Plads til personer i nye tagboliger i København?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Plads til personer i nye tagboliger i København?"

Eva Andresen
6 år siden
Visninger:

1 Plads til personer i nye tagboliger i København? Søren Peter Bjarløv Sektionen for Bygningsdesign

2 Baggrund Arkitekt og lektor i Sektionen for Bygningsdesign på Instituttet for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet Renoveringskurset på Kandidatlinjen Tidligere kursus i Byggecentrum om tagboliger Hovedvejleder for Daniel B. Clausens og Nichlas Ingdams kandidatprojekt med titlen Udnyttelse af eksisterende københavnske bytage som denne præsentation er baseret på Projektet beskæftigede sig med potentialet for etablering af tagboliger i det eksisterende etagehusbyggeri fra peroden i København og søger bl.a. at svare på spørgsmålene: 2

3 2 spørgsmål A. Er de eksisterende huse fra perioden stærke nok, når vægten og vindbelastningen øges ved tilføjelse af tagboliger? B. I hvor mange af disse ejendomme kan man bygge/tilføje tagboliger? Hvor stort er potentialet? 3

4 A. Er de eksisterende huse fra perioden stærke nok? Byggelovene fra 1856 og 1889 angav hvordan der skulle bygges Praktisk taget alle bygninger i perioden er bygget med bærende massive mure med hårdbrændte mursten i ydervæggen Etagedæk af træbjælkelag, men i peroden 1930 til 1950 begyndte man at bruge støbte betondæk. Efter krigen 1945 begyndte man også at støbe bærende vægge af beton på byggepladsen. Vinduerne altid lige over hinanden. Murpillerne kunne stå ubrudt mellem vinduerne Træbjælkerne er forankret med jernankre i murene 4

5 Kilde: Jesper Engelmark

De 3 mest almindelige tage i ældre bygninger i

6 De 3 mest almindelige tage i ældre bygninger i Danmark Saddel tag Københavner tag Mansard tag Sadeltaget dominerede frem til 1980erne Med byggelov 1889 og ingen tilladt beboelse over 15,7m udgjorde københavnertaget ca. 80% Indførelse af beboelse i de højere ejendomme har udviklet sig i løbet af de seneste 25 år

7 Maksimale højdekrav i København Størst tilladelige højder af formure og bagmure, mindste bredder af nyanlagte gader. Mål i alen.(engelmark, 1983) Alen Meter 0,6 12,6 15, ,2 18,8 20,7 22,0 23,2 Efter byggeloven af 1889

8 2 typer - lodret last og vindpåvirkning Lodrette kræfters forløb ned gennem konstruktionen Vandret vindpåvirkning på konstruktionen 8

9 Case: Ryesgade 25 Ryesgade 25 set fra gaden Ryesgade 25 set fra gårdsiden 9

10 Ryesgade 25 før renovering Mulig ekstra påført lodret last for Ryesgade Hovedskillevæggene og trappevæggene i denne type bygninger er overbelastede Tværstivheden ved forøget påbygning skal optages i gavlene 10

11 Potentiel ekstra bygningshøjde for varierende bredder af bygningen Det er muligt at bygge højere, jo kortere der er mellem de tværgående gavle Dette er imidlertid kun gældende, hvis de stabiliserende vægge får tilføjet ekstra lodret last. 11

12 B. I hvor mange af disse ejendomme kan man bygge/tilføje tagboliger? Hvor stort er potentialet? For at skabe et overblik over bygningsbestanden er anvendt 3 værktøjer: 1. Danmarks Statistik (Danmarks Statistik, 2011) Viser antal boliger i etageejendomme (3 etager og derover) i København 2. Københavns Kommune - København i ord og tal (Københavns Kommune 2011) Viser alle former for boliger i København efter opførelsesår og bydel 3. Kulturarvsstyrelsens database for fredede og bevaringsværdige bygninger Viser alle bevaringsværdige bygninger i København 12

13 1. Danmarks Statistik (2011) over etageboliger i København på baggrund af opførelsesår Antal lejligheder i etagehuse (3 etager og derover) i København Total antal boliger = procent ( ) er bygget før 1950

14 2. København i ord og tal (Københavns Kommune 2011) Opførte boliger per bydele fordelt på byggeperioder Indre By og brokvarterne blev kraftigt bebygget før 1920érne fulgt af Amager Byggeboom mellem

