AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

Transkript

1 AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager de. AMU-kurser er i høj grad med til at understøtte fleksibiliteten på arbejdsmarkedet med en hurtig mulighed for omskoling. Det er især de store virksomheder i branchen, der benytter sig af efteruddannelse af medarbejdere. Når medarbejdere i små virksomheder har deltaget i AMU én gang, så har deres kollegaer i store virksomheder været af sted fem gange. Men så snart virksomheder har over 2 medarbejdere er efteruddannelse i højere grad på dagsordenen. Når små virksomheder sender medarbejdere på AMU-kurser, er de i gennemsnit af sted mere end dobbelt så lang tid som medarbejdere fra de store virksomheder. Det tyder på, at små virksomheder i større udstrækning end store virksomheder anvender de kurser, skolerne har på hylderne, frem for at få tilpasset kurser til virksomhedens behov. En interviewundersøgelse blandt håndværksmestre har vist at virksomhederne efterspørger øget rådgivning og vejledning, hvor erhvervsskolerne bliver aktive samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at sikre, at flere medarbejdere fra små virksomheder bliver uddannet mere effektivt. Ønsket om mere efteruddannelse er på den politiske dagsorden. Danmarks udgangspunkt er godt, vi er blandt de lande i Europa, der efteruddanner mest. I følge Trepartsudvalget vedrørende voksen- og efteruddannelse var mere end 6% af de beskæftigede og ledige i 24 på efteruddannelse. Det skønnes, at virksomhedernes samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse samme år var godt 1 mia. kr. Bygge- og anlægsbranchen hører desværre ikke til blandt de flinke drenge i klassen. Efteruddannelsesaktivitet i branchen ligger på et relativt lavt niveau. Analyser fra trepartsudvalget om voksen- og efteruddannelse viser, at ca. 4% af medarbejderne i bygge og anlægsbranchen havde deltaget i en eller anden form for efteruddannelse i 24. Det vil sige, at efteruddannelsesindsatsen i branchen er noget lavere end på det øvrige arbejdsmarked. AMU er et væsentligt tilbud Helt skidt står det dog ikke til. Godt 16. personer eller omkring 1% af de beskæftigede i branchen deltog i 24 i AMU-kurser. Det svarer nogle lunde til billedet i andre brancher. Ufaglærte i bygge og anlægsbranchen benytter AMU lidt mere end ufaglærte generelt, mens faglærte i branchen deltager i AMU i mindre omfang end faglærte generelt, jf. figur 1.

2 Figur 1 Hver 1. har været på AMU Beskæftigede i Bygge & Anlæg Alle beskæftigede I alt Ufaglærte Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse AMU er et offentligt tilbud om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som er særlig målrettet ufaglærte og faglærte. Personer med en videregående uddannelse har dog også mulighed for at deltage. Den relativt høje deltagelse i AMU-kurser blandt beskæftigede i bygge og anlægsbranchen viser, at det offentlige AMU-tilbud har stor betydning for branchens efteruddannelse. AMU understøtter fleksibilitet Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen bruger AMU til hurtig at omskole faglærte fra andre fagområder, så de kan arbejde i byggeriet. Omfanget af AMU-aktiviteten er markant højere blandt faglærte fra andre brancher end blandt øvrige faggrupper. Det er særligt unge under 35 år, der bruger AMUtilbuddet, jf. figur 2. 2 af 8

