Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...
|
|
- Rudolf Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION
2 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden for at bruge sociale medier mere specifikt Facebook i undervisningen, som et forum, hvor elever under både skole- og praktikophold kan dygtiggøre sig i deres fag, både i den praktisk del og den boglige del, og på samme tid holde kontakten med klassekammeraterne og med skolen, så der i tanke og læring ikke ville være så langt mellem hvert skoleophold, hvilket gerne skulle gøre, at eleven oplever, at læring er nærværende og kontinuerlig igennem både skole og praktik. Først præsenteres det praktiske i forhold til udformningen af projektet og det udvikling fra start til slut. Herefter følger et indblik de aktiviteter, våde faglærere og elever har lavet i de facebookgrupper, de respektive hold har haft. Herunder er også en opdatering på arbejdet fra sidste update i november Afslutningsvis samles der op og konkluderes på projektet, deltagelsen og det, vi har lært af at være med. Denne rapport vil derfor ikke præsentere samtlige konklusioner fra de halvårlige videndelinger, men i højere grad fremhæve de resultater og den læring, vi har oplevet ved deltagelsen i projektet. FACEBOOK LOKALT Projektet har primært været forankret på skolens auto-afdeling i løbet af hele projektperioden, hvor skiftende faglærere og dermed skiftende auto-hold har været en del af indsatsen. Dog har Karrosseriafdelingen været gennemgående, hvorfor denne opdatering og afrapportering er centreret om deres oplevelse af brugen af Facebook som socialt og fagligt forum for elever og faglærere. Det er specielt to faglærere fra Karrosseri, der har taget brugen af Facebook til sig, og de benytter det nu på flere af deres klasser uden at tage hensyn til, at brugen i bund og grund skyldes, at skolen er med i projektet. Vi bruger det bare lyder det, da de bliver adspurgt om deres tanker og refleksioner over brugen af Facebook. Faglærerne står selv for at oprette, vedligeholde og bruge facebookgrupperne med de pågældende hold. Vi har udelukkende sat projektet i gang og ført opsyn med det og altså ikke bestemt, hvorledes de skal bruge det. Vi har vurderet, at det er den bedste måde, hvorpå man får en oprigtig indsats og dermed tilbagemelding, da vi mener, at deltagelsen og indsatsen kommer fra en velvilje og ikke ud af pligt og dermed er der bedre grobund for succes. 2
3 AKTIVITET PÅ FACEBOOK Igennem projektets varighed har Facebook så at sige fået sit eget liv. Vi kickstartede projektet ved at præsentere rammerne for mulighederne og de forventninger, der lå i projektet samt præsenterede deltagerne for det kodeks, vi forventede, de overholder generelt, når man interagerer på Facebook i en faglig og skolemæssig sammenhæng. Dette kodeks er både målrettet faglærere og elever og beder i bund og grund om, at alle opfører sig, som var de inde i klasselokalet, da de samme ordensregler gælder online som offline, og at det er okay at invitere kammeraterne til fest, men de efterfølgende billeder fra festen er ikke relevante i denne sammenhæng (se wikispaces ). Og det har eleverne overholdt. Det er et fåtal af gange, at den ene faglærer har været nødt til at agere moderator i en gruppe eller i et opslagstråd. Men de gange, der har været behov for det, har eleven forstået budskabet og trukket sig fra diskussionen. Jeg har været nødt til at sige, at kan man ikke opføre sig ordentligt, så kan man ikke være med. Og så har de pågældende elever rettet ind. Sådan beskriver faglæreren det. Det skal også understreges, at de få elever fra holdene, der ikke har ønsket at være en del af Facebook (vi har ikke krævet, at alle elever på de projektdeltagende hold skal være på Facebook), har fået nøjagtig de samme informationer som de elever, der er på Facebook dog er de muligvis gået glip af enkelte sjove indslag. Men eleverne er for det meste gode til at inkluderer de elever, der ikke er på Facebook. Faglærerene har brugt Facebook på flere måder. Mens eleverne var på skolen, blev platformen brugt som videndeling, til at stille mindre gruppe- og individuelle opgaver og til mindre indslag i de små pauser, der somme tider er brug for i undervisningen. Specielt den sidste brug blev populær blandt eleverne, der tog det til sig og begyndte at stille hinanden små opgaver via gruppen efter skoletid. Det kunne eksempelvis være et billede af en mere eller mindre speciel bil med et tilhørende spørgsmål ang. model og årgang og et spørgsmål om, hvad der mon var lavet ved bilen af mere eller mindre godkendte opdateringer på bilen. På den måde er der blevet skabt et miljø, som er fagligt funderet, men fik en klar social funktion på samme tid, da det fik eleverne til også at interagere med hinanden på denne platform. Vi har ikke været en fast del af deres hold, så hvordan kommunikationen egentlig foregik i klassen, ved vi ikke, men kommunikationen og interaktionen på Facebook har været inddragende, fagligt udfordrende og hyggelig. 3
