Undersøgelse af inklusion i grundskolen
|
|
- Hilmar Kristensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41
2 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte blandt skoleledere i augustseptember Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført parallelt med en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt skolelærere. Bilaget indeholder frekvenstabeller for svarfordelingerne på samtlige lukkede spørgsmål i spørgeskemaet. Med lukkede spørgsmål menes de spørgsmål hvor respondenterne udelukkende har kunnet besvare ved at sætte en eller flere markeringer. Det er vigtigt at være opmærksom på at tabellerne som hovedregel kun indeholder de svarmuligheder som minimum én respondent har anvendt. Svarmuligheder i spørgeskemaet som ingen har anvendt, figurerer således ikke, med mindre det er meningsforstyrrende at udelade dem. En nærmere redegørelse for den anvendte metode findes som appendiks bagerst i undersøgelsesrapporten. Page 2 / 41
3 Indholdsfortegnelse: Typer af indsatser anvendt på skolen s. 4 Indsatser i og udenfor almenundervisningen s. 9 Skole-hjem-samarbejde og inklusion s. 23 Lærernes kompetencer og oplevelse af behov s. 27 Lærernes anvendelse af skolens ressourcer s. 33 Syn på inklusion s. 41 Page 3 / 41
4 Tabelrapport - skoleledere Typer af indsatser anvendt på skolen 1. Hvornår synes du, at en elev med særlige behov er inkluderet? Når (sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i) eleven anvender en almindelig skole en gang imellem, men modtager det meste af sin undervisning i et andet tilbud. Antal Procent 7,8 eleven modtager al sin undervisning på en almindelig skole, men ikke i en almen klasse. 34 4,1 eleven modtager al sin undervisning i en almen klasse, men beskæftiger sig med andre aktiviteter/emner end resten af klassen eleven har udbytte af almenundervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en almenklasse , ,0 Ved ikke 19 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 1 2. Hvornår synes du, at et læringsfællesskab (en klasse eller et hold) er inkluderende? Når (sæt én markering ved det udsagn du er mest enig i) alle elever er tilstede i læringsfællesskabet Antal Procent 9 1,1 alle elever er fuldgyldige og velkomne deltagere i fællesskabet ,3...alle elever bidrager aktivt til og har udbytte af fællesskabets aktiviteter alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter , ,6 Ved ikke 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 1 Page 4 / 41
5 I hvilken grad vurderer du at jeres arbejde med inklusion lykkes : 3. i indskolingen? I høj grad ,8 I nogen grad ,6 I mindre grad 10 1,2 Ved ikke 4,5 Afdelingen findes ikke på vores skole 16 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant på mellemtrinnet? I høj grad ,7 I nogen grad ,4 I mindre grad 34 4,1 Ved ikke 5,6 Afdelingen findes ikke på vores skole 17 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant i udskolingen? I høj grad ,0 I nogen grad ,9 I mindre grad 65 8,6 Ved ikke 4,5 Afdelingen findes ikke på vores skole , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 81 Page 5 / 41
6 6. på skolen samlet set? I høj grad ,5 I nogen grad ,9 I mindre grad 15 1,9 Ved ikke 3,4 Afdelingen findes ikke på vores skole 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Er inklusion et indsatsområde i din kommune? Ja ,1 Nej 19 2,3 Ved ikke 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 3 8. I hvilken grad vurderer du at arbejdet med inklusion bør opprioriteres på din skole? I høj grad ,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 93 11,2 Slet ikke 14 1,7 Ved ikke 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 4 Page 6 / 41
7 9. Hvordan har vægten samlet set været mellem inkluderende indsatser der retter sig mod hhv. klasser/grupper af elever og enkelte elever på din skole i skoleåret ? Flest indsatser har rettet sig mod hele klasser 62 7,4 Flest indsatser har rettet sig mod grupper af elever 75 9,0 Flest indsatser har rettet sig mod enkelte elever ,2 Ca. lige mange indsatser har rettet sig mod hhv. klasser, grupper af elever og enkelte elever ,4 Ved ikke 16 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvem bør de inkluderende indsatser efter din vurdering primært rettes mod? Hele klasser ,4 Grupper af elever 50 6,0 Enkelte elever ,6 De tre slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,9 Ved ikke 17 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 4 Page 7 / 41
