Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Transkript

1 Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats på europæisk plan for at vende denne nedadgående tendens og sende Europa på rette vej mod økonomisk genopretning. Hvad er den aktuelle investeringssituation? Europa-Kommissionens seneste økonomiske prognose viste, at et lavt investeringsniveau har givet et skrøbeligt opsving efter den økonomiske krise i EU, særligt i euroområdet. Bruttonationalproduktet (BNP) og privatforbruget i EU lå i andet kvartal af 2014 stort set på samme niveau som i 2007, og de samlede investeringer var omkring 15 % under niveauet i I visse medlemsstater har faldet i investeringer været endnu større. Reale faste bruttoinvesteringer efter medlemsstat Indeks: 2007 = 100 Medlemsstater med størst fald i investeringer F.eks. Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien Andre udvalgte medlemsstater F.eks. Belgien, Det forenede Kongerige, Finland, Nederlandene og Tyskland Mindre dobbeltdyk (bortset fra Det Forenede Kongerige) Stort længerevarende fald I forhold til højdepunktet i 2007 er investeringerne faldet med omkring 430 mia.euro. Fem medlemsstater (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Italien og Spanien) tegner sig for omkring 75 % af faldet, enten på grund af størrelsen på deres økonomi, det blotte omfang af investeringsfaldet eller begge dele. Reale faste bruttoinvesteringer EU-28 i 2013-priser, mia. EUR Andel af samlet fald efter land EU-28 i procent* Andel af samlet fald efter sektor Maskin- og udstyrsindustrien (32 %) og andre (-9 %) Ejendomsmarked et erhvervsformål Ejendomsmarked et beboelsesformål

2 I 2013 tegnede investeringerne sig for 19,3 % af BNP. Det er rundt regnet 2 procentpoint under det langsigtede gennemsnit (uden medregning af år med store opsving/stor nedgang). Det vil sige, at det aktuelle investeringsniveau i EU er 230 til 370 mia. EUR under den historiske standard. Reale faste bruttoinvesteringer Konstaterede tendenser vs. et bæredygtigt niveau EU-28 i 2013-priser, mia. EUR 2013-fald vs. bæredygtigt niveau "Bæredygtigt" niveau for FB i et investering/bnp-forhold på % Hvorfor er manglende investeringer et problem? På kort sigt bremser et lavt investeringsniveau det økonomiske genopsving. EU's genoprejsning synes at være stoppet både i forhold til andre store økonomier og den tidligere nedgang i Europa (mellem 1993 og 1997). Real BNP pr. indbygger EU vs. USA Indeks: 2007 = 100 Euroområdet (13 lande) Opsving efter tidligere nedgang, * USA Akkumuleret tab på ~1 700 EUR i indkomst/ BNP EU-28 Euroområdet (18 lande)

3 Faldet i investeringer tegner sig for den største proportion af faldet i BNP mellem 2007 og Hvis vi skulle have fulgt med investeringstempoet i USA, skulle EU have investeret yderligere 540 mia. euro i På længere sigt går manglende investering ud over væksten og konkurrenceevnen. Et lavt investeringsniveau i euroområdet har stor betydning for realkapitalen, som igen bremser Europas vækstpotentiale, produktivitet, beskæftigelse og jobskabelse. Hvorfor kommer der ikke gang i investeringerne? Den primære årsag til det vedvarende lave investeringsniveau er ringe investortillid. Denne usikkerhed har rod i lave forventninger til efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser, opsplitningen af de finansielle markeder og manglen på en tilstrækkelig risikokapacitet, som er nødvendig for at katalysere investeringer. På grund af uvisheden omkring den økonomiske og politiske udvikling og den fortsat høje gældsætning i dele af EU's økonomi og de deraf følgende konsekvenser for kreditrisikoen, har det været svært at få adgang til finansiering i de medlemslande, som er hårdest ramt af krisen, særligt for mere risikobetonede langsigtede finansieringsprojekter, mid-cap-selskaber og SMV'er. Det begrænsede finanspolitiske råderum og begrænset bankfinansiering mindsker systemets risikokapacitet. På den bagrund anvender man bedst offentlige midler ved at styrke risikokapaciteten og puste nyt liv i private investeringer. Hvorfor ikke bare øge EU's budget? At stille flere penge til rådighed gennem EU's budget er ikke nogen magisk løsning. Det tager heller ikke højde for den politiske realitet, nemlig at EU-budgettet er relativt lille (180 mia. EUR om året, dvs. omkring 1 % af EU's BNI), og er et resultat af meget komplekse forhandlinger mellem EU-institutionerne. Inden for de eksisterende rammer spiller EUbudgettet dog en rolle som katalysator for private investeringer, men det skal suppleres af andre finansieringskilder og lovgivningsmæssige ændringer, som hjælper med at skabe det rette investeringsklima. Problemet løses ikke ved at "fremstille penge" eller skabe ny gæld. Faktisk er der i øjeblikket betydelig likviditet i finansielle institutioner og virksomheder (i forhold til i 2011), men problemet er, at denne likviditet ikke anvendes produktivt. Det er det, investeringsplanen skal forsøge at rette op på, og det kræver, at der sættes ind på flere fronter samtidig. Hvad er løsningen? Der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed, som skal mobiliseres i hele EU for at støtte investering. Der er ikke ét enkelt svar, ingen vækstknap, der kan trykkes på, og ingen universalløsning. Kommissionen fastlægger en strategi baseret på tre søjler: strukturreformer for at sende Europa på en ny vej mod vækst, finanspolitisk ansvar for at genoprette de offentlige finansers soliditet og sikre den finansielle stabilitet og investering for at kickstarte væksten og opretholde den fremover.

4 Prioriteter for den økonomiske politik: Tre søjler Investeringsplanen for Europa er baseret på tre områder, som er gensidigt forstærkende. For det første at mobilisere kilder til finansiering af investeringer for at sikre mindst 315 mia. EUR i ekstra finansiering over de næste tre år og gøre bedre brug af offentlige midler for at tiltrække private investorer. For det andet at sikre, at denne ekstra finansiering bidrager til vækst på måder, som er tilpasset de enkelt sektorer og geografiske områder. Og for det tredje at indføre foranstaltninger til forbedring af investeringsklimaet i Europa og dermed udløse følgevirkninger. En investeringsplan for Europa: Tre indsatsområder Investeringsplanen for Europa har tre mål: at sætte yderligere skub i EU s genopretning og vende den faldende udvikling i investeringer, tage afgørende skridt hen imod at opfylde de langsigtede behov for vores økonomi ved at forbedre konkurrenceevnen på strategiske

5 områder og at styrke den europæiske dimension af vores viden, menneskelige kapital og fysiske infrastrukturer og de forbindelser, som er afgørende for vores indre marked. Europa-Kommissionen skønner, at investeringsplanen har potentiale til at øge EU's BNP med 330 til 410 mia. EUR og skabe 1 til 1,3 mio. nye job over de kommende tre år.