Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Transkript

1 4-årsbudget Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: Dok.nr: Budgetbilag Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger herunder kirkeskat Grundlaget for de beløb for skatter samt generelle tilskud og kommunal udligning, der indgår i det foreliggende budgetforslag, jf. budgetbilag nr. 6 af 13. august 2010, som blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 30. august 2010, fremgår af budgetbilag nr. 5 af 12. august Det er heri forudsat, at Kommunen vælger statsgaranti for 2011, men samtidig bemærket, at det endelige valg mellem selvbudgettering og statsgaranti senest skal træffes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Desuden blev det anført, at der inden budgetvedtagelsen ville ske en ajourføring af Kommunens indkomstprognose på basis af yderligere slutlignede indkomster for 2009 og eventuelle nye centrale skøn for væksten på baggrund af nye økonomiske nøgletal mv. Provenu af kommunal indkomstskat I den økonomiske redegørelse fra Finansministeriet, der blev udsendt i slutningen af august 2010, har Regeringen foretaget en mindre opjustering af forventningerne til væksten i det kommunale skattegrundlag fra 2008 til På denne baggrund har også Kommunernes Landsforening primo september 2010 revideret de skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget, som lå til grund for Kommunens indkomstprognose, jf. budgetbilag nr. 5. De nye skøn betyder, at væksten fra 2008 til 2011 samlet forøges med 0,7 procentpoint i forhold til det tidligere skøn, og KL oplyser samtidig, at der med de nye skøn vil være kommuner, der bør genoverveje valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Ændringen af vækstskønnene dækker over en væsentlig

2 nedjustering for 2009 og en væsentlig opjustering for For overslagsårene er der kun tale om marginale ændringer. De nu udmeldte centrale vækstskøn sammenholdt med de tidligere skøn fremgår af følgende oversigt: Tabel 1. Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Pct Budgetbilag 5: KL-skøn juli ,9 7,4 5,0 3,2 3,3 3,2 Nu forventet: KL-skøn september ,8 8,7 5,3 3,3 3,3 3,0 Note: Skønnet for 2009 er efterreguleringsgrundlaget På baggrund af de nye centrale vækstskøn er Kommunens egen indkomstprognose blevet revideret. Samtidig er udgangspunktet for prognosen blevet mere sikker, idet der nu er foretaget indberetning af 99,0 pct. af samtlige selvangivelser for De reviderede forventninger til udskrivningsgrundlaget og dermed til indkomstskatteprovenuet fremgår af følgende oversigt. Tabel 2. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag ved selvbudgettering Budgetbilag nr , , , , ,2 Nu forventet 7.143, , , , ,0 Provenu ved 25,5 pct. Budgetbilag nr , , , , ,8 Nu forventet 1.821, , , , ,5 Provenuændring 18,4 24,7 27,2 28,0 26,7 Note: Budgettet for 2010 er baseret på statsgaranti Som det fremgår, betyder de nye skøn et noget højere provenu for alle årene Provenuet i 2010 ligger nu på linje med det statsgaranterede provenu, som Kommunen valgte for For 2011 er det statsgaranterede provenu 1.895,6 mio. kr., og det blev i budgetbilag nr. 5 forudsat, at Kommunen skulle vælge statsgaranti for Med de nye skøn er provenuet nu klart størst ved selvbudgettering, men ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskuds- og udligningsbeløbene, jf. nedenfor. Bloktilskud og kommunal udligning For 2011 er bloktilskud og de beløb, der ligger til grund for beregningen af udligningsbeløb, fastlagt med udmeldingen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 30. juni Derimod har de nye vækstskøn for udskrivningsgrundlaget konsekvenser for udligningsbeløbene og for udviklingen i bloktilskuddet i overslagsårene. De højere skatteindtægter betyder, at KL har nedjusteret sine forventninger til balancetilskuddet. Samlet set reduceres bloktilskuddet med 1,1 mia. kr. i 2012, 1,7 mia. kr. i 2013 og 1,4 mia. kr. i Nedjusteringen af balancetilskuddet bliver dog i nogen grad modvirket af, at de mindre skatteindtægter mindsker den del af bloktilskuddet, der Side 2

