branchevejledning sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "branchevejledning sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros"

Transkript

1 branchevejledning sikkerhed og sundhed under øvelser og træning af brand- og redningsfolk

2 branchevejledning BRANCHEVEJLEDNING Fysisk træning For brand- og ambulancefolk Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt ULYKKER KAN FOREBYGGES OG DET KAN BETALE SIG SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE branchevejledning vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsmandskab til brug ved uheld med farlige stoffer VEJLEDNING FOR BRUG AF FALDSIKRING OG HØJDEREDNINGS UDSTYR VED BRAND OG REDNINGSARBEJDE DS/EN-standarder af betydning for stigevejledningen for transport PrEN1147: og engros Portable Ladders for Fire Service Use 2002 Anvendelsesområde Dette forslag til standard omhandler transportable stiger til brug ved brandslukning og lignende opgaver. RØGDYKNING pren : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 3: Permanent monteret udstyr - Sikkerhed og ydeevne. Anvendelsesområde Dette forslag til 3. del af standarden omfatter harmoniserede sikkerhedsbestemmelser for konstruktion, indretning og anvendelse af brandbekæmpelsesudstyr. Ikrafttræden Ikke oplyst Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver BRANCHEVEJLEDNING Forslaget til standard fastsætter minimumskrav til: Dimensioner Konstruktion, herunder sikkerhedskrav til konstruktion Materialer Testmetoder Holdbarhed/styrke Mærkning (m. maks. tilladte antal personer på stigen). Ikrafttræden Dansk Standard har oplyst, at standarden forventes vedtaget i juni DS/EN : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 1: Terminologi og betegnelser Anvendelsesområde Standarden omfatter brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 1 af standarden fastsætter klasser for de pågældende køretøjer og definerer en række kategorier som funktioner af køretøjernes anvendelse og masse. Ikrafttræden 1. januar pren : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 2: Generelle krav. Sikkerhed og ydeevne. Anvendelsesområde Dette forslag til 2. del af standarden omfatter harmoniserede sikkerhedsbestemmelser for konstruktion, indretning og anvendelse af brandbekæmpelseskøretøjer. pren 1777: Hydrauliske platforme til brandslukningstjeneste. Sikkerhedskrav og prøvning Anvendelsesområde Dette forslag til standard omfatter krav til følgende: Konstruktion Testmetoder Transport og opbevaring Vedligeholdelse samt sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af hydrauliske platforme. Ikrafttræden Ikke oplyst. Udarbejdet af for transport og engros (Udvalg for brand og redning) ASC varenr.: ISBN: Revideret udgave 2001 Fællessekretariatet Sundkrogskaj København Ø Tlf Illustrationer: Jesper Hummeluhr Grafisk tilrettelæggelse: Palle Gram Repro & tryk: Highlight Grafisk RADIO KOMMUNIKATION PÅ SKADESTEDER BRUGEN AF SKÆREMASKINER OG HYDRAULISK REDNINGSMATERIEL INDENFOR BRAND- OG REDNINGSARBEJDE Ikrafttræden Ikke oplyst. BRANCHEVEJLEDNING BRANCHEVEJLEDNING Du kan downloade alle brand og rednings vejledninger på

3 1 Indhold Formål med branchevejledningen og indledning... 2 Generelle forudsætninger og betydning af fysisk træning... 3 Fysiske belastninger under øvelser... 4 Tunge løft og belastningsskemaer... 5 Hvad vejer de enkelte dele af vort udstyr?... 6 Sammensætningen af kostens betydning for brandfolks ydeevne samt de 8 kostråd... 8 Gennemførelse af øvelser... 9 Situationsbestemt risikovurdering Markering og øvelsesstart Anvendelse af øvelsesfaciliteter Eksempel på øvelsesinstruks Sikkerhed under øvelser Evaluering og henvisninger... 16

4 2 Formålet med denne branchevejledning er at vejlede og rådgive brand- og redningsbranchen om sikkerhed og sundhed under øvelser og træning, kombineret med de øvrige branchevejledninger indenfor brand og redning. Branchevejledningen er udarbejdet for for transport og en gros af Brancheudvalget for brand- og redning, som består af repræsentanter for FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FOA Forbundet af Offentligt Ansatte, Falck Danmark A/S og 3F Fagligt Fælles Forbund. Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet branchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Indledning: Redningsberedskabet udøver deres virksomhed ved forebyggelse, begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljøet i forbindelse med ulykker og katastrofer. Brand- og redningsfolks funktion under skarpe indsatser kan være forbundet med usædvanlige arbejdsvilkår. De særlige påvirkninger, som brand og redningsfolk udsættes for under øvelserne, tilsigter at ruste dem bedst muligt til at løse deres opgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under skarpe indsatser på skadesteder. Ud fra den grundlæggende antagelse, at man ved en målrettet anvendelse af øvelser og uddannelse medvirker til at reducere skademulighederne under indsats og samtidigt forbedre mandskabets muligheder for under hensyntagen til egen sikkerhed og sundhed at redde liv og ejendom. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø bygger i vid udstrækning på holdninger til sikkerhed og sundhed og ikke udelukkende på bestemmelser og instrukser. Bestemmelser vedrørende sikkerhed og sundhed kan ikke stå alene i forbindelse med øvelser og indsats, men skal altid kombineres med grundig forberedelse, omtanke under arbejdet og involvering af ledelsen. Branchevejledningen er inddelt i 3 afsnit Generelt forhold for sikkerhed og sundhed under øvelse og træning. Øvelsesforhold, der skal overvejes under planlægning af øvelser Gennemførelse af øvelsesaktiviteter.

