Folkelige medier i en ufolkelig tid

Transkript

1 Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1

2 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2) Udfordring 2: Public Service uden kultur- (-politisk) forankring ) Et bud på en løsning? 2

3 Et forsøg på en begrebsafklaring Public Service :??????? Folkemedier : Medier, som sikrer fri og lige adgang til og forbrug af et medieindhold, der understøtter og udvikler national kultur, oplysning og folkestyre. 3

4 Kanal-flow: En programpolisk forudsætning i klassiske folkelige medier Typiske seertal: 0,08 mio. 0,2 mio. 0,7 mio. Den brede program profil: Til de mange og de få. Hvorfor skal public service medier sende populære programmer, som man også kan se på kommercielle kanaler? 1,0 mio. 0,7 mio. 1,5 mio. To begrundelser: 1. Alle borgere har betalt for det. Så skal alle også kunne finde noget, de gerne vil se/høre. 2. Formidling (kuratering): Populære / brede programmer trækker seerne til og fører dem takket være flowet - frem til kulturpolitisk vigtige programmer, som ikke findes i det kommercielle marked. 4

5 Fra kanaler i flow - til enkelt programmer/tjenester on demand Kanalen Det lineære flow broadcast system Oceanet Det nye on demand system Ca. 80% af seertiden Ca. 20% af seertiden I mange år endnu vil de to systemer virke i kombination men ikke for evigt! Alt i alt har DR (og TV2) klaret denne udfordring rigtig godt men. 5

6 Generationskløften i mediebrug Brug af tv og video indhold (antal minutter) 2016 Kilde: TNS Gallup. Streaming-tallene er 2016-tal, mens tv-seningen er fra 1. halvår 2016.

7 Medievirksomheder i det danske marked, målt i omsætning Mia. kr Dominerende kommercielle radioer i DK Viasat: Kanal 3, 3+ mv. Canal Digital: Kanal 4, 5, 6 mv. 7

8 Medie virksomhedernes nye business model: Varen er brugerdata! De røde linjer viser salg af brugerdata Brugerdata er råstoffet i den nye kuratering, styret af algoritmer, der sørger for: At lede brugerne hen til et bestemt indhold (herunder individualiserede nyheder), styret af deres forbrugsmønster. Personaliseret annoncering Kasper Lindskow: Exploring Digital News Publishing Business Models (Ph.d. afhandling CBS 2016) 8

9 Indholdet bestemmer valget mellem masse- og niche medie Kollektiv finansiering (Licens / medie-skat) Til de mange: Høj dækning (f.eks. > 80% som i Norden) Et svært valg med store konsekvenser. Men det er en udfordring, der ikke kan ses alene i en ren mediepolitisk sammenhæng. Individuel brugerbetaling Til de få: Vil få lav dækning (< 5%, som PBS i USA) Fastholde ambitionen om det altfavnende, brede tilbud. Redefinere sin rolle som et supplerende, begrænset tilbud af det, der ikke tilbydes i det kommercielle marked Hvilken vej skal folkelige medier vælge? 9

10 Tre hovedtemaer : 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier 2) Udfordring 2: Public Service uden kultur- (-politisk) forankring 3) Et bud på en løsning?

11 Folkelige medier (Public Service) og den samfundsmæssige forankring Medie distributionsteknologi og burger adfærd Samfundets generelle produktionsmåde Industrisamfundet Broadcast i traditionelle kanaler understøtter et masse-medie. Samme signal til alle og kollektivt finansieret Industrisamfundets ensartede masseproduktion i den store fabrik på samlebåndet. Det post-industrielle samfund Internettet og nye digitale medier giver den enkelte bruger individuelt tilpassede, personlige tjenester. Videnssamfundets individuelt tilpassede småskala produktion i mindre, kreative virksomheder. Kulturel, politisk ideologi og værdier Det kollektivt finansierede velfærdssamfund baseret på en fælles borger-solidaritet Det globale, individ-centrerede, ( What s in it for me? ) samfund Public Service formål og rolle At understøtte og udvikle national kultur, folkestyre og sammenhængskraft.?

12 Er der brug for Public Service Medier i det post-industrielle samfund? Public Service Medier vil blive overflødige. Medierne vil blive frigjort fra markedsforvridning og borgerne befriede fra den statskontrollerede, kollektivisme. Public Service Medier vil blive endnu mere nødvendige end tidligere. Det vil blive en af de få midler til at understøtte national kultur og social sammenhæng i en globaliseret, transnational world. Valget skal træffes i de kommende år. Det drejer sig ikke kun om mediepolitik - men også om vores vision for det samfund, vores børn og børnebørn skal vokse op i. 12

13 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier 2) Udfordring 2: Public Service uden forankring ) Et bud på en løsning? 13

14 Et bud på en løsning 1. Fasthold ambitionen om at nå ud til alle borgere både adgang og forbrug Det brede tilbud Kombination af flow-kanaler og online-/ webtilbud 2. Mere dansk indhold (reduktion af udenlandsk fyldstof ) 3. Markant satsning på online- / web Fri on demand adgang til alt licensbetalt indhold også i arkiverne Udvikling af en ny formidling / kuratering med en folkelig algoritme 4. En ny statslig / politisk styring af DR.

15 Det kommende års politiske forhandlinger kan blive afgørende for, om vi fortsat skal have folkelige medier i Danmark Tak for jeres opmærksomhed Christian S. Nissen 15