LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg"

Transkript

1 LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde. side 4 - at styrke barnets sangstemme. side 4 - at udvikle barnets melodiske og rytmiske sans, sans for struktur og form, sans for tid og rum.. side 5 - at bevidstgøre de musikalske grundelementer.. side 5 Almenpædagogiske mål og indhold - at udvikle og skærpe evnen til opmærksomhed, koncentration iagttagelse, lytning og reaktion.. side 7 - at udvikle barnets sprog og begrebsverden side 7 - at udvikle barnets koordination og motorik.. side 8 - at udvikle barnet følelsesmæssigt og socialt. side 8 - at udvikle barnets fantasi og forestillingsevne side 9 Tilrettelæggelse og arbejdsformer. side 9 Evaluering.. side 10 1

2 Musisk skoles vedtægter Musisk Skoles vedtægter er formuleret med afsæt i formålsparagraffer, love og regler udstedt af Kulturministeriet: Gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske og anden musisk udtryk at skabe forudsætninger for livslang aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere At bibringe den enkelte elev instrumentale, vokale og kreative færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk og anden musisk udfoldelse, såvel individuelt som i fællesskab med andre, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent Gennem beskæftigelse med musiske fag at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab At virke til fremme af det lokale musikmiljø At tilbyde undervisning i andre musiske fag på nærmere fastsatte vilkår. Musikundervisningen styrker altså barnets musikfaglige viden og færdigheder, men er også medvirkende til at styrke barnets personlige udvikling. I forhold til forskolens småbørns undervisning betyder det, at Musisk Skoles forskolelærere primært har til opgave at lære børnene om musik, musikkens opbygning og virkemidler men også at hjælpe barnet i dets udvikling til at blive en person med udpræget sociale, motoriske, sproglige, kognitive og følelsesmæssige kompetencer. 2

3 Grundsyn i forskolen Musikundervisning i forskolen tilbydes ud fra det grundsyn, at alle børn er født med musiske færdigheder og en naturlig musikalitet, der giver det enkelte barn en umiddelbar lyst til at beskæftige sig med musik. Mål for undervisningen i forskolen Forskolens mål med musikundervisningen er at skabe rammer, der kan være medvirkende til at: Styrke barnets umiddelbare musikglæde. Udvikle barnets sangstemme. Udvikle barnets melodiske og rytmiske sans, sans for musikkens form og struktur, samt fornemmelse for tid og rum. Bevidstgøre musikkens grundelementer: puls, rytme, melodi, periode, klang og dynamik. Udvikle og skærpe barnets evne til opmærksomhed, koncentration, iagttagelse, lytning, reaktion,. Udvikle barnets sprog og begrebsverden. Udvikle barnets koordinations-evne og motorik. Udvikle barnet følelsesmæssigt og socialt(hensyn og samarbejde). Udvikle barnets fantasi og forestillingsevne. 3

4 Faglige mål At styrke barnets umiddelbare musikglæde: Barnet præsenteres for en række musik/sange/sanglege, som underviseren skønner passende for barnets alders- og udviklingsniveau. Musikken præsenteres for barnet i forhold til dets behov for aktiv deltagelse i fællesskab med andre. Det betyder, at barnet altid skal have mulighed for at have en rolle i musikken og helst sammen med andre børn. Barnet oplever sig selv som AKTIV I MUSIKKEN og oplever sin egen deltagelse i den enkelte aktivitet som "sjov", "farlig", "hyggelig" o.s.v. Når der knyttes følelsesmæssige værdier til musikoplevelsen, opleves musikken som vedkommende for barnet, dvs. at musik for musikkens egen skyld giver mening for barnet. Deltage aktivt eller "passivt"(lyttende eller med hjælp fra forældre/pædagoger) i forskellige musik-aktiviteter(0-3 år) Deltage fysisk aktivt i forskellige musikaktiviteter og - på opfordring - byde ind med ideer og forslag til variationer i aktiviteterne(4-6 år) Deltage aktivt i forskellige musikaktiviteter og uopfordret komme med ideer og forslag til variation over tema og indhold(7-9 år). At styrke barnets sangstemme: Barnets eget naturlige "instrument" er sangstemmen. Ved at synge sammen med andre børn, bliver barnet bevidst om sin egen stemme, dens klang og styrke. Barnet oplever et fællesskab omkring det at synge og en glæde ved at høre sig selv "forstærket" af de andres stemmer. Barnet bevidstgøres om sin egen stemme ved sange, rim og remser, hvor der leges med forskellige udtryk og lyde. Barnet bliver efterhånden i stand til at: Synge enkle sange, sige enkle remser, lave fagter og bevægelser(0-3 år) Synge med på et repertoire af sange, sige et udvalg af remser, synge med umiddelbar brug af stemmen, synge spontant(4-6 år) Synge et udvalg af sange, synge naturligt, rent og med varieret udtryk(6-9 år) 4