5 3 Generelt Personlige forudsætninger - Fysik - Psyke - Væske - Positiv holdning. Fysisk belastende arbejde, der til tider kan foregå i et meget varmt miljø, kan indebære en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko for personer med et nedsat eller dårligt helbred. Ved deltagelse i uddannelser, der er fysisk eller psykisk krævende, er det derfor vigtigt, at den enkelte er opmærksom på egne fysiske forhold, sygdomme og er i psykisk balance. Ved længerevarende og krævende indsatsopgaver eventuelt i et varmt miljø kan arbejdsevnen nedsættes på grund af varmebelastning, væskemangel eller træthed. Det er derfor vigtigt at kende sine egne begrænsninger og undgå at presse sig for hårdt. En særlig risiko ved udmattelse er, at man vælger lette løsninger og optræder uforsigtigt. Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt. Læs videre i Branchevejledningen om fysisk træning for brand- og ambulancefolk. branchevejledning Fysisk træning For brand- og ambulancefolk Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Kendskab til kroppens reaktioner ved arbejde i et varmt miljø, væsketab, træthed og udmattelse, samt kroppens signaler ved belastning, er nødvendige. Det er derfor vigtigt at erfare under øvelser, for at kunne genkende under indsats.

6 4 I et forsøg på at synliggøre nogle risici, vil der som noget nyt være anvendt farvekoder i visse afsnit af branchevejledningen. Grønt område: Lav risiko for skader. Gult område: Moderat risiko for skader. Rødt område: Øget risiko for skader. Muskelarbejde - lav intensitet Når et muskelarbejde kræver % af en persons maksimale iltoptagelse (alm. gang/lav arbejdsintensitet), Hvis der indtages blot en lille mængde kulhydrat undervejs, kan arbejde på dette niveau udføres i mange timer. Muskelarbejde - moderat intensitet Når et muskelarbejde kræver % af en persons maksimale iltoptagelse. Moderat arbejde reducerer gradvist personens energiniveau. Når kulhydratlagret er udtømt, er individet udmattet, dette betyder en maksimal arbejdstid på ca. 2-3 timer. Indtag af kost og væske kan bidrage til at opretholde energiniveauet. Muskelarbejde - høj intensitet Når et muskelarbejde kræver % af en persons maksimale iltoptagelse (hård arbejdsintensitet), er det dominerende brændstof kulhydrat. Ved denne arbejdsintensitet kan man blive udmattet, når som helst efter mellem 15 og 60 minutters arbejde. Det er derfor vigtigt med regelmæssige pauser.

7 5 Kroppens belastninger under øvelser Skema 1 Gult område: Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt. 50 kg Tæt ved kroppen Underarmsafstand ca. 30 cm. 3/4 arms afstand ca. 45 cm. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der ikke udføres bæring, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende. 30 kg I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt. 15 kg 11 kg 7 kg 3 kg 0 kg Grønt område: Løft i det grønne område er normalt ikke sundhedsskadelige på grund af vægt og rækkeafstand. Der kan dog være andre - og i sig selv så belastende - faktorer, som gør, at arbejdet kan være sundhedsskadeligt. Det er f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og stor samlet fysiologisk belastning. Løft så vidt muligt tæt på kroppen, med benene. Ved større belastninger, del byrden imellem flere personer. Hvis belastningen ved løftet ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i det gule område kan medføre sundhedsskade. Forværrende faktorer: Højt tempo, værnemidlernes vægt belastning, gang på trapper, underlag m.m. I forbindelse med øvelser skal øvelseslederen sikre, at transportveje, hvor der foretages tunge løft, er ryddelige og plane. Rødt område: Løft i det røde område anses for klart sundhedsskadelige. Der skal umiddelbart træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Sundhedsskadelige risici kan imødegås med: Nedsat arbejdstempo, byrde deling (flere om løft/bæring), med tekniske hjælpemidler, reducering af vægtbelastninger (dukker, slanger, m.m. reduceres i vægt). Øvelsesaktiviteter har målsætninger på oplæring i teoretisk forståelse, teknikker og taktiske principper, og skal derfor ikke fungere som manddomsprøver med stor vægtbelastning. Forflytningsteknik er en anden måde at beskytte sig mod skadelige belastninger. Ved lære anvendelse af forflytningsteknik kan en del skadelige løft undgås. Øvelsesdukkers vægt bør ikke overstige 20 kg, da øvelsesdukker ikke kan håndteres under optimale forhold, grundet værnemidlernes vægtbelastning, løft og dårlige arbejdsstillinger mm. Såfremt der under øvelser anvendes levende figuranter, bør fysiske løft undgås på grund af stor risiko for løfteskader. Husk, du har kun en ryg, men 2 ben, brug så vidt muligt hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler. Lær forflytningsteknik og anvend den, hvor det er muligt, når byrder eller personer skal håndteres. Løft i samlet flok, helst ved hjælp at tekniske hjælpemidler.

8 6 Vægtbelastningsskemaet er baseret på belastningen af 1 person. Det er således muligt at overstige de anførte grænser, ved at fordele byrden imellem flere personer. Tallene er vejledende og tænkt som inspiration til den daglige forebyggelse under øvelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vægten af den personlige udrustning medfører en væsentlig reduktion af den fysiske ydeevne. Se også Idékataloget Tunge løft i brand- og redningstjenesten på BAR transport s hjemmeside. Branchevejledningen om fysisk træning for brand- og ambulancefolk. Se tillige Branchevejledningen om forflytningsteknik i ambulance og sygetransport. ULYKKER KAN FOREBYGGES OG DET KAN BETALE SIG Vægt belastnings skema Basisvægt: Indsatsdragt / skadestedsradio 10 kg. Fuld åndedrætsbeskyttelse kg. Indsatsdragt / skadestedsradio / fuld åndedrætsbeskyttelse kg. Kølevest 2-2,5 kg. Termiskkamera 2-3 kg. HT-rør 2-3 kg. HT-slange pr. meter (vandfyldt) 1,00 kg. HT-slange 0-10 m 10 kg. HT-slange m 2-20 kg. HT-slange m kg. D-slange 4,5 kg. D-slange (vandfyldt) 12,5 kg. C-rør 1,5-2 kg. C-slange (C52 15 m) 5-6 kg. C-kurv kg. C-slange (C42 15 m / vandfyldt) kg. C-slange (C52 15 m / vandfyldt) 39,00 kg. B-rør 2-3 kg. B-slange 8,5 kg. B-kurv (2 slanger ) 19, kg. B-kurv (3 slanger) kg. B-slange (vandfyldt) 74,00 kg. Afgrener 5-6 kg. Skumrør 4-5 kg. Tilblander 2-2,5 kg. Genoplivningskuffert kg. Cutter kg. Spreder kg. Skumvæske (20-25 l) kg. Overtryksventilator kg. 11 meter stige. (Personredning) kg. Kostens betydning for den fysiske indsats under øvelser og andet arbejde For at brand- og redningsfolk kan udføre deres arbejde bedst muligt, er det vigtigt at spise rigtigt. Her er sammensætningen af den daglige kost vigtig. Den daglige kost hænger desuden sammen med en god væskebalance. Kulhydrat er den del af kosten, der bidrager med mest energi, men vælg dem med omhu, altså i så grove former som muligt. De 8 kostråd: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler ris pasta og fuldkornsrugbrød hver dag Spar på sukker især sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Kilde: Fødevarestyrelsen