8 11. Hvordan har vægten samlet set været mellem forebyggende og indgribende indsatser på din skole i skoleåret ? (Forebyggende indsatser forstås som indsatser der iværksættes inden vanskeligheder opstår, mens indgribende indsatser forstås som indsatser der iværksættes når vanskelighederne er opstået) Flest indsatser har været forebyggende Antal Procent ,6 Flest indsatser har været indgribende ,4 Ca. lige mange indsatser har været hhv. forebyggende og indgribende ,5 Ved ikke 21 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilken type af inkluderende indsatser bør efter din vurdering have størst vægt fremover? Forebyggende indsatser ,5 Indgribende indsatser 7,8 De to slags indsatser bør have ca. lige stor vægt ,0 Ved ikke 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 5 Page 8 / 41
9 Indsatser i og udenfor almenundervisningen 13. Arbejder I i en eller anden udstrækning med nogen af følgende koncepter? (N=827) Respondenterne kan sætte flere kryds. Hvordan arbejder I med konceptet? Antal besvarelser Procent LP eller et LP-inspireret koncept ,6% PALS eller et PALS-inspireret koncept KASA eller et KASA-inspireret koncept Classroom Management eller lærings- og klasseledelse 47 5,7% 21 2,5% ,4% Trin-for-trin ,8% Cooperative Learning ,6% Nej 27 3,3% Andet, skriv hvad: ,0% 14. LP eller et LP-inspireret koncept ,9% Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i indskolingen arbejder med det Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det ,6 8 2,1 3,8 3, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 464 Page 9 / 41
10 15. PALS eller et PALS-inspireret koncept Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det 34 73,9 1 2,2 1 2, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant KASA eller et KASA-inspireret koncept Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i indskolingen arbejder med det Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det 14 66,7 2 9,5 1 4,8 4 19, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Classroom Management eller lærings- og klasseledelse Vi arbejder med det på hele skolen Antal Procent ,1 Lærerne i indskolingen arbejder med det 29 6,3 Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det 19 4,1 Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det 5 1, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 377 Page 10 / 41
11 18. Trin-for-trin Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i indskolingen arbejder med det Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det 48 11, ,0 18 4,2 6 1, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Cooperative Learning Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i indskolingen arbejder med det Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det ,5 14 2,5 44 8,0 16 2, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant Andet, skriv hvad: Vi arbejder med det på hele skolen Lærerne i indskolingen arbejder med det Lærerne i mellemtrinnet arbejder med det Lærerne i udskolingen arbejder med det Enkelte lærere arbejder med det 94 77,0 9 7,4 3 2,5 2 1, , ,0 Ubesvaret/ikke relevant 715 Page 11 / 41
12 I hvilken grad vurderer du at konceptet styrker inklusion af elever med følgende vanskeligheder? 21. LP eller et LP-inspireret koncept - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 92 25,1 I nogen grad ,4 I mindre grad 45 12,3 Slet ikke 1,3 Ved ikke 22 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant LP eller et LP-inspireret koncept - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad ,8 I nogen grad ,8 I mindre grad 13 4,0 Slet ikke 2,6 Ved ikke 19 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant LP eller et LP-inspireret koncept - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 74 22,1 I nogen grad ,3 I mindre grad 64 19,1 Slet ikke 4 1,2 Ved ikke 38 11, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 502 Page 12 / 41
13 24. PALS eller et PALS-inspireret koncept - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 13 28,3 I nogen grad 23 50,0 I mindre grad 2 4,3 Ved ikke 8 17, ,0 Ubesvaret/ikke relevant PALS eller et PALS-inspireret koncept - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 16 38,1 I nogen grad 19 45,2 I mindre grad 1 2,4 Slet ikke 1 2,4 Ved ikke 5 11, ,0 Ubesvaret/ikke relevant PALS eller et PALS-inspireret koncept - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 8 18,6 I nogen grad 22 51,2 I mindre grad 5 11,6 Ved ikke 8 18, ,0 Ubesvaret/ikke relevant KASA eller et KASA-inspireret koncept - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 4 19,0 I nogen grad 13 61,9 I mindre grad 3 14,3 Ved ikke 1 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 816 Page 13 / 41
