Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Transkript

1 [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder og med inddragelse af de humanistiske og samfundsfaglige fag områder. Studieområdet beskæftiger sig med samspillet mellem teori og praktisk arbejde, og der indgår eksperimenter og værkstedsarbejde hver for sig og i kombination. Studieområdets faglighed omfatter særfaglige og overfaglige elementer, som tones i forhold til studieretningernes profil. Det særfaglige er karakteriseret ved at bidrage til opfyldelse af mål for de fag, der indgår i studieområdet. Det overfaglige består af samspil mellem fagene, et metodisk element og et element om videnskab og vidensformer. Det metodiske element omfatter fagenes studieteknikker og arbejdsmetoder. Elementet om videnskab og vidensformer omfatter vidensproduktion og videnskabelige metoder inden for uddannelsens fagområder samt de tanker og teorier, der ligger bag Formål Studieområdet har til formål at sætte eleverne i stand til at anvende uddannelsens studie- og arbejdsmetoder, at udvikle elevernes refleksion og kritiske sans i anvendelsen af faglig viden og faglige metoder samt at give indsigt i sider af videnskab, så de gennem grundforløbet udvikler sig fra at være grundskoleelever til at være gymnasieelever, og så de gennem studieretningsforløbet udvikler sig til at kunne blive studerende i et videregående uddannelsesforløb. Det faglige samspil medvirker til at skabe studieretningens profil, og eleverne skal opnå indsigt i betydningen af fagligt samspil i arbejdet med løsning af praktisk-teoretiske, virkelighedsnære problemstillinger af naturvidenskabelig, teknologisk, humanistisk og samfundsmæssig karakter. Fagenes samspil har til formål at give eleverne indsigt i, at virkelighedsnære problemstillinger er sammensatte, og at løsninger forudsætter, at fagene spiller sammen, at metoder og arbejdsformer indgår i en helhed, at faglig fordybelse og refleksion er nødvendig, og at praktik og teori er hinandens forudsætninger. Endvidere er formålet, at eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskabelige forhold og valg af fremstillingsprocesser gennem arbejde med teori og praktik i værksteder og laboratorier. Innovation

2 og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen. Sprog og kommunikation indgår i studieområdet med det formål, at eleverne udvikler deres sproglige og kommunikative indsigt og erfaring, mundtligt og skriftligt, med henblik på at tilegne sig viden og formidle resultater, holdninger og vurderinger. Endelig er formålet, at eleverne udvikler deres forståelse af sig selv som individer og borgere i et demokratisk samfund og styrker deres evne til at forholde sig analytisk, reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling, herunder valg af videregående uddannelse og egen studiepraksis. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne følgende: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse.

3 Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder Kernestof Ud over dele af kernestoffet i de fag, der indgår i studieområdet, er kernestoffet følgende: Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Videnskab og vidensformer teknologiudvikling som interaktiv udvikling videnskabelig metode inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab modeller og hypoteser kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter argumentation og argumentationsanalyse videnskabelig dokumentation. Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser

4 mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering portfolio Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved kernestoffet i studieområdet. Også de bidragende fags særfaglige kernestof og supplerende stof indgår. Her henvises til de bidragende fags læreplaner. 3. Tilrettelæggelse Studieområdet indgår i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Minimum 25 pct. af studieområdets timeramme skal ligge i grundforløbet. Studieområdet tilrettelægges således, at det bidrager til opfyldelse af faglige mål, der indgår i de bidragende fag, og til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet. Det systematiske arbejde med udvikling af elevernes skriftlige kompetencer tilrettelægges, så der gennem hele uddannelsesforløbet er progression og sammenhæng. Studieområdet bygges op omkring et antal mindre temaer og hovedtemaer, der samlet repræsenterer de fag og de fagområder, der indgår i studieområdet. I de mindre temaer indgår emneorienteret undervisning og opgaver, og i hovedtemaer indgår projekter. Til hvert tema udarbejder lærerteamet et oplæg til eleverne, der beskriver temaet, hvilke mål fra studieområdet og de indgående fag, der er fokus på, hvilke arbejder der skal i portfolioen, og hvordan forløbet skal evalueres Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges, så forskellige fag indgår i et samspil i kortere tematiske forløb og i projekter, og så der sker en progression, hvor flere og flere studiemetoder og arbejdsformer tages i brug. I grundforløbet skal undervisningen tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen, og studieområdet tilrettelægges, så eleverne udvikler sig fra grundskoleelever til gymnasielever. I studieretningsforløbet tilrettelægges studieområdet, så eleverne udvikler sig fra gymnasielever til at kunne blive studerende på en videregående uddannelse. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem teoretisk, eksperimentelt og praktisk arbejde, hvor forskellige fag indgår i et samspil, både i kortere tematiske forløb og i projekter.