9 7 Personlige værnemidler - Deltagerne udsættes under øvelsesaktiviteter og indsats for lyd, røg, varme og vægtbelastninger. De skal derfor være beskyttet af særligt arbejdstøj og udstyr, som betegnes som personlige værnemidler - Alle anvendte værnemidler skal opfylde de til enhver tid gældende normer/regler for det enkelte værnemiddel - Personlige værnemidler skal anvendes under alle øvelsesfaciliteter, hvor dette er påbudt - Arbejdsgiveren har ansvaret for, at deltagerne har de nødvendige og godkendte værnemidler til rådighed, og at de kan anvende værnemidlerne på sikkerheds- og sundhedsmæssig fuld forsvarlig måde - Det er øvelseslederens ansvar, at deltagerne er informeret om de personlige værnemidler og deres korrekte brug i forbindelses med øvelsesaktiviteter - Det skal af sikkerhedsinstruksen fremgå, hvilke værnemidler der skal anvendes. Se branchevejledningerne om: Personligt beskyttelsesudstyr til brand- og redningsfolk Vejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsmandskab til brug ved uheld med farlige stoffer Indsatsbeklædning til ambulancetjenesten Brug af skæremaskiner og hydraulisk redningsmateriel indenfor brand- og redningsarbejde Brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand- og redningsarbejde. Varme og kuldes indvirkning på kroppen ved brandøvelser og andre øvelser under forskellige klimatiske forhold herunder brug af forskellige værnemidler. branchevejledning personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsmandskab til brug ved uheld med farlige stoffer Varmepåvirkning Kroppens ydeevne ved at arbejde under normale forhold og/eller i varme omgivelser afhænger bl.a. af, hvor hårdt arbejdet er, omgivelsernes temperatur, luftfugtighed og lufthastighed samt den ansattes beklædning. Selvom brand- og redningspersonale er i god form og har de rigtige værnemidler, kan de blive fysisk belastet ved hårdt arbejde under normale forhold samt i varme situationer i forbindelse med øvelser. Kropstemperaturen stiger, koncentrationsevnen og arbejdskapaciteten svækkes. I værste fald kan det føre til farlige handlinger. Kroppens signaler kan variere fra menneske til menneske, men hos de fleste vil evnen til koncentrations- og præcisionsarbejde hurtigt falde. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed, hovedpine eller kvalme. Er man reduceret fysisk har en dårlig dag vil symptomerne optræde hurtigere eller opleves stærkere. Arbejde i varme kan give en række symptomer, der her er oplistet efter alvorlighed: vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter - Let utilpashed. Arbejdet føles hårdere - Nedsat evne til præcisionsarbejde og til at tænke klart - Nedsat arbejdsevne og hurtigere træthed på grund af kredsløbsbelastninger

10 8 - Træthed, sløvhed og kramper, fordi en række mineraler svedes ud - Varmeudmattelse og eventuel kollaps i form af hedeslag. Personer, der udsættes for hårdt arbejde og/eller varmebelastning, skal havde mulighed for at indtage væske under og efter øvelsesaktiviteter samt holde pauser under øvelsesforløbet. (Sukker- og saltholdige samt vanddrivende drikke bør begrænses). BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Kuldepåvirkning Kuldepåvirkning i forbindelse med øvelser ved f.eks. højde- og kystredning samt øvelser på broer og i kystnære områder. Belastningen ved arbejde i kulde afhænger især af: Vejrforhold Fysisk aktivitet under arbejde Beklædning Den tid, hvori der arbejdes i kulde. Efterhånden som kroppen afkøles, får man langsommere reaktioner, nedsat koordination og mindre muskelstyrke, hvilket kan føre til større risiko for arbejdsskader/ulykker. Der skal, afhængig af vind og temperatur, træffes øvelsesmæssige foranstaltninger, f.eks. i form af pauser, afløsning mm. for at forebygge nedkøling, som kan føre til farlige situationer. Se også Branchevejledningerne om: Brug af faldsikring og højderednings udstyr ved brand- og redningsarbejde Sikkerhed ved sejlads med redningsbåde Personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsfolk. Gennemførelse af øvelser Øvelsesledelse Øvelseslederen skal have et indgående kendskab til øvelsesobjektet for at kunne fortage den nødvendige planlægning. Dette kan opnås igennem kollegainstruktion eller observatørvirke. Ved eksterne øvelsesobjekter fortages der en grundig rekognoscering med en kollega. Forebyggende forberedelser Indsatspersonel må vedligeholde og udvikle deres kundskaber igennem kurser og tilrettelagte årlige øvelser. Det er arbejdsgivers ansvar, at personalet har de nødvendige kompetencer til at løse risikodimensionerede hændelser samt at udarbejde årlige øvelsesplaner efter gældende regler. Øvelserne tilpasses hændelser, som kan indtræffe lokalt, regionalt, eller nationalt. Instruktørkompetence i forbindelse med afvikling af øvelsen Instruktøren skal have den fornødne kompetence til, som øvelsesleder, at planlægge og gennemføre uddannelse og øvelser for den enkelte øvelsesaktivitet. F.eks. Holdleder Indsats, Røgdykkerinstruktør, Brandforløb og Overtænding, Taktisk brandventilering, Elementær brandbekæmpelse instruktør, Førstehjælpsinstruktør, Instruktør i håndtering af tilskadekomne, Redningshundeinstruktør, Frigørelsesteknik og -taktik, let/tung, Faldsikringsinstruktør, Markeringsleder, Redningshundeinstruktør, Instruktør i brug af motorsav ved stormfældet træ, Instruktør i brug af Skæreslukkeren mm.

