RISIKORAPPORT CVR-nr

Transkript

1 RISIKORAPPORT CVR-nr

2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om pengeinstituttet 3 Forord 4 Risikoorganisation, CRR 435 stk. 1, litra a-d 4 Ledelseserklæringer, CRR 435, litra e og f 10 Anvendelsesområde, CRR Kapitalgrundlag, CRR Kapitaldækning og solvensbehov pr. 31. december 2016, CRR Eksponering mod modpartsrisiko, CRR Kontracyklisk buffer, CRR Indikator for global og systemisk betydning, CRR Kreditrisikojusteringer, CRR Behæftede aktiver, CRR Anvendelse af ECAI er, CRR Eksponering mod markedsrisiko, CRR Operationel risiko, CRR Eksponeringer mod aktier m.v. der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR Eksponeringer mod renterisiko i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR Eksponering mod securiteringspositioner, CRR Aflønningspolitik, CRR Gearing, CRR Anvendelse af IRB metoden i forbindelse med kreditrisiko, CRR Kreditrisikoreduktionsteknikker, CRR Anvendelse af avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko, CRR Anvendelse af interne modeller for markedsrisiko, CRR

3 Oplysninger om pengeinstituttet Pengeinstitut Den Jyske Sparekasse Adresse Borgergade Grindsted CVR-nr Hjemstedskommune Billund Telefon Telefax Hjemmeside 3

4 Forord Nærværende risikorapport, der offentliggøres på er udarbejdet med udgangspunkt i bestemmelserne om oplysningsforpligteler i relation til kapitaldækning m.v. (søjle III rapportering) i kapitalkravsforordningen (CRR). Rapporten offentliggøres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelse af koncernens årsrapport for det foregående år, dog offentliggøres solvensbehovet kvartalsvis. I rapporten omtales kun de områder, som koncernen beskæftiger sig med. Det vurderes, at de offentliggjorte oplysninger samt offentliggørelsesfrekvensen er hensigtsmæssig, set i forhold til risikoeksponeringen. Oplysningerne i risikorapporten er ikke revideret. Risikoorganisation, CRR 435 stk. 1, litra a-d Bestyrelsen Bestyrelsen fastlægger sparekassens forretningsmodel og politikker på de risikoområder, som sparekassen er eksponeret overfor. Politikkerne angiver principperne for områdets risikostyring, kontrolniveau og rapporteringsforpligtelser. Bestyrelsen overvåger løbende disse risici. Bestyrelsen har afholdt 12 ordinære møder i Risiko- og revisionsudvalget Udvalget skal: Overvåge og identificere de forretningsmæssige risici Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen Overvåge det interne kontrolsystem, intern revision og risikostyringssystemer Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskaber mv. Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, objektivitet og kompetence Gennem året overvåger risiko- og revisionsudvalget udviklingen indenfor de væsentligste risikoområder og overholdelsen af de fastlagte politikker. Herudover gennemgår og vurderer risiko- og revisionsudvalget de interne kontrolprocedurer samt ledelsens retningslinjer herfor og overvågning heraf. Ud fra dette giver udvalget anbefalinger til bestyrelsen med henblik på at optimere den interne kontrol og risikostyring. Risiko- og revisionsudvalget har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refererer til bestyrelsen. Der er ikke længere pligt til at have et revisionsudvalg, men den jyske sparekasse har valgt at fastholde udvalget. Risiko- og revisionsudvalget har afholdt 4 møder i

5 Direktionen Bestyrelsen har via direktionsinstruksen delegeret det daglige ansvar til direktionen, der skal implementere bestyrelsens beslutninger i sparekassen. Investeringskomiteen Investeringskomiteen fastlægger den overordnede fondsdisponering og de dermed forbundne risici. Komiteen agerer indenfor rammerne af direktionens instrukser og de af bestyrelsen afstukne retningslinjer. Compliancefunktionen Compliancefunktionen er et værktøj for bestyrelsen og direktionen. Funktionen skal sørge for, at Den Jyske Sparekasse har metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske sparekassens risici for omdømmetab, væsentlige økonomiske tab til både sparekassen og dennes kunder, samt undgå at sparekassen pålægges sanktioner, som følge af manglende overholdelse af lovgivning, interne regler mv. Compliancefunktionen gælder for alle sparekassens forretningsområder. 5

6 Risikofunktionen Risikofunktionen sikrer, at risikostyringen sker på betryggende vis, hvilket indebærer, at funktionen vurderer og har overblik over, hvilke risici sparekassen har, samt om der er sammenhæng mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og reelle risici. Kreditkomiteen Kreditkomiteen har ansvaret for styring af sparekassens kreditrisici. Komiteen indstiller kreditpolitikken til godkendelse i bestyrelsen og godkender forretningsgange indenfor nogle overordnede områder. Komiteen drøfter løbende udviklingen i alle væsentlige eksponeringer med vægt på risikoeksponeringer, nye eksponeringer og eksponeringer, der udvides væsentligt. Komiteen orienteres via controllerrapporter om kreditbonitet og -styring. Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder Likviditetsafdeling, kreditafdeling og de kundeansvarlige enheder opererer indenfor de givne instrukser, politikker og manualer. Intern/ekstern revision Intern revision har sammen med den valgte eksterne revisor ansvaret for, at revisionen af sparekassen foretages i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser og vedtægter. På den måde opnår sparekassen en objektiv, uafhængig vurdering af tilstrækkeligheden og effektiviteten af sparekassens kontroller og kvaliteten heri. Herunder reviderer intern revision, at ledelsens forskrifter om sikkerhed og kontrol er indarbejdet i forretningsgangene og bliver efterlevet. Intern revision refererer til bestyrelsen, som har godkendt funktionsbeskrivelsen for intern revision. Risikotyper Den Jyske Sparekasse er som pengeinstitut eksponeret overfor nedenstående risikotyper: Kreditrisici Markedsrisici Likviditetsrisici Operationelle risici Øvrige risici 6