5 Udvikling af barnets melodiske og rytmiske sans, sans for struktur og form, sans for tid og rum: Barnet præsenteres for en række enkle sange med forskellige tempi, forskellige taktarter og rytmer, som "opfordrer" barnet til lytning, bevægelse, sang, dans eller drama. Barnet oplever, at musik kan lyde forskelligt og have forskellige formål(f.eks. at der er rytmer, som er gode at hoppe til - og sange, som er gode at ligge og nusse bamser til). Fælles opmærksomhed omkring start og stop, at start kommer før slut, at musikken har en vis længde før der kommer et break/en pause, og at man må spille et bestemt stykke tid før man må løbe eller hoppe, giver efterhånden barnet en fornemmelse af musikkens opbygning og form.. Musiktimens faste opbygning, samt de mange gentagelser med hver sang/leg, gør musikundervisningen tryg og forudsigelig for barnet og er med til at give barnet en oplevelse af form og struktur, tid og rum. Barnets melodiske og rytmiske sans, sans for struktur og form, samt sans for tid og rum lagres i kroppen som tavs viden, mens barnet "leger" musik. Fornemme puls og rytme, imitere simple rytmer, kende forskel på "spille-delen" og "bevægelses-delen" i en enkelt opbygget sangleg.(0-3 år) Holde en puls, udføre enkle rytmer, imitere og improvisere enkle rytmer, holde pauser og stop, genkende forskellige tempi, genkende perioder i musikken, kende enkle rytmebilleder, forstå enkle musikalske begreber(4-6 år) Holde puls i forskellige tempi, holde enkle rytmiske figurer, genkende perioder i musikken, forstå flere musikalske begreber(7-9 år) Bevidstgørelse af de musikalske grundelementer: I forskolen arbejdes der med de grundliggende musikalske byggesten: Puls, rytme, periode, dynamik, klang og melodi. Desuden kan der på enkelte hold arbejdes med simpel hørelære (MusicMindGames) ligesom spilleteknik på forskellige musikinstrumenter kan indgå i undervisningen(6-9 år). Barnet præsenteres i løbet af undervisningsperioden for en række simpelt opbyggede børnesange/sanglege/rim og remser med fast puls i 4/4 og 3/4 takt. 5

6 Puls og rytme: Via klap, hop, tramp, dans, spil på slagtøj m.m. arbejdes der med den kropslige fornemmelse for puls og rytmer i forskellige enkle børnesange. Fornemme puls og rytme, vise/spille puls med krop eller på enkle rytmeinstrumenter(0-3 år) Holde en puls, udføre enkle rytmer, imitere enkle rytmer med krop eller på enkle rytmeinstrumenter(4-6 år) Holde puls i forskellige tempi, holde enkle rytmiske figurer, kende og spille efter rytmiske nodebilleder, improvisere rytmisk i en enkel musikalsk sammenhæng(7-9 år) Melodi: Børnesangenes enkle melodier gør det let for børnene at synge med og lærerens akkompagnement til melodierne øger børnenes lyst og glæde ved at synge. Synge enkle sange(0-3 år) Synge med på et repertoire af sange, spille enkle melodiske fraser, improvisere på enkle melodi- og rytmeinstrumenter(4-6 år) Genkende og spille efter melodiske nodebilleder, spille enkle melodier og akkompagnementsfigurer, improvisere melodisk i en enkel musikalsk sammenhæng(7-9 år) Dynamik og klang: Musikkens dynamik og klang tydeliggøres for barnet bl.a. via lytning, drama og dans. Barnet fornemmer efterhånden en sammenhæng mellem f.eks. "glad" musik og "trist" eller "sur" musik og bliver efterhånden i stand til at udtrykke forskellen gennem bevægelse, dans og mimik. Samtidig vænner barnet sig til at lytte efter om musikken er "vild" eller "stille", og at agere i forhold hertil. Sanse musikalske stemninger(2-4 år) Genkende stemninger, udtryk, dynamik og kontraster, agere i forhold til 2 forskellige udtryk i musikken(4-6 år) Udtrykke stemninger, dynamik og kontraster i musikken(7-9 år). 6

