VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Nørre Campus 1.11

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Nørre Campus 1.11

2 1.11 NØRRE CAMPUS Stedet Kulturmiljøet omfatter Universitetsparken, som er del af Københavns Universitets Nørre Campus med bl.a. en række bygninger til naturvidenskabelige institutter opført i perioden , samt nyere funktioner opført inden for de seneste år. Området afgrænses af stærkt de trafikerede veje Tagensvej, Jagtvej og Nørre Allé. e Vermundsgade Sigurdsgade rkallé Periode Moderne tid: Det 20. århundredes tro på fremtiden betød, at troen på naturvidenskaben blev førende. Med industrialismen var byen vokset og havde sprængt sine rammer og i forlængelse af den oprindelige campus i indre by, blev et nyt naturvidenskabeligt fakultet opført. Rådmandsgade Tagensvej Jagtvej Nørre Allé Fælledparken Rigshospitalet 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovedstad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.11 Nørre Campus.

3 Begrundelse Nørre Campus skal ses i forlængelse af det oprindelige campusmiljø i middelalderbyen. Kulturmiljøet fortæller om udviklingen af et nyere campusområde, hvis planlægning og arkitektur er inspireret af den funktionalistiske tradition. Området udgør en helhed med egen identitet, som selvom bebyggelsen både er høj og kompakt, alligevel har en grøn og parkagtigt karakter. Området rummer en række repræsentative, tidstypiske, bevaringsværdige bygninger. Kulturmiljøets bevaringsværdier Områdets struktur, der bindes sammen af universitetsparken med dens park- og haverum, som både i de store træk og i detaljerne er gennemtænkte. De markante bygninger er Den tidligere Tandlægehøjskolen, Farmaceutisk Højskole, Anatomisk Institut, Egmont H Petersens Kollegium, Zoologisk Centralinstitut, Universitetsbiblioteket, H. C. Ørsted Instituttet. Universitetsparkens grønne karakter danner sammen med allétræerne mod Nørre Allé et fint samspil med Fælledparken. Universitetsparkens grønne oaser benyttes flittigt Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader 3

4 Kulturhistorie Baggrund I forlængelse af det oprindelige campusmiljø i middelalderen udviklede Københavns Universitet et nyere campusområde efter amerikansk forbillede, således at boliger og undervisning udgjorde et samlet miljø. I anglikansk tradition fik institutter også navn efter enkeltpersoner. Det Naturvidenskabelige Fakultets forskning og undervisning spænder bredt: Fra klassiske fag som biologi, kemi, fysik, geografi, geologi, idræt, og matematik til moderne, specialiserede fag som datalogi, molekylær biomedicin, nanoteknologi, science og naturfagsdidaktik. Fagene indgår i en lang række uddannelser, som tilbydes på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. Enkelte bygninger og enkelt elementer H. C. Ørsted Institut H. C. Ørsted Instituttet blev opført Instituttet rummer fag som matematik, kemi og fysik. H. C. Ørsted ( ) var fysiker og kemiker. Han udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 og Den Polytekniske Læreanstalt i Endvidere var han stifter af forløberne til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet. Han tilskrives i almindelighed opdagelsen af elek- H.C. Ørsted Institut set fra Nørre Alle 4 Egmont Kollegiet set fra Jagtvej tromagnetismen i Han konstruerede et piezometer og opdagede grundstoffet aluminium. Han var også interesseret i sprog og skabte flere nye danske ord, bl.a. ilt og brint. Egmont Kollegiet Egmont Kollegiet blev bygget i perioden fra 1953 til 1957, og dets etablering baserer sig på en donation fra Egmont

5 BRICK bygningen Universitetsparken med H.C. Ørsted Institut i baggrunden 5

6 H. Petersens Fond. Egmont Fonden var involveret i kollegiets drift indtil 1974, hvor man oprettede den selvejende institution Egmont H. Petersens Kollegium uafhængig af Egmont Fonden. Siden da har driften og vedligeholdelsen af kollegiet været baseret på lejeindtægterne fra kollegianerne, en benzinstation samt en vuggestue på 9. etage. Oprettelsen af den selvejende institution Egmont H. Petersens Kollegium skete i sammenhæng med, at kollegiet ophørte med den hoteldrift, som sikrede en del af kollegiets økonomi. Ud over at være et hjem for de knap 500 kollegianere var Egmont Kollegiet nemlig fra starten dimensioneret, så det kunne fungere som hotel i sommermånederne. Denne funktion havde kollegiet helt frem til sommeren Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Universitetsparken rummer en række bygninger til universitetets naturvidenskabelige institutter. Området, der er omgivet af stærkt trafikerede veje, opdeles i en nordlig og sydlig del af den øst-vest gående vej Universitetsparken. Universitetsbiblioteket 6 Datalogisk Institut