7 Kreditrisici De væsentligste risici i sparekassen vedrører kreditrisici. Sparekassens risikostyringsværktøjer og politikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger indenfor de af bestyrelsen vedtagne rammer og politikker. Kreditrisici defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser ikke skønnes at kunne inddrives på grund af enkeltes kunders manglende evne eller vilje til at overholde indgåede betalingsaftaler. Kreditrisici påtages ud fra en kreditpolitik fastlagt med følgende mål: at der skal være et velafbalanceret forhold mellem påtagne risici og det opnåede afkast at tab skal være på et acceptabelt niveau i forhold til sammenlignelige danske pengeinstitutter at årets tab skal kunne rummes inden for årets driftsresultat at sparekassen ikke ønsker eksponeringer, der overstiger 10 % af kapitalgrundlaget at summen af eksponeringer, der udgør mere end 5 % af kapitalgrundlaget ikke må komme over 125 % af kapitalgrundlaget og summen af eksponeringer, der udgør mere end 2 % af kapitalgrundlaget ikke må komme over 250 % af kapitalgrundlaget I forbindelse med kreditgivningen tilstræbes den højest opnåelige sikkerhedsmæssige afdækning af eksponeringerne. Ved kreditgivning til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer og biler. Ved kreditgivning til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper: fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer og kautioner. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er fastlagt af bestyrelsen og ledelsen. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til ledelsen er centralt forankret i kreditafdelingen. Markedsrisici Markedsrisici (dvs. risikoen for, at markedsværdien af aktiver og passiver ændres som følge af forandringer i markedsforholdene) vedrører rente-, valuta- og aktiepositioner, og påvirkes af såvel generelle som specifikke markedsbevægelser. Det er den grundlæggende politik, at markedsrisiciene skal holdes på et lavt niveau. Ledelsen har for hver markedsrisikotype fastlagt konkrete risikorammer, som ikke må overskrides. Udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med andre kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Renterisikoen (dvs. det teoretiske tab, sparekassen vil lide ved en stigning i den effektive rente på 1 procentpoint) på de fastforrentede eksponeringer androg ultimo ,1 pct. af kernekapitalen. Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med Finanstilsynets vejledning. Hovedvalutaen er danske kroner, men der er også indgået forretninger i fremmed valuta. Væsentlige valutapositioner afdækkes som hovedregel løbende med modgående forretninger, mens kundernes valutaforretninger altid afdækkes 1:1, så sparekassen på den måde undgår valutarisikoen. Det er således kun i beskedent omfang, at sparekassen er disponeret for udsving i valutakurser. Sparekassen ønsker ikke at påtage sig væsentlige valutarisici, og sparekassen reducerer derfor løbende valutapositioner i fremmed valuta. Sparekassens politik er at fastholde en lav valutarisiko. 7

8 Den daglige styring af markedsrisici foretages af likviditetsafdelingen. Afdækningsstrategier bliver dagligt styret af likviditetschefen, mens der foretages uafhængig stikprøvekontrol heraf i finansafdelingen. Den overordnede allokering mellem aktivklasser fastlægges af investeringskomiteen. Likviditetsrisici Nedenstående oplysninger vedrører Den jyske Sparekasse. Med likviditetsrisici forstås risikoen for: at sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse stiger uforholdsmæssigt meget, at manglende finansiering forhindrer sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel, og at sparekassen ultimativt ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser på grund af manglende finansiering Likviditeten skal til enhver tid være forsvarlig. Ved forsvarlige likviditetsrisici forståes, at likviditetsoverdækningen i forhold til FIL 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 75 procent og, at LCR brøken opgjort efter reglerne i CRR artikel , til en hver tid skal være mindst 25 procentpoint over det til enhver tid gældende LCR dækningskrav. Ved forsvarlig likviditet forstås også: at sparekassen har tilstrækkelige lines hos andre pengeinstitutter til at kunne dække det løbende daglige likviditetsbehov, at likviditetsoverdækningen i forhold til FIL 152 s krav på 75 procent og at kravet om LCR-brøken skal være mindst 25 procentpoint over LCR dækningskravet kan fastholdes måned for måned ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme på et års sigt at sparekassens finansieringsstruktur er sammensat, så den opfylder grænseværdien for stabil funding i Finanstilsynets Tilsynsdiamant at likviditetsberedskabet er så robust, at der under det af ledelsen valgte stressscenarium vil være likviditet nok til at overholde grænsen i 152 i FIL i mindst 3 måneder og det til enhver tid gældende LCR dækningskrav i henhold til CRR i en periode på 3 måneder. Likviditetsafdelingen har ansvaret for den løbende rapportering om sparekassens likviditetssituation. I sparekassens likviditetspolitik er de løbende rapporteringskrav fastsat. Bestyrelsen modtager rapportering om likviditetssituationen på hvert ordinært bestyrelsesmøde. 8

9 Operationelle risici Den Jyske Sparekasse er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici, herunder uhensigtsmæssige procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Sparekassens bestyrelse har i politik for operationelle risici angivet en ramme for identifikation, vurdering, overvågning og styring af den operationelle risiko. Derudover har sparekassen politikker for IT-sikkerhed og forsikring, der understøtter den operationelle risikostyring. Det er sparekassens grundlæggende målsætning at begrænse de operationelle risici under hensyn til de omkostninger, som er forbundet hermed. Et væsentligt område ved vurderingen af sparekassens operationelle risici er IT-forsyningen. Sparekassens ledelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til beredskabsplaner og nødplaner, som har til hensigt at sikre IT-driften trods eventuelle kritiske begivenheder. Der foretages en løbende rapportering til ledelsen af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici, dvs. risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser. Med baggrund i denne rapportering foretages der vurdering af, om forretningsgange m.v. skal justeres og forbedres med henblik på undgåelse af eller minimering af de operationelle risici. Sparekassens direktion og bestyrelse modtager regelmæssigt rapportering, der beskriver udviklingen i sparekassens operationelle risici. Øvrige risici Øvrige risici dækker blandt andet over strategiske risici, omdømmerisici, risici i relation til pengeinstituttets størrelse, ejendomsrisici, koncernrisici, likviditetsrisici, afviklingsrisici og kapitalfremskaffelse. Den Jyske Sparekasses kapitalstyring skal sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til sparekassens overordnede kapitalmål. Kapitalmålene er fastlagt af bestyrelsen under hensyntagen til, at der skal være tilstrækkelig kapital til at dække sparekassens vækstforventninger og løbende udsving i de risici, som sparekassen har eller ønsker at påtage sig. Med baggrund i de allerede foretagne nedskrivninger og kapitalreservationer m.m. samt en forventning om en positiv indtjening i 2017 og frem, er det ledelsens forventning, at Den Jyske Sparekasses kapital er tilstrækkelig til sparekassens nuværende forretningsomfang. Væsentlige negative afvigelser i forhold til realisering af budgetter/prognoser for de kommende år kan dog ændre herpå. Øvrige risici kan vise sig i form af et uventet tab af indtægter. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af, at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny lovgivning eller negativ pressedækning. Såfremt koncernen ikke formår at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen af udsvinget i indtægterne. 9

