Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Transkript

1 Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig på at tilbyde patienten et sammenhængende behandlingsforløb. Nogle steder har man derfor valgt at behandle patienterne i lokalpsykiatrien med et tværfagligt personale, mens man andre steder har valgt at centrere behandlingen omkring psykiatriske sengeafdelinger. Netop denne forskellighed er en stor udfordring, når man skal indsamle oplysninger, der kan belyse kvaliteten af behandlingen af skizofreni, idet målet er, at man som patient og pårørende kan se, hvor god behandlingen er på de enkelte afdelinger og i lokalpsykiatrien. Målet er også, at gøre behandlerne opmærksomme på, at der måske er noget, der kan gøres bedre, så behandlingen bliver lige god alle steder. Fakta om indikatorer og standarder Kvaliteten i behandlingen af skizofreni måles ved hjælp af såkaldte indikatorer, der hver især belyser vigtige dele af behandlingen. Indikatorerne er udvalgt af læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere, der har et særligt kendskab til behandling af patienter med skizofreni. For hver indikator er der fastsat en standard. Standarden er det kvalitetsniveau, som afdelingerne skal stræbe efter at opnå. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de følgende indikatorer bemærk at nummereringen af indikatorer svarer til den anvendt i rapporter offentliggjort fra og med Udredning (Indikator 1) Når en patient med skizofreni kommer i kontakt med sundhedsvæsenet for første gang, er det vigtigt at udredningen af sygdommen er grundig. Dette sker på fire områder: Udredning - speciallæge (Indikator 1.a.1) Når symptomer på skizofreni viser sig hos en patient, skal vedkommende indenfor det første år undersøges grundigt hos en speciallæge i psykiatri (en psykiater). Dette er meget vigtigt for, at sygdommen bliver kortlagt fra starten. Hermed er forudsætningerne skabt for den bedst mulige behandling. Standard: Mindst 98 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør undersøges (udredes) ved en speciallæge Udredning - diagnoseredskab (Indikator 1.a.2) Det er vigtigt, at psykiaterens undersøgelse af patienter er grundig. For at hjælpe psykiateren til at foretage den grundige undersøgelse, er udviklet flere diagnoseredskaber. Standard: Mindst 80 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør undersøges (udredes) ved hjælp af et diagnoseredskab Udredning psykolog (Indikator 1.b) Skizofreni påvirker patientens indlæring, hukommelse, abstrakt tænkning, opmærksomhed og erkendelse (deres kognitive funktion). Denne påvirkning kan iagttages i større eller mindre grad hos cirka 70 procent af de skizofrene patienter. Det er vigtigt, at graden af påvirkning bliver målt af en psykolog. På denne måde kan psykologen også kortlægge, hvordan sygdommen påvirker den enkelte. Standard: Mindst 50 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have bedømt bl.a. deres hukommelse og opmærksomhed (deres kognitive funktion) ved en psykolog

2 Udredning behov for social støtte (Indikator 1.c) For de fleste patienter med skizofreni er sygdommen længerevarende eller permanent. Det betyder, at de fleste patienter på et eller andet tidspunkt får behov for støtte fra det sociale system. Derfor skal behandlingsstedet sørge for, at patienter med nyopdaget skizofreni kommer i kontakt med en socialrådgiver, der kan hjælpe. Standard: Mindst 80 % af alle nyopdagede patienter med skizofreni bør have bedømt deres behov for social støtte ved en socialrådgiver. Udredning ubehandlet sygdom (Indikator 1.d) Det er vigtigt, at patienter henvises til psykiatrisk behandling hurtigt efter de første symptomer på skizofreni viser sig. Hvis der går for lang tid fra symptomerne viser sig til patienten kommer i behandling, bliver sygdommen ofte mere alvorlig. Standard: Mindst 50 % af patienter bør være i behandling indenfor 6 måneder efter de første symptomer viser sig Fast kontaktperson & psykoterapi (Indikator 2) Det er vigtigt, at patienter, der behandles ambulant, har stabil kontakt med behandlingsstedet. Denne stabile kontakt kan enten foregå ved at patienten får tilknyttet en fast kontaktperson ved behandlingsstedet eller ved at patienten indgår i et fast samtaleforløb (psykoterapi) Standard: Mindst 95 % af alle ambulante patienter med skizofreni bør have en fast kontaktperson og/eller modtage psykoterapi Standarden var mindst 85 % før Medicinsk behandling (Indikator 3a-c) Medicin er den bedst dokumenterede behandling mod skizofreni. Antipsykotisk medicin (antipsykotika), hjælper især mod symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer (f.eks. stemmehøring). Medicin kan også hjælpe mod skizofrene patienters tendens til at isolere sig og synke ind i sig selv eller være følelsesmæssigt nede. Den medicinske behandling kan have bivirkninger især, hvis der blandes flere medicinske præparater eller der anvendes en bestemt slags beroligende, angstdæmpende medicin (benzodiazepiner). Kombination af medicin eller brug af beroligende, angstdæmpende medicin kan imidlertid i visse tilfælde være nødvendig. Indikator 3a: Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni bør have antipsykotisk medicin. Indikator 3b: Standard: højst 25 % af ambulante patienter med skizofreni bør være i behandling med mere end ét medicinsk præparat (antipsykotium) Indikator 3c: Standard: højst 30 % af ambulante patienter med skizofreni bør være i behandling med beroligende, angstdæmpende medicin (benzodiazepiner)

3 Bivirkninger (Indikator 4-12) Medicinsk behandling er nødvendig for de fleste patienter med skizofreni, men der kan være alvorlige bivirkninger til medicinen. F.eks. kan medicin, der bliver brugt til behandling af skizofreni give bivirkninger i form af muskelstivhed, uro i musklerne, vægtøgning, træthed og nedsat lyst til sex. Ved at holde øje med bivirkningerne kan lægen - sammen med patienten - ændre behandlingen, så bivirkningerne bliver mindre generende. Mange undersøgelser peger på, at bivirkninger betyder meget for patientens vilje til at følge behandlingen. Hvis der er for mange bivirkninger, vil nogle patienter fravælge medicinsk behandling, og dette vil øge risikoen for forværring af psykotiske symptomer. I foråret 2011 offentliggøres for første gang resultater over, hvor mange patienter oplever bivirkninger. Standarderne er fremadrettet: Indikator 4: Højst 10 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må have neurologiske bivirkninger (f.eks. muskelstivhed og nedsat bevægelighed) Indikator 5: Højst 15 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve sløvende effekt af medicinen Indikator 6: Højst 15 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve vægtøgning Indikator 7: Højst 10 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve nedsat seksualdrift Indikator 8-12: Højst 25 % af patienter med skizofreni i medicinsk behandling må opleve 3 eller flere af flere af følgende risikofaktorer: forhøjet BMI, forøget taljemål, forhøjet blodsukker, påvirkede kolesteroltal og/eller forhøjet blodtryk. Kontakt med pårørende (Indikator 13) Undersøgelser viser, at den mest effektive, samlede behandling opnås, hvis de pårørende er involveret. Dette indebærer kontakt til mindst én af patientens nærmeste. Kontakten kan indeholde oplysning, vejledning og undervisning og giver de nærmeste en bedre forståelse af sygdommen. Fordelen er, at familie og andre nærtstående bedre kan deltage aktivt i behandlingen og dermed støtte patienten. Standard: Mindst 90 % af pårørende til patienter med nydaget skizofreni bør have taget imod tilbud om kontakt med patientens behandlere Standard: Mindst 60 % af pårørende til patienter med kendt skizofreni bør have taget imod tilbud om kontakt med patientens behandlere Før 2009 var standarden for patienter med kendt skizofreni 90 % svarende til standarden for patienter med nyopdaget skizofreni. I 2010 var standarden fastsat til 50 %, men er nu øget til 60 %