4 Vi har også fulgt facebookaktiviteten, mens eleverne var i ude i praktik og dermed væk fra skolen i mange uger. Det viste sig, at interaktionen mellem eleverne fortsatte ufortrødent om end indholdet har en mere humoristisk karakter, dog stadig faglig (for det meste). Faglærerne fortæller også, at de har brugt Facebook generelt og gruppen til at finde elever, de ikke kunne få fat på som enten ikke er dukket op i skole eller ude hos mester. Her har faglærerne, som er venner med eleverne på Facebook med deres arbejdsprofiler (vi har opfordret til, at man opretter en arbejdsprofil, så man kan adskille arbejde og privatliv på Facebook og arbejdstid) og derfor har haft adgang til at sende dem en besked i mail-funktionen på Facebook. Et smart feature her er nemlig, at man kan se, om og hvornår den pågældende person har set og læst beskeden. Dermed er det blevet sværere for eleven at putte sig og sige, at de ikke er blevet kontaktet, som man kan ved telefonopkald, sms er og mails (dette er set før, derfor denne reference). Et konkret eksempel: en elev er ikke dukket op hos mester og efter gentagne gange at have ringet til eleven giver mester op og kontakter faglæreren. Denne faglærer kontakter en kollega fra afdelingen og sammen lægger de en plan for, hvordan de skal gå til eleven, da de begge kender ham. Den ene ringer og sender sms er, den anden skriver via mail på Facebook og spørger åbent i facebookgruppen, om der er nogen, der har set eller hørt fra ham. Enkelte elever har set ham i byen, men ved ikke mere end det. Endelig reagerer eleven på facebookmailen og skriver tilbage til faglæreren og informerer om, at han har droppet sit lærested 4
5 og uddannelse og har fået et andet job og i øvrigt ikke har fået sms er eller opkald. Det var ikke super god stil af eleven at gøre det på denne måde, men uden Facebook vurderer de to faglærere, at de ikke havde fået kontakt til ham. Dermed giver brugen af Facebook muligheden for kortere vej til kontakt og kommunikation mellem elev og faglærer og til at følge op på elever og sikre, at de har det godt. VIRKSOMHEDSKONTAKT Det har været stort set umuligt at få en virksomhed i tale ang. brugen af sociale medier for dem og den elev, de har gående. De foretrækker mundtlig kommunikation i det daglige. Derfor oplever de ikke brugen af Facebook som en mulighed for dem at følge med i, hvad deres elev laver. Desuden er det heller ikke et ønske fra eleverne, at deres mester skal være en del af facebookgruppen, da der i gruppen foregår mange andre ting end blot det faglige, som mester kunne være interesseret i. De oplever, at det er noget andet med deres faglærere, da de har et andet forhold til dem. Dog har det vist sig, at kontakten mellem potentielle mestre og elever er blevet lettere for faglærerne at facilitere, da Facebook giver mulighed for at informere en elev eller mester om et potentielt match her og nu gennem et tag og kan lade dem om at tage initiativet til den videre kontakt. Derudover deler både elever, faglærere og mestre viden, ledige stillinger og andet fagfagligt mellem sig på Facebook. STATUS JUNI 2016 Igennem alle foregående perioder har vi fulgt indsatsen omkring brugen af Facebook i undervisningen og selve deltagelsen tæt både hos faglærere og elever. Lige ind til den seneste periode der har vi med vilje trukket os lidt tilbage og ladet projektet køre selv (stort set). Det gjorde vi af den grund, at vi ville afdække, om det arbejde med Facebook, som vi i fællesskab har løbet i gang, faktisk var levedygtigt uden vores konstante indblanding i arbejdet. Og ved denne deadline (juni 2016) viser det sig, at det faktisk forholder sig sådan, at brugen af Facebook i undervisningen lever i bedste velgående, selvom vi ikke aktivt minder faglærere og elever om at bruge det. Det betyder, at projektet ikke længere er et projekt, det er blevet en integreret del af den skoledag, mange elever oplever. Og fungerer brugen her, så kan den også fungere andre steder og gennem videndeling mellem kolleger, så er der stor mulighed og chance for, at brugen af Facebook 5
6 kan implementeres endnu flere steder i organisationen. Det skal dog bemærkes, at det ikke er målet, at Facebook nødvendigvis skal udbredes til hele skolen kun der, hvor det giver mening og hvor engagementet hos en eller flere faglærere for det er til stede. Det har været et vilkår fra starten af dette projekt, at intet skal trækkes ned over faglærerne, da lysten til brugen af Facebook er afgørende for succes med indsatsen. Derudover viste det sig også, at min (projektmedarbejder) tilstedeværelse (researchformål) i de forskellige facebookgrupper påvirkede interaktionen og kommunikationen, da eleverne ikke kender mig og nødigt vil støde mig eller være for meget. Det skal siges, at det er ikke eleverne selv, der har gjort mig opmærksom på dette, det er en faglærer, der var blevet spurgt til, hvorfor jeg dog skulle være med. Derfor valgte jeg at forlade grupperne i sidste projektperiode (november 2015 juni 2016) og ikke lade min tilstedeværelse ødelægge deres lyst til at bruge Facebook og lade dem bruge det, som de ønsker at bruge det sammen med deres faglærere. Det betyder også, at jeg langt hen ad vejen har været afhængig af, at deltagerne ville fodre mig med information. KONKLUSION At arbejde på Facebook sammen med eleverne og det måde udnytte, at ofte har Facebook lige ved hånden (frem for at forbyde platformen i skoletiden, som andre skoler har tyet til), har spredt sig til flere afdelinger på skolen. Via skolens intranet bliver projekter præsenteret og resultaterne forklaret, samt udfordinger og anbefalinger, således kolleger kan hente inspiration og bruge læring fra projektet i deres klasse eller hold. Derudover har brugen af Facebook også været talt om kollega til kollega og det har resulteret i endnu mere brug af Facebook i undervisningen, men disse bliver ikke brugt i denne rapport. De har selvfølgelig fået samme hjælp til opstart og det lokale kodeks for interaktionen, som deltagerne i nærværende projekt. For det meste oplever faglærere og undervisere, at eleverne godt kan håndtere at gå på Facebook uden at stikke helt af fra undervisningen. At Facebook er blevet en naturlig forlængelse af den kommunikation, der foregår mellem faglærere og elever i en faglig kontekst, kan have flere årsager. Det kan være udviklingen generelt for Facebook, hvor mediet løbende er blevet en mere og mere fast del af hverdagen for en endnu større gruppe af mennesker og dermed skoledagen og derfor indtænkes helt naturligt i skolearbejdet. Det kan også være pga. af nærværende projekt, at det er blevet sådan. Vi har fra starten opfordret til brugen af det faglige Facebook på hele skolen, 6
7 hvilket de jo så har taget til sig og dermed er det blevet en fast del af arbejdet i løbet af skoledagen for mange elever. Virksomhedsdelen har ikke fungeret som ønsket. Det har ikke været muligt at få virksomhederne til engagere sig i brugen af det faglige Facebook, hvilket formentlig skyldes den kultur, der ofte er på værksteder. Her taler man sammen og interagerer kun for sjov på Facebook. Derimod har det vist sig at være nyttigt i forhold til at videndele om både branchen, jobs og lærepladser mellem skole og mestre og det er en fordel. Så projektet har gjort, at der på en måde alligevel er kortere mellem skole og praktik, bare på en måde, som passer mester og virksomheden. Vi har lært, at Facebook med stor fordel kan bruges fagligt, men det kræver en indsats fra både faglærere og elever ellers fungerer det ikke. Det er også vigtigt at understrege, at Facebook er og bliver et supplement til eksisterende systemer og face to face-interaktion, idet platformen ikke kan stå alene. Det var nu heller ikke meningen, men det er vigtigt at pointere. 7
Brug af Facebook til etablering af sociale/faglige fora for elever på Teknisk Skole Silkeborg Status november 2015
Brug af Facebook til etablering af sociale/faglige fora for elever på Teknisk Skole Silkeborg Status november 2015 Den facebookgruppe, der er i fokus i denne videndeling er helt klart den mest aktive gruppe,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2.Fokusgruppeinterviews.3. 3.Kodeks 5
Indholdsfortegnelse 1.Refleksion...2 2.Fokusgruppeinterviews.3 3.Kodeks 5 Side 1 af 5 1. Refleksion over proces Til det opstartsseminariet i Viborg den 18. september fik vi en masse gode input med hjem
Læs mereG R A T I S T J E K L I S T E F R A O N L I N E A K A D E M I E T W W W. O N L I N E A K A D E M I E T. D K
