KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.
|
|
- Thomas Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 3 2. Beboernes tilfredshed Beboernes trivsel i deres boligområde Boligområdets omdømme 4 5. Sociale relationer og engagement i boligområderne 5 6. Hvad efterspørger beboere i områderne? 5 7. Konklusion 6-7
3 1. INDLEDNING Formålet med denne komparative rapport er at sammenligne resultaterne af beboerundersøgelsen i Randers med en tilsvarende beboerundersøgelse i Århus. Det er interessant at se på forskelle og ligheder i beboernes opfattelse af at bo i almene boligområder geografisk set. Rapporten analyserer og sammenligner resultaterne af følgende undersøgelser: Beboerundersøgelse i Vandtårnsområdet (foretaget i 6 almene boligområder i Århus i efteråret 2009) og Beboerundersøgelse i Randers (foretaget i 8 almene boligområder i Randers i foråret 2010). 1 I undersøgelserne er et enslydende spørgeskema blevet anvendt. I spørgeskemaundersøgelsen er beboerne blevet spurgt om følgende fire temaer: Generel tilfredshed - herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer, og hvad beboerne oplever, kan gøre deres boligområde til et endnu bedre sted at bo i. Trivsel i boligområdet - oplevelse af tryghed og kriminalitet. Boligområdes omdømme. Sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. Undersøgelsen er kvantitativ og er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, som beboerne har besvaret i begge boligområder BEBOERNES TILFREDSHED Resultaterne af begge undersøgelser peger på, at beboerne i de undersøgte boligområder enten er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i deres almene boligområde. Således svarer 83 % af de adspurgte beboere i Vandtårnsområdet og 87 % af beboerne i de 8 boligområder i Randers, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i deres respektive boligområde. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i områderne, er der alligevel beboere, som overvejer at flytte. Resultaterne er meget ens i Randers og i Århus. For eksempel har 31 % af beboerne i Randers og 35 % af beboerne i Århus tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden. 7 % af beboerne i Randers, og 10 % af beboerne i Århus har aktuelle flytteplaner, hvorimod 54 % (både i Århus og i Randers) ikke har planer om at flytte fra deres boligområde. Ifølge begge undersøgelser er de to væsentligste flyttegrunde lejlighedernes størrelse (30 % i Randers, 34 % i Århus) samt larm, uorden og affald (31 % i Århus og 27 % i Randers). Der er dog også angivet andre grunde til ønsket om at flytte, som er forskellige i Randers og Århus. I Randers er huslejens størrelse (24 %) angivet som en af de vigtigste årsager, og i Århus er utryghed og kriminalitet i området (28 %) den vigtigste årsag. Mange flyttebegrundelser i begge undersøgelser bunder i personlige forhold, som for eksempel ønsket om at bo i hus eller flytning på grund af arbejde eller alder. 1 Undersøgelsen for Randers kan findes på Bysekretariatets hjemmeside, www. Bysekretariatet.dk. Undersøgelsen fra Århus kan hentes på Fællessekretariatets hjemmeside
4 Det ser ud til at være den samme tendens i begge undersøgelser med hensyn til årsagerne for ønsket om at flytte. Blandt de beboere, som har svaret andet, fremgår det af deres uddybninger, at der i høj grad er tale om flytteårsager, som ikke kan tilskrives dårlige egenskaber ved boligområderne, men i stedet er et udtryk for, at beboerne blot har andre boligønsker. Således skriver knap halvdelen derfor, at de ønsker at flytte, fordi de f.eks. ønsker at flytte i hus, bo på landet eller flytte pga. af arbejde eller alder. Generelt er der stor tilfredshed med de fysiske rammer i begge undersøgelser. 84 % af beboerne i Randers er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 58 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 74 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den. Hvis man sammenligner med resultaterne af undersøgelsen foretaget i Århus, viser det sig, at tilfredsheden med de forskellige fysiske elementer også er forholdsvis høj. Mellem 59 % og 78 % er meget tilfredse eller tilfredse med de enkelte fysiske elementer, 68 % af beboerne er tilfredse med lejlighedens standard, 59 % af beboerne er tilfredse eller meget tilfredse med bygningernes fysiske tilstand og 78 % er tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE Når det gælder beboernes trivsel i områderne, så indikerer resultaterne af begge undersøgelser, at de fleste beboere i de udspurgte områder trives godt i deres respektive boligområde. De er hverken bange for at gå ud om aftenen eller anser kriminalitet som et stort problem. For eksempel føler 67 % beboerne i Vandtårnsområdet sig trygge ved at færdes i områderne både om dagen og om aftenen, mens 98 % af beboerne i Randers føler sig trygge om dagen, og 82 % af beboerne er meget trygge eller trygge ved at færdes i områderne om aftenen. I forhold til spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 71 % af beboerne i Vandtårnsområdet enten mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 14 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Det samme billede tegner sig i Randers, hvor 73 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener samlet set 6 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. 4. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelserne indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdets omdømme. Her svarer 65 % af beboerne i Randers, at deres boligområde har enten et rigtig godt eller godt omdømme. Blandt beboerne i Vandtårnsområdet mener 41 %, at deres boligområde har et meget godt eller godt omdømme, mens omkring 20 % mener, at omdømmet er dårligt eller meget dårligt. Mellem 19 % og 22 % af beboerne i Vandtårnsområdet mener, at et dårligt omdømme skyldes enten beboersammensætningen i området, kriminalitet og utryghed, sociale problemer eller fordomme og rygter. Mellem 19 % og 31 % af beboerne i Randers mener, at det enten skyldes beboersammensætning, sociale problemer eller fordomme og rygter. Både beboerne i Randers og Århus angiver fordomme og rygter som den væsentligste årsag til, at deres boligområde har et negativt omdømme.