14 28. KASA eller et KASA-inspireret koncept - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 5 27,8 I nogen grad 10 55,6 I mindre grad 2 11,1 Ved ikke 1 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant KASA eller et KASA-inspireret koncept - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 5 27,8 I nogen grad 9 50,0 I mindre grad 1 5,6 Ved ikke 3 16, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Classroom Management eller lærings- og klasseledelse - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad ,5 I nogen grad ,3 I mindre grad 25 5,4 Ved ikke 13 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Classroom Management eller lærings- og klasseledelse - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad ,9 I nogen grad ,2 I mindre grad 19 4,5 Slet ikke 2,5 Ved ikke 16 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 418 Page 14 / 41
15 32. Classroom Management eller lærings- og klasseledelse - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 87 20,8 I nogen grad ,5 I mindre grad 78 18,7 Slet ikke 3,7 Ved ikke 39 9, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Trin-for-trin - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 34 8,2 I nogen grad ,8 I mindre grad ,6 Slet ikke 16 3,9 Ved ikke 27 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Trin-for-trin - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad ,7 I nogen grad ,6 I mindre grad 28 7,4 Ved ikke 20 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Trin-for-trin - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 27 7,1 I nogen grad ,4 I mindre grad ,0 Slet ikke 13 3,4 Ved ikke 49 13, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 459 Page 15 / 41
16 36. Cooperative Learning - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad ,7 I nogen grad ,7 I mindre grad 25 4,6 Ved ikke 22 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Cooperative Learning - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 91 18,4 I nogen grad ,8 I mindre grad 67 13,5 Slet ikke 5 1,0 Ved ikke 41 8, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Cooperative Learning - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 45 9,0 I nogen grad ,1 I mindre grad ,5 Slet ikke 18 3,6 Ved ikke 79 15, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 336 Page 16 / 41
17 39. Andet, skriv hvad: - Faglige og indlæringsmæssige vanskeligheder I høj grad 56 46,3 I nogen grad 51 42,1 I mindre grad 11 9,1 Slet ikke 1,8 Ved ikke 2 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Andet, skriv hvad: - Socio-emotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 70 58,3 I nogen grad 42 35,0 I mindre grad 5 4,2 Ved ikke 3 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Andet, skriv hvad: - Diagnoser eller psykiske vanskeligheder I høj grad 48 40,3 I nogen grad 51 42,9 I mindre grad 12 10,1 Slet ikke 1,8 Ved ikke 7 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 718 Page 17 / 41
18 42. Hvilke af følgende tiltag arbejder I med i almenundervisningen for at fremme inklusion? (N=827) Antal besvarelser Procent Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering ,6% Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov ,8% Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer ,3% Målrettet arbejde med elevernes trivsel ,4% Styrkelse af elevernes sociale kompetencer ,3% Styrkelse af lærer-elev-relationer ,8% Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne ,3% Klasse- og læringsledelse ,0% Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne ,2% Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer ,9% ,8% ,6% ,2% Ingen af de nævnte 2,2% Andre tiltag, skriv hvad: 24 2,9% ,2% Respondenterne kan sætte flere kryds. Page 18 / 41
19 43. Hvilket af de tiltag I arbejder med i almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Målrettet arbejde med undervisningsdifferentiering Holddeling og undervisningsformer der tager hensyn til elever med særlige behov 49 6, ,4 Fysisk udfoldelse og kreative undervisningsformer Målrettet arbejde med elevernes trivsel 10 1, ,5 Styrkelse af elevernes sociale kompetencer 56 6,9 Styrkelse af lærer-elev-relationer 57 7,1 Styrkelse af en anerkendende og relationel tilgang til eleverne ,0 Klasse- og læringsledelse 74 9,2 Særligt fokus på at opdage (tegn på) særlige behov hos eleverne 9 1,1 Læseløftkurser (fx reading recovery etc.) 8 1,0 Undervisning tilrettelagt for elever med særligt stærke faglige forudsætninger Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner Klassemøder og klassekonferencer 3,4 14 1,7 25 3,1 Andre tiltag, skriv hvad: 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 30 Page 19 / 41