7 Almenpædagogiske mål med musikundervisningen: (barnets personlige udvikling) En vigtig grund til at lade små børn gå til musik kan ud over de musikfaglige mål være musikkens evne til at styrke barnets almene udvikling. At udvikle og skærpe evnen til opmærksomhed, koncentration, iagttagelse, lytning og reaktion: Barnets deltagelse i sammenspil, sang og dansl træner bl.a. barnets evne til at lytte og være opmærksom på musikkens/rytmernes skift mellem f.eks. spille-del og bevægelses-del, på fælles start/stop, breaks osv. Deltage i fælles start og stop, koncentrere sig om korte musikalske forløb, genkende musikkens form (0-3 år) Deltage i fælles start og stop, agere/reagere passende i forhold til spille-del og bevægelses-del i et stykke musik, indgå socialt i en musikalsk sammenhæng, agere efter enkle spilleregler i en gruppe, give plads og vente, modtage en kollektiv besked, kende forskel på solo og tutti (4-6 år) Tælle ind til fælles start, deltage i fælles start og stop, indgå socialt i varierede musikalske sammenhænge, agere efter spilleregler i en gruppe, indgå i gruppens forskellige roller, modtage og agere efter anvisninger (7-9 år) At udvikle barnets sprog og begrebsverden: Via leg med rim og remser, rytmer, melodi og sang, trænes barnets sprogforståelse og brug af sproget melodi og rytme. Denne færdighed lagres som tavs viden i barnets krop og kan komme barnet til nytte, når barnet starter læseundervisningen i skolen. synge med på enkle sange og remser, kopiere passende fagter og bevægelse til sang/remse(0-3 år) Synge med på et repertoire af sange/remser, synge spontant, benytte talesprog/sang spontant i forbindelse med bevægelse(f.eks. gynge, dans, vugge, march)(4-6 år) Synge et udvalg af sange, synge naturligt og med varieret udtryk, finde passende rimeord, komponere egne enkle rim, sange og melodier(7-9 år) 7