4 Undervisning (Indikator 14) Når en patient har skizofreni, er det vigtigt, at vedkommende hjælpes til at forstå sin sygdom og lærer at leve med den. I den forbindelse skal patienten have undervisning og oplysning om skizofreni og sygdommens følger (psykoedukation). Patienter, der forstår deres sygdom, er bedre til at bevare kontakten til behandlerne og til at følge behandlingsplanen. Derved nedsættes risikoen for tilbagefald og genindlæggelse. Planlagte(aftalte) forløb har den bedst dokumenterede effekt. Standard: Mindst 40 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have undervisning i deres sygdom efter et aftalt forløb (Indikator 14.b.i) Før 2010 blev også målt på, om patienter med kendt skizofreni fik undervisning efter aftalt forløb, samt om patienterne fik undervisning i en anden form end i aftalte forløb. Efterbehandling (Indikator 15) Målet med behandling af patienter med skizofreni er at mindske deres symptomer, øge livskvaliteten og evnen til at fungere i samfundet. Når patienten udskrives, er det vigtigt at sikre, at patienten får den hjælp og støtte, som er nødvendig for at kunne fungere i samfundet. Især bør behandlerne sikre, at de patienter, som har lavt funktionsniveau, modtager den rigtige støtte f.eks. hjemmehjælp, besøg af hjemmesygeplejerske eller bostøtte. Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni, der udskrives med lav funktionsevne (GAF-score under 30) bør have sociale støtteforanstaltninger (Indikator 15.a) Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni bør have en henvisning til efterbehandling, når de udskrives (Indikator 15.b) Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni, der udskrives til ambulant behandling, bør inden for 1½ år have fået en ambulant kontakt registreret. (indikator 15c). Indikatoren opgøres for en forskudt opgørelsesperiode. Undersøgelse af selvmordsrisiko (Indikator 16) Før patienter med skizofreni udskrives bør patientens risiko for at begå selvmord undersøges. Standard: Mindst 90 % af indlagte patienter med skizofreni bør have undersøgt deres risiko for at begå selvmord Udgåede indikatorer Nedenfor er beskrevet indikatorer opgjort i rapporter fra før Kontakt med behandlere Flere undersøgelser viser, at patienter, der ikke bor på et behandlingssted, har større chancer for at klare sig, hvis de har løbende kontakt til deres behandlere. Kontakten er helt essentiel for at sikre, at patienten bliver ved med at følge sin behandling, dvs. at patienten tager sin medicin, som han/hun skal og følger de planlagte aktiviteter, der kan hjælpe patienten til at få det bedre. Et år efter udskrivning bør der stadig være kontakt mellem patienten og behandlerne. Standard: Mindst 90 % af alle ambulante patienter med skizofreni bør have løbende kontakt med deres behandlere.

5 Standarden var mindst 85 % før Denne indikator udgik i rapporten offentliggjort fra 2010 og frem, da alle afdelinger og regioner holder konstant høj kvalitet i behandlingen på dette område. Medicinsk behandling anden generation Standard: Standard: Mindst 80 % af alle patienter med nyopdaget skizofreni bør have nyere antipsykotisk medicin (SGA) (Indikator 4.b) Denne indikator udgik i rapporten offentliggjort fra 2010 og frem, da alle afdelinger og regioner holder konstant høj kvalitet i behandlingen på dette område. Måling for bivirkninger Medicin, der bliver brugt til behandling af skizofreni, kan have bivirkninger. Antipsykotisk medicin kan give bivirkninger i form af muskelstivhed, uro i musklerne, vægtøgning, træthed og nedsat lyst til sex. Ved at holde øje med bivirkningerne kan lægen - sammen med patienten - ændre behandlingen, så bivirkningerne bliver mindre generende. Mange undersøgelser peger på, at bivirkninger betyder meget for patientens vilje til at følge behandlingen. Hvis der er for mange bivirkninger, vil nogle patienter fravælge medicinsk behandling, og dette vil øge risikoen for forværring af psykotiske symptomer. Standard: Mindst 90 % af alle patienter med skizofreni, der behandles med antipsykotisk medicin, bør undersøges for eventuelle bivirkninger Standard: Mindst 90 % af patienter bør undersøges for de følgende bivirkninger Neurologiske bivirkninger Træthed Vægtøgning Seksuelle bivirkninger Påvirkning af blodsukkerniveau