Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet

Transkript

1 Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium for analyse af skoleområdet Formål Med budgetforliget for blev det besluttet at igangsætte en analyse af skoleområdet med det overordnede formål at få en bedre udnyttelse af ressourcerne i form af bedre resultater og en stigende andel af unge, der tager en ungdomsuddannelse. Analysen skal således synliggøre årsagerne til, at Helsingør Kommune umiddelbart ser ud til at anvende flere ressourcer på skoleområdet end sammenlignelige kommuner, og samtidig ses der på om ressourcerne kan bruges på en anden måde herunder at de økonomiske ressourcer anvendes med henblik på at øge progressionen i elevernes læring og trivsel og dermed på sigt opnå en større forventet effekt på afgangskaraktererne og andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Baggrund I Helsingør Kommune arbejdes med en overordnet strategi for at løfte hele skolesystemet med de nationale mål for folkeskolen suppleret med en række kommunale mål og strategier for udviklingen af børn- og unges kompetencer som pejlemærker, jf. bilag 1 Et kompetenceløft af hele Helsingørs skolesystem. Forskellige nøgletal peger dog på, at Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev i folkeskolen end kommuner, Helsingør Kommune ofte sammenligner sig med. Samtidig afspejler de flere ressourcer til området sig ikke i bedre resultater ved afgangsprøverne i 9. klasse, når man sammenligner med disse kommuner. Analysen vil afdække i detaljer, hvad ressourcerne anvendes til på skoleområdet i dag. Med baggrund i forskning på området vil analysen pege på, hvordan ressourcerne kan anvendes for at styrke elevernes læring yderligere. Tabel 1 nedenfor viser forskellige nøgletal på skoleområdet i Helsingør Kommune samt hvordan Helsingør placerer sig i forhold til landets øvrige kommuner. En nærmere gennemgang af nøgletallene følger i de efterfølgende figurer.

2 Tabel 1 Skoleområdet Helsingør Kommune Helsingør Landsgennemsnit Placering på landsplan Nettodriftsudgifter* pr. elev i regnskab 14 (kr.) Andel inkluderede elever i pct. (september 14) 95,9 95,5 37 Gennemsnitlig skolestørrelse (september 14) Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. klasse (2014/2015) Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb (pct.) *Inkl. specialområdet Kilde: FLIS Fælleskommunal Ledelsesinformations System. 6,9 7, ,0 78,0 61 Figur 1 nedenfor viser de budgetterede nettodriftsudgifter pr. elev på folkeskoleområdet (inkl. specialområdet) i Helsingør Kommune, to nabokommuner (Fredensborg og Hillerød) samt kommunerne (Fredericia, Greve, Køge, Tårnby og Lyngby-Taarbæk), der opgjort på en række socioøkonomiske kriterier på skoleområdet, ligner Helsingør Kommune mest. Ved en sammenligning med sidstnævnte kommuner tages der delvist højde for kommunernes forskelle i socioøkonomi. Nettodriftsudgifterne sammenholdes med den gennemsnitlige afgangskarakter i folkeskolerne i Helsingør Kommune og de øvrige kommuner. Nettodriftsudgiften siger noget om den samlede udgift pr. elev i de enkelte kommuner. En sammenligning af nøgletallene for Helsingør Kommune med landsgennemsnittet viser eksempelvis, at Helsingør Kommune anvender ca kr. mere pr. elev end landsgennemsnittet, svarende til en samlet merudgift i Helsingør Kommune på godt 55 mio. kr. En tilsvarende sammenligning med Hillerød Kommune viser en merudgift i Helsingør Kommune på godt 16 mio. kr., mens forskellen på udgiftsniveauet pr. elev i Helsingør og Fredensborg Kommune udgør ca. 3 mio. kr. Forskellen i udgiftsniveauet kan skyldes forskellige rammevilkår, eller forskelle i det politisk bestemte serviceniveau. Der kan også være forskelle i andelen af elever i specialklasser, konteringspraksis etc. Helsingør Kommunes udgifter pr. elev ligger højere end de øvrige kommuner i sammenligningen. Det ses også af figuren, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem nettodriftsudgiften pr. elev og karaktergennemsnittet. Højere ressourcer til folkeskoleområdet i Helsingør Kommune afspejler sig altså ikke i karaktergennemsnittet. Eksempelvis opnår eleverne i Fredensborg og Hillerød Kommuner højere afgangskarakterer men for færre ressourcer.

3 Figur 1 Sammenhæng mellem NDU pr. elev og afgangskaraterer kr./elev _ * * * * * * * * * -??_ Helsingør Fredensborg Hillerød Fredericia NDU pr. elev regnskab 2014 (kr.) Greve Køge Tårnby Lyngby-Taarbæk Gns. afgangskarakter Hele landet NB: Nøgletallet NDU viser de gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. elev i regnskab 2014 (inkl. specialtilbud). Afgangskarakteren er for skoleåret 2014/2015. Oplysninger stammer fra FLIS 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 Figur 2 viser andelen af elever, der fortsætter på en ungdomsuddannelse. Med undtagelse af Hillerød Kommune er andelen lavest i Helsingør Kommune, når man sammenligner med nabokommunerne og de øvrige sammenligningskommuner. Figur 2 Andel på ungdomsuddannelse efter 9 mdr., 2013 Pct. _ * 90,0 * 80,0 * 70,0 * 60,0 * 50,0 * 40,0 * 30,0 * 20,0 * 10,0 * -??_ Helsingør Fredensborg Hillerød Fredericia Greve Køge Tårnby Lyngby-Taarbæk NB: Nøgletallet viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. kl. er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt STU. Hele landet