5 5. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i områderne. Det er her værd at bemærke, at de fleste af beboerne i Randers opfatter naboskabet som værende godt. Det vil sige, de fleste beboere har kontakt med deres naboer. Således svarer 98 %, at de taler enten med mange eller med nogle enkelte naboer. Når de bliver spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere, oplever 66 %, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 19 % mener, at det er svært. Undersøgelsen viser dermed, at beboerne i overvejende grad har kontakt til deres naboer, og 51 % udtrykker, at de ikke ønsker mere kontakt med andre beboere. Beboerne i Vandtårnsområde er i undersøgelsen også blevet spurgt ind til sociale relationer med andre beboere i deres afdelinger. Det fremgår her, at beboerne i hele Vandtårnsområdet ikke har udpræget stærke relationer til deres naboer. Dog taler en del beboere med enkelte andre beboere (65 %), og kun 10 % taler slet ikke med nogen af de andre beboere. Cirka en fjerdel af beboerne ønsker sig mere kontakt til andre beboere, og heraf synes 74 %, at det er svært at komme i kontakt med andre beboere. Det vil sige, at der er en lille forskel i resultaterne af undersøgelser vedrørende sociale relationer mellem beboere i almene boligområder i Randers og i Århus. Der viser sig, at kontakten mellem beboerne er større i de almene boligområder i Randers. Beboerne blev også spurgt til relationer og kontakt mellem børnene. Resultaterne af undersøgelserne indikerer, at både i Randers og i Århus har børnene kontakt med hinanden, dog er kontakten større i Randers. Når man ser på Vandtårnsområdet, viser det sig, at 36 % af børnene mødes/ leger med andre børn flere gange om ugen. I Randers svarede 42 %, at deres børn leger mange gange om ugen, og 38 % som leger sjældent, hvor endnu 20 % leger nogle få gange om ugen med andre børn. 5 I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, viser det sig, at 39 % af beboerne i Vandtårnsområdet deltager i fællesarrangementer i deres boligområde. Samtidig er 6 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. Det samme billede tegner sig i Randers, hvor cirka halvdelen af beboerne (46 %) deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er 8 % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. 6. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE? I undersøgelsen er beboerne blevet spurgt om, hvilke ting de mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. Altså med andre ord, hvad der kunne tænkes at forbedre tilfredsheden. Resultater af begge undersøgelser viser, at der fra beboernes side er fokus på de fysiske omgivelser. Både beboerne i Randers og Århus efterspørger bedre lokalefaciliteter og udendørsfaciliteter. Ifølge undersøgelsen, foretaget i Vandtårnsområdet i Århus, tillægges fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder stor betydning (54 %) samt bedre udendørs områder (25 %). Dette bekræftes desuden ved, at beboere har tilføjet mange kommentarer, der omhandler dette. F.eks. bedre udendørs muligheder for ophold, som borde og bænke og mere indbydende grønne områder. Ifølge beboerundersøgelsen, foretaget i Randers gør samme tendens sig gældende. 44 % af beboerne mener, at de fysiske forbedringer af bygninger kunne gøre boligområdet til et endnu bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter (27 %) er vigtige for beboerne.