E N H E L T A L M I N D E L I G F A C E B O O K S T R A T E G I der skader dig G R A T I S T J E K L I S T E F R A O N L I N E A K A D E M I E T W W W. O N L I N E A K A D E M I E T. D K EN FACEBOOK STRATEGI,
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereBILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD
BILAG 4 TABELRAPPORT INDHOLD 1. TEMA 1 2 1.1 Tiltag 1: Undervisningsforløb med virksomhedstilknytning 2 1.2 Tiltag 2: Working on your skills 7 2. TEMA 2 22 2.1 Tiltag 1: Plakat og signaturret 22 2.2 Tiltag
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen STV Svarprocent: % (483 besvarelser ud af 483 mulige) Elevtrivsel Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet (Region Midtjylland) Regionsgennemsnit
Læs mereEvaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik
Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereDu har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der
Kender du det her Du har fået en fin ny hjemmeside. Alt er perfekt. Teksten er finpudset. Billederne spiller. Vennerne siger tillykke. Og lige om lidt, så sker der INTET. Ingen trafik ingen salg ingen
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereAntimobbestrategi. Målsætninger. Begreber
Antimobbestrategi Formål Hvad er formålet med jeres antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er, at skolen forebygger og reducerer mobning (digitalt og på skolen) i videst mulige omfang og
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs merePraksisnær guide om mikromobilitet. inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner
Praksisnær guide om mikromobilitet inspiration til korte udvekslinger, der gavner både virksomheder, medarbejdere og kommuner Nørre Voldgade 29 1358 København K Tlf. 3369 4040 www.ac.dk Weidekampsgade
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereEn skole som har gjort det trygt for min datter at gå i skole.
Høffdingsvej 14, 2500 Valby telefon 38790140 11/1-2019 Hvad siger forældrene? Super forstående skole hvor undervisningen tilpasses hver enkelt elev. Endelig en skole hvor min datter føler sig værdsat og
Læs mereMonitorering Styr debatten og skab en god tone på Facebook
GODE RÅD OM FACEBOOK Monitorering: Styr debatten og skab en god tone på Facebook Flere og flere frivillige og lokalafdelinger i Ældre Sagen har aktive Facebooksider eller Facebookgrupper. Som bruger af
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereVidendeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team
Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser
Læs mereDrejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden
Drejebog Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden 0 Indhold Indledning... 1 Baggrund... 1 Formål... 1 Målgruppe... 1 Start en Fars Legestue... 2 Tid
Læs mereFacebookopdatering Teknisk Skole Silkeborg, juni 2015
Facebookopdatering Teknisk Skole Silkeborg, juni 2015 Her følger en beskrivelse af og refleksion over projekt Fagligt Facebook på TSS. Igen har virkeligheden spillet os et puds, idet den faglærer, Brian
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
215 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 1% (26 besvarelser ud af 26 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Læs mereNEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen.
NEJ TAK, til mobning på Storebæltskolen. Vi tror på, at børn gør det rigtige hvis de kan Vi er på Storebæltskolen opmærksomme på, at vores elever har udviklingsforstyrrelser på det kognitive, sociale og
Læs mere2015 Elevtrivselsundersøgelsen
15 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Svarprocent: 83% (5 besvarelser ud af 6 mulige) Handlingsplan Det vil vi selv gøre! Hvad vil vi gøre i vores klasse/på vores hold? Skriv her Hvad
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereVejle Digitale Skoler på Facebook
Vejle Digitale Skoler på Facebook - Brug af sider på Facebook Af: Line Sofie Schaarup Krogh, praktikant i Uddannelse og Læring. Facebook og Vejle Digitale Skoler BRUG AF SIDER PÅ FACEBOOK... 3 Tekniske
Læs mereDU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?
DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde
Læs mereSociale medier og deling
Sociale medier og deling Deltagere skal lære om beskyttelse af personlige oplysninger i forbindelse med, hvordan de deler oplysninger og kommunikerer med andre online, særligt hvad angår brugen af sociale
Læs mereVision for Holmebækskolen
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet Forældre Samarbejdspartnere (foreninger,
Læs mereDet frivillige fællesskab skal også være frivilligt!