20 44. Hvilke af følgende tiltag arbejder I med udenfor almenundervisningen for at fremme inklusion? (N=819) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, engle eller lignende Antal besvarelser Procent ,9% Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige-/drengecaféer, legegrupper el.lign Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen Samarbejde mellem SFO og lærere ,3% ,2% ,3% ,5% 47 5,7% ,2% Respondenterne kan sætte flere kryds. Lektiecafé ,0% Mentorordninger ,1% Ingen af de nævnte 7,9% Andre tiltag, skriv hvad: 30 3,7% ,7% Page 20 / 41
21 45. Hvilket af de tiltag I arbejder med udenfor almenundervisningen fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Tiltag hvor elever er forbilleder eller ambassadører fx legepatruljer, engle eller lignende Antal Procent 46 5,9 Tiltag hvor lærere eller andre voksne på skolen organiserer nye sociale fællesskaber gennem fx pige-/drengecaféer, legegrupper el.lign Tiltag hvor der arbejdes med fælles regler for adfærd og/eller kommunikation 66 8, ,0 Styrket skole-hjem-samarbejde om elever med særlige behov ,9 Forebyggende skole-hjemsamarbejde med alle forældre, fx i forbindelse med skolestart 85 10,9 Tiltag hvor voksne fra skolen er synlige i elevers fritid med henblik på at mindske afstande mellem det eleverne oplever i og udenfor skolen Samarbejde mellem SFO og lærere 1, ,6 Lektiecafé 8 1,0 Mentorordninger 6,8 Andre tiltag, skriv hvad: 9 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 60 Page 21 / 41
22 46. Hvilke af følgende øvrige tiltag arbejder I med for at fremme inklusion? (N=820) Antal besvarelser Procent Støttelærertimer ,1% Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisnin gsvejleder AKT som "brandslukning" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,2% ,4% ,6% Samarbejde med PPR ,6% Familieklasser (hvor forældre er med deres barn i skole en periode) ,7% Ingen af de nævnte 4,5% Andre tiltag, skriv hvad: 40 4,9% ,0% Respondenterne kan sætte flere kryds. 47. Hvilket af de øvrige tiltag I arbejder med fremmer bedst inklusion? (Selvom du vurderer at flere tiltag er vigtige, vil vi bede dig vælge det ene du synes fremmer inklusion allerbedst) Støttelærertimer ,5 Sparring og vejledning fra ressourcecenter/specialundervisnin gsvejleder AKT som "brandslukning" (mulighed for at kunne sende elever ud af undervisningen ved akut behov) ,7 11 1,4 Planlagt AKT-støtte (aftale om støtte i eller udenfor almenundervisningen) ,2 Samarbejde med PPR 67 8,4 Familieklasser (hvor forældre er med deres barn i skole en periode) 22 2,8 Andre tiltag, skriv hvad: 24 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 44 Page 22 / 41
23 Skole-hjem-samarbejde og inklusion Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med forældre til elever med særlige behov? 48. Ønsker fra forældre til elever med særlige behov har stor betydning for hvordan skolen prioriterer inkluderende indsatser Enig 54 6,7 Overvejende enig ,3 Overvejende uenig ,3 Uenig 54 6,7 Ved ikke 41 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Forældre til elever med særlige behov mangler ofte forståelse for elevernes konkrete behov i undervisningen Enig 19 2,4 Overvejende enig ,0 Overvejende uenig ,4 Uenig ,3 Ved ikke 48 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Forældre til elever med særlige behov synes generelt at vi på vores skole er gode til at inkludere deres barn i almenundervisningen Enig ,4 Overvejende enig ,1 Overvejende uenig 20 2,5 Uenig 2,2 Ved ikke 47 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 29 Page 23 / 41
24 51. Forældre og skole har generelt et godt samarbejde om elever med særlige behov og de tilbud de får Enig ,6 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig 4,5 Ved ikke 9 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever med særlige behov Enig 26 3,2 Overvejende enig ,1 Overvejende uenig ,2 Uenig ,8 Ved ikke 22 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 34 Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om samarbejdet med forældre til elever uden særlige behov? 53. Ønsker fra forældre som ikke har et barn med særlige behov har stor betydning for hvordan skolen prioriterer inkluderende indsatser Enig 26 3,2 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,3 Uenig ,5 Ved ikke 34 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 28 Page 24 / 41