5 Projekterne indeholder en progression fra emneorienterede projekter over projektarbejde med en given problemstilling til problembaserede projekter med større og større elevansvar. En vigtig del af projektarbejdet er at eksperimentere med indhold og metode for at fremme elevernes kreativitet og evne til abstraktion. Undervisningen perspektiveres ved at inddrage skolens omverden Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer. Projektarbejde indgår som en væsentlig del af studieområdet, og der lægges stor vægt på arbejdsformer, der opøver selvstændighed og overblik. Det praktiske og eksperimentelle arbejde skal udgøre en væsentlig del af undervisningen. Det skriftlige arbejde omfatter skrivning som middel til faglig fordybelse, skrivning som styreredskab i en arbejdsproces, formidlingsskrivning og refleksionsskrivning. I forbindelse med de enkelte temaer tilrettelægger og afgrænser lærerteamet en række elevarbejder. Arbejderne skal omhandle faglige emner fra de fag, som indgår i studieområdet, jf. pkt Eleven samler sine arbejder fra studieområdets temaer i en portfolio. Arbejderne skal dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt. 2.1., der er i fokus i det enkelte tema. Til prøven i faget samler eleven, efter retningslinjer fra lærerteamet, en række arbejder fra sin portfolio i en prøvemappe. Prøvemappens omfang og indhold skal dokumentere, i hvilken grad eleven har nået de faglige mål for studieområdet, jf. pkt Elevens prøvemappe omfatter herudover en kort introduktion til de udvalgte arbejder samt begrundelse for udvælgelsen med baggrund i de faglige mål for studieområdet. Eleven kan have udarbejdet de udvalgte arbejder individuelt eller som led i et gruppearbejde. Introduktioner og begrundelser for udvælgelsen udarbejder eleven individuelt med henblik på den mundtlige del af prøven, jf. pkt Afleveringstidspunktet er normalt senest én uge inden eksamensperiodens begyndelse It Eleven skal opnå færdigheder i anvendelsen af it, og it skal indgå i undervisningen i studieområdet, hvor det fremmer elevens læreproces. Eleven skal opnå kompetence i at benytte et konferencesystem Samspillet mellem fagene Forløb, hvor flere fag indgår i et samspil, vægtes meget højt af hensyn til studieområdets metodiske mål. Alle fag, bortset fra valgfag, indgår i studieområdet med et omfang, der afspejler fagets tyngde i uddannelsen og fagets mulighed for at bidrage til opfyldelse af studieområdets mål. Teknologifaget har en

6 central rolle som omdrejningspunkt for fagligt samspil og anvendelsesorientering i studieområdets hovedtemaer gennem fagets indlejrede muligheder for at inddrage viden og færdigheder fra andre fag. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til studieretningernes profiler, så der bidrages til opfyldelse af de faglige mål for studieområdet og for de fag, der indgår i de enkelte forløb. For at styrke elevernes skriftlige færdigheder skal dansk indgå i forløb med andre fag med en skriftlig dimension i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Dansk skal indgå i forløb med teknologi i både grundforløbet og studieretningsforløbet. Grundforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor samfundsfag og mindst ét naturvidenskabeligt fag indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi. Studieretningsforløbet skal indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknologi, hvor de naturvidenskabelige fag og matematik indgår. Temaet tilrettelægges, så de indgående fag bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi. Studieretningsforløbet skal endvidere indeholde mindst ét hovedtema med et projekt i teknikfag, og hvor der er fokus på anvendelse af viden fra uddannelsens øvrige fag, herunder især studieretningsfag. Et tema om modeller med samspil mellem de naturvidenskabelige fag og matematik skal indgå. I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Efter hvert forløb i studieområdet foretages skriftlige og/eller mundtlige evalueringer, der kan afdække den enkelte elevs faglige, metodiske og personlige udvikling. Den løbende evaluering skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med progressionen i fagene og i studieområdet samt i forhold til deres udvikling fra grundskoleelever til gymnasieelever og fra gymnasieelever til studerende. Den skal stimulere den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal foregå i forhold til studieområdets mål og målene i særfagene. Den løbende evaluering bygger på elevernes portfolio, herunder såvel arbejdsprocesser som produkter. Grundforløbet afsluttes med en intern mundtlig prøve på baggrund af elevens portfolio, hvor elevens udvikling fra grundskoleelev til gymnasieelev evalueres.

7 Ved afslutningen af 2. år afholdes en mundtlig årsprøve på baggrund af elevernes eksamensprojekt i teknologi B for de elever, der ikke udtrækkes til prøve i teknologi B, samt for elever med teknologi A. Ved prøven medvirker underviseren i teknologi samt en underviser med et af elevens studieretningsfag. Årsprøven kan efter skolens valg tilrettelægges som individuel prøve eller som gruppeprøve. Der gives en samlet individuel karakter for produkt, dokumentation og den mundtlige fremlæggelse af projektet, idet der lægges vægt på elevens evne til at: kombinere viden og metoder fra forskellige fag anvende faglig viden og metoder fra et eller flere studieretningsfag i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning i teknologiprojektet vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt søge, vurdere og anvende information overholde formelle krav til dokumentation vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve, som omfatter eksaminandens prøvemappe, jf. pkt. 3.2., og tilhørende mundtlig eksamination. Før den mundtlige eksamination sender skolen eksaminandens prøvemappe til censor, og censor orienterer sig i denne. Eksaminator og censor drøfter på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af prøvemappen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminanden skal, gennem de udvalgte arbejder i prøvemappen, dokumentere opfyldelsen af de faglige mål for studieområdet Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål for studieområdet, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på eksaminandens evne til at: begrunde udvælgelsen af de udvalgte arbejder i prøvemappen og relatere arbejderne til hinanden og til de faglige mål for studieområdet kombinere viden og metoder fra forskellige fag anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning vælge og anvende formidlingsform, skriftligt, mundtligt og visuelt

8 søge, vurdere og anvende information overholde formelle krav til dokumentation vælge og anvende studiemetoder, studieteknikker og arbejdsformer. Der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige eksamination.