10 Det er den overordnede politik, at koncernen kun påtager sig risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som koncernen drives efter, og der er kompetencemæssige ressourcer til styring heraf. Ledelseserklæringer, CRR 435, litra e og f Den Jyske Sparekasses bestyrelse og direktion har den 10. marts 2017 godkendt risikorapporten for Det er bestyrelsens vurdering, at sparekassens risikostyringsordninger er tilstrækkelige og giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til sparekassens profil og strategi. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at nedenstående beskrivelse af sparekassens overordnede risikoprofil i tilknytning til sparekassens forretningsstrategi, forretningsmodel samt nøgletal, giver et relevant og dækkende billede af sparekassens risikoforvaltning, herunder af, hvordan sparekassens risikoprofil og den risikotolerance, som bestyrelsen har fastsat, påvirker hinanden. Bestyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel/strategi, materiale og rapporteringer forelagt for bestyrelsen af sparekassens direktion, intern revision, sparekassens risikoansvarlige og complianceansvarlige samt på grundlag af evt. af bestyrelsen indhentede supplerende oplysninger eller redegørelser. En gennemgang af forretningsmodel og politikker viser, at forretningsmodellens overordnede krav til de enkelte risikoområder fuldt og dækkende udmøntes i de enkelte politikkers mere specificerede grænser, at en gennemgang af bestyrelsens retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser viser, at de fastsatte grænser i de enkelte politikker fuldt og dækkende udmøntes i de underliggende retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser, at de reelle risici ligger inden for grænserne, fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser, og at det på den baggrund er bestyrelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og de reelle risici inden for de enkelte områder. Sparekassens forretningsstrategi er baseret på sparekassens vision om at være en selvstændig sparekasse med en kontrolleret forretningsudvikling, der sikrer en stabil og stigende indtjening. Sparekassen ønsker en passende robust kapitalbase, som understøtter forretningsmodellen. Den af bestyrelsen besluttede maksimale risikotolerance styres via de fastsatte grænser i de enkelte politikker. Derudover forholder bestyrelsen sig til de grænser, der er gældende i tilsynsdiamanten, jf. nedenstående tabel, der dels viser tilsynsdiamantens maksimalt tilladte grænseværdier, samt sparekassens aktuelle tal for diverse grænseværdier. 10

11 Tilsynsdiamant Den Jyske Sparekasse 31/ Summen af store eksponeringer 125 % 0,0 % Udlånsvækst 20 % -3,4 % Ejendomseksponering < 25 % 12,5 % Likviditetsoverdækning > 50 % 115,6 % Stabil funding < 1 0,61 Bestyrelsesmedlemmernes bestyrelsesposter i andre virksomheder m.v. Sparekassens bestyrelsesmedlemmer besidder udover ledelsesposten i sparekassen et antal øvrige bestyrelsesposter (CRR artikel 435, stk. 2): Bestyrelsens formand, Sejer Mortensen 2 øvrige bestyrelsesposter Bestyrelsens næstformand, Bjarne L. Petersen Bestyrelsesmedlem Bent Grøn Andersen Bestyrelsesmedlem Knud-Ove Hansen Bestyrelsesmedlem Karsten Westergård Hansen Bestyrelsesmedlem Ib Kristensen Bestyrelsesmedlem Kjeld Højhus Jeppesen Bestyrelsesmedlem Stine Aare Jensen Bestyrelsesmedlem Bjarne Toftlund Bestyrelsesmedlem Anette Hundebøll Bjerregaard 4 øvrige bestyrelsesposter 2 øvrige bestyrelsesposter 1 øvrig bestyrelsespost 5 øvrige bestyrelsesposter 8 øvrige bestyrelsesposter 0 øvrige bestyrelsesposter 0 øvrige bestyrelsesposter 7 øvrige bestyrelsesposter 0 øvrig bestyrelsespost Sparekassen følger de kompetencekrav til bestyrelsen, som følger af den finansielle lovgivning. I overensstemmelse hermed vurderer bestyrelsen løbende, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om sparekassens risici til at sikre en forsvarlig drift af sparekassen. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil for bestyrelsen, som er tilgængelig på spare- 11