11 9 Instruktøren fungerer som øvelsesleder. Er der i forbindelse med en øvelse flere instruktører, er der kun en, der kan have ledelsesansvaret. Udarbejdelse af instruks for øvelsesobjektet, herunder passende øvelsesfacilitet Ud fra det foreliggende øvelsesformål, udvælges et øvelsesobjekt, der bedst muligt tilgodeser såvel formål som sikkerhed. Både interne som eksterne faciliteter kan tages i anvendelse. Se instruks for øvelsesprojekt, side 12 i Branchevejledningen om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter. Øvelsesanlæg består af en række øvelsesfaciliteter, der alle er etableret med øvelsesformål for øje. Dette indebærer, at overvejelser vedrørende arbejdsmiljømæssige forhold under øvelserne allerede har fundet sted i projekteringsfasen. vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Undertiden anvendes eksterne faciliteter, f.eks. virksomheder, institutioner og andre objekter mm. Det er derfor ekstra vigtigt under sådanne omstændigheder at gennemføre en grundig risikovurdering i forhold til øvelsesformålet. Situationsbestemt risikovurdering: Se Branchevejledningen om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter. Kendskab til øvelsesobjektet: Ved aktiviteter, hvor der stilles krav herom, forevises øvelsesobjektet deltagerne inden øvelsen. Der skal lægges særlig vægt på øvelsesobjektets muligheder og begrænsninger, samt udgange, flugtveje og gældende sikkerhedsinstruks. Hvis der ikke er udarbejdet en instruks for øvelsesobjektet, skal dette udføres, eksempelvis som nedenstående. Eksempel på instruks for øvelsesobjekt. Emne Brandhusøvelse Risikovurdering Brandøvelsesobjektet er godkendt til formålet. Muligheder Anvendelse af fastestoffer til brandmarkering, tilpasset brandhusets kapacitet (f.eks. max 3 paller af gangen). Begrænsninger I forbindelse med optænding må der anvendes mindre mængder brandfarlige væsker (klasse 2 & 3). Værnemidler Indsatsdragt, hætte, hjelm, handsker, støvler, heldækkende underbeklædning, fuld åndedrætsbeskyttelse. Kommunikation Radio kanal 2. Akustisk tilbagetrækningssignal: Fløjte. Sikring Der etableres sikringshold Flugtveje Forvises inden øvelses start. Førstehjælpsudstyr Er placeret på autosprøjten Genoplivningsudstyr Er placeret på autosprøjten Hjertestarter Er placeret på autosprøjten Alarmering / mobiltelefon adresse: Thomas Boss gade 6, 9000 Aalborg. Nødprocedure Sikringshold indsættes med kommandoen: SIKRINGSHOLD. Ved uheld trækker hjælpeinstruktøren øvelsesdeltagerne ud af bygningen. Deltagerne møder ved fronten af autosprøjten. Instruktøren iværksætter eventuelle nødvendige foranstaltninger.

12 10 Ved øvelser på øvelsesanlæg kan man efter en konkret risikovurdering undlade at forevise øvelsesobjektet inden øvelsen. Dette kan bl.a. ske ved taktiske øvelser, hvor selve øvelsesformålet er at træne taktiske ledere i situationsbedømmelse og førsteindsats, hvilket kan kompromitteres ved en fremvisning. Der skal i markering af øvelsesobjektet tages højde for, at der er tale om en taktisk øvelse. Aktuelle forhold på øvelsesdagen kan stille skærpede krav til sikkerheden.: F.eks. - Placering af figuranter udendørs i uventet koldt vejr ekstra påklædning + liggeunderlag. Eventuelt flere figuranter til samme øvelse, så der kan indlægges pauser til figuranterne. - Indsatsøvelse med indlagt stigeredning i kraftig blæst øvelsen må gennemføres uden stigemomentet. Eller eventuelt aflyses. Markering Brandmarkeringers størrelse og aktivering skal nøje afpasses øvelsesobjektets muligheder og begrænsninger. Klargjorte brandmarkeringer må først tændes, når indsatsholdet er klar. Markeringsmidler skal placeres, således at de ikke utilsigtet kan blive antændt. Antændelse af brandmarkeringer indendøre skal foregå med anlagt luftforsynet åndedrætsbeskyttelse. Som udgangspunkt anvendes der udelukkende faste stoffer ved brandmarkering. Brandbare væsker, klasse II og III, kan i mindre mængde anvendes ved optænding. Anvendelsen af gasbrænder ved optænding kan udelukke eller begrænse brugen af brandbare væsker. Det fremgår af eventuelle lokale bestemmelser, hvilke markeringsmidler der i øvrigt må anvendes. Genmarkering Trods en effektiv ventilation af objektet vil der kort efter brandslukningen stadig være sundhedsskadelige stoffer i luften. Ved genmarkering skal der derfor anvendes luftforsynet åndedrætsbeskyttelse. En grundig gennemgang af markeringsteknik og miljøbestemmelser fremgår af Lærebog i øvelsesmarkeringer (BRS). - Se også Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter. Øvelsesstart Instruktion vil ofte foregå tæt på øvelsesobjektet. Det er vigtigt, at instruktionen tilrettelægges, så deltagerne ikke udsættes for eventuelle gener fra røg. Øvelseslederen skal før øvelsesstart understrege: Hvilke værnemidler der skal anvendes Eventuelt sikringsudstyr afprøves, inden øvelsen starter Deltageren instrueres i holdt-kommando, el. akustisk tilbagetrækningssignal Valg af kommunikation: Eventuel radioforbindelse afprøves, inden øvelsen starter.