25 54. Forældre som ikke har et barn med særlige behov, mangler ofte forståelse for de konkrete behov elever med særlige behov kan have i undervisningen Enig 46 5,7 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,9 Uenig 75 9,4 Ved ikke 18 2, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Forældre som ikke har et barn med særlige behov synes generelt at det er vigtigt at arbejde inkluderende Enig 55 6,8 Overvejende enig ,5 Overvejende uenig ,0 Uenig 20 2,5 Ved ikke 82 10, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Vi har svært ved at imødekomme ønsker og forventninger fra forældre til elever som ikke har særlige behov Enig 15 1,9 Overvejende enig 96 12,0 Overvejende uenig ,7 Uenig ,3 Ved ikke 33 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 36 Page 25 / 41
26 57. Forældre som ikke har et barn med særlige behov er ofte bekymrede for at vi inkluderer for mange Enig 78 9,6 Overvejende enig ,3 Overvejende uenig ,2 Uenig 62 7,6 Ved ikke 34 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant I hvilken grad oplever du modstand mod inklusion blandt forældre som ikke har et barn med særlige behov? I høj grad 15 1,8 I nogen grad ,2 I mindre grad ,7 Slet ikke 69 8,4 Ved ikke 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 19 I hvilken grad skyldes modstanden mod inklusion blandt disse forældre følgende forhold? 59. Udadreagerende adfærd og konflikter blandt elever I høj grad ,3 I nogen grad ,0 I mindre grad 57 7,8 Slet ikke 1,1 Ved ikke 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 106 Page 26 / 41
27 60. Svækket fagligt niveau I høj grad 64 9,4 I nogen grad ,6 I mindre grad ,7 Slet ikke 88 12,9 Ved ikke 10 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Uro i undervisningen I høj grad ,1 I nogen grad ,0 I mindre grad 76 10,6 Slet ikke 3,4 Ved ikke 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 121 Lærernes kompetencer og oplevelse af behov I hvilken grad vurderer du at lærerne har kompetencer til at inkludere elever med følgende behov? 62. Generelle indlæringsvanskeligheder I høj grad ,7 I nogen grad ,7 I mindre grad 80 10,3 Slet ikke 2,3 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 60 Page 27 / 41
28 63. Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) I høj grad 42 5,2 I nogen grad ,0 I mindre grad ,7 Slet ikke 26 3,2 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Socioemotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad 78 9,7 I nogen grad ,0 I mindre grad ,9 Slet ikke 9 1,1 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Psykiske vanskeligheder I høj grad 21 2,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,8 Slet ikke 48 6,0 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 11 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 31 Page 28 / 41
29 66. Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) I høj grad ,2 I nogen grad ,1 I mindre grad 45 5,6 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) I høj grad ,2 I nogen grad ,1 I mindre grad ,7 Slet ikke 17 2,1 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 15 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder I høj grad ,3 I nogen grad ,6 I mindre grad ,8 Slet ikke 30 3,7 Vi har ingen erfaring med elever med dette/disse behov 69 8, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 34 Page 29 / 41
30 I hvilken grad efterspørger lærerne kompetenceudvikling for at kunne inkludere elever med følgende behov? 69. Generelle indlæringsvanskeligheder I høj grad ,6 I nogen grad ,2 I mindre grad ,7 Slet ikke 16 2,0 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser (fx Aspergers syndrom, ADHD/ADD m.fl.) I høj grad ,3 I nogen grad ,1 I mindre grad 84 10,4 Slet ikke 5,6 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Socioemotionelle og miljøbetingede vanskeligheder I høj grad ,1 I nogen grad ,5 I mindre grad ,3 Slet ikke 8 1,0 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 28 Page 30 / 41
31 72. Psykiske vanskeligheder I høj grad ,7 I nogen grad ,9 I mindre grad ,6 Slet ikke 31 3,8 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Læse- og skrivevanskeligheder (fx dysleksi) I høj grad ,3 I nogen grad ,8 I mindre grad ,0 Slet ikke 15 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Tale- og sprogvanskeligheder (elever med vanskeligheder i udviklingen af sproglige færdigheder) I høj grad ,9 I nogen grad ,5 I mindre grad ,1 Slet ikke 48 6,0 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 12 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 33 Page 31 / 41