3 Figur 2 AMU bruges til omskoling Yngre end 35 år Mellem år Ældre end 49 år 2,25 2, 1,75 1,5 1,25 1,,75,5,25, Ufaglært Faglærte fra andre brancher Tømrer, murer, maler mv. El og VVS Videregående Det viser, at den offentlige efteruddannelse i høj grad er med til at understøtte, at vi i Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked. AMU-kurserne er med til at sikre at arbejdsstyrke hurtigt og effektivt kan omskoles. Når industrivirksomheder som led i globaliseringen flytter produktionen til udlandet, så eksisterer der efteruddannelsestilbud, som hurtigt og effektivt kan sikre de fyrede medarbejdere job i andre brancher. Der er stor forskel på faggruppernes brug af AMU-kurser. Mens faglærte fra andre brancher således trækker mest på AMU-kurserne, så er branchens egne faglærte tømrer, murere og malere dem, der efteruddannes mindst. Helt i bund ligger tømrer, murere og malere over 5 år. Blandt de ufaglærte er det gruppen af årige, der modtager mest uddannelse. Ufaglærte er generelt svagt underrepræsenteret på AMU-kurserne i forhold til deres andel af de beskæftigede, mens elektrikere og VVS erne klart er overrepræsentere på AMU-kurserne, jf. figur 3. 3 af 8

4 Figur 3 Knap 1/3 af deltagerne er ufaglærte Andel af deltagere på AMU Andel af beskæftigede Ufaglært Faglærte fra andre brancher Tømrer, murer, maler mv. El og VVS Videregående Den høje deltagelse blandt elektrikere og VVS ere skyldes formodentlig, at de gennem deltagelse i AMU-kurser opnår lovpligtig autorisation på en række områder. Antallet af kursusdage pr. deltager, det vil sige hvor mange dage personer, som deltager i AMU i gennemsnit har deltaget, varierer en smule mellem faggrupperne. Ufaglærte og faglærte fra andre brancher er i gennemsnit omkring 1 dage på uddannelse, mens øvrige faggrupper i gennemsnit er af sted 7-8 dage, jf. figur 4. Figur 4 Kursusdage pr. deltager Ufaglært Faglærte fra andre brancher Tømrer, murer, maler mv. El og VVS Videregående 4 af 8

5 Ufaglærte anvender i høj grad AMU som grunduddannelse og faglærte fra andre brancher omskoles via AMU. Det er derfor ikke overraskende, at den gennemsnitlige varighed af kursusforløb er længere for ufaglærte og faglærte fra andre brancher, end den er for branchens egne faglærte, der anvender AMU som egentlig efteruddannelse. Store virksomheder efteruddanner Medarbejdere i store virksomheder deltager oftere i AMU-kurser end medarbejdere i små virksomheder. En fjededel af AMU-deltagere i bygge- og anlægsbranchen er ansat i virksomheder med over 1 medarbejdere. Disse virksomheder beskæftiger tilsammen 13% af branchens medarbejdere, jf. figur 5. Figur 5 AMU bruges af store virksomheder Andel af deltagere i AMU Andel af beskæftigede < Modsat er medarbejdere i helt små virksomheder markant underrepræsenteret på AMU-kurserne. 18% af de beskæftigede arbejder i virksomheder med under fem ansatte, mens knap 8% AMU-deltagere kommer fra virksomheder med under fem ansatte. Når medarbejdere i virksomheder med under fem ansatte har deltaget i AMU én gang, så har deres kollegaer i virksomheder med over 5 medarbejdere været af sted fem gange. En række surveys og interviewundersøgelser 1 har vist at små virksomheder uden en HR-funktion finder det vanskeligt og uoverskueligt at finde rundt i tilbudene om efteruddannelse. 1 Se Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget, Bind 2, Finansministeriet, af 8