13 11 Korrekt anvendelse af øvelsesfaciliteter Øvelsesobjekter: Varme røgdykkerøvelser og skarpe kemikaliedykkerøvelser må kun gennemføres på øvelsesanlæg, som er tilrettelagt for praktisk oplæring/uddannelse. Kolde røgdykkerøvelser og ikke skarpe kemikaliedykkerøvelser kan gennemføres i midlertidige øvelsesfaciliteter. Øvelser i højden : Ved arbejde i højden skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret risikovurdering. Faldsikring skal anvendes efter de gældende bestemmelser. Der skal anvendes faldsikring og falddæmper ved fare for frit fald. Faldsikring skal monteres i separat ankerpunkt. Ved midlertidig ankerpunkt kræves en ankerværdi 10 kn, ved permanente ankerpunkter kræves en ankerværdi på 15 kn. Ankerpunkter på 15 kn foretrækkes ved midlertidig ankerpunkt, hvis muligt. Ankerpunkter på interne øvelsesfaciliteter efterses en gang om året. Se: Branchevejledning om brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde. VEJLEDNING FOR BRUG AF FALDSIKRING OG HØJDEREDNINGS UDSTYR VED BRAND OG REDNINGSARBEJDE Personnedfiring: Øvelsesdukker skal anvendes, hvor det ikke skønnes arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at anvende figuranter. Når der anvendes figuranter ved personnedfiring, dobbeltsikres figuranten imod fald. Figuranten skal være frivillig. Se: Branchevejledning om brug af faldsikring og højderedningsudstyr ved brand og redningsarbejde. DS/EN-standarder af betydning for stigevejledningen PrEN1147: Portable Ladders for Fire Service Use Anvendelsesområde Dette forslag til standard omhandler transportable stiger til brug ved brandslukning og lignende opgaver. Forslaget til standard fastsætter minimumskrav til: Dimensioner Konstruktion, herunder sikkerhedskrav til konstruktion Materialer Testmetoder Holdbarhed/styrke Mærkning (m. maks. tilladte antal personer på stigen). Ikrafttræden Dansk Standard har oplyst, at standarden forventes vedtaget i juni DS/EN : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 1: Terminologi og betegnelser Anvendelsesområde Standarden omfatter brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 1 af standarden fastsætter klasser for de pågældende køretøjer og definerer en række kategorier som funktioner af køretøjernes anvendelse og masse. Ikrafttræden 1. januar pren : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 2: Generelle krav. Sikkerhed og ydeevne. Anvendelsesområde Dette forslag til 2. del af standarden omfatter harmoniserede sikkerhedsbestemmelser for konstruktion, indretning og anvendelse af brandbekæmpelseskøretøjer. Ikrafttræden Ikke oplyst. Brug af transportable stiger (håndbårne): Må kun anvendes til kortvarige opgaver. Skal opstilles på faste og skridsikre underlag og med ca. 75 graders pren : Brandbekæmpelses- og redningskøretøjer. Del 3: Permanent monteret udstyr - Sikkerhed og ydeevne. Anvendelsesområde Dette forslag til 3. del af standarden omfatter harmoniserede sikkerhedsbestemmelser for konstruktion, indretning og anvendelse af brandbekæmpelsesudstyr. Ikrafttræden Ikke oplyst. pren 1777: Hydrauliske platforme til brandslukningstjeneste. Sikkerhedskrav og prøvning Anvendelsesområde Dette forslag til standard omfatter krav til følgende: Konstruktion Testmetoder Transport og opbevaring Vedligeholdelse samt sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af hydrauliske platforme. Ikrafttræden Ikke oplyst. Udarbejdet af for transport og engros (Udvalg for brand og redning) ASC varenr.: ISBN: Revideret udgave 2001 Fællessekretariatet Sundkrogskaj København Ø Tlf Illustrationer: Jesper Hummeluhr Grafisk tilrettelæggelse: Palle Gram Repro & tryk: Highlight Grafisk hældning. Grænserne for maksimalbelastning skal respekteres. Hvis stigen eller er længere end 5 meter, skal den top- og rodsikres, når der befinder sig personer på stigen. Se: Branchevejledning om Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver Anvendelse af hydraulisk værktøj: Når der anvendes hydraulisk værktøj, skal deltageren udover indsatsdragt, støvler, hjelm og handsker anlægge sikkerhedsbriller. Det skal sikres, at hydraulikslangen ligger frit i forhold til værktøjsbetjener og personel uden risiko for, at slangen kan komme i klemme og uden kinker. Det er ikke tilladt at løfte eller holde i slangerne, når disse er under tryk grundet risiko for slangesprængning. Værktøjsbetjeneren skal under betjening sikre sig imod at blive klemt samt ved betjening af sakse være opmærksom på, at kæberne ikke vrider fra hinanden. Skarpe kanter skal straks afdækkes med egnede afdækningsstykker. Figuranter skal bære hjelm, handsker og sikkerhedsbriller. Se: Branchevejledning om brug af skæremaskiner og hydraulisk redningsmateriel indenfor brand- og redningsarbejde. Anvendelse af kædesav: Deltageren skal udover indsatsdragt, hjelm og handsker anlægge skærebukser, støvler, øjen- og høreværn. Kun personer som er uddannet i brug af kædesav, eller under uddannelse, må anvende kædesav under øvelsesaktiviteter. Se: Branchevejledning om brug af skæremaskiner og hydraulisk redningsmateriel indenfor brand- og redningsarbejde. BRANCHEVEJLEDNING BRANCHEVEJLEDNING BRUGEN AF SKÆREMASKINER OG HYDRAULISK REDNINGSMATERIEL INDENFOR BRAND- OG REDNINGSARBEJDE

14 RØGDYKNING Røgdykker indsatsøvelser: Er risikofyldt i varme og tæt brandrøg. Røgdykkerhold skal altid bestå af 2 mand. Røgdykkerindsatser kan på grund af af varme- og vægtbelastninger medføre store fysiske påvirkninger. Derfor skal der imellem hver indsatsøvelse, svarende til en tømning af et apparat, indlægges en pause på min. 30 min eller til deltageren melder sig klar igen. Det tilstræbes, at der højst gennemføres 2 røgdykkerindsatsøvelser indenfor en øvelsesdag. Øvelser, der ikke udføres i tæt brandrøg, betragtes ikke som røgdykning, men værnemidler og fuld åndedrætsbeskyttelse skal benyttes, hvis der er fare for at blive udsat for røgudvikling. Se: Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter samt Branchevejledningen om røgdykning. BRANCHEVEJLEDNING Varmetestcontainer: Ved øvelser og materiel afprøvning i varmetestcontainer skal deltagerne være iklædt godkendt indsatspåklædning til røgdykning og være forsynet med de nødvendige varmesensorer. Såfremt temperaturmålinger på huden overstiger 47 grader celsius, skal deltageren kaldes ud. Røgdykkerbaner: Der må udelukkende anvendes røg fra røgmaskiner, der laver røg på baggrund af vandbaserede røgmidler. Der skal kunne skabes sigtbarhed på mindre end 1 min. Se: Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter. Overtændingscontainer: Ved øvelser og materiel afprøvning i overtændingscontainer skal deltagerne være iklædt godkendt indsatspåklædning til røgdykning. Inden øvelsen skal den indlærte slukningsteknik trænes, og der gennemføres en kold øvelse i containeren. Alle døre, der fungerer som flugtveje, skal kunne skubbes op indefra. For at minimere risikoen for et ukontrolleret brandforløb skal der konstant være aftræk fra containeren. Hjælpeinstruktøren opholder sig bagerst i containeren og bemander en reserveslange. Se: Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter, samt Branchevejledningen om personligt beskyttelsesudstyr. Radiokommunikation Træning i radiokommunikation er en vigtig del af sikkerheden i alle øvelses-scenarier, da det ofte er på dette område, der opstår kommunikationsproblemer. Se: Branchevejledningen om radiokommunikation på skadesteder RADIO KOMMUNIKATION PÅ SKADESTEDER Figuranter: Må ikke udsættes for brand eller brandrøg, de må ikke placeres i områder med risiko for lav iltkoncentration eller farlige gasser. Figuranten skal være iklædt den nødvendige beskyttelsespåklædning og personlige værnemidler for at forebygge påvirkninger fra regn, kulde, træk, støv, gnister eller andre forhold, som kan betyde en personrisiko. Beskyttelsespåklædning og personlige værnemidler skal i hvert øvelsestilfælde risikovurderes nærmere. Figuranter må endvidere ikke bruges til illustration af hængning. Figuranten skal på stedet være instrueret i opgave, placering, flugtveje samt anvendte redningsmetoder. Nødprocedurer: I forbindelse med risikovurderingen af den enkelte øvelse, klarlægges eventuelle risici. Øvelsen planlægges på en sådan måde, at eventuelle risici forebygges. De i risikovurderingen forbyggede tiltag skal hvis muligt, suppleres med nødprocedure overfor uheld.

15 13 Se: Instruks for øvelsesobjekter; i Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelses af brandøvelsesobjekter (kan downloades fra: Øvelsesobjektets adresse Den nærmere adresse (vej eller område) beskrives her. Øvelsesobjektet Herunder beskrives øvelsesobjektets muligheder og begrænsninger. Markering Markeringsmulighederne beskrives herunder. Nødudgange/flugtveje/instruktørgange eller -lokaler Flugtveje samt særlige flugtvejsforhold beskrives nærmere herunder. Sikringshold Herunder beskrives sikringsholdets placering og opgave under øvelsen. Vandforsyning Vandforsyningsmuligheder, trykforøger eller andre relevante forhold beskrives herunder. Førstehjælps- og genoplivningsudstyr Herunder beskrives, hvilket udstyr der skal medbringes samt placering af udstyret i området eller i køretøjer. Uhelds- og alarmeringsprocedure Stedets uheldsprocedure (interne radiokommunikation) samt alarmeringsprocedure beskrives nærmere herunder.

16 14 Sikkerhed under øvelser: Til øvelser hvor der kræves sikringshold/ udstyr for afviklingen af øvelsen, skal dette etableres efter gældende regler. Se reglerne i :Branchevejledning om personsikkerhed ved anvendelses af brandøvelsesobjekter. Ved anvendelse af sikringshold kaldes holdet frem på kommandoen sikringshold. Uheldsberedskab: Ved enhver øvelse skal der forefindes hjertestarter, genoplivningsudstyr og førstehjælpsudstyr samt udstyr til behandling af brandsår i umiddelbar nærhed af øvelsesaktiviteten.

17 15 Anmeldelse af arbejdsskader Alle arbejdsulykker og nærved hændelser i forbindelse med øvelsesaktiviteter og indsatser skal indberettes efter gældende bestemmelser. Uheld med farlige stoffer: Indsatspersonel, som trænes i uheld med farlige stoffer, herunder i brug af kemikalieindsatsdragt, skal leve op til de samme forudsætninger, som gælder under uddannelse og oplæring i røgdykning. Det vil i de fleste beredskaber være det samme personel, der røgdykker og benytter kemikalieindsatsdragt. De fleste grundprincipper for røgdykning gælder ligeledes for kemikaliedykning. Personel, som skal indsættes overfor farlige stoffer, kemiske eller biologiske stoffer iført kemikalieindsatsdragt, skal have grundig oplæring i brugen af værnemidler, skadestedsopbygning samt renseprocedurer af sig selv og andre. Se: Branchevejledning om personligt beskyttelsesudstyr for brand- og redningsmandskab til brug ved uheld med farlige stoffer. ULYKKER KAN FOREBYGGES OG DET KAN BETALE SIG Øvelser med redningsbåde: Bådtypen skal opfylde de til enhver tid gældende bestemmelser. Kategori D sejlads i beskyttet farvand - mindre søer og vandløb, med en motor påmonteret skruebeskytter. Kategori C kystfartøjer til sejlads i kystfarvande større bugter mv. med en motor påmonteret skruebeskytter. Kystredning omfatter indsats i forbindelse med fjord og hav i en afstand fra land på ca. 2 sømil eller ca. 3,7 kilometer. Mandskab, der indsættes ved redningsopgaver i kystnært farvand, skal have en uddannelse, der svarer til indsatsområde og bådtype, herunder AMU-kurset Kystredning/bådtjeneste. Mindst en af mandskabet skal have duelighedsbevis eller tilsvarende forudsætninger samt VHF radiouddannelse, hvis der er VHF-radio på båden. Se: Branchevejledningen om sikkerhed ved sejlads med redningsbåde. branchevejledning sikker håndtering af trykflasker ved brand og redningsindsatser samt ved akutte uheld med farlige stoffer BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE

18 16 Evaluering af den enkelte deltager under øvelsesindsats Instruktøren skal under øvelsesaktiviteter hele tiden være opmærksom på den enkelte deltagers arbejde og holdninger i forhold til de arbejdsmiljømæssige forhold. Instruktøren skal under øvelsesaktiviteter hele tiden være opmærksom på, om deltagerne udsættes for unødig risiko. Efter øvelsen: Oprydning samt renovering af øvelsesobjekt. Foretages oprydningen i øvelsesobjektet direkte efter brandslukningen, skal dette ske med anlagt luftforsynet åndedrætsbeskyttelse. Personlig evaluering: Evalueringen vil ofte foregå tæt på øvelsesobjektet og tilrettelægges, så deltagerne ikke udsættes for generende røg eller dampe. Der gives tilbagemelding til den enkelte deltager med henblik på, at styrke dennes taktiske og tekniske færdigheder, ligesom der evalueres på dennes indsats/arbejde i forhold til arbejdsmiljømæssige forhold. Evaluering af hele øvelsen Deltagere og undervisere skal løbende evaluere øvelsens indhold, omfang, varighed, instruktioner, og deltagernes gennemførsel med sigt på videreudvikling. Evaluering og tilbagemeldinger af nyvundne erfaringer er en vigtig del af en løbende forbedring af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der skal arbejdes på at etablere en kultur for indsatspersonalet, undervisere og ledere, som under øvelse observerer nedsat ydelse eller større usikkerhed end vanligt ved sig selv eller andre, iværksætter nødvendige foranstaltninger. I forbindelse med øvelsesaktiviteter, hvor deltagerne udsættes for sod, snavs og skidt, skal der være mulighed for tilstrækkelig soignering, inden der eventuelt gennemføres forplejning i forbindelse med øvelsen. Henvisninger og litteraturliste: Lovbekendtgørelse nr af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse nr af 15. dec.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse nr. 382 af 23. april 2007om førercertifikat for kraner og gaffeltrucks mv. med senere ændringer Bekendtgørelse nr af 18. december 1996 om sikkerhedskrav til personlige værnemidler Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler med senere ændringer (Se i øvrigt AT s hjemmeside om ændrede bekendtgørelser mv.)

19 Branchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem egen organisation eller via: Fællessekretariatet Hannemanns Allé København S. Tlf.: Arbejdsgiversekretariatet Hannemanns Allé København S. Tlf.: Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V. Tlf.: eller downloades på under brand- og redning Branchevejledningen kan købes gennem: Videncenter for Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbutikken Lersø Parkallé København Ø eller via ekspedition@vfa.dk Layout: Søren Sørensens Tegnestue Tryk: PrintDivision 1. udgave, 1. oplag år 2011 ISBN nummer Vare nr

20

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Denne branchevejledning er en revideret udgave af branchevejledningen Sikkerhed

Læs mere

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. sikkerhed. og arbejdsmiljø i sygetransportvogne. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning sikkerhed og arbejdsmiljø i sygetransportvogne Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

PERSONLIGT BESKYTTELSESUDSTYR FOR BRAND- OG REDNINGSMANDSKAB TIL BRUG VED UHELD MED FARLIGE STOFFER BRANCHEVEJLEDNING

PERSONLIGT BESKYTTELSESUDSTYR FOR BRAND- OG REDNINGSMANDSKAB TIL BRUG VED UHELD MED FARLIGE STOFFER BRANCHEVEJLEDNING BRANCHEVEJLEDNING PERSONLIGT BESKYTTELSESUDSTYR FOR BRAND- OG REDNINGSMANDSKAB TIL BRUG VED UHELD MED FARLIGE STOFFER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Kemikaliedykkeres beskyttelsesudstyr

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Påbud om begrænset arbejdstid i fryserum

Påbud om begrænset arbejdstid i fryserum KEN nr 9800 af 29/04/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedets Ankenævn, j.nr. 5900250-06 Senere ændringer

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING SIKKERHED VED SEJLADS MED REDNINGS- BADE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af Planudvalget for brand og redning for at sikre, at

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik

udstyr og oprettelse af rensepunktet en CBRN hændelse væskebehov taktik Deltageren kan i samarbejde med andre løse de forskellige CBRN opgaver uden for område med direkte kontakt på opgaver der skal løses ved CBRN skadestedet under anvendelse af hændelser grundlæggende tekniske

Læs mere

Sikkerheds information risikovurderings håndbog for højderedning

Sikkerheds information risikovurderings håndbog for højderedning Sikkerheds information og risikovurderings håndbog for højderedning Arbejde og Træning i redningsobjekter I denne håndbog er alle øvelsesobjekter, i forbindelse med højderedning risiko vurderet, ligeledes