12 kassens hjemmeside. Ved indstilling af kandidater til bestyrelsen tager bestyrelsen udgangspunkt i denne kompetenceprofil. Bestyrelsen drøfter årligt sparekassens aktiviteter på de forskellige forretningsområder for at sikre relevant mangfoldighed i sparekassens ledelsesniveauer. Mangfoldighed omfatter blandt andet alder, international erfaring og køn. Sparekassens bestyrelse ønsker generelt en mere lige fordeling af mænd og kvinder i såvel bestyrelsen som i ledelsen. De repræsentantskabsvalgte medlemmer i sparekassens bestyrelse består i dag af 1 kvinde og 6mænd. Bestyrelsen har en målsætning om at fordelingen skal ændres, således at andelen af kvindelige repræsentantskabsvalgte medlemmer af bestyrelsen skal udgøre mindst 20 % fra I sparekassens ledelse er andelen af kvinder i dag 20 %, målsætningen er 25 % fra Derfor har sparekassen fastlagt en strategi for at opnå denne fordeling. Det indebærer blandt andet, at man i de kommende år i højere grad vil være opmærksom på rekruttering af kvinder. Sparekassen har nedsat et Risiko- og revisionsudvalg, jf. tidligere, som har afholdt 4 møder i Anvendelsesområde, CRR 436 Formålet med rapporten er at give indblik i Den Jyske Sparekasses risiko- og kapitalstyring. Oplysningerne i søjle III-rapporteringen er givet på koncernniveau, medmindre at det specifikt fremgår, at oplysningerne vedrører sparekassen. Koncernoplysningerne omfatter udover Modervirksomheden Den Jyske Sparekasse CVR-nr følgende: fuldt konsoliderede selskaber: DJS Leasing A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 pct. DJS Erhvervsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 100 pct. Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S, CVR-nr Ejerandel 100 pct. og følgende: 12

13 pro rate konsolideret selskab: Spar Pantebrevsinvest A/S, CVR.-nr Ejerandel 50 pct. Opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer sker med udgangspunkt i de regnskabsmæssige værdier i koncernbalancen, idet der ved opgørelsen af risikovægtede eksponeringer foretages en justering for uudnyttede lånetilbud, kredit- og lånetilsagn, garantier og besiddelser af kapitalandele m.v. i enheder i den finansielle sektor i henhold til reglerne i CRR-forordningen. Derved består der for nogle poster en forskel mellem de regnskabsmæssige og solvensmæssige værdier, der indgår i konsolideringsgrundlaget. Den Jyske Sparekasse er omfattet af reguleringen for finansielle virksomheder, herunder blandt andet regler om kapital, likviditet og midlernes placering. Reglerne skal opfyldes på både sparekasseniveau og koncernniveau. Med forbehold for de krav til kapital m.v. i sparekassen, som følger af den finansielle regulering, forudser Den Jyske Sparekasse ikke hindringer for en hurtig overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af fordringer indenfor koncernen. Kapitalgrundlag, CRR 437 For en afstemning mellem den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget i henhold til kapitaldækningsreglerne henvises til side 24 i årsrapport Der henvises til årsrapportens side for en specifikation af egenkapitalen pr. 31. december Det fremgår heraf at garantkapital udgør tkr. pr. 31. december Der henvises til bestemmelserne om garantkapital i sparekassens vedtægter. Vedtægterne kan ses på sparekassens hjemmeside. For en beskrivelse af de efterstillede kapitalindskud henvises til note 38 på side 44 i årsrapport For en opgørelse af kapitalgrundlaget henvises til side 24 i årsrapport

14 Egentlig kernekapital og kernekapital i forhold til den krævede kapital for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,5 pct.) og kernekapital (6,0 pct.) i 8 pct.- kravet: Mio. kr. Faktiske beløb Krævet beløb for opfyldelse af minimumskrav til egentlig kernekapital (4,5 pct.) og kernekapital (6,0 pct.) i 8 pct.-kravet Overskydende beløb Egentlig kernekapital Kernekapital Oplysninger om kapitalgrundlag omfattet af overgangsordning Statslig hybrid kernekapital udgør ca. 375 mio. kr. inkl. indregnet kursstep-up på ca. 34 mio. kr. Kapitalen kan fra og med 2018 ikke længere medregnes i kapitalopgørelsen, men belaster allerede ultimo 2016 solvensbehovet. Under hybrid kernekapital indgår en post på 50 mio. kr., med en fast rente på 2,69 %, jf. note 38, side 44 i årsrapport Denne post kan ikke længere medregnes i kapitalopgørelsen. Der henvises til side 9 i årsrapport 2016, hvor sparekassens kapitalopgørelse pr er vist. Udstedte kapitalinstrumenter omfattet af overgangsordninger: Kapitaltype Beløb mio. kr. Heraf indregnet i kapitalgrundlaget Egentlig kernekapital 0 0 Hybrid kernekapital Supplerende kapital

15 Kapitaldækning og solvensbehov pr. 31. december 2016, CRR 438 Intern proces for opgørelse af solvensbehovet Sparekassens interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet er udgangspunktet for fastsættelsen af sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov (ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces). I den interne proces identificeres de risici, som sparekassen er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Solvensbehovet er sparekassens egen vurdering af kapitalbehovet som følge af de risici, som sparekassen påtager sig. Sparekassens bestyrelse har kvartalsvise drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder stressniveauer samt vækstforventninger. Med virkning for opgørelsen pr. 31. december 2012 og fremefter anvendes som udgangspunkt Finanstilsynets målepunkter. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af pengeinstituttets solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt til at dække instituttets risici, jf. FiL 124, stk. 1 og 2. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden og processen for sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der evt. skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Tilsynets vejledning bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I tilsynets vejledning opstilles målepunkter for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller målepunkter på de fleste områder, vurderer sparekassen på alle områder, om de angivne målepunkter i tilstrækkelig grad tager hensyn til sparekassens risici, og foretager individuelle tilpasninger, hvis dette vurderes nødvendigt. 15

16 Den Jyske Sparekasse følger nedenstående skabelon ved opgørelse af solvensbehovet (tallene pr. 31. december 2016 er indsat, og der er vist sammenligningstal pr. 30. september 2016 for sparekassen): Sparekassen Pr. Pr kr kr. % Koncernen Pr kr. % 1) Søjle I kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) , ,0 +2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) ) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) ) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af kapitalgrundlaget) med finansielle problemer 4b) Øvrige kreditrisici (mellemstore landbrug) 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle eksponeringer 4d) Koncentrationsrisiko på brancher ,9 0,3 0,2 0, ,8 0,2 0,2 0,4 +5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici , ,1 +6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) ) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) ) Øvrige risici, herunder eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav , ,5 I alt , ,2 16

