Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni Sag nr / (Landstyremøde den , pkt.

Transkript

1 Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni / Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni Sag nr / (Landstyremøde den , pkt. 3I) Forhandlingsresultat af servicekontrakter på trafikområdet Landsstyret indstiller, at Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Miljø færdigforhandler servicekontrakter inden for de beskrevne rammer af Trafiksystem 2 Finansudvalgets bemærkninger I FL 2005 er optaget følgende tekstanmærkning: Til hovedkonto Reserve til nyt trafiksystem Nr. 1 Landsstyret bemyndiges til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg, at indgå aftaler med operatører om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads ud over bevillingsåret inden for en samlet ramme på op til 1.659,5 mio. kr. dækkende perioden Finansudvalget finder at det tilsendte oplæg fra Landsstyret redegør klart og overskueligt for konsekvenserne af - Trafiksystem 1 og - Trafiksystem 2. Der er redegjort for de umiddelbare fordele og ulemper, samt de økonomiske konsekvenser. Finansudvalget skal dog bemærke, at en godkendelse af indstillingen næsten må forudsætte at Landstinget i september måned i år godkender et beslutningsforslag om anlæggelse af en landingsbane i Paamiut. Hertil kommer at Landstinget ikke får yderligere indflydelse på valget af et en- eller flerstrenget trafiksystem. Finansudvalget behandlede første gang ansøgningen på sit møde den og besluttede at indkalde Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø til samråd onsdag den På samrådet ønskede Finansudvalget at modtage oplysninger om følgende: 1. Det fremgår af sagen at Landsstyret i september 2005 på EM 2005 vil fremlægge et beslutningsforslag om anlæggelse af en landingsbane i Paamiut til ca. 120 mio. kr. På dette tidspunkt vil der være indgået flerårige servicekontrakter på trafikområdet. 1

2 Hvad vil det betyde for disse servicekontrakter, og for hele Trafiksystem 2- løsningen, hvis Landstinget beslutter at der ikke skal anlægges en landingsbane i Paamiut? 2. Landsstyret har ikke nævnt en eventuel anlæggelse af landingsbane i Qaqortoq. Hvis Landstinget beslutter at der skal anlægges en landingsbane i Qaqortoq hvilke konsekvenser vil det få for de økonomiske beregninger og forudsætninger i Trafiksystem 2-løsningen? 3. Hvis svaret på spørgsmål 2 betyder at der vil kunne forventes yderligere udgifter for Landskassen bedes der nærmere oplyst herom. 4. Vil indgåelsen af servicekontrakter medføre at det ikke bliver økonomisk muligt at anlægge en landingsbane i Qaqortoq fordi der må forventes yderligere udgifter til tilskud til trafikområdet for at opretholde samme serviceniveau? 5. Hvordan kan en eventuel landingsbane om 3-4 år i Qaqortoq i øvrigt indpasses i Trafiksystem 2-løsningen? 6. Hvad betyder Trafiksystem 2-løsningen for en fortsat og uændret anvendelse af lufthavnen i Narsarsuaq? Finansudvalget udtrykte afslutningsvist sin påskønnelse af, at Landsstyret søgte at frigøre midler fra trafikområdet, således at disse kunne komme det grønlandske samfund til gavn. På samrådet modtog Finansudvalget følgende svar fra Landsstyreformanden: Svar på Finansudvalgets spørgsmål: Nr. 1 Forudsætningen for Trafiksystem 2, Beflyvningssystemet, er etablering af en landingsbane i Paamiut. Ved at gennemføre etablering af en landingsbane i Paamiut hurtigst muligt, kan der spares flest mulige udgifter til den dyre helikoptertransport til og fra Paamiut. Det er udgangspunktet, at en fortrængning af omkostningen ved beflyvningen af Paamiut med helikopter skal finansiere omkostningen ved etableringen af landingsbanen. Efter etablering af en landingsbane vil beflyvningen af Paamiut overgå til at være en del af det kommercielle rutenet, hvorved behovet for offentligt tilskud bortfalder. Hvis Landstinget stemmer imod et beslutningsforslag omkring etablering af en landingsbane i Paamiut vil det dermed medføre, at Air Greenland skal fortsætte med at betjene Paamiut med helikopter til en udgift på 23 mio. kr. om året. Konsekvensen heraf vil være, at den afsatte bevilling til trafikområdet i vil blive overskredet med omkring 6 mio. kr. årligt. Jeg skal derfor understrege, at realisering af Trafiksystem 2 derved ikke er muligt inden for den givne økonomiske ramme. 2