32 75. Høre-, syns- eller bevægevanskeligheder I høj grad 94 11,8 I nogen grad ,6 I mindre grad ,4 Slet ikke ,4 Vi har ingen erfaringer med elever med dette/disse behov 54 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvilke af følgende ressourcepersoner har I på skolen? (N=816) Respondenterne kan sætte flere kryds. Antal besvarelser Procent AKT-vejleder ,8% Koordinator for specialundervisning ,0% Trivselsperson ,1% SSPK-lærer (kommunalt samarbejde mellem områderne Skole, Social/sundhed, Politi, Kultur) ,9% Læsevejleder ,1% Matematikvejleder ,2% Naturfagsvejleder ,0% Vejleder i sprogfag 60 7,4% Dansk som andetsprogsvejleder ,2% It-vejleder ,3% Skolebibliotekar/biblioteksvejleder ,7% Evalueringsvejleder 62 7,6% Sundhedsvejleder ,9% Motorikvejleder ,6% LP-vejleder ,3% Inklusionsvejleder 93 11,4% Erhvervsvejleder (UU-vejleder) ,5% Ingen af de nævnte 3,4% ,2% Page 32 / 41
33 Lærernes anvendelse af skolens ressourcer I hvilken grad arbejder jeres ressourcepersoner med inklusion på skolen? 77. AKT-vejleder I høj grad ,1 I nogen grad 74 10,8 I mindre grad 7 1,0 Slet ikke 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Koordinator for specialundervisning I høj grad ,6 I nogen grad ,4 I mindre grad 29 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Trivselsperson I høj grad ,2 I nogen grad 61 23,2 I mindre grad 11 4,2 Slet ikke 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant SSPK-lærer (kommunalt samarbejde mellem områderne Skole, Social/sundhed, Politi, Kultur) I høj grad ,0 I nogen grad ,7 I mindre grad ,7 Slet ikke 25 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 296 Page 33 / 41
34 81. Læsevejleder I høj grad ,7 I nogen grad ,5 I mindre grad 89 11,7 Slet ikke 8 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Matematikvejleder I høj grad ,4 I nogen grad ,6 I mindre grad 49 16,7 Slet ikke 4 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Naturfagsvejleder I høj grad 30 19,1 I nogen grad 62 39,5 I mindre grad 57 36,3 Slet ikke 8 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Vejleder i sprogfag I høj grad 20 34,5 I nogen grad 26 44,8 I mindre grad 9 15,5 Slet ikke 3 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 779 Page 34 / 41
35 85. Dansk som andetsprogsvejleder I høj grad ,7 I nogen grad 93 32,1 I mindre grad 21 7,2 Slet ikke 3 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant It-vejleder I høj grad ,8 I nogen grad ,5 I mindre grad ,1 Slet ikke 42 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Skolebibliotekar/biblioteksvejleder I høj grad ,8 I nogen grad ,4 I mindre grad ,1 Slet ikke 44 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Evalueringsvejleder I høj grad 15 25,0 I nogen grad 27 45,0 I mindre grad 13 21,7 Slet ikke 5 8, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 777 Page 35 / 41
36 89. Sundhedsvejleder I høj grad 33 20,9 I nogen grad 67 42,4 I mindre grad 47 29,7 Slet ikke 11 7, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Motorikvejleder I høj grad 39 28,1 I nogen grad 71 51,1 I mindre grad 27 19,4 Slet ikke 2 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant LP-vejleder I høj grad ,8 I nogen grad 51 23,1 I mindre grad 7 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Inklusionsvejleder I høj grad 85 92,4 I nogen grad 6 6,5 I mindre grad 1 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 745 Page 36 / 41
37 93. Erhvervsvejleder (UU-vejleder) I høj grad ,3 I nogen grad ,4 I mindre grad 99 21,8 Slet ikke 25 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Lærerne gør ikke i tilstrækkelig grad brug af ressourcepersonerne Enig 18 2,2 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,3 Uenig ,5 Ved ikke 9 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 30 Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn om lærernes samarbejde med skolens ressourcepersoner om at inkludere elever med særlige behov? 95. Lærernes samarbejde med ressourcepersonerne er præget af mange samarbejdsudfordringer Enig 24 3,0 Overvejende enig ,8 Overvejende uenig ,8 Uenig ,9 Ved ikke 12 1, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 34 Page 37 / 41