17 Solvensbehovet opdelt på risikoområder (søjle I og II i alt) udgør: Pr kr. Sparekassen Pr kr. Koncernen % Pr kr. Risikoområde Kreditrisici , ,5 Markedsrisici , ,3 Operationelle risici , ,0 Øvrige risici Tillæg i øvrigt, jf. FiL 124 stk , I alt , ,2 % Fra 30. september 2016 til 31. december 2016 er den samlede risikoeksponering faldet med ca. 661 mio. kr., fra ca mio. kr. til ca mio. kr., hvilket er årsag til faldet på ca. 53 mio. kr. i søjle I kravet, jf. figur 1. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Den Jyske Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Den Jyske Sparekasse har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Den Jyske Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov pr Sparekassen Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er opgjort til t.kr. og solvensbehovet til 14,3 pct. pr. 31. december Kapitalgrundlaget er opgjort til t.kr. Der er således en overdækning i forhold til det tilstrækkelige kapitalgrundlag på t.kr. Kapitalprocenten er opgjort til 16,6 pr. 31. december Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 2,3 procentpoint. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 0,625 procent i 2016 og overdækningen efter fradrag af kapitalbevaringsbuffer bliver 1,7 procentpoint. Sparekassen har en målsætning om en overdækning i 2016 på 3,4 pct. point. 17

18 Solvensbehovet pr. 31. december 2016 er opgjort efter 8+ metoden. Koncernen På koncernniveau er det tilstrækkelige kapitalgrundlag opgjort til t.kr. og solvensbehovet til 14,2 pct. pr. 31.december Kapitalgrundlaget er opgjort til t.kr. Der er således en overdækning i forhold til det tilstrækkelige kapitalgrundlag på t.kr. Kapitalprocenten er opgjort til 16,4 pr. 31. december Overdækningen i forhold til solvensbehovet er 2,2 procentpoint. Kapitalbevaringsbufferen er fastsat til 0,625 procent i 2016 og overdækningen efter fradrag af kapitalbevaringsbuffer bliver 1,6 procentpoint. Sparekassen har en målsætning om en overdækning i 2016 på 3,4 pct. point. Solvensbehovet pr. 31. december 2016 er opgjort efter 8+ metoden. I det følgende kommenteres på punkterne i figur 1 Opgørelse af solvensbehov. Basisindtjening Sparekassen har vurderet, om der skal afsættes ekstra kapital i solvensbehovet, ud fra realiseret basisindtjening i forhold til udlån og garantier før nedskrivninger. Der bør afsættes kapital såfremt basisindtjeningen i forhold til udlån og garantier før nedskrivninger er mindre end 1 pct. 1 Der afsættes ikke tillæg vedrørende basisindtjening, idet sparekassens basisindtjening i forhold til udlån og garantier før nedskrivninger overstiger 1 pct. og de historiske udsving viser lav volatilitet i indtjeningen ligesom det forventes at volatiliteten er lav i den fremtidige indtjening. Basisindtjening for 2016 udgør omregnet til helårstal ca. 1,8 pct. Udlånsvækst (større end 10 pct. medfører tillæg) Sparekassen har vurderet om der skal afsættes ekstra kapital i solvensbehovet ud fra en forventning om fremtidig udlånsvækst. Der afsættes ikke tillæg vedrørende udlånsvækst, idet sparekassens udlånsvækst i det kommende år ikke forventes at overstige benchmark på 10 pct 1. I de seneste 3 kalenderår har der været udlånsfald ligesom der også har været udlånsfald i Jf. Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter 18

19 Kreditrisici for store kunder med finansielle problemer (eksponeringsgrupper) For større eksponeringer med kunder med finansielle problemer foretager sparekassen en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på de enkelte eksponeringer, der udgør mindst 2 pct. af instituttets kapitalgrundlag. Afgrænsningen af en eksponering er som udgangspunkt baseret på en sammenhørende kreditrisiko. Kunder med finansielle problemer omfatter kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) og kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV (svarende til Finanstilsynets risikoklasse 2c). Pr. 31. december 2016 drejer det sig for sparekassen om 28 eksponeringsgrupper. Det opgjorte bruttotab er beregnet til ca. 306 mio. kr. I bruttotabet modregnes det beløb som er dækket af søjle I (8 pct. kravet). Søjle 1 beløbet udgør ca. 84 mio. kr., således at der i opstillingen i figur1, punkt 4a, er medtaget nettobeløbet på ca. 222 mio. kr. Kreditrisikokoncentration (20 største engagementer) Ved vurderingen af koncentrationsrisiko på individuelle eksponeringer forholder sparekassen sig til, hvor ujævn fordelingen af eksponeringsstørrelser i sparekassens udlånsportefølje er, uagtet boniteten. Hvis de 20 største eksponeringer udgør en forholdsvis stor andel (over 4 pct.) af den samlede eksponeringsmasse, skal der afsættes kapital i solvensbehovet. Der er anvendt den af Finanstilsynet foreskrevne beregningsmetode for opgørelse af kreditrisikokoncentration. Resultatet viser et tillæg til solvensbehovet pr. 31. december 2016 på ca. 20 mio. kr., som indgår i opstillingen i figur1, punkt 4c. Koncentrationsrisiko på brancher (HHI) Ved vurderingen af koncentrationsrisiko på brancher forholder sparekassen sig til, hvor ujævn fordelt sparekassens udlånsportefølje før nedskrivninger er på brancher, uagtet boniteten. Til at måle graden af koncentration på brancher anvendes Herfindahl Hirschman-indekset (HHI). Metoden kan ikke give fradrag, men kan i nogle tilfælde give et tillæg, hvis andelen af eksponeringer i en branche overstiger 20 procent af den samlede eksponeringsmasse. Der er pr. 31. december 2016 beregnet et beløb på ca. 42 mio. kr., som indgår i opstillingen i figur 1, punkt 4d. Der afsættes tillige et beløb på landbrug under øvrige kreditrisici, jf. nedenfor. Øvrige kreditrisici Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri er den største gruppe under erhvervseksponeringer hvor af landbrug udgør langt den største andel, og gruppen har samlet udlån og garantier på ca. 3,0 mia. kr. Af de samlede erhvervseksponeringer (udlån og garantier) svarer dette til en andel på 33 pct. Efter 19