3 Nr. 2. Når beslutningen omkring de fremtidige servicekontrakter er taget, vil Landsstyret rette fokus hen imod fase 2 i handlingsplanen, der bl.a. indebærer ændring af landingsbanestrukturen med fokus på gode forbindelser mellem regionerne og trafikforbindelserne til Danmark og landene omkring os. Overvejelserne omkring landingsbane i Qaqortoq er i væsentlig grad uafhængig af de kommende servicekontrakter foreslået i Trafiksystem 2. Uanset landingsbane i Qaqortoq vil der fortsat være et transportbehov til og fra Nanortalik og Narsaq, samt bygderne i Sydgrønland. Trafiksystem 2-løsningen vil således fortsat være aktuel, men udnyttelsen af helikopterkapaciteten vil blive reduceret som følge af enten en reduceret feedertrafik eller et helt bortfald af feedertrafik mellem Qaqortoq og Narsarsuaq. Landsstyret gjorde i sin Trafikpolitiske Redegørelse 2004 opmærksom på, at en udvikling af et mere effektivt transportsystem kræver en øget indsats i de centrale knudepunkter. Det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at udgifter i forbindelse med tilførsel og omlastning reduceres. De nuværende indfaldsporte til Kangerlussuaq og Narsarsuaq er en trafikal struktur, som påfører samfundet driftsudgifter, idet der er knyttet betydelige omkostninger til den eksisterende tilførsel- og omlastningskapacitet, herunder feedermateriel og lufthavnsdrift. Qaqortoq er udfra et passagertrafikalt perspektiv det naturlige knudepunkt i den sydgrønlandske region. Udfra et trafikalt synspunkt synes svaret således enkelt, men en landingsbane i Qaqortoq vil, i modsætning til en landingsbane i Paamiut, umiddelbart ikke fortrænge en helikopterenheder i regionen, da øvrige byer og bygder fortsat skal betjenes med helikopter. Nr. 3. Der forventes ingen yderligere servicekontraktbetaling såfremt der bygges en landingsbane i Qaqortoq. En udvidelse af landingsbanekapaciteten i Sydgrønland, vil medføre en stigning i luftfartsvæsenets driftsudgifter uanset hvilket trafiksystem der vælges. Nr. 4. Nej tværtimod. Nr. 5. En landingsbane Qaqortoq vil reducere behovet for feedertrafik mellem Narsarsuaq og Qaqortoq. Dette forventes kun at have begrænset indflydelse på servicekontraktbetalingen, idet der fortsat vil være bundet store faste omkostninger, i form af en helikopter, til regionen. 3

4 Nr. 6. I dag har lufthavnen i Narsarsuaq en feederfunktion, idet der fra hele Sydgrønland og området omkring Paamiut feedes ind og ud, således at der opnås forbindelse til resten af Grønland (Dash 7 rute til Nuuk m.m.), og direkte forbindelse til Danmark (hele året) og Island (juni-september). Såfremt Landstingets Finansudvalg vælger at godkende det af Landsstyret anbefalede beflyvningsscenarium (Trafiksystem 2), vil dette alt andet lige betyde, at antallet af passagerer, der benytter Narsarsuaq, vil stige markant og dermed en bedre kapacitetsudnyttelse af anlægget i Narsarsuaq. Dette fordi skibspassagererne forventeligt vil blive flyttet over i flysystemet, hvilket vil øge brugen af det benyttede flymateriel. Herved vil udnyttelsesgraden stige, således at der vil være plads til at sænke billetpriserne, og dette forventes at få yderligere passagerer til at rejse med fly i forhold til i dag. Air Greenland har i deres tilbud på beflyvning af Sydgrønland netop vurderet, at der med en øget passagermængde vil være grundlag for at reducere helikopterbilletpriserne i Sydgrønland med pct. i forhold til i dag. I forbindelse med besejlingssystemet har Air Greenland A/S endvidere tilkendegivet, at de er usikre på, om de forsat vil beflyve Narsarsuaq fra Danmark. I dag rejser 15 pct. af atlantpassagererne via Narsarsuaq, hvilket af Air Greenland A/S betragtes som en marginalforretning uden de væsentlige indtjeningsmuligheder. Hvis passagererne i Sydgrønland feedes ind pr. skib vurderer Air Greenland A/S det således, at der er betydelig større risiko for forsinkede ankomster til Narsarsuaq sammenlignet med et helikopterfeedersystem samt, at der vil ske et fald i omsætningen på grund af færre sammedagsforbindelser i forhold til i dag. Hvis Air Greenland A/S dropper atlantbeflyvningen af Narsarsuaq vil der kun være Dash 7 beflyvning i nordgående retning, og så muligvis til Island om sommeren. Trafiksystem 2 vil altså, alt andet lige, betyde øget brug af Narsarsuaq. Det er vigtig, at vi i debatten omkring fremtiden for Narsarsuaq og Qaqortoq også inddrager forhold omkring turisme, erhvervsudvikling og andet, som kræver en tværkommunal samarbejdsløsning Det nye Trafiksystem 2 har ulemper, men også mange fordele. Når man husker på at der skal spares 95 mio. kr. årligt, for at kunne imødekomme fremtidens udfordringer, herunder behovet for at hæve uddannelsesniveauet, er det min overbevisning at vi har nået et godt resultat for samfundet som helhed. Nogen vil opleve forandringerne som forringelser, andre vil opleve dem som forbedringer. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at gennemfører en informationskampagne om et nyt trafiksystem, så alle får mulighed for at sætte sig detaljeret ind i, hvad der sker i deres område. Jeg skal understrege, at det er nødvendigt med en snarlig beslutning af hensyn til planlægningen for næste års trafiksystem. 4

5 Finansudvalgets beslutning Finansudvalget godkender indstillingen fra Landsstyret. Med venlig hilsen Simon Olsen Formand for Finansudvalget 5