8 At udvikle barnets koordinationsevne og motorik: Musikundervisning for forskolebørn er fysisk aktiv undervisning, der kræver at barnet hele tiden deltager aktivt med sang, dans, tramp, hop, løb, spil på instrumenter, drama osv. Herved udfordres og styrkes barnets sansemotoriske udvikling mens barnet lærer om musik. Imitere enkle bevægelser og fagter, bevæge sig i en musikalsk kontekst(0-3 år) Bevæge sig varieret i musikalsk kontekst, bevæge sig med begyndende bevidsthed om egen krop, lave fagter til sange, koordinere bevægelser, imitere bevægelser og fagter, improvisere bevægelser og fagter(4-6 år) Bevæge sig med øget bevidsthed om egen krop, koordinere puls og rytme(7-9 år) At udvikle barnet følelsesmæssigt og socialt: Stemningen i et musikstykke taler direkte til de menneskelige følelser. Denne evne benyttes bevidst, især på holdundervisning af børn med særlige følelsesmæssige eller sociale behov. Spil på instrumenter med forskellige tempi og lydstyrker giver barnet mulighed for at mærke og udtrykke egne følelser som musik uden at omgivelserne bliver sure. Musikkens regler og love styrer hvor længe, i hvilket tempo og med hvilken lydstyrke man må hoppe, danse eller spille, og hvornår man må starte eller stoppe en aktivitet. Fokus fjernes fra barnets (evt. negative) kontakt med andre børn eller voksne og barnet oplever at være i en social sammenhæng uden (eller kun med få)konflikter med omgivelserne. Leg med faldskærm, bolde, danse o.lign. tvinger eller lokker barnet til at vise hensyn og opmærksomhed overfor andre børn i gruppen. Fokus på instrument, materiale og rytmer gør det lettere for det generte barn at stille sig op, byde ind med ideer og blive set. Barnet får, ved at være aktiv i den musikalske aktivitet, gradvis overskud til at kunne rumme andre børn, og barnet opdager efterhånden, at samspil med andre kan være både sjovt, lærerigt og en nødvendighed for, at ting kan lykkes. Indgå i en social sammenhæng i korte musikalske forløb(0-3 år) Indgå i en musikalsk sammenhæng, agere efter enkle spilleregler i en gruppe, give plads og vente, modtage en kollektiv besked(4-6 år) Indgå socialt i varierede musikalske sammenhænge, agere efter spilleregler i en gruppe, indgå i gruppens forskellige roller, modtage og agere efter anvisninger(7-9 år) 8

9 At udvikle barnets fantasi og forestillingsevne: Gennem leg, historiefortælling, musiklytning, drama og dans/bevægelse styrkes barnets evne til at danne indre billeder og barnet træner sig samtidig i at kunne udtrykke disse billeder med krop, lyd, mimik og sprog. Barnet vænner sig til at udtrykke sig på andre måder end bare gennem det talte sprog. Barnet får en slags andet sprog, som kan benyttes, når ord ikke slår til eller af andre årsager(evt. et handicap) ikke kan benyttes. Sanse musikalske stemninger, bevæge sig passende i forhold til enkle roller(farlig tiger, lille baby, hurtig racerbil)(0-3 år) Genkende stemninger, udtryk, dynamik og kontraster, udtrykke sig passende i forhold til givne roller(prinsesse, trold, fe, supermand), sætte enkelte ord eller enkle historier til et musikstykke (4-6 år) Udtrykke stemninger, dynamik og kontraster i bevægelse/dans til musik, agere varieret i forhold til givne roller i drama/dans, komponere egne historier/forløb i forhold til et givet musikstykke(7-9 år). Tilrettelæggelse og arbejdsformer: I forskolen arbejdes der primært med holdundervisning. Holdstørrelsen dannes i forhold til børnenes alder, udvikling og behov, samt antallet af voksne hjælpere på holdet. Den optimale holdstørrelse: Dagpleje: max. 16 børn og 4 dagplejemødre Vuggestue: max. 12 børn og min. 2 voksne Børnehave: max. 15 børn og min. 2 voksne. Musikundervisningen skal være vedkommende for barnet, for at barnet kan tilegne sig viden og erfaringer, der styrker dets faglige og personlige udvikling. For at en aktivitet kan være vedkommende for barnet, skal aktiviteten indeholde et følelsesmæssigt element: glæde ved at være en del af fællesskabet, stolthed over at kunne, spænding ved en farlig leg, gensynsglæde, velbehag eller sørgmodighed ved at lytte til en dejlig melodi eller ved selv at synge osv. Barnet udvikler sig og lærer ved at være fysisk, følelsesmæssigt og socialt aktiv i samværet med andre børn. 9