7 Området er planlagt af Kgl. bygningsinspektør Kaj Gottlob ud fra hovedidéen om at placere bygninger langs de omgivende veje, således at et bredt, grønt bælte kunne friholdes i områdets midte. Bebyggelsen mod Nørre Allé virker på den nordlige strækning meget kompakt, hvorimod den sydlige strækning har en mere åben og grøn karakter. Bygningerne, der orienterer sig mod vejen Universitetsparken skaber et smukt parkagtigt vejforløb, der forstærkes af vejens krumning. Universitetsparken er et fint eksempel på en større bebyggelse, hvis planlægning og arkitektur er inspireret af den funktionalistiske tradition. Selvom området rummer både høj og kompakt bebyggelse og har en høj bebyggelsestæthed er det lykkedes at skabe et grønt og venligt miljø. Delområder og elementer i bebyggelsen De første bygninger Universitetsparken blev udbygget i perioden Kaj Gottlob er arkitekt på de første bygninger; den tidligere Tandlægehøjskole, Farmaceutisk Højskole og Anatomisk Institut. På grund af et ensartet materialevalg Indgang til svømmehal bygningerne er opført i jernbeton og beklædt med Faxekalksten er bebyggelsen meget homogen. Kaj Gottlob er også arkitekt på de senere opførte Egmont H. Petersens Kollegium og Zoologisk Centralinstitut. Universitetsbiblioteket og H.C. Ørsted Instituttet Universitetsbiblioteket er opført i 1938 med Kristian Varming som arkitekt og er beliggende i områdets sydlige del på hjørnet af Nørre Allé og Tagensvej. Biblioteket rummer et markant bogtårn, der er beklædt med Faxe- Datalogisk Institut 7

8 kalksten, samt en nyere, geometrisk stram tilbygning af Eva og Niels Koppel. Bygningens skrå og tilbagetrukne placering danner en fin afslutning af Tagensvejs gadebillede set fra sydøst. Mod Nørre Allé markerer H.C. Ørsted Instituttet sig med tre 6-etagers laboratoriebygninger bundet sammen af en lav vandrehal. Bygningerne er opført med Eva og Niels Koppel som arkitekter. Haverum Som eksempler på haverum fremhæves parkeringspladsen ved August Krogh Instituttet i den sydvestlige del mod Jagtvej og den lille beplantede plads mellem Farmaceutisk Højskole og den tidligere Tandlægehøjskole i den nordlige del. Universitetsparkens grønne karakter mod Nørre Allé danner sammen med alléens træer et fint samspil med Fælledparken. Nye bygninger I 2009 blev Green Lighthouse opført som et eksempelprojekt på et byggeri, der fremviser en metode til en CO 2 neutralitet i fremtidens byggeri. KU's nye, bæredygtige hus, Green Lighthouse, blev indviet den 20. oktober Huset skal vise vejen til CO 2 -reduktioner i fremtidens byggeri. 8 Danmarks Farmaceutiske Højskole til venstre, Zoologisk Museum til højre og vejen Universitetsparken

9 Den centralt placerede bygning fungerer som midtpunkt for livet på Nørre Campus. Bygningen er fritliggende, og der er direkte adgang til den fra flere sider i parken. Med sin runde form og grønne beklædning fungerer Green Lighthouse som et stærkt visuelt vartegn for campus. Sårbarhed For massiv fortætning af området kan ødelægge områdets grønne struktur og de grønne forløb og kig ned gennem området. Udviklingsmuligheder Området har et stort udviklingspotentiale i retning af et mere nutidigt studie- og arbejdsmiljø. Nye bygninger, der føjer sig ind i perlerækken af bygninger fra forskellige tidsperioder. Bevarelse af de grønne træk men med 'offentlige' stier gennem området, sportsfaciliteter mv. kan, hvis det udføres med respekt for det oprindelige anlæg, medvirke til at udvikle Universitetsparken/Nørre Campus til et moderne campusområde, som samtidig fortæller om rødder og traditioner. Der et nyt laboratorium og undervisningsbyggeri, Niels Bohs Science Park, under opførelse. Byggeriet opføres på begge sider af Jagtvej. Nuværende sikring Del af området er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser både med hensyn til enkeltbygninger og bebyggelsesstruktur. En mindre del af området syd for August Krogh Instituttet er jf. oven for under udvikling som del af en ny sciencepark, der strækker sig på begge sider af Jagtvej. Lignende eksempler Københavns Universitet Amager. Kilder Bydelsatlas Østerbro København

10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk