningsprojekt om ukrudtskontrol) er forskellige harvers evne til at frilægge kvikudløbere undersøgt. Undersøgelsen er foretaget på JB1 sandjord og følgende redskaber blev testet: Kvik-Up, Kvik-killer, tandfræser, almindelig stubharve og tallerkenharve. Tandfræseren var bedst og frilagde ca % af Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
25 bestanden af kvikudløberne. Kvik-Up og Kvik-killer præsterede at frilægge henholdsvis % og omkring 25 % af kvikken. På grund af en tæt kvikbestand skulle jorden harves forud for behandling med Kvik-Up og Kvik-killer, hvilket ikke var nødvendigt for tandfræseren. Ringeste og næsten samme resultat gav almindelig stubharve og tallerkenharve med en frilæggelse af kun ca. 6-8 % af kvikudløberne. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
26 5. KONKLUSION OG ANBEFALING Fire harvers effekt på kvik er undersøgt under markforhold efter høst i Harverne er Kvik-killer og Kvik-Up. Hertil kommer en Dalbo Dinco harve med en nyudviklet, friktionsdrevet efterharve med pigge. Som reference til de tre nævnte harver er anvendt en Horsch Terrano stubharve. Effekten af harvningerne er opgjort dels som andelen af kvikrødderne i det bearbejdede jordlag, der er lagt op på jorden, dels som reduktionen af grønne kvikskud ca. 2½ måned efter harvning. Vedr. effekten på kvikrødder Hvor der kun er gennemført én harvning viste undersøgelsen, at Kvik-Up og Kvik-killer samt Dalbo harven havde en lidt større effekt på kvikrødderne end stubharven (Horsch Terrano). Forskellen mellem stubharven og de tre øvrige harver er dog ikke signifikant. Der er heller ikke forskel i effekt mellem Kvik-killer og Kvik-Up. To harvninger med en stubharve har lige så god effekt som to behandlinger med Kvikkiller eller Kvik-Up. Harvning med en stubharve efterfulgt af en harvning med Kvik-killer eller Kvik-Up giver lige så stor effekt som to gange harvning med Kvik-Up eller Kvik-killer. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at det er bedre at anvende stubharven før Kvik-Up/Kvik-killer frem for omvendt. At anvende Kvik-Up/Kvik-killer før stubharve gav ringeste effekt af alle harvninger. Vedr. reduktionen i antallet af grønskud opgjort 2½ måned efter harvning Generelt har samtlige behandlinger (én og to gange harvninger) haft en ganske god effekt på antallet af kvikskud reduktionen har været %. Effekten er opgjort primo november, ca. 2½ måned efter behandling. Den endelige effekt kan dog først gøres op inden høst sommeren Sammenligningen af effekten i parceller, der kun er harvet én gang viste, at Kvik-killer var % bedre og Kvik-Up 5-6 % ringere end stubharven til at reducere antallet af kvikskud. Kvik-Up og Kvik-killer har dog ikke signifikant større/ringere effekt end stubharven. Derimod er der signifikant forskel mellem Kvik-Up og Kvik-killer, sidstnævnte gav den største reduktion i antallet af grønskud. Der er ingen signifikant forskel mellem harverne, når der harves to gange. En stubharvning efterfulgt af en behandling med enten en Kvik-Up eller en Kvik-killer præsterede kun ca. 7 % bedre end to gange stubharvning. Ingen dobbeltharvninger gav ringere resultat end to gange stubharvning. Antal behandlinger og effekt Ved en meget lav bestand af kvik opnås der ikke bedre effekt (målt på kg kvikrødder, der er bragt op på jorden i forhold til bestanden) af to harvninger frem for én harvning. Hvis kvikbestanden derimod er over en vis størrelse, er to harvninger bedre end én. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
27 Spørgeundersøgelse blandt brugere af kvikharver Spørgeundersøgelsen viser, at brugerne generelt er meget tilfredse med deres kvikharve (Kvik-Up eller Kvik-killer). De fleste mener, den er uundværlig til at holde rodukrudtet i ave. Der er stor variation i hvor ofte og hvor meget Kvik-killer eller Kvik-Up anvendes fra sted til sted. Ligeledes er der også variation i forhold som harvedybde (10-15 cm), hastighed (5-8 km/t), brændstofforbrug (6-32 liter diesel pr. ha) mv. Vedligeholdelsesomkostningerne svinger fra under kr. om året til over kr., afhængig af det årligt behandlede areal. Det er overvejende spidser og springbolte, der skiftes. Hertil kommer i mindre omfang lejer og tandhjul og kæder. Enkelte anfører usædvanlige dele, eksempelvis har en bruger skiftet mange dæk og mener af den grund, at bærehjulene er for spinkle. Økonomiske beregninger baseret dels på listepriser fra producenterne, dels på svarene fra spørgeundersøgelsen viser, at de samlede omkostninger ved anvendelse af kvikharver ligger fra ca. 450 kr./ha ved en årlig anvendelse på 50 ha til knap 300 kr./ha ved 200 ha om året. Disse omkostninger er inklusiv brændstof og arbejdsløn til traktorføreren, men eksklusiv forrentning, afskrivning og vedligeholdelse af traktoren. Maskinstationsprisen for harvning med en kvikharve vil typisk ligge omkring kr./ha. Maskinstationstaksten for harvning med almindelig stubharve er omkring 200 kr./ha. Harveproducenternes kommentarer til FarmTesten Kommentar fra producenten af Kvik-killer Uden at komme med alt for mange meninger om jeres FarmTest, ses det tydeligt igen, at man ikke ønsker at få det sande billede frem af maskinerne til reduktion af rodukrudt i økologisk jordbrug. Da vi kom ned for at se arealet, hvor forsøget var i gang, var vores første kommentar til arealet, at marken ikke var blevet afpudset. Det bevirkede, at der var en stubhøjde på cm, som gør, at Kvik-killeren ikke kan få plads til en optimal frilæggelse af kvikrødderne. Det skyldes, at den lange halmstub opfører sig i rotoren på samme måde som kvikrødderne. Det vil sige, at den store mængde halmstubbe skal med op over rotoren lige som alle kvikrødderne. Det har igen til følge, at den også vil trække en masse jord med op. Claus Nygaard, CMN Kommentar fra producenten af Kvik-Up Det ser ud til, at man ved en FarmTest ved Låsby (ved Silkeborg) er kommet frem til, at Kvik-Up harven ikke er meget bedre end to gange stubharvning med en almindelig stubharve. Det står jeg lidt uforstående over for, da jeg nu efterhånden har lavet Kvik- Up harven i snart ti år og har ca. 250 maskiner ude at køre. Jeg kan ikke tro, at 250 personer har købt en Kvik-Up harve som en fejlinvestering. Jeg forstår i øvrigt heller ikke med disse forsøg, der er lavet, at folk har problemer med kvik og andet rodukrudt, da alle vist har en stubharve. Jeg har nok solgt de fleste Kvik-Up harver til en lettere jordtype. Forsøgene på Jyndevad viser jo også, at Kvik-Up har klaret sig rigtig godt. Jeg er glad ved jeres spørgeundersøgelse, der viser at 30 landmænd (ca. halvdelen) af de adspurgte er rimeligt tilfreds. Det ville have været værre med en god Farm- Test og 30 negative landmænd. Så jeg tager nu jeres FarmTest stille og rolig jeg lytter mere til den enkelte landmand. Søren Kjærgård, Kvik Up Dalbo - ingen kommentar modtaget. Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
28 6. BENYTTEDE KILDER FarmTest af kvikoptrækkere. FarmTest - maskiner nr. 16, Forfatter: Seniorkonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech. Oversigt over Landsforsøgene Konsulent Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion FØJO III Weed Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
29 7. BILAG Tabel 3. Harvningernes (trt) middelarbejdsdybde i cm. 90 % konfidensinterval (nedre 90 %, øvre 90 %). Harvninger med samme bogstav (M) er ikke signifikant forskellig i deres middelværdi. N er antallet af stikprøver. trt Middelarbejdsdybde (cm) M N Nedre 90 % Øvre 90 % Stubharve - Kvik-Up 14,8 a 8 14,4 15,1 Kvik-killer - Stubharve 13,3 ab 8 12,6 13,9 Kvik-Up - Kvik-Up 13,1 ab 8 12,1 14,2 Kvik-killer - Kvik-killer 11,4 bc 8 10,4 12,2 Kvik-Up - Stubharve 11,3 bc 8 10,6 12,0 Stubharve - stubharve 11,3 bc 8 10,6 11,9 Stubharve ,4 c 7 10,2 10,6 Dalbo - Dalbo 10,4 c 7 9,7 11,0 Stubharve - Kvik-killer 10,2 c 8 9,4 11,0 Kvik-Up - 0 9,6 cd 8 8,7 10,4 Kvik-killer - 0 7,4 de 8 6,3 8,4 Dalbo - 0 6,5 e 7 5,8 7,2 Tabel 4. Harvningernes middeleffekt i kg TS kvik m -2 (Middel) og 90 %-konfidensintervallet (5 %, 95 %) ved middeludgangstæthed. Harvninger med samme bogstav (M) er ikke signifikant forskellig i deres middelværdi. Forholdstal udregnet i forhold til stubharve-0. N er antallet af stikprøver. Harvning Middel (Forholdstal) M std.err 5 % 95 % N Kvik-Up - 0 0,29 1,61 a 0,041 0,24 0,35 8 Kvik-killer - 0 0,25 1,37 a 0,032 0,20 0,31 8 Dalbo - 0 0,24 1,32 a 0,025 0, Stubharve - 0 0,18 1,00 a 0,028 0,13 0,24 7 Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
30 Tabel 5. Harvningernes middeleffekt i kg TS kvik m -2 (Middel) og 90 %-konfidensintervallet (5 %, 95 %) ved middeludgangstæthed for to harvninger. Harvninger med samme bogstav (M) er ikke signifikant forskellig i deres middelværdi. Forholdstal udregnet i forhold til 2 x stubharve. N er antallet af stikprøver. Harvning Middel (Forholdstal) M std.err 5 % 95 % N Stubharve - Kvik-killer 0,34 1,34 a 0,030 0,29 0,39 8 Kvik-killer - Kvik-killer 0,29 1,15 a 0,033 0,24 0,34 8 Stubharve - Kvik-Up 0,27 1,07 ab 0,033 0,22 0,32 8 Kvik-Up - Kvik-Up 0,26 1,03 abc 0,040 0,21 0,31 8 Stubharve - stubharve 0,25 1,00 abc 0,036 0,20 0,30 8 Dalbo - Dalbo 0,23 0,90 abc 0,024 0,17 0,28 7 Kvik-killer - Stubharve 0,15 0,58 bc 0,016 0,10 0,20 8 Kvik-Up - Stubharve 0, c 0,018 0,09 0,19 8 Tabel 6. Priser på kvikharver (gennemsnit af Kvik-killer og Kvik-Up). Listen omfatter kun et uddrag af de to firmaers prislister. Prisliste over kvikharver Arbejdsbredde Pris, kr. meter Kvikup Kvikkiller 3 Lift Lift Bugseret ,5 Bugseret Bugseret ,5 Bugseret Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
31 Tabel 7. Omkostning ved anvendelse af Kvik-Up/Kvik-killer, jævnfør figur 14. Ejendomsstørrelse 50 ha 100 ha 200 ha 4 meter kvikharve Købspris, kr rente, % afskrivning, år Kapitalvindingsfaktor, % Finansieringsomkostning, kr./år Finansieringsomkostning, kr./ha Driftsomkostninger Kapacitet, ha/time 1,8 1,8 1,8 Arbejdsløn, kr/time Arbejdsomkostning, kr./ha Vedligeholdelse kr./år Vedligeholdelse, kr./ha Brændstof, l/ha Dieselpris kr./liter 4,5 4,5 4,5 Dieselomkostning, kr./ha Areal på ejendom, ha Omkostning, kr./ha Mekanisk kvikbekæmpelse med Kvik-Up og Kvik-killer
Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereAllrounder - classic -
Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 108 2009. FarmTest. Pickup rive
Maskiner og planteavl nr. 108 2009 FarmTest Pickup rive Titel: FarmTest af pickup rive Forfatter: Jørgen Pedersen, AgroTech Review: Jens Johnsen Høy, AgroTech, og Karsten Attermann Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereNem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve
Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 109 2009. FarmTest. Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning
Maskiner og planteavl nr. 109 2009 FarmTest Energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Titel: Metoder til måling og besparelser af energiforbrug ved transport og jordbearbejdning Forfatter: Jens Johnsen
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereTrio - 3 Rækket stubharve til øverlig
Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereKonference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods
Konference om reduceret jordbearbejdning 2 dec. 2015 Sonnerupgaard Gods Succeskriterier for god maskinøkonomi Tlf. 30 604 603 Email.: kjn@maskinraadgivning.com Privat maskinrådgivning: Maskinanalyser,
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereVector - Stubharven. Optimal ydelse non-stop. Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele:
Vector Vectoren opfylder kravene til en moderne stubharve, med følgende fordele: Optimal ydelse non-stop 4 rækket stubharve til øverlig samt dybde harvning. En optimal opblanding af jord og halm Med Topmix
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereMaskiner og Planteavl nr FarmTest. Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring
Maskiner og Planteavl nr. 97 2009 FarmTest Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Titel: Gyllenedfældning og såning af majs ved hjælp af GPS-autostyring Forfatter: Konsulent Jørgen
Læs mereStrukturskader markbrugets store problem
Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de
Læs mereSTUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle
STUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle Film harvedemo Gisselfeld.mp4 Behov for stubharven? Harvedemo Trækkraftbehov og energi Sliddele og vedligehold Valg af harve Er stubharven
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereBåde og versus enten eller
PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,
Læs mereVingeskærs stubharve SYNKRO
97+220.07.0103 Vingeskærs stubharve SYNKRO Successfuld SYNKRO En af landmanden s nøgleopgaver Er at behandle jorden rigtigt efter høst En rigtig behandling efter host, vil sige en god stubharvning. 2 c
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereFjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning
Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereKvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder
Kvikbekæmpelse ved hjælp af mekaniske metoder og efterafgrøder Orienterende undersøgelser af effekten ved at kombinere jordbearbejdning og såning af efterafgrøder til bekæmpelse af kvik Kvikbekæmpelse
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereFarmTest - Planteavl nr Avne- og halmspredning
FarmTest - Planteavl nr. 21-2004 Avne- og halmspredning Avne- og halmspredning Af Hans Henning Sørensen, Østlige Øers Maskinrådgivning, Kjeld Vodder Nielsen og Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs merePrisen på halm til kraftvarme?
Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs merePløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger. Mette Goul Thomsen
Pløjedybde og pløjetidspunkt, kontrol af rodukrudt og miljøpåvirkninger Mette Goul Thomsen Rodukrudt Repræsenterer en stor udfordring indenfor planteproduktion generelt. Lagrer næringsstoffer for genvækst
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mereStenfræsning og Stenstrenglægning
Stenfræsning og Stenstrenglægning før lægning af kartofler Peter Klemmensen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Baggrund I begyndelsen af 60erne søgte Kartoffelavlernes Maskinudvalg Rationaliseringsfonden
Læs mereKverneland Packomat. Færdigt såbed mens du pløjer
Kverneland Packomat Færdigt såbed mens du pløjer Kverneland Packomat Det perfekte såbed mens du pløjer I mange jordtyper opnås det perfekte såbed under pløjningen. Denne kombination af plov og pakker er
Læs mereAgertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereValg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen
Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen Høstmetoder Direkte flisning Helskudshøst Teknik Fordele/ulemper Økonomi Direkte flisning
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereFORSIDEN > Landmand > Projekter > Rodukrudt > Rodukrudt-typer : Fri for rodukrudt. Forside Succeshistorier Om rodukrudt Beskrivelse Bekæmpelse
MENU - LANDMAND Landmandsforsiden Landmands nyheder Avisen Økologisk Jordbrug Fagligt Team OMLÆGNINGSTJEK Projekter Fokusområder Foderformidlingen Kalender FAGLIGE TEMAER Bliv medlem Politisk kommentar
Læs mereFocus TD. Fremtidens bearbejdning i striber
Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test
Læs mereJoker. Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning
Joker Kompakt tallerkenharve til stubbearbejdning og såbedstilberedning MICHAEL HORSCH: Kompakte tallerkenharver er i de senere år blevet en succesrig del af moderne jordbearbejdningsteknik. Landbrugene
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mereMaskiner og planteavl nr FarmTest. Planteetablering med og uden plov
Maskiner og planteavl nr. 54 2005 FarmTest Planteetablering med og uden plov Planteetablering med og uden plov Udbytter, kapaciteter og omkostninger Af Jens Johnsen Høy, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Læs mereFarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner
FarmTest Placering af handelsgødning med kombimaskiner Maskiner og planteavl 116 vfl.dk farmtest.dk Titel: Placering af handelsgødning med kombisåmaskine Forfatter: Seniorkonsulent Jens J. Høy, AgroTech,
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereErfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6 febr. 2013. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereGrovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage
Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne
Læs mereKapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå
Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede
Læs mereTerrano. Jordbearbejdning uden kompromis
Terrano Jordbearbejdning uden kompromis Terrano FX universel anvendelse Terrano FM tung universalharve Terrano Ekstremt let at trække! Centrale anvendelsesmuligheder for de forskellige maskiner: Terrano
Læs mereFlexNyt. Heste i trafikken. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 33, 2012
FlexNyt Indhold Heste i trafikken Stubharvning og jordbearbejdning i efteråret samt jordbearbejdningsreglerne i efteråret Kvikbekæmpelse efter høst Høj pris på protein og hvad så? iphone-apps til håndtering
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereNotat: CarbonFarm, Yding, undersøgelse af betydningen af bæredygtige dyrkningssystemer
Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Tlf. +45 7220 2000 info@teknologisk.dk Notat: 280011818-001 CarbonFarm, Yding, undersøgelse af betydningen af bæredygtige dyrkningssystemer 14-09-2018 Søren Boldsen,
Læs mereRebell classic. Kompakt tallerkenharve
Kompakt tallerkenharve Med REBELL classic tallerkenharve tilbyde Köckerling en kompakt tallerkenharve til den øverlig jordbearbejdning. Denne tallerkenharve har en yderst kompakt opbygning med intrigeret
Læs mereCruiser XL. Flad jordbehandling med perfektion
Cruiser XL Flad jordbehandling med perfektion Såbeds-perfektionisten Hvad kendetegner Cruiser XL? Cruiser XL er i vores program specialisten i flad jordbehandling. Med en maksimal arbejdsdybde på 15 cm
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereEtablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice
Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende
Læs mereTest af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen
Læs mereVäderstad Cultus. Bugseret stubharve
Bugseret stubharve Justerbar arbejdsdybde - Cultus er opbygget med hydraulisk dybderegulering ned til 25cm dybde. Stor fleksibilitet - Cultus kan udrustes med flere forskellige spidser, så der kan laves
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereNem justering af arbejdsdybde Arbejdsdybden kan justeres i trin af 5 mm.