3 skal anvendes til finansiering af landsudligningen og tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner. Ændringen af indtægtsskønnet for 2011 bliver stort set modsvaret af en tilsvarende ændring i den kommunale udligning, så nettoprovenuet kun øges med 2,7 mio. kr., men der vil på de nuværende forudsætninger kunne forventes en positiv efterregulering på 12,0 mio. kr. i Da Ballerup Kommune har valgt statsgaranti for 2010, er der ingen efterregulering i Vælges statsgaranti for 2011, bliver der heller ingen efterregulering i Selvbudgettering kontra statsgaranti Statsgarantibeløb for udskrivningsgrundlaget beregnes med en landsgennemsnitlig fremskrivning fra det faktiske udskrivningsgrundlag 3 år tidligere. Da væksten generelt falder, og da Ballerup Kommune har en lavere vækst end landsgennemsnittet, betyder statsgaranti med de nuværende prognoser, at den lavere vækst slår igennem med forsinkelse, og at indtægtstabet i overslagsårene derfor begrænses, såfremt der også i disse år vælges statsgaranti. Provenuet af indkomstskat ved selvbudgettering og statsgaranti fremgår af følgende opstilling: Tabel 3. Udskrivningsgrundlag og provenu af indkomstskat Mio. kr Udskrivningsgrundlag Statsgaranti 7.433, , , ,7 Selvbudgettering 7.474, , , ,0 Provenu ved 25,5 pct. Statsgaranti 1.895, , , ,8 Selvbudgettering 1.905, , , ,5 Gevinst ved statsgaranti -10,3 37,1 30,8 28,3 Statsgarantien er kun udmeldt for 2011, så overslagsårene er beregnet ud fra de nu foreliggende vækstskøn. De store provenuforskelle på indkomstskatten bliver dog i nogen grad modvirket af den kommunale udligning. Samlet set vil der blive en nettogevinst ved statsgaranti i forhold til selvbudgettering i alle overslagsårene, mens der er en lille nettogevinst ved selvbudgettering i 2011, jf. tabel 4. Tabel 4. Nettoeffekt ved statsgaranti i forhold til selvbudgettering Mio. kr Nettogevinst skatter -10,3 37,1 30,8 28,2 Nettogevinst tilskud/udligning 9,2-32,6-26,9-24,6 Samlet nettogevinst ved statsgaranti -1,1 4,5 3,9 3,6 For 2011 forøges den umiddelbare gevinst på 1,1 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti til 13,1 mio. kr. i alt, idet selvbudgettering med de nuværende vækstskøn vil give en positiv efterregulering på 12,0 mio. kr. i 2014, som Side 3

4 ikke udløses ved statsgaranti. Samlet set er der derfor umiddelbart en klar fordel ved at vælge selvbudgettering, jf. nedenstående opstilling. Tabel 5. Selvbudgettering kontra statsgaranti i 2011 Mio. kr. Selvbudgettering Statsgaranti Gevinst ved statsgaranti Indkomstskat (ved 25,5 pct.) 1.905, ,6-10,3 Tilskud og udligning i alt 587,7 596,8 9,2 Nettoprovenu 2.493, ,4-1,1 Forventet efterregulering i ,0 0-12,0 I alt inkl. efterregulering 2.505, ,4-13,1 Anm. Tabellens tal er afrundede På baggrund af den økonomiske krise er usikkerheden omkring den fremtidige udvikling imidlertid ekstraordinær stor. Selv om nogle indikatorer tyder på, at samfundsøkonomien igen er i vækst, er der uenighed blandt eksperter om, hvor stabilt opsvinget er, og blandt andet OECD advarer om en mulig ny afmatning i Den klare fordel ved selvbudgettering er udelukkende baseret på forventningen til efterreguleringen i 2014, men bliver den faktiske vækst i 2011 lavere end nu forventet, kan gevinsten ved efterreguleringen let ændres til et tab. På baggrund af den betydelige usikkerhed om den fremtidige vækst indstilles det derfor, at Kommunen i forbindelse med budgetvedtagelsen fortsat vælger statsgaranti for Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering foretages for et år ad gangen, og der sker ingen forhåndsudmelding af vilkårene for statsgaranti i budgetoverslagsårene, men ud fra de foranstående beregninger vil statsgaranti også være en fordel de kommende år (når der ses væk fra efterreguleringen i 2014), og det vil derfor rent teknisk blive lagt til grund for beregningen af budgetoverslagsårene. Øvrige skatter og afgifter For de øvrige skattearter er der ikke foretaget ændringer i skønnene i forhold til budgetbilag nr. 5. De kirkelige ligningsbeløb og kirkeskat Når der vælges statsgaranti for det kommunale udskrivningsgrundlag, skal dette også, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding, anvendes i relation til de kirkelige ligninger. Ansvaret for fastsættelse af ligningsbeløbet til kirkekasserne i kommunen ligger alene hos Provstiudvalget, mens Kommunalbestyrelsen fastsætter kirkeskatteprocenten ud fra det fastsatte ligningsbeløb. Efter gældende praksis drøfter Provstiudvalget dog på forhånd ligningsbeløbets fastsættelse og grundlaget herfor med Kommunalbestyrelsen/administrationen. Side 4