6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at sammenligne de to uafhængige beboerundersøgelser, som skulle belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområder. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer, beboernes trivsel i deres boligområder, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel af deres børn/unge, områdets omdømme og sociale relationer i områderne. Det kan konkluderes, at overordnet set, viser resultater af begge undersøgelser en høj tilfredshed i de undersøgte boligområder, både i Århus og i Randers. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer, er resultaterne af begge undersøgelser også meget ens. Der er en generel høj tilfredshed med bygningernes fysiske tilstand, lejlighedens standard og de grønne områder. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor i begge undersøgelser, som kan gøre boligområderne et bedre sted at bo. Når det gælder beboernes trivsel i områderne, tegner der sig igen et billede i begge undersøgelser af, at de fleste beboere trives godt i deres boligområder. De er hverken bange for at komme ud om aftenen eller anser kriminalitet som et stort problem. Undersøgelserne peger dog på den forskel, at beboerne i Randers føler sig mere trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen end beboerne i Århus. 6 I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt ind til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Der viser sig, at både beboerne i Århus og Randers mener, at kriminalitet enten ikke er et stort problem eller udgør et mindre problem. Mange af beboerne i begge undersøgelser har berettet i deres kommentarer om flere ubehagelige oplevelser, som ikke nødvendigvis er kriminelle, men som skaber grundlag for utilfredshed og gør beboerne mere utrygge, som for eksempel, at nogen oplever uro forårsaget af larm og uorden. Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, viser undersøgelserne, at de fleste beboere både i Randers og Århus mener, at deres boligområde har enten et rigtig godt eller godt omdømme. De beboere som mener, at området har et dårligt omdømme, angiver rygter og fordomme, som den væsentligste årsag for det i begge undersøgelser. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i områderne. Det er her værd at bemærke, at de fleste af beboerne i begge undersøgelser i et vist omfang taler med andre beboere. Beboerne i Randers føler desuden, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, og føler at de har nok kontakt til deres naboer, uanset kontaktens omfang. Mens beboerne i Vandtårnsområde har mindre kontakt til deres naboer og mener, at det er svært at komme i kontakt med andre beboere. Dermed ønsker de mere kontakt med andre beboere.
7 Det blev også spurgt til relationer og kontakt mellem børnene. Der viser sig, at både i Randers og i Århus har børnene kontakt med hinanden, dog er kontakten større i Randers. Det ser ud til at sociale relationer er bedre i Randers end i Århus, men når det gælder arrangementer i boligområderne, er der næsten ingen forskel mellem beboerdeltagelse i Randers og i Århus. Cirka halvdelen af beboerne både i Randers og i Århus deltager i arrangementer i deres boligområde. Overordnet set efterlader gennemgangen af resultater af begge undersøgelser et indtryk af, at der er mange ligheder i beboernes oplevelse af at bo alment. Det gør sig særligt gældende for beboernes oplevelse af de fysiske rammer og den generelle tilfredshed med at bo i boligområderne. De forskelle der kan observeres vedr. primært beboernes oplevelse af tryghed, hvor væsentlig flere beboere i Århus føler sig utrygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen end beboerne i Randers. Dertil er kontakten mellem beboerne tættere i Randers end i Århus, hvor også flere beboere giver udtryk for at de ønsker bedre kontakt til deres naboer. 7
8 CONFIDENZ Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereBeboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej
RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA
Læs mereBeboerundersøgelse i boligområderne
1 BEBOERUNDERSØGELSE 2016 Beboerundersøgelse i boligområderne Gl. Jennumparken, Vangdalen og området omkring Glarbjergvej Rapport fra Boligorganisationerne møllevænget & storgaarden - Randers Boligforening
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereKvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017
Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017 Det sociale liv på skolen, og ikke mindst i klassen, er vigtigt. Elevernes trivsel på HLS er af stor betydning (jf. skolens trivselspolitik
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mereBeboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008
Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens
Læs mereResultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet
Retur Resultater fra evaluering af rehabiliteringsteamet I perioden d.. september til 3. november har borgere, der har været til møde i rehabiliteringsteamet, fået udleveret et spørgeskema om deres oplevelser
Læs mereVelkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!