20 modregning af nedskrivninger, herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser, udgør andelen 23 pct. Individuelle nedskrivninger og dagsværdireguleringer på landbrug m.m. udgør ca. 556 mio. kr. pr. 31. december Hertil kommer ca. 20 mio. kr. i gruppevise nedskrivninger på landbrug. På store svage landbrugseksponeringer er der solvensreserveret ca. 46 mio. kr., efter at der er foretaget modregning for reservationer indeholdt i søjle I. Det er herudover besluttet også at foretage en solvensreservation på svage mellemstore landbrug (eksponeringer i intervallet 1-2 pct. af kapitalgrundlaget). For OIV eksponeringer sættes PD til 100 pct. og LGD til 90 pct. For svage, hvor der ikke er OIV (Finanstilsynets risikoklasse 2c) sættes PD til 40 pct. og LGD til 90 pct. I det beregnede beløb modregnes foretagne nedskrivninger. Herefter beregnes hvor meget af reservationen, der er indeholdt i søjle I, og dette beløb fratrækkes. De anvendte PD og LGD er estimeret ud fra følgende vurdering medio 2015: PD: Over 2 år er 10 ud af 17 svagmarkerede eksponeringer ændret til OIV. Tilgangen af svagmarkerede har i samme periode været på 1 eksponering, og 2 af de 17 er samtidig flyttet til en risikoklasse, der er bedre end svagmarkering. Samlet set svarer den årlige forværring fra svagmarkerede til OIV til ca. 30 pct. der forsigtighedsmæssigt rundes op til 40 pct. LGD: Visse sikkerheder, hæftelser eller betalingsevner indregnes med en meget lav eller ingen værdi ved opgørelsen af sikkerhedsværdien og dermed blanco. Det drejer sig primært om landmandens efterfølgende betalingsevne og EU-støtten. Det betyder, at sparekassen i misligholdelsessituationer vil få dækket en mindre del af blanco. På basis af vores hidtidige erfaringer udgør LGD derfor 90 pct. Vurderingen medio 2015 er fulgt op af en fornyet vurdering primo Den fornyede vurdering giver ikke anledning til ændringer i estimaterne fra medio 2015, der stadig vurderes at være forsigtige. I det samlede opgjorte beløb modregnes en andel af det beregnede beløb til kreditreservation på brancher (kreditreservation på brancher HHI) med henblik på at undgå dobbeltregning. Det modregnede beløb udgør ca. 4 mio. kr. Netto reserveres der ca. 30 mio. kr., på mellemstore svage landbrug m.m., som indgår i opstillingen i fig. 1, punkt 4b. Ved vurderingen af den samlede reservation på landbrug skal også medregnes en andel af kreditreservationen på brancher (HHI). Kreditreservationen på brancher fordeles mellem landbrug og fast 20

21 ejendom + bygge og anlæg (de store grupper som indgår ved beregningen). Herved udgør landbrugsandelen 52 pct. af t.kr. dvs. ca. 22 mio. kr. På landbrug m.m. er der således samlet foretaget nedskrivninger, dagsværdireguleringer og solvensreservationer (Søjle II) på ca. 674 mio. kr. svarende til en andel på ca. 23 pct. af udlån og garantier (brutto) til landbrug m.m. En anden stor erhvervsgruppe er fast ejendom, hvor udlån og garantier udgør ca. 1,9 mia. kr. Af de samlede erhvervseksponeringer (udlån og garantier) svarer dette til en andel på 21 pct. Efter modregning af nedskrivninger, herunder dagsværdireguleringer i forbindelse med fusioner/virksomhedsovertagelser, udgør andelen 22 pct. Individuelle nedskrivninger, hensættelser og dagsværdireguleringer på fast ejendom udgør ca. 290 mio. kr. pr. 31. december Hertil kommer 6 mio. kr. i gruppevise nedskrivninger på fast ejendom. Solvensreservation i Søjle II på store eksponeringer i gruppen udgør ca. 114 mio. kr. Ved vurderingen af den samlede reservation på fast ejendom skal også medregnes en andel af kreditreservationen på brancher (HHI). Kreditreservationen på brancher fordeles mellem landbrug og fast ejendom + bygge og anlæg (de store grupper som indgår ved beregningen). Herved udgør andelen til fast ejendom 34 pct. af t.kr. dvs. ca. 14 mio. kr. Nedskrivninger, dagsværdireguleringer og solvensreservationer i søjle II udgør således i alt ca. 424 mio. kr. svarende til en andel på ca. 22 pct. af udlån og garantier (brutto) til fast ejendom. Store eksponeringer over 2 pct. af kapitalgrundlaget indenfor erhvervsgruppen fast ejendom udgør ca. 0,9 mia. kr. svarende til ca. 47 pct. af de samlede eksponeringer indenfor erhvervsgruppen. Kreditafdelingen har medio 2015 gennemført en analyse af eksponeringer under 2 pct.-grænsen, hvor der bl.a. blev taget udgangspunkt i blancodelen for eksponeringerne i risikoklasserne 1 og 2c, nedskrivningerne og indholdet i søjle I. Analysen viste, at der ikke var behov for solvensreservationer for eksponeringerne under 2 procent grænsen. Pr. 31. marts 2016 er der gennemført en tilsvarende analyse. Denne analyse gav samme resultat. Det er sparekassens opfattelse, at nedskrivninger og solvensreservationer pr. 31. december 2016 på landbrug m.m. og fast ejendom er tilstrækkelige. Kundegrupperne følges også fremadrettet tæt. Renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen Poster udenfor handelsbeholdningen omfatter udlån og indlån med mere og risikoen opstår på de fastforrentede poster. I det sparekassen anvender standardmetoden til beregning af renterisiko, skal der stresses med en rentestigning eller rentefald på minimum 200 basispunkter (2 procentpoint). 21