5 Ud over ligningsbeløbet til de lokale kirkekasser opkræves en landskirkeskat. Størrelsen heraf fastsættes af Kirkeministeren. Provstiudvalgets endelige budgetforslag fastsætter ligningsbeløbet for 2011 til kr. Det svarer til en stigning i det samlede ligningsbeløb på 0,1 mio. kr. eller 0,4 pct. i forhold til Landskirkeskatten for 2011 er fastsat til kr., hvilket er en stigning på 0,7 mio. kr. eller 8,0 pct. i forhold til Stigningen skyldes især reguleringen for anden lovgivnings provenuvirkninger på kirkeskatten. Herudover var forskudsbeløbet af kirkeskat i 2008 for højt, hvorfor der i 2011 sker afregning af en negativ efterregulering på kr. Med disse ligningsbeløb indstiller Provstiudvalget, at kirkeskatteprocenten fastholdes på 0,75 pct. Dette vil give fuld dækning for de udmeldte ligningsbeløb inkl. den negative efterregulering, og det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes i overensstemmelse med Provstiudvalgets ønske. Fastsættes kirkeskatteprocenten til 0,75 pct., vil kirkekassernes mellemværende med kommunekassen herefter udvikle sig således (1.000 kr.): Mellemregning i kommunekassens favør primo Udbetalinger til de kirkelige myndigheder, jf. ovenfor Efterregulering af kirkeskat vedr Skatteprovenu ved en kirkeskatteprocent på 0, Årets resultat 0 Mellemregning i kommunekassens favør ultimo Den forventede mellemregningssaldo ultimo 2011 bliver dermed fortsat et lille tilgodehavende for kommunekassen. Saldoen ligger samtidig klart indenfor de grænser for udsving på mellemregningskontoen, som Kommunalbestyrelsen tidligere har godkendt. Bilag: Specifikation af skatter, tilskud og udligning Side 5

6

7 Nr. 1 SKATTER NU FORVENTET VED STATSGARANTI (1.000 kr.) TEKST Kommunal indkomstskat * Forskudsbeløb * Efterregulering vedrørende 3 år før Kommunal indkomstskat i alt Grundskyld Dækningsafgift Selskabsskat Øvrige skatter og afgifter Skat i alt Ballerup Kommune Økonomi & Planlægning

8 Nr. 2 GENERELLE TILSKUD, KOMMUNAL UDLIGNING MV. NU FORVENTET VED STATSGARANTI (1.000 kr.) TEKST Generelle tilskud, kommunal udligning mv. Kommunal udligning * Landsudligning * Hovedstadsudligning * Korrektion af overudligning Kommunal udligning i alt Statstilskud Efterregulering Udligning af selskabsskat Bidrag til regionerne: * Grundbidrag til sundhedsvæsnet * Kommunalt udviklingsbidrag Udligning vedr. udlændinge Kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder * Tilsvar * Tilskud Tilskud vedr. ældreområdet Beskæftigelsestilskud Tilskud vedr. kvalitetsfond Efterregulering af særlige tilskud Tilskud og udligning i alt Ballerup Kommune Økonomi & Planlægning