Det frivillige fællesskab skal også være frivilligt! Marie Baad Holdt 29. november 2017 kl. 3:55 0 kommentarer Det er ikke alle frivillige, der også ønsker at være en del af det sociale fællesskab, skriver
Læs mereGÅ GLAD I SKOLE - GÅ GLAD HJEM
Velkommen til Sproghuset, Søndre Skole og MF10 side 2 Undervisningen side 3 Brobygning og Praktik side 4 UU-vejleder og mentor side 4 Ungdomsskolen side 4 Gensidige forventninger side 6 Samarbejde mellem
Læs mereVi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.
Antimobbestrategi Gældende fra: 1. august 2017. Revideres senest 1. august 2020. FORMÅL Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter. Den skal sikre, at vi
Læs mereMarkedsføring & Kommunikation. Værdien i et stærkt samarbejde
Markedsføring & Kommunikation Værdien i et stærkt samarbejde Velkommen til Markedsføring og kommunikation Velkommen til Markedsføring og kommunikation Vi har fornøjelsen af at fortælle om de mange muligheder
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs mere2013 Elevtrivselsundersøgelsen
13 Elevtrivselsundersøgelsen Den jydske Haandværkerskole Svarprocent: 93% (533 besvarelser ud af 572 mulige) Elevtrivsel 1 Den jydske Haandværkerskole Regionsgennemsnit EUD ekskl. SOSU (Region Midtjylland)
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:
Læs mereElevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18
Elevernes evaluering af linjefagsundervisningen for skoleåret 2017/18 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Metode... 3 1.2.1 Dataindsamling... 3 2. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen...
Læs mereGældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Syvstjerneskolen Gældende fra den 15.11. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Syvstjerneskolen lægger vægt på at skabe et udbytterigt og trygt læringsmiljø, hvor trivsel
Læs mereUnderstøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder
Læs mereStudie- og ordensregler UCH
Studie- og ordensregler UCH UCH s studie- og ordensregler er gældende for alle elever på UCH. De enkelte afdelinger har suppleret dette regelsæt med nogle afdelingsspecifikke regler, og du må derfor også
Læs mereVærdiregelsæt for Brovst Skole
Værdiregelsæt for Brovst Skole Indhold Værdiregelsæt for Brovst Skole... 1 Antimobbeplan... 4 Ordensregler... 7 Mobilpolitik... 7 Skolebestyrelsens forventninger til læringsparate elever... 8 Sorgplan
Læs mereNORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik
NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning
Læs mereCases og handlemuligheder
Den svære samtale Cases og handlemuligheder Der er 9 cases og du skal vælge dem, der er mest relevante for den pågældende klasse. Cases: 1. Ligestilling 2. Beskyttelse af privatlivet 3. Religionsfrihed
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole
Undervisningsmiljøvurdering 2016 Midtfyns Efterskole Denne vurdering er foretaget på baggerund af spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever juni 2016. Alle elever var inviteret til at deltage. Omkring
Læs mereAalborg Handelsskole Strandvejen HG
Benchmarkingrapport Aalborg Handelsskole Strandvejen HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Benchmarkingrapporten har til formål at gøre det relativt enkelt at se de forskellige
Læs mereSamlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5
Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge April 2017 Side 1 af 5 1. Introduktion Digital dannelse i 4. klasse og Trivselsseminar for 8. årgang er to
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereBrug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent
Brug af online egenindsamling ved en organiseret sportsevent Potentialet, det praktiske og samarbejdet med BetterNow OM BETTERNOW... 2 FORDELE VED BRUG AF ONLINE EGEN-INDSAMLINGER... 2 POTENTIALET VED
Læs mereBeskyttelse af personlige oplysninger og dig
Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereMobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
Antimobbestrategi Antimobbestrategi for: Mercantec Gældende fra: 01.05.2017 Formål: Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med antimobbestrategien er give medarbejderne på Mercantec handlemuligheder
Læs mereUngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE
UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE 1. Baggrund og introduktion Der ønskes etableret et fælles elevråd i Herning Kommune. Formålet er at styrke elevernes forståelse for de demokratiske processer i samfundet
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mere5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?
Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,
Læs mereBreddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune
Breddeidrætskommune Aabenraa Kommune 2013-2016 Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune På linje med Breddeidræt Formål med projektet At få eleverne til
Læs mereEVALUERING AF SSO-PROCES 2018/19
EVALUERING AF SSO-PROCES 2018/19 Følgende evaluering er baseret på SSO-processen for HF2 og HFenkeltfags-elever i efteråret 2018 og foråret 2019. I skoleåret 2018/19 har vi på HF & VUC København Syd arbejdet
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.5 Maj - Juni 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereEvaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang
Evaluering: Pilotprojekt med trivselsseminar for 8. årgang Børn og Unge 21-4-2016 1 1. Baggrund og introduktion Forskere peger på, og flere undersøgelser viser, at skoletrivsel har en stærk sammenhæng
Læs mereBenchmarkingrapport. Aalborg Handelsskole. Langagervej. HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D
Benchmarkingrapport Aalborg Handelsskole Langagervej HG Elevtrivselsundersøgelse Udarbejdet af ASPEKT R&D Læsevejledning Aalborg Handelsskole, Langagervej - HG Elevtrivselsundersøgelse Benchmarkingrapport
Læs mereJo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)
København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultet
Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i
Læs mereBrugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig
Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN
Læs mereRANDERS BIBLIOTEK. Introduktion til Facebook
RANDERS BIBLIOTEK Introduktion til Facebook Indhold 1. Facebook derfor!... 3 1.1. Hvorfor bruge Facebook?... 3 1.2. Hvad får jeg ud af at bruge Facebook?... 3 2. Biblioteket på Facebook... 4 2.1. Facebook-ansvarlige...
Læs mereBilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 9 Transskribering, Mand 24 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Bruger Facebook rigtig meget Kigger lidt på Instagram Elsker at bruge
Læs mereMatematik i Vanskeligheder
Matematik i Vanskeligheder Glæden i børnenes øjne hver gang de har hjulpet matematikken ud af vanskelighederne betyder alt. Den oplevelse vil jeg gerne give andre lærere. Da jeg tilbage i 2016 blev færdiguddannet
Læs mereTrivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi)
Trivselspolitik på Nr. Asmindrup Friskole (herunder antimobbestrategi) På Nr. Asmindrup Friskole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi mener, at god trivsel er en forudsætning for at lære. Antimobbestrategien
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereTips og tricks til jobsøgning
Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Uddannelsescenter Holstebro Svarprocent: 65% (7 besvarelser ud af 931 mulige) Elevtrivsel Uddannelsescenter Holstebro Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU
Læs mereGode råd til samarbejdet med ambassadører
Gode råd til samarbejdet med ambassadører Guide til landsdelskonsulenter Marts 2016 Denne guides indhold Formål Din opgave som landsdelskonsulent Ambassadøren Ambassadøren Ambassadørens opgave Tre eksempler
Læs mereJeg kender Jesus -1. Jesus kender mig
Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:
Læs mereFri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører
Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering
Læs mereDit liv på nettet - Forforståelse
Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse Jammerbugt, Hjørring, Frederikshavn & Mariagerfjord 2016 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereResultater Dette afsnit består af spørgsmålene og svarene fra de fire interviews i stikordsform
Indledning Det digitale biblioteksfremstød på Arla Foods i Kruså, henvender sig hovedsagligt til de ca. 136 ufaglærte, med henblik på at informere borgere der normalt ikke bruger biblioteket om de digitale
Læs mere2014 Elevtrivselsundersøgelsen
14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for
Læs mereEvaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008
Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk
Læs mereSkolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever
Skolens holdning er, at vi ikke accepterer mobning Det er derfor af stor vigtighed, at vi på alle niveauer og blandt alle, såvel ansatte som elever og forældre, er indstillet på aktivt at medvirke til
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereLedelse, støtte og implementering af udeskole
Ledelse, støtte og implementering af udeskole Boks start Peter Bentsen, SDCC Sundhedsfremme & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC (2017) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Boks slut I de kommende
Læs mereRegionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010.
Regionsformand Lise Hansens mundtlige beretning til generalforsamlingen 2.februar 2010. Kære medlemmer. Regionsbestyrelsens ambition er, at den skriftlige beretning skal være det sted, hvor medlemmerne
Læs mereimod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?
Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis
Læs mereOpkvalificering på transportområdet
Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering
Læs mereSæt strøm på dit kvarter
Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS
EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mereUanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet
Læs mere2010 Elevtrivselsundersøgelsen
1 Elevtrivselsundersøgelsen Social- og Sundhedsskolen Syd Svarprocent: 97% (489 besvarelser ud af 52 mulige) Elevtrivsel 1 Social- og Sundhedsskolen Syd Regionsgennemsnit Social- & Sundhedsskoler samlet
Læs mere