38 96. Lærerne har et begrænset kendskab til de særlige ressourcepersoner og den støtte de kan opnå Enig 4,5 Overvejende enig 84 10,4 Overvejende uenig ,6 Uenig ,0 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant De særlige ressourcepersoner er en væsentlig del af skolens arbejde med inklusion Enig ,8 Overvejende enig ,5 Overvejende uenig 28 3,5 Uenig 12 1,5 Ved ikke 6, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Der er behov for at ledelsen hele tiden er insisterende i forhold til at understøtte samarbejdet om inklusion Enig ,1 Overvejende enig ,6 Overvejende uenig ,1 Uenig 55 6,8 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 31 Page 38 / 41
39 I hvilken grad vurderer du at ressourcepersonerne på skolen samlet set styrker undervisningen af elever med særlige behov? I høj grad ,6 I nogen grad ,2 I mindre grad 14 1,7 Ved ikke 4, ,0 Ubesvaret/ikke relevant skolens muligheder for inklusion? I høj grad ,6 I nogen grad ,6 I mindre grad 18 2,2 Slet ikke 1,1 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 34 Page 39 / 41
40 lærernes faglige kompetencer i forhold til almenundervisningen? I høj grad ,0 I nogen grad ,3 I mindre grad ,0 Slet ikke 3,4 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant lærernes planlægning og organisering af almenundervisningen? I høj grad ,5 I nogen grad ,9 I mindre grad ,6 Slet ikke 5,6 Ved ikke 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant skolens pædagogiske ledelse? I høj grad ,9 I nogen grad ,0 I mindre grad 67 8,4 Slet ikke 1,1 Ved ikke 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 40 Page 40 / 41
41 104. I hvilken grad benytter lærerne de ressourcer skolen stiller til rådighed for arbejdet med inklusion? I høj grad ,2 I nogen grad ,9 I mindre grad 18 2,2 Ved ikke 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 25 Syn på inklusion 105. Synes du andelen af elever med særlige behov der inkluderes i almenundervisningen er passende på din skole? Ja det er en passende andel ,5 Nej, der er for mange elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Nej, der er for få elever med særlige behov i den almindelige undervisning ,5 49 6,0 Ved ikke 48 5, ,0 Ubesvaret/ikke relevant Hvad er vigtigst at opprioritere på din skole, hvis I skal blive bedre til at arbejde inkluderende? (Selvom du vurderer at flere prioriteringer er vigtige, vil vi bede dig vælge den ene du synes er vigtigst) Vejledning, samarbejde og sparring Antal Procent ,4 Pædagogiske værktøjer (fx LP) ,2 Ledelse 61 7,5 Fysiske faciliteter (fx it, fleksibel organisering af undervisningen eller kreativ/fysisk udfoldelse) 34 4,2 Skole-hjem-samarbejde 25 3,1 Timer (fx to-lærertimer eller AKTtimer) ,6 Andet, skriv hvad: 32 3, ,0 Ubesvaret/ikke relevant 26 Page 41 / 41
Undersøgelse af inklusion i grundskolen
Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne
Læs mereTabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Læs mereIndsatser for inklusion i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indsatser for inklusion i folkeskolen 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz grafisk a/s Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereDette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Spørgeskemaundersøgelsen havde et todelt formål. Den skulle først
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport praktiklærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereTabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Læs mereEvaluering af de nye læreres møde med praksis
Evaluering af de nye læreres møde med praksis Tabelrapport ledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s evaluering af de nye læreres møde med praksis, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Uddannelsesrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning
Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereE-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC
E-læring og blended learning på VEUområdet Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af e-læring og blended learning
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereTabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens
Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning 2010 Tabelrapport til Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereNej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap
INTROTEKST 1:Spørgsmålene vedrører den støtte, som elever med særlige behov modtager som ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereTosprogede elever, der alene modtager støtte af den årsag, eller som er i modtageklasse, er ikke den målgruppe, vi ønsker oplysninger om.
