MAKRO årsprøve, forår Forelæsning 2. Mankiw kapitel 3. Peter Birch Sørensen.

Transkript

1 MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 2 Mankiw kapitel 3 Peter Birch Sørensen

2 DEN GRUNDLÆGGENDE KLASSISKE MODEL: REPETITION Langsigtsmodel for en lukket økonomi. Fire spørgsmål: 1. Hvad bestemmer den totale produktion = de samlede indkomster i samfundet? 2. Hvordan fordeler de samlede indkomster sig på løn- og kapitalindkomst? 3. Hvordan anvendes den totale produktion til forskellige formål? 4. Hvad skaber ligevægt mellem udbud af og efterspørgsel efter produktion?

3 3. ANVENDELSEN AF BNP I en lukket økonomi er der 3 efterspørgselskomponenter: Privat forbrug C, private investeringer I, og offentlig efterspørgsel G. PRIVAT FORBRUG: Y D = C + I + G. Y = total produktion/indkomst, T = samlede skatter (netto), Y T = disponibel indkomst: C = C (Y T ). Marginal forbrugstilbøjelighed, MPC = C 0 (Y T ), ligger mellem 0 og 1. Fx:

4 PRIVAT INVESTERING Investeringsomfanget, I, afhænger negativt af renten, r, idet man alternativt kunne sætte sine penge i obligationer og opnå r. Renten er (en del af) alternativomkostningen påetin- vesteringsprojekt. I = I (r), hvor I 0 (r) < 0. Da I er en real placering, skal r også værerealrenten (og ikke den nominelle rente). Realrenten r er (approksimativt) lig den nominelle rente minus (den forventede) inflationsrate. Risikobetragtningen er indlejret i I( ).

5 OFFENTLIG EFTERSPØRGSEL: G = off. køb af varer og tjenesteydelser. T = nettoskatter. Finanspolitik: Fastlæggelsen af/ændringer i G og T. Bliver ikke forklaret i modellen, dvs. G og T er eksogene: Ḡ og T. 4. LIGEVÆGTSDANNELSEN Efterspørgsel: Y D = C + I + G. Udbud: Y S = F (K, L) Ligevægt: Y D = Y S = Y. Hvad skaber denne lighed? (Vi sondrer fra nu ikke mellem Y D og Y S,begge kaldes Y ).

6 DEN SAMLEDE KLASSISKE MODEL Y = F (K, L) (1) K = K (2) L = L (3) Y = C + I + G (4) C = C (Y T ) (5) I = I (r) (6) G = Ḡ (7) T = T (8) Eksogene: K, L, Ḡ og T. Endogene: Y,K,L,C,I,G,T,r.

7 KOMPAKT VERSION AF DEN KLASSISKE MODEL Y = F ³ K, L Y = C + I + Ḡ C = C ³ Y T I = I (r) Eksogene: K, L, Ḡ og T. Endogene: Y,C,I,r.

8 Hvordan kører modellen rundt? Y bestemmes fra udbudssiden, dvs. af produktionsteknologi samt K og L. Y og T bestemmer C. I tilpasser sig, så der bliver plads til Ḡ og C. Dette opnås ved tilpasning af r. Dvs.,deter realrenten, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af produktion. Hvad er intuitionen bag dette?

9 Endnu mere sammenpresset model: Lad Ȳ F ( K, L). Så kan modellen skrives: Ȳ = C ³ Ȳ T + I (r)+ḡ. Én ligning med én endogen variabel: r. Omskriv: Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = I (r). Venstresiden er den samlede opsparing (hele Ḡ antages at være offentligt forbrug, ikke investering): S Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = h Ȳ T C ³ Ȳ T i + h T Ḡ i, som altså kan skrives som privat plus offentlig opsparing. Model: S = I(r).

10 S = udbud af loanable funds, I(r) = efterspørgsel efter loanable funds. S = I(r) siger så, at realrenten tilpasser sig, så der bliver ligevægt på de finansielle markeder:

11 Konsekvens af ekspansiv finanspolitik (G eller T )? S = Ȳ C ³ Ȳ T Ḡ = I (r) Opsparingen, S, falder, realrenten, r, stiger, dermed falder investeringerne. I = Ḡ. Fuld fortrængning ( crowding out ) af investeringerne. Effekt på Y? Effekt på C? CASE: Krige i UK Udgifter til militær stiger kraftigt, og renten stiger samtidig.

12 Konsekvens af øget investeringslyst? Uændrede investeringer! Hvordan kan BNP øges?

13 Hvordan ændres modellens egenskaber, hvis C afhænger af r, dvs.c = C(Y T,r)? Ȳ = C(Ȳ T,r)+I(r)+Ḡ. Samlet opsparing: S(r) Ȳ C(Ȳ T,r) Ḡ, S 0 (r) > 0(normalt). Model: S(r) =I(r).

14 ØKONOMISK POLITIK Udsagn 1: Der bliver ikke flere jobs, dvs. højere beskægtigelse, bare fordi der bliver flere om at søge de jobs, der er, dvs. bare fordi arbejdsstyrken stiger. Der bliver bare mere arbejdsløshed, fordi ledighed = arbejdsstyrke - beskæftigelse. Tænk på debatten om Velfærdsreformen! Svar ifølge den klassiske model: - Jo, på langt sigt gør der pga. økonomiens selvregulerende kræfter.

15 Udsagn 2: Vi skal sænke skatterne, så folk får flere penge mellem hænderne. Så stiger forbruget og dermed produktion, indkomst og beskæftigelse. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem. - Langt sigt: Forkert eller korrekt? - Kan være korrekt på kort sigt, men kun hvis økonomien er under kapacitetsgrænsen. Og på langt sigt skal lettelsen alligevel finansieres 100%. Mao.: Den rene pengeudpumpningseffekt af en skattelettelse kan være en del af stabiliseringspolitikken, men ikke af strukturpolitikken.

16 Udsagn 3: Vi skal lave en incitamentsforbedrende skattelettelse, fx en forøgelse af jobfradraget, så der kommer flere ud i arbejdsstyrken. Så stiger beskæftigelsen på langt sigt og dermed også produktion og indkomster. De øgede indkomster giver større skattebetalinger, og udgifterne til indkomstoverførsler falder, så skattelettelsen betaler til dels sig selv hjem. - Korrekt ifølge den klassiske model. Men der skal stadig findes finansiering på langt sigt for resten af skattelettelsen. Mao.: På langt sigt kan en skattelettelse kun øge produktion, indkomster osv., hvis den har et strukturelt (dvs. incitamentsforbedrende) indhold.