10 Musikskolens undervisere har metodefrihed i selve undervisningen, hvilket betyder at den enkelte musikpædagog tilrettelægger sin undervisning ud fra sin faglige viden og erfaringer i forhold til den aktuelle børnegruppe. Musikpædagogen kan evt. lave særlige aftaler med de voksne deltagere på holdet (daginstitutionspersonalet/forældre) om indholdet i undervisningen. Fælles for undervisningen er, at alle sange og lege i undervisningen indeholder mindst et af de grundlæggende musikalske elementer og samtidig overvejelser omkring de enkelte børns almenpædagogiske udvikling. Forskolens lærere arbejder tæt sammen i et forskoleteam og deler løbende ideer og erfaringer, samt superviserer hinanden, dels på teamets regelmæssige forskolemøder, fælles deltagelse i kurser, og ved at deltage i hinandens undervisning så tit det er muligt. Evaluering: I forhold til forskoleundervisningen skelnes der mellem tavs viden(motoriske og emotionelle erfaringer, som lagres i kroppen, og som ikke på det aktuelle tidspunkt nødvendigvis kan italesættes) og bevidst viden(konkret viden, som kan italesættes og bruges på det bevidste plan). Mange af forskolens undervisningsmål lagres i barnets krop som tavs viden, og bliver med tiden og i takt med barnets personlige udvikling til bevidst viden, som barnet kan sætte ord og viljestyret handling på. Barnets musikalske og personlige udvikling evalueres løbende gennem hele sæsonen af musiklæreren sammen med de voksne, der deltager i musikundervisningen(pædagoger, forældre, ressource pædagoger). Kodeord for evaluering af forskolebarnets udvikling er, at barnet tydeligt vil, tør og gør i en given musiksituation. Rie Sørensen Underviser Faglig/pædagogisk teamleder Musisk Skole 10

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole I N D H O LD Præambel...2 Kompetencemål...3 Kompetenceområder...3 Progressionsinddeling...4 Fag...4 Læsevejledning...5 Forslag til læreplaner for musikskoler...6 Overordnede

Læs mere

Fagplan for musik 2018

Fagplan for musik 2018 Fagformål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evner til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, derunder synge danske sange. Undervisningen skal bibringe dem

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Musik

UVMs Læseplan for faget Musik UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

Slutmål og undervisningsplan for faget musik Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,

Læs mere

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang

Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal

Læs mere

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011

Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Logbog Frøen. Efterår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Logbog Frøen. Efterår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Logbog Frøen Efterår 2017 Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Platanhaven Musikforløb på Frøen Fredag kl. 10.15-11.00 i fys.lokalet. Overordnet er der et ønske om at arbejde med gruppen

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015

Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015 Den generelle læreplan MARIAGERFJORD KULTURSKOLE 2015 Afsæt og kvalifikationsramme for Afsættet for læreplanen: 4 i musikloven: læreplanen: Musikskolen skal udarbejde læreplaner for samtlige undervisningstilbud.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Musik (valgfag) Fælles Mål

Musik (valgfag) Fælles Mål Musik (valgfag) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 7.-8. klassetrin 4 Fælles Mål Musik (valgfag) 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget musik udvikle

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Læseplan for faget musik

Læseplan for faget musik Læseplan for faget musik Indledning Faget musik er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 6. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1 2. kl., 3. 4. kl. og 5. 6. klasse. I faget musik

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik

Fælles Mål. Faghæfte 7. Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Fælles Mål Faghæfte 7 Musik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 6-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje

Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje Dette materiale introducerer til rytmikforløbet, som er vuggestuernes og dagplejernes kulturforløb i Børnekulturpakkerne. Rytmikforløbet vil gennem sange,

Læs mere

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Afrapportering pædagogisk læreplan : Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven, Orkestervej Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Bekendtgørelse for musikskoler formulerer følgende overordnede mål:

Bekendtgørelse for musikskoler formulerer følgende overordnede mål: Bekendtgøelse fo musikskole fomulee følgende oveodnede mål: Musikskolen ha, jf. lov om musik, 3 a, stk. 3, til fomål at udvikle og femme elevenes musikalske evne og kundskabe gennem sine undevisningstilbud.

Læs mere

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:

Årsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2014-2015 Team/ lærer: Tina Birkholm og Lone Hede De overordnede mål for 0. klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den bagvedliggende

Læs mere

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7

Fælles Mål 2009. Musik. Faghæfte 7 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Fælles Mål 2009 Musik Faghæfte 7 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 9 2009 Indhold Musik som obligatorisk fag

Læs mere

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed 1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Profilfag Mellemtrin valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag:-) Profilfag er små fordybelsesområder på ca. 10 uger,

Læs mere

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering

Læs mere