15 3. Kulturstyrelsens database for fredede og bevaringsværdige bygninger En bygnings bevaringsværdi er vigtig ved vurdering af muligheden for ombygning af tagetagen Bevaringsværdi angives SAVE systemet: "Survey of Architectural Values in the Environment" Bygger på fem forhold, som en bygning vurderes på: Arkitektonisk værdi Kulturhistorisk værdi Miljømæssig værdi Originalitet Tilstand Hvert af de fem forhold tilegnes en bevaringsværdi mellem 1 og 9, hvor 1 er det højeste og 9 er det laveste. Det samlede gennemsnit angiver bevaringsværdien. 1-3=Høj værdi 4-6=Middel værdi 7-9=Laveste værdi 15

16 Fredede og bevaringsværdige bygninger i København (Kulturarvsstyrelsen, 2012) Nøgletal omhandlende registrering af boligmassen i henhold til FBBoplysninger fra kulturarvsstyrelsen. Alle Andel[%] Alle adresser ,3 SAVE vurderet ,0 Bevaringsværdi 1-9 Andel (Alle- SAVE) [%] ,7 78,4 93, registrerede adresser (opgange) i Københavns Kommune, i etagebyggeri (3 etager eller højere) er bevaringsværdige adresser bygget er i perioden , hvilket svarer til 85,7 % 16

17 Bevaringsværdier fra 1 til 9 i alt og for valgt tidsperiode % Alle Andel [%] Bevaringsværdi ,3 Bevaringsværdi ,9 Bevaringsværdi ,7 Bevaringsværdi ,6 Bevaringsværdi ,2 Bevaringsværdi ,4 Bevaringsværdi ,7 Bevaringsværdi ,5 Bevaringsværdi ,0 Udenfor kategori ,5 Sum Andelen fra 4 til 9, som realistisk set er de bygninger, det er muligt at udføre væsentlige ændringer på, ligger på 65 % eller adresser 17

Potentialet i bygninger fra 1850 1950 i København I vurdering af det mulige potentiale er der foretaget følgende antagelser: 50 % af tagetagerne er allerede udnyttet til bolig En gennemsnitlig

18 Potentialet i bygninger fra i København I vurdering af det mulige potentiale er der foretaget følgende antagelser: 50 % af tagetagerne er allerede udnyttet til bolig En gennemsnitlig tagetage sættes til 120 m2/pr. adresse På baggrund af disse antagelser kommer man frem til, at der er: adresser svarende til m2 uudnyttet tagetage i Københavns Kommune Dette svarer i areal til ca. 3 gange Kongen Have ved Rosenborg slot 18

22.000 personer i nye tagboliger For at omsætte disse kvadratmeter uudnyttet tagetage til beboelse er der foretaget følgende antagelser omkring fremtidige boligforhold.

19 personer i nye tagboliger For at omsætte disse kvadratmeter uudnyttet tagetage til beboelse er der foretaget følgende antagelser omkring fremtidige boligforhold. Der tilføjes boliger i to niveau/planer Tagetagen for hver adresse vil blive omdannet til 2 lejligheder I hver lejlighed vil der bo to personer i gennemsnit Disse antagelser vil medføre, at der kan flytte 2 x 4 x mennesker til København Dette svarer til 22 % af de forventede tilflyttere i Københavns Kommune fra (Københavns Kommune, 2011) 19

20 Elbphilharmonibygningen i Hamburg (Herzog & de Meuron Architekten) 20

21 Elbschlosspark Kontorbygning, Hamburg [Hadi Teherani] 21

22 Vennemindevej 7 København Kandidatprojekt 2016 Mia Homann og Malin Josefsen

23 Vennemindevej 7 karreen Lokalisering af trapper og afstivende vægge 23

24 3 BÆRENDE SYSTEMER Giver mulighed for at skabe et layout for tagboligerne der er uafhængig af det eksisterende layout. Giver mulighed for at genbruge konceptet til andre eksisterende strukturer 24

25 25

26 Tak for opmærksomheden Billeder fra JDS Architects ikoniske tagboligprojekt i Birkegade 26

Relaterede dokumenter

Tagboliger - fremgangsmåder og muligheder. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Tagboliger - fremgangsmåder og muligheder Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kommunens fordele ved flere tagboliger Den eksisterende by behøver ikke ny dyr infrastruktur Nye tagboliger medvirker til