INTROTEKST 2: Spørgsmålene vedrører elever med særlige behov, som modtager ekstra støtte i forbindelse med undervisningen. Det kan både være elever, der er tilbageførte fra et specialundervisningstilbud,
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereUndersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen
Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen Tabelrapport undervisere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 1 Dette bilag til EVA s undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen,
Læs mereSurvey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, :49 PM
Survey: Inklusion på de frie grundskoler Saved at May 18, 2015 12:49 PM PAGE 1 Undersøgelse af inklusion på de frie grundskoler Formålet med denne spørgeskemaundersøgelse er at afdække omfanget af og tilgange
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune
August 15 Evaluering af inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune 2012 2015 Sammenligning af surveys. V I A E v a l u e r i n g s t e a m w w w. v i a. d k / e v a l u e r i n g 1 Indhold INTRODUKTION.3 1.
Læs mereVirksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport
Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.
Læs mereEvaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereAnvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereSprogvurdering af alle skolestartere
Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Tabelrapport Sprogvurdering af alle skolestartere Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole. Januar NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Gentofte Skole Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereTabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse
Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mere23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte
Supplerende beskrivelse og status vedr. gruppeordningen på 23. februar 2014 Gruppeordningen på : Gruppeordningen på er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte 1. Tilbudsviften beskriver
Læs mereDatabaseret vejledning Rådmandsgades Skole
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereHvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?
AnsØgningsskema vedr. afkortning af skoledagens længde - skoleåret 2017/18 Dette ansøgningsskema udfyldes og sendes til skoleafdelingen, hvis skolen Ønsker afkortning af Klasse: 4A Var den understøttende
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereMATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN
MATCH MED BEHOVENE I GRUNDSKOLEN Delanalyse 3 i evalueringen af læreruddannelsen Bilag 3: Tabelrapport fra spørgeskema til praktikkoordinatorer og -lærere INDHOLD DELANALYSE 3 I EVALUERINGEN AF LÆRERUDDANNELSEN:
Læs mereSikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og for klassen/gruppen. Dermed også styrke den faglige udvikling.
Antimobbestrategi for Lem Stationsskole, SFO, Daginstitution, Dagpleje Gældende fra den 2015 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre god trivsel og social udvikling for den enkelte elev og
Læs mereINKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA LÆRER 3. NEDSLAG
TEKST 1: De første spørgsmål handler om din ansættelse som lærer samt din klasse i Inklusionspanelet. Generelt skal du ved besvarelsen tænke på din undervisning i den klasse, som du er klasselærer for
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereIndsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten
Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING
Læs mereGældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Lilleåskolen og SFO/klub Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil gerne have, at alle børn har det godt. Vi vil gerne give børn, personale
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereVed klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.
Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereInklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29
Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereMedlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole.
Medlemsundersøgelse om specialundervisning, inklusion og fællesskab i den Københavnske folkeskole. Resultater 1. Underviser du i folkeskolens normalklasser? Ja 1.038 93,2% Nej 76 6,8% I alt 1.115 100,0%
Læs mereSpecialpædagogiske indsats. Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018
Specialpædagogiske indsats Børne- og Skoleudvalget den 18. april 2018 KB beslutning december 2016 Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund (0-18 år) Læringsmiljøer /børne og læringssyn
Læs mereBilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau
Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereSpecialundervisning/inklusion
Specialundervisning/inklusion Personaleevaluering/Statustal 2012 4.Delrapport 1. Indledning side 1 2. Baggrunddata side 1 3. Personaleundersøgelsens overordnede resultater side 2 3.1.Resultater vedrørende
Læs mereAntimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.
Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER
Læs mereGældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?
Antimobbestrategi for Firkløverskolen Gældende fra den 1/1-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Firkløverskolen skal
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereGældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sparkær LBO Gældende fra den Revurderet april 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Det er vores mål, at vi gennem fokus på den enkeltes trivsel også kan skabe de optimale
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereBistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.
Bistrupskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereNOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune
NOTAT, sept. 2014: Åbne svar i kvantitativ evaluering af mindset. FORÆLDRE. Silkeborg Kommune Indledende kommentarer De åbne svar er på nuværende tidspunkt ikke gennemanalyseret i fuldt omfang og der er
Læs mereAntimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Læs mereEvaluering af almen studieforberedelse. Tabelrapport
Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse Tabelrapport 2014 Evaluering af almen studieforberedelse 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereInklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mere