Læs mere

RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING

RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING RØGDYKNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING Målet er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykning Definitioner: Røgdykkere er brandfolk, der i kraft

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2017 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning 2012 FORHOLDSREGLER VED INDSATS PÅ ASBEST- FORURENEDE BRAND- OG SKADESTEDER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Indledning Asbest blev anvendt i en række bygningsmaterialer

Læs mere

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER

VÆGTGRÆNSER. Løft. Optimale forhold VÆGTGRÆNSER VÆGTGRÆNSER Løft Generelt kan man sige, at belastningen på kroppen ved løft stiger jo tungere byrden er, og jo større rækkeafstanden mellem rygsøjlen og grebspunkt på varen er. Tunge løft med lange rækkeafstande,

Læs mere

Arbejde i højden fra reb

Arbejde i højden fra reb Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-

Læs mere

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:

Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail: Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1) BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ved brand redningslifte sikkerhed ved brug af stiger og springpuder og redningsopgaver branchevejledning

ved brand redningslifte sikkerhed ved brug af stiger og springpuder og redningsopgaver branchevejledning branchevejledning sikkerhed ved brug af stiger redningslifte og springpuder ved brand og redningsopgaver Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indhold Formål med denne branchevejledning og indledning...

Læs mere

Lektionsplaner for ringøvelserne 2015

Lektionsplaner for ringøvelserne 2015 Lektionsplaner for ringøvelserne 2015 Øvelse 1 - Brandhuset: Afsøgningsteknikker Evaluering med fokus på Instruktøroplæg med sikkerhedsgennemgang selvstændigt og i og redning af klasse 1 den enkelte deltagers

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING INDSATS- BEKLÆDNING TIL AMBULANCE- TJENESTE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING INDSATS- BEKLÆDNING TIL AMBULANCE- TJENESTE. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING AMBULANCE- INDSATS- BEKLÆDNING TIL TJENESTE Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM INDSATSBEKLÆDNING TIL AMBULANCETJENESTE 1 Definition Ved indsatsbeklædning

Læs mere

RISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt?

RISIKO VURDERING. Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? RISIKO VURDERING Hvad kan gå galt? Hvad gør jeg for, at det ikke går galt? Hvad hvis det alligevel går galt? Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros Hvad er risikovurdering? Fald og snublen,

Læs mere

Supplerende viden: Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Supplerende viden: Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsgiveren har ansvaret for at skabe rammerne herfor. Det kan være ved planlægning og

Læs mere

Manuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud

Manuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud KEN nr 9432 af 29/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 7000161-12 og 7000277-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Manuel håndtering af

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros PLIGTER, ANSVAR OG POTENTIELLE GEVINSTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad har jeg egentlig pligt til? Hvis skyld er det, hvis noget går galt på virksomheden? Og hvem har ansvaret

Læs mere

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder

Dialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold

Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2018 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne

Læs mere

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1

Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Undersøgelse af den daglige løftemængde

Undersøgelse af den daglige løftemængde KEN nr 10115 af 06/10/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmiljøklagenævnet, j.nr. 5900005-09 Senere ændringer til

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Vurdering af tunge løft

Vurdering af tunge løft Vurdering af tunge løft 1. Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at understøtte Arbejdstilsynets muligheder for ensartede vurderinger og reaktioner overfor tunge løft. Baggrunden for instruksen

Læs mere

FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros FALDSIKRING VED ANHUGNING AF CONTAINER- OG SKURELEMENTER Faldsikring ved anhugning af container-

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING. Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver. DS/EN-standarder af betydning for stigevejledningen

BRANCHEVEJLEDNING. Sikkerhed ved brug af stiger og redningslifte ved brand- og redningsopgaver. DS/EN-standarder af betydning for stigevejledningen DS/EN-standarder af betydning for stigevejledningen PrEN1147: Portable Ladders for Fire Service Use Dette forslag til standard omhandler transportable stiger til brug ved brandslukning og lignende opgaver.

Læs mere

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv. FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0

Læs mere

Organisering af indsatsområde

Organisering af indsatsområde Organisering af indsatsområde Generelt Et indsatsområde er afgrænset af en ydre afspærring, inden for hvilken skadestedet findes afgrænset af en indre afspærring. Det er indsatsleder-redningsberedskab,

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

RÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord

RÅD GODE ADRESSER OG TELEFONNUMRE VED RENGØRING OM ARBEJDSMILJØ. Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord ADRESSER OG TELEFONNUMRE Sekretariat for BFA Transport, Service Turisme og Jord til Bord H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V www.bfa5.dk Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 1790 København

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2005 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros pengehåndtering i bus og taxi Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Pengehåndtering i bus og taxi Indhold: Penge en del af dit arbejde Tal ikke om pengene... 1 I løbet af arbejdsdagen... 1 Når

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

2014 Forsvar. APV-spørgeskema

2014 Forsvar. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forsvar Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 11:04 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 18 kvinder af

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

Tunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.

Tunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Forsvar, politi, fængsler og vagt Instruktionsfilm om MSB Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær Instruktionsfilm om MSB Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

MODTAGER KULTUR. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros MODTAGER KULTUR Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvordan tager vi godt imod? Hvor gode er vi egentlig til at få nye kolleger til at føle sig velkomne i vores afdeling eller på virksomheden?

Læs mere

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Politi og fængselspersonale. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Politi og fængselspersonale Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:11 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *)

Indholdsfortegnelse. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 Arbejdets udførelse *) *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 som er offentliggjort

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE TØRKE. Emne: Afsnit: 4.1.0 Side: 1/14 Dato: 06-12-2011. (Brandkonkurrence)

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE TØRKE. Emne: Afsnit: 4.1.0 Side: 1/14 Dato: 06-12-2011. (Brandkonkurrence) Side: 1/14 Generelt Konkurrencen omfatter pakning, udlægning af brandmateriel, indtrængning i bygning, personredning