1 Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling! Spørgeskemaet indeholder: Et par spørgsmål om dig og din husstand Spørgsmål om din oplevelse og tilfredshed med de nuværende forhold Spørgsmål
Læs mereBEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 BOLIGFORENINGEN 10. MARTS 1943
BEBOERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2016 BOLIGFORENINGEN 10. MARTS 1943 SAMMENFATNING AF RESULTATER Overordnet tilfredshed Samlet set udtrykkes der stor tilfredshed med boligforeningen Knap halvdelen af beboerne
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs mereBilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012
Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013
Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereKøbenhavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune
Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden
Læs mereSeniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig
Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig Seniorudvalget i Kolding Kommune har spurgt knap 25.000 borgere omkring deres fremtidige bolig Om undersøgelsen:
Læs merePårørendetilfredshedsundersøgelse 2017
Pårørendetilfredshedsundersøgelse 2017 Beboernes netværk er en væsentlig resurse ift. samarbejdet med beboerne, og samtidig er der en stor sikkerhed, tryghed og tillid for beboerne i at have en god kontakt
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereRapport for Beboerundersøgelse i Randers Nordby 2009
Rapport for Beboerundersøgelse i Randers Nordby 2009 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resumé... 4 Beboerundersøgelsens gennemførelse... 6 Beboerundersøgelsens gennemførelse... 6 Beboerundersøgelsens
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SAMLET RAPPORT
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SAMLET RAPPORT Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet eller
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013
Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken
Læs mereDecember i ungdomsboliger
December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 EGEPARKEN 1- AFD: 25
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 EGEPARKEN 1- AFD: 25 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 KILDEPARKEN 1- AFD: 18
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 KILDEPARKEN 1- AFD: 18 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SKOLEPARKEN 1- AFD: 17
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SKOLEPARKEN 1- AFD: 17 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 STENGÅRDSPARKEN- AFD: 3
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 STENGÅRDSPARKEN- AFD: 3 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 TINGHØJPARKEN- AFD: 10
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 TINGHØJPARKEN- AFD: 10 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 MOSEPARKEN- AFD: 39
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 MOSEPARKEN- AFD: 39 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 HYRDEPARKEN- AFD: 4
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 HYRDEPARKEN- AFD: 4 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 KIPLINGEPARKEN- AFD: 31
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 KIPLINGEPARKEN- AFD: 31 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mereAB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SØBORGPARKEN- AFD: 46
AB GLADSAXE BEBOERUNDERSØGELSE 2017 SØBORGPARKEN- AFD: 46 Beboerundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af sermo analyse. Alle beboere i AB Gladsaxe har modtaget et spørgeskema de kunne udfylde på nettet
Læs mere01 Indledning Læsevejledning Opsamling Beboersammensætning Generel karakteristik af beboerne 11
01 Indledning 4 1.1 Læsevejledning 5 02 Opsamling 7 03 Beboersammensætning 11 3.1 Generel karakteristik af beboerne 11 04 Overordnet trivsel og tilfredshed 15 4.1 Overordnet tilfredshed 15 4.2 Beboernes
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken
Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Afsluttet december 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016
Undervisningsmiljøvurdering 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 4 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen... 4 2.1. Generel tilfredshed...
Læs mereElevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereNaboskabsundersøgelsen Hvissinge 2013
Naboskabsundersøgelsen Hvissinge 2013 Delrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning.s. 1 2. Om undersøgelsen og metoder.s. 1 3. Repræsentativitet.s. 2 4. De syv temaer...s. 5 4.1 Tilfredshed.s. 5
Læs mereUdviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014
Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte
Læs mereUddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering
Uddannelsesspecifik evalueringsrapport Semesterevaluering Efteråret 2017 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Svarprocenten 3 3 Præsentation af evalueringens data 4 3.1 Trivsel 4 3.2 Fremmøde 5 3.3 Semestrets overordnede
Læs mereo I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke
UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereUndervisningsmiljø Sorø Husholdningsskole Maj 2014
Undervisningsmiljø Sorø Husholdningsskole Maj 2014 Undervisningsmiljøloven Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven. Kapitel 1:Rettigheder og pligter 1. Elever,
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Læs mereTilfredshedsundersøgelse
Tilfredshedsundersøgelse 2017 Delrapport Boligforeningen i København Indhold 1. Baggrund 3 Undersøgelsens gennemførelse 3 2. Metode og repræsentativitet 4 3. Sammenfatning 6 Kort sammenfatning af undersøgelsens
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014
Undervisningsmiljøvurdering på Tønder Gymnasium December 2014 Indledning I løbet af foråret 2014 er der på Tønder Gymnasium gennemført en undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø omfattende det fysiske,
Læs mereAnalyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune
Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune Resumé Gribskov Kommune har september 2017 fået gennemført en analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i kommunen. Analysen er gennemført
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereIndhold VGIE Undervisningsmiljøvurdering Baggrund... 4 Den generelle tilfredshed... 4 Hvorfor efterskole... 4 Hverdagen... 4 Tryghed...