4 Samlet set vil analysen herudfra pege på om ressourcerne bruges rigtig, og hvordan der målrettet kan arbejdes med at højne elevernes trivsel og resultater eller øge andelen af elever, der fortsætter på en ungdomsuddannelse, eksempelvis via særlige indsatser. Det bemærkes, at figurerne ovenfor kun delvist tager højde for kommunernes socioøkonomi - i denne sammenhæng særligt elevernes økonomiske og sociale baggrund. Analysen vil forsøge at inddrage socioøkonomiske faktorer i analysens konklusioner. Det bemærkes også, at kommunen står over for at skulle implementere fælles ejendomsdrift og samtidig arbejder målrettet med at optimere anvendte arealer. Begge disse projekter omfatter også skoleområdet. Der vil i denne analyse blive taget højde for disse projekters indvirkning på skolernes udgiftsniveau. Metode Analysen opdeles i to spor, som hver især skal belyse følgende: Spor 1 økonomi: Nøgletalsanalyse af årsagerne til, at Helsingør Kommune anvender flere ressourcer pr. elev end sammenligningskommunerne? Hvad anvendes ressourcerne til? Er det muligt at pege på områder, hvor udgiften kan reduceres? Hvordan påvirker socioøkonomiske faktorer og inklusion udgiftsniveauet i Helsingør? Der vil også blive kigget på, om der er markant forskel mellem skolernes ressourceanvendelse internt i kommunen, eksempelvis på forskellene i udgiften pr. elev på de enkelte skoler. Spor 2 faglighed: Hvad skal der til for at hæve afgangsresultaterne samt øge andelen af unge, der fortsætter i en ungdomsuddannelse? Ad spor 1: Via dialog med relevante samarbejdskommuner analyseres på årsagen til, at Helsingør Kommune umiddelbart ser ud til at anvende flere ressourcer pr. elev end sammenligningskommunerne. Der vil bl.a. blive kigget på socioøkonomi og skolestruktur herunder ledelsesstrukturen., klassekvotient, undervisningstimetallet, lærernes undervisningstid/lønniveauet, tilknyttede kvadratmetre, inklusionsgrad og tilknyttet pasningstilbud. Der vil også blive kigget på skolernes ressourceforbrug og tilrettelæggelse af aktiviteter internt mellem skolerne med henblik på at afdække og udbrede gode erfaringer med økonomistyring. Ad spor 2: Analysen opdeles i flere delspor: Delspor 1 Forskning og best practice: Afdækning af forskning i forhold til omstilling af skolen. Erfaringer fra reformarbejdet i Ontario, arbejdet med reformen i sammenligningskommuner og viden fra forskning benyttes til at udarbejde en plan for den samlede skoleudvikling i Helsingør Kommune.

5 Delspor 2 Ledelse: Med afsæt i spor 1 udarbejder DS i samarbejde med skolelederne en handleplan for faglig ledelse i den læringsmålstyrede skole. Der tages udgangspunkt i strategisk ledelse og anvendelse af data i styringskæden. Sammenfattende vil sporene konkludere på anvendelsen af de økonomiske ressourcer, herunder prioriteringen af ressourcer samt aktiviteter i folkeskolen målrettet øget læring og trivsel. Organisering Styregruppe Projektledelse Formand: Projektejer: Direktør Marianne Hoff Andersen Øvrige deltagere: Centerchefer Rikke Reiter (DS) og Michael Christensen (ØE), Mikkel Elkjær, Anna Viola Hammer, Skoleleder Karl Sinding, skoleleder Kari Jørgensen, Vera Sandby Hansen (HLF) og Vibeke Stær Juul (BUPL) Projektleder 1: Hanne Nøddekær (økonomispor) Projektleder 2: Lene Teztlaff-Petersen (fagligt spor) Fælles arbejdsgruppe med deltagelse af projektledere Spor 1 Økonomi Spor 2 Fagligt spor Arbejdsgruppe med eksterne parter (andre kommuner) Arbejdsgruppe (evt. flere?) Evt. inddragelse af BUF Arbejdsgruppe med interne parter (eks. Skoleledere) Projektet organiseres med en delt projektledelse, som internt koordinerer den samlede leverance. Tidsplan Analysens konklusioner og anbefalinger skal indgå i arbejdet med budget Dette indebærer, at kommissoriet forelægges budgetforligskredsen til godkendelse i december med efterfølgende drøftelse på mødet i fagudvalget (BU) i januar. Efter kommissoriets godkendelse vil der blive nedsat arbejdsgrupper med interne og eksterne deltagere. Arbejdsgrupperne arbejder frem til medio marts med henblik på

6 første drøftelse af analysens anbefalinger på fagudvalgets møde i marts og Byrådets behandling på strategimødet i april. Konklusion og anbefaling af analysearbejdet indgår i det samlede budgetmateriale ultimo juli måned.