6 Ifølge en undersøgelse af bygningshåndværkeres brug af AMU 2 er både mestre og svende i de mindre håndværksvirksomheder opmærksomme på, at efteruddannelse er nødvendig og de vil gerne deltage. Årsagen til, at de ikke kommer af sted er blandt andet, at de ikke har overblik over mulighederne. De efterlyser i høj grad, at erhvervsskolerne er mere opsøgende og i stand til at tilbyde et samarbejde om efteruddannelse, der er målrettet virksomhedens behov. Små virksomheder sender ikke så ofte som store virksomheder medarbejdere på AMU-kurser, men når de gør det, så er det typisk på relativt lange forløb. AMUdeltagere fra virksomheder med under fem ansatte er i gennemsnit på kursus i 11 dage, mens AMU-deltagere fra virksomheder med over 2 medarbejdere i gennemsnit er af sted 5 dage, jf. figur 6. Figur 6 Små virksomheder mange dage < En forklaring på, at deltagere fra små virksomheder i gennemsnit har flere kursusdage end deltagere fra store virksomheder kan være, at de små virksomheder ikke har et strategisk samarbejde med erhvervsskoler i samme omfang som de store virksomheder. Store virksomheder kan selv initiere et samarbejde med erhvervsskoler og få skræddersyet uddannelsesforløb, der ikke bliver unødigt lange. De har en HR-funktion, der er kan varetage kontakten til skolen, og de vil kunne stille deltagere til et helt undervisningshold. Mindre virksomheder oplever ikke at have ressourcer til at initiere et strategisk samarbejde med erhvervsskoler, og samtidig kan de ikke stille et helt undervisningshold. Det betyder formodentlig, at små virksomheder i større omfang end store er henvist til at anvende AMU-kurser, som skoler vælger at udbyde generelt. Der bliver altså i højere grad tale om hyldevarer. 2 Se Bygningshåndværkeres brug af AMU- status og muligheder, BAI, af 8

7 En anden forklaring på, at deltagere fra mindre virksomheder i gennemsnit har flere kursusdage end deltagere fra store virksomheder, kan være at kravet til den enkelte medarbejders fleksibilitet er større i små virksomheder end i store virksomheder. Det betyder fx, at andelen af medarbejdere fra små virksomheder, der kommer på det tre uger lange lovpligtige stilladskursus vil være større end andelen af medarbejdere fra store virksomheder, der skal på samme kursus årige har højeste AMU-aktivitet Samlet set deltager årige oftere i AMU end deres yngre og ældre kollegaer, jf. figur 7. Figur årige deltager hyppigt Andel deltagere i AMU Andel af beskæftigede Yngre end 35 år Mellem år Ældre end 49 år Det er da også denne aldersgruppe, som i følge førnævnte en interviewundersøgelse af bygningshåndværkeres brug af AMU, er mest motiverede for at deltage i efteruddannelse. Ifølge samme undersøgelse er det de unge under 35 år, som er mindst motiverede for at deltage i uddannelse. Tallene viser dog, at de rent faktisk kommer af sted. Måske fordi der er en række lovpligtige kurser, de skal deltage i for at måtte udføre deres arbejde, og måske fordi behovet for efteruddannelse og livslang læring er noget, de er flasket op med gennem deres uddannelse. Medarbejdere over 5 år er underrepræsenteret på AMU-kurserne. I interviewundersøgelsen giver de da også udtryk for en aftagende lyst til at deltage i eksterne kurser. De mener ikke, at de har et behov. Til gengæld vil de gerne deltage i interne kurser og være med til at udvikle et bedre og mere lærerigt arbejdsmiljø i det daglige. 7 af 8

8 FAKTA OM ANALYSEN: Analysen bygger på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Specialkørslen omfatter alle beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i 24, fordelt på højst fuldførte uddannelse, alder og AMU-deltagelse. AMU-deltagelsen er opgjort på henholdsvis antal personer, der har deltaget i AMU og varighed af AMU opgjort i elevuger. I analysen svarer en elevuge til fem kursusdage. Begrebet kursusdage pr. ansat er et sammensat mål, som er beregnet ved at sige antal kursusdage / antal beskæftigede. Kursus dage pr. ansat anvendes som mål for omfanget af AMU-uddannelse indenfor den enkelte faggruppe eller aldersgruppe. Begrebet kursusdage pr. deltager er et sammensat mål som er beregnet ved at sige antal kursusdage / antal AMU-deltagere. Kursusdage pr. deltager anvendes som mål for, hvor mange dage den enkelte faggruppe eller medarbejdere i forskellige størrelser af virksomheder i gennemsnit er på AMU-kursus. 8 af 8