UNDERVISNINGSMILJØ- VURDERING 2017 Indhold VGIE Undervisningsmiljøvurdering 2017... 3 Baggrund... 4 Den generelle tilfredshed... 4 Hvorfor efterskole... 4 Hverdagen... 4 Tryghed... 4 Faglighed... 4 Weekender...
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereTrivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole
Trivselsundersøgelse 2018 på Vendsyssel Friskole Undervisningsministeriet har udarbejdet en et redskab til en trivselsundersøgelse, som vi har brugt. Undersøgelsen er delt op i indskolingen 0.-3. kl. og
Læs mereOverblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)
I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011
Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,
Læs mereKystdirektoratet. Kundetilfredshedsundersøgelse juli respondenter. 13. til 29. juni 2016
Kystdirektoratet Kundetilfredshedsundersøgelse juli 2016 81 respondenter 13. til 29. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen...3-5 Hovedkonklusioner... 6-8 Gennemgang af resultater - Service...
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereUndervisningsmiljøundersøgelse:
Undervisningsmiljøundersøgelse: Undervisningsmiljøundersøgelsen er foretaget i efteråret 2006 og omfatter afdelingen i Ølstykke, Smørum og Stenløse I alt har 147 elever i Egedal Ungdomsskole deltaget i
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs mereStyle og Wellness College
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 201 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 72,6 6,9 Administration og information Rekruttering af elever 67,5 Skoleperiodernes indhold Motivation 73,6 76,6 Elevens kompetencer
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereUNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017
UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9
Læs mereMarkedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers
Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers 1 Indholdsfortegnelse Randers Ugen markedsanalyse... 3 Kvantitativ markedsanalyse... 3 Demografi... 3 Analyse af opstillede
Læs mereUndervisningsmiljø Sorø Fri Fagskole
Undervisningsmiljø Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2016-2017 Side 1 af 9 Undervisningsmiljø Sorø Fri Fagskole Maj 2017 Undervisningsmiljøloven Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet
Læs mereStatusrapport brug af- og holdning til Leg på streg. Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg
STATUSRAPPORT 2016 Statusrapport 2016 - brug af- og holdning til Leg på streg Denne rapport er udarbejdet ved: Kræftens Bekæmpelse, Leg på Streg Kræftens Bekæmpelse og NordeaFonden 2017 Kræftens Bekæmpelse
Læs mereNaboskabsundersøgelse
1 Naboskabsundersøgelse af Administrator David Nielsen-Ourø Indholdsfortegnelse: 1. Rapport (a) Generelt (b) Svarprocenter (c) Opsummering og kort analyse af svarene (d) Videre analyse - deludtræk, fritekstbesvarelserne
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereundervisningsmiljø 2014
undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i
Læs mereBeboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013
1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
Læs mereOdder Kommunale Musikskole
Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen
Læs merePårørendeundersøgelse Familieplejen 2012
Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereOpholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter
Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER
Læs mereResultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering
BILAG 3 Resultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering Primo januar 2017 udsendte Hørsholm Kommune et spørgeskema til borgerne i forsøgsområdet Mikkelborg Park. Mikkelborg Park er et etageboligbyggeri,
Læs mereForsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger
Læs mereInterview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune
Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mereRESULTATER FRA TRIVSELSSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2017
RESULTATER FRA TRIVSELSSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 2017 Januar 2018 INDHOLD Hæftet er bygget op efter følgende struktur: DEL I INDLEDNING OG OPSUMMERING PÅ RESULTATER DEL II RESULTATER OG UDVIKLINGER FRA
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber
Læs mereJernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97
Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen
Læs mereKundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande
Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereBeboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Beboerundersøgelse i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe (ABG) har igangsat en større analyse af boligorganisationen. Det sker blandt andet fordi der over de næste år
Læs mereLandbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017
Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017 Rapport RAMBØLL 19-12-2017 Indhold 3 Indledning Kort om undersøgelsen samt indledning 4 Overordnede konklusioner Udvikling siden 2013 og 2015, på tværs
Læs mereAllerød Kommune Dagtilbud
Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre
Læs mere[BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET]
2015 Randers Kommune [BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET] INDLEDNING OM RAPPORTEN Rapporten viser resultaterne af Brugertilfredshedsundersøgelsen 2015 på skoleområdet. Undersøgelsen er gennemført
Læs mereEvaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen
Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.
Læs mere