22 Den maksimale renterisiko på poster udenfor handelsbeholdningen, som sparekassen må have, er beregnet til ca. 16,8 mio. kr. svarende til 0,5 pct. af kernekapitalen x 2, og indgår i solvensbehovsopgørelsen, fig. 1 punkt 5a. Den aktuelle renterisiko pr. 31. december 2016 på poster udenfor handelsbeholdningen er opgjort til 0,2 mio. kr. beregnet ved en rentestigning på 1 procentpoint og er dermed væsentligt under den fastsatte grænseværdi på 16,8 mio. kr. Ved en opdeling efter varighedszoner på op til 1 år og mere end 1 år er renterisikoen henholdsvis ca. -4,7 mio. kr. og ca. 4,9 mio. kr. ved et rentevip, hvor de korte renter (op til 1 år) forskydes i en retning med +/- 100 basispunkter, mens de lange renter (over 1 år) forskydes i den modsatte retning med +/- 100 basispunkter, er vi ligeledes under den fastsatte grænseværdi på 16,8 mio. kr. Sparekassen har ingen særlige koncentrationer på varighedszoner eller udbydere hvorfor der ikke afsættes kapital her til. Herudover vurderes der ikke at være poster med særlig risiko som der skal afsættes yderligere kapital til. Renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen Da der allerede er stresset for 0,5 pct. på poster udenfor handelsbeholdningen, jf. ovenfor, er der 4,5 pct. tilbage til poster indenfor handelsbeholdningen. Den aktuelle renterisiko på poster indenfor handelsbeholdningen er pr. 31. december 2016 på 0,9 mio. kr. og er dermed væsentligt under både det internt fastsatte målepunkt og finanstilsynets målepunkt som er 5 pct. af kernekapitalen. Der afsættes derfor ikke yderligere kapital til dækning af renterisikoen. Sammenfatning renterisiko Renterisikoen i sparekassen på poster indenfor og udenfor handelsbeholdningen i alt udgør 1,1 mio. kr. og det vurderes derfor, at der totalt set er så lille en renterisiko, at det ikke er nødvendigt at stresse for yderligere renteændringer. Det er sparekassens opfattelse, at validiteten af den anvendte metode, standardmetoden, er høj. Vi har beskrevet sparekassen renterisiko ud fra relevante beregninger, som standartmetoden lægger op til, samt kommenteret disse uden bemærkninger. Bestyrelsen har fastsat en ramme på op til 5% af sparekassen kernekapital, svarende til ca. 84 mio. kr., historisk har sparekassen ikke anvendt hele rammen og forventer heller ikke at bruge rammen i fremtiden. Det vurderes på baggrund af ovenstående at det er realistisk at sparekassens renterisici er mindre end de t.kr. som er afsat til at afdække renterisici, både nu men også i fremtiden. Det er sparekassen opfattelse at der ikke skal afsættes yderligere kapital til at afdække renterisici. 22

23 Aktierisiko Sparekassens aktier i handelsbeholdningen har igennem en længere periode været på et meget lavt niveau og udgør pr. 31. december 2016 ca. 0,4 mio. kr. ud af en samlet balance på 15,1 mia. kr. Sparekassens kapitalgrundlag skal være tilstrækkeligt til at dække usandsynlige, men ikke helt utænkelige bevægelser på de aktiemarkeder, hvor sparekassen er eksponeret. Grænseværdien for aktierisiko er på 5 pct. af kernekapitalen, hvilket i beløb svarer til ca. 84 mio. kr. Der er således stor afstand mellem den faktiske aktiebeholdning og grænseværdien, og der er ikke aktuelle planer om, at øge beholdningen af aktier indenfor handelsbeholdningen i nævneværdigt omfang, selvom der er mulighed herfor i henhold til direktionsinstruksen, også udover 5 pct. af kernekapitalen. Det er sparekassens opfattelse, at der ikke er særlige aktierisici, der skal afsættes kapital til. Der er på baggrund af ovenstående ikke afsat kapital i søjle II til aktierisiko. Valutarisiko Der skal afsættes beløb, såfremt valutaindikator 1 i procent af kernekapitalen er større end 10 pct. og valutarisikoen, jf. valutaindikator 2, er større end 0,12 pct. af kernekapitalen. Der skal også her tages udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici indenfor de grænser, som bestyrelsen har sat i direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70. Der kan ved opgørelsen af tillæg på basis af valutaindikator 1 korrigeres for den lavere volatilitet i euro-positioner. Ifølge Direktionsinstruksen må grænseværdierne, jf. ovenfor, for valutaindikator 1 og valutaindikator 2 ikke overskrides. I praksis har valutaindikator 1 i perioden 2009 til nu været væsentligt under grænseværdien på 10 pct. og pr. 31. december 2016 er valutaindikator I opgjort til 0,6 pct. af kernekapitalen. Valutaindikator 2 er pr. 31. december 2016 beregnet til 0,003 pct. og dermed væsentligt under grænseværdien på 0,12 pct. af kernekapitalen. Der afsættes ikke kapital til valutarisiko, idet sparekassen ikke anser markedsrisikoen på valutapositionen for værende høj, samt at grænseværdierne i direktionsinstruksen og finanstilsynets vejledning ikke overskrides. Likviditetsrisici Sparekassens likviditetsrisici er overordnet set risikoen for, at sparekassen ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser til tiden. Sparekassen har en god likviditet, og der er et indlånsoverskud pr. 31. december 2016 på 3,5 mia. kr., når der medregnes indlån i puljeordninger. Ekskl. indlån i puljeordninger er der et indlånsoverskud på 2,2 mia. kr. Likviditetsoverdækningen er på 116 pct. i sparekassen pr. 31. december