OPTIMA T ALSIDIG OG STÆRK HARVE Optima T er en kraſtig harve til varierende jordbundstyper. Dens rummelige rammekonstruktion, dæk med stor bæreflade og solide tænder gør Optima til en harve, der er effektiv
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereFarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG
FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,
Læs mereBillede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig
Billede 0 Forslag til forside Claydon. Foto: Henning Sjørslev Lyngvig OptiTill Dyrkningsvejledning for pløjefri dyrkning Bente Andersen - plantekonsulent - Plantekonsulenten Erik Schou Maegaard - landskonsulent
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereFarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst
FarmTest Etablering af efterafgrøder ved høst Maskiner og planteavl 113 vfl.dk farmtest.dk Titel: Etablering af efterafgrøder ved høst Forfatter: Jens J. Høy, AgroTech og Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/10/2012 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2100 ha fordelt med ca. 700 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 325
Læs mereCULTIMER. Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å!
CULTIMER Serie 100 og 1000 Tandstubharver D E N B E D S T E B E H A N D L I N G J O R D E N K A N F Å! CULTIMER CULTIMER TANDSTUBHARVER Stub-bearbejdning er et vigtigt led i jordbehandlingen mellem afgrøderne.
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereEksamen HFC 4. juni 2012
Sponsoreret til af en dygtig elev Eksamen HFC 4. juni 2012 Opgave 1) Ligningen løses for K_0 vha. CAS-værktøjet WordMat. Der blev indsat 50.000 kroner på kontoen. b) Ligningen løses for r vha. CAS-værktøjet
Læs mere3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5
NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.
Læs mereSengebåse til ungdyr KVÆG. indretning og funktion. FarmTest nr Brug de anbefalede mål for sengebåse* ANBEFALING
FarmTest nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr ANBEFALING Brug de anbefalede mål for sengebåse* Sengebåsene skal passe til ungdyrenes størrelse Homogene hold mht. dyrenes størrelse Dyrene flyttes løbende til
Læs mereÅben forsøgsmark 21. juni 2017
Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller
Læs mereFARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER FarmTest HØST MED HØJ STUB
FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER 2016 FarmTest FARMTEST MASKINER OG PLANTEAVL NR. 143 DECEMBER 2016 FOTO: SØREN TRADS MØLLER, LMO Redaktion Teknisk rådgiver Søren Trads Møller, LMO Teknisk
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereJordredskaber direkte fra fabrikken til danske marker uden fordyrende mellemled
Jordredskaber direkte fra fabrikken til danske marker uden fordyrende mellemled Mange gange hvert år ruller polske sættevogne ind på vores lagerplads i Brørup. De kommer direkte fra fabrikken med MANDAM
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi
ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien
Læs mereGennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Læs mereVALSETYPER. Til Terra-Seeder HS er der tre valsetyper: Svær rørvalse ø500 mm er velegnet på lette samt mellemsvære jorde.
TERRA-SEEDER Fjederbelastet slæbeskær med beskyttelsesklap og dækstrigle. Fjederbelastet dobbelt rulleskær med efterharve. Terra-Seeder HS 3m, 4m, 5m & 6m er opbygget med en højdeindstillelig Spring-Board
Læs mereKvæg nr. 69 2009. FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften
Kvæg nr. 69 2009 FarmTest Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Titel: Tab ved håndtering af ensilage på bedriften Forfatter: Johanne Lindstrøm og Ole Green, Århus Universitet, Institut for Jordbrugsteknik,
Læs merePÖTTINGER TERRADISC. Tallerkenharver, ny serie 1001 97+236.07.0612. Alle oplysninger online
PÖTTINGER TERRADISC Tallerkenharver, ny serie 1001 Alle oplysninger online 97+236.07.0612 1 TERRADISC 3001 / 3501 / 4001 Allrounder indenfor jordbehandling Tallerkenharver fra 3,0 til 4,0 m arbejdsbredde
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mereDe 4 stærke fordele ved de nye LS 2.30/UNIDISC såskær med skiver
Sulky Unidisc Danois 16/02/07 15:00 Page 2 Kommentarer fra franske brugere af UNIDISC François FIHUE og Alain FRETEL, Osmoy-St-Valéry (Seine-Maritime) Ved reduceret jordbearbejdning kan vi opnå en såhastighed
Læs mereAffaldsanalyse Småt brændbart Randers
Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER
Læs mere