24 Sparekassen er ikke p.t. afhængig af funding fra professionelle aktører, idet langsigtet funding i form af seniorobligationsudstedelse netto kun udgør 199 mio. kr. og først forfalder 19. juni Efterstillede kapitalindskud, der kan tælles med i likviditetsopgørelsen, udgør ca. 775 mio. kr., hvoraf ingen del forfalder til betaling på kort sigt. Der henvises til specifikation og beskrivelse i note 38 i årsrapport Der foretages løbende likviditets stresstests i sparekassen. På baggrund af ovennævnte, vurderes der ikke at være behov for at afsætte kapital til likviditetsrisici. Operationelle risici Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. I Finanstilsynets vejledning er opstillet forskellige former for operationelle risici, som institutterne skal forholde sig til. Herudover er det anført, at instituttet særligt skal tage hensyn til en forøgelse af de operationelle risici i forbindelse med følgende: Ændringer i forretningsmodellen Organisationsændringer Ibrugtagning af nye it-systemer, herunder ændringer i outsourcing af it-drift Anvendelse af nye finansielle produkter og tjenesteydelser Markedsføring af nye finansielle tjenesteydelser Der vurderes ikke at være behov for at afsætte kapital til operationelle risici, udover det der allerede er indeholdt i søjle I kravet, ca. 116 mio. kr. Der foretages registrering og rapportering af operationelle hændelser, som kunne medføre tab og som har medført tab, på operationelle hændelser baseret på et væsentlighedsprincip. Bestyrelsen modtager til brug for hvert bestyrelsesmøde rapportering om væsentlige tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og handlinger, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Bestyrelsen modtager til brug for hvert bestyrelsesmøde rapportering om operationelle hændelser, som er kendte, og som kunne have medført et væsentligt tab, men ikke gjorde det. Operationelle hændelser, der har medført tab eller kunne medføre tab større end kr , er omfattet af rapporteringskravet. 24

25 En gang om året, på aktiveftersyn mødet, modtager bestyrelsen en rapport om arten og beløbet for tab på operationelle hændelser og operationelle hændelser, der kunne have ført til tab, men som ikke gjorde det. Ifølge den seneste årlige rapport til bestyrelsen var tabene for perioden 2. kvartal kvartal 2016 på et relativt beskedent niveau, ca. 2,2 mio. kr. Gearing Sparekassen har kvartalsvist fra 1. kvartal 2014 beregnet gearingsgraden (kernekapitalen/eksponeringer) efter CRR artikel 429. Gearingsgraden er pr. 31. december 2016 beregnet til 8,80 pct. (og til 6,4 pct. uden hensyntagen til overgangsbestemmelser), hvilket anses for tilfredsstillende og tilpas forsigtigt. Direktionen er ansvarlig for at følge udviklingen i sparekassens risiko for overdreven gearing, herunder straks at orientere bestyrelsen, hvis sparekassens gearingsfaktor kommer under 5 pct. Sparekassens gearingsgrad er i 2015 sammenholdt med 3 andre gruppe 2 pengeinstitutter. Den gennemsnitlige gearingsgrad for disse pengeinstitutter er beregnet til 9,3 pct., hvor sparekassens er opgjort til 8,8 pct. pr. 31. december Det fremgår, at sparekassens gearingsgrad er under den gennemsnitlige gearingsgrad for de 3 institutter, men vi vurdere ikke at den er væsentlig under. Sparekassens gearingsgrad har ikke varieret meget i de seneste 4 kvartaler. Den var lavest ved udgangen af 2. kvartal 2016 med 8,6 pct. og højest ved udgangen af 1. kvartal 2016 med 9,1 pct. For 2016 er der realiseret et udlånsfald på 3,7 pct. Budgetprocessen vedrørende 2017 peger på en neutral udlånsvækst, hvilket skal ses i lyset af kundernes tilbageholdenhed med hensyn til nyudlån og sparekassens begrænsninger vedrørende nyudlån til landbrug. Forventningen er derfor, at den gennemsnitlige gearingsgrad i 2017 stort set vil være på niveau med den gennemsnitlige gearingsgrad i 2016, og at variationerne i løbet af året vil være af begrænset omfang. En stress/følsomhedsanalyse af gearingen viser en begrænset påvirkning af gearingsgraden. Ovenstående giver ikke anledning til at afsætte kapital til gearingsrisiko. Direktionen skal kvartårligt rapportere til bestyrelsen om udviklingen i sparekassens gearingsrisiko. Øvrige risici, herunder eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I vurderingen af sparekassens tilstrækkelige kapitalgrundlag skal indgå en vurdering af den kapital, instituttet har til rådighed. Senest et år før et kapitalinstrument forfalder eller på anden måde ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget (regulatorisk forfald), skal sparekassen under hensynet til forsigtighed vurdere behovet for at foretage tillæg til solvensbehovet, hvis der er risiko for, at sparekassen vil have ud- 25

26 fordringer med at erstatte det pågældende kapitalinstrument med et nyt kapitalinstrument af samme eller højere kvalitet. Af forsigtighedshensyn er der afsat ca. 421 mio. kr. til regulatorisk forfald. Posten består af regulatorisk forfald på statslig hybrid kernekapital optaget under Bankpakke II på ca. 375 mio. kr. Kapitalen kan fra og med 2018 ikke længere medregnes i kapitalopgørelsen, men skal allerede ultimo 2016 belaste solvensbehovet, hvis der er risiko for at kapitalen ikke kan erstattes med ny kapital af højere kvalitet. Den resterende del af de 421 mio. kr., som udgør ca. 46 mio. kr. er regulatorisk forfald på supplerende kapital på 300 mio. kr., der har udløb i Indregning i kapitalopgørelsen nedtrappes fra 5 år før udløb, men skal belaste solvensbehovet et år før nedtrapningen påbegyndes i henhold til reglerne om regulatorisk forfald, hvis der er risiko for kapitalen ikke kan erstattes med ny kapital af samme eller højere kvalitet. Herudover vurderes der ikke behov for at afsætte kapital under dette punkt. Kreditrisiko m.m. minimumskapitalkrav Den samlede risikoeksponering kreditrisiko udgør t. kr. 8 pct. heraf udgør tkr. og er fordelt på eksponeringsgrupper, som anført i tabellen nedenfor. Mininmumskapitalkravet på 8 pct. for hver eksponeringsgruppe kr. Minimumskapitalkravet på 8 % Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder 0 Eksponeringer mod offentlige enheder 0 Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker 0 Eksponeringer mod internationale organisationer 0 Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Poster, der repræsenterer securitiseringspositioner 0 Eksponeringer mod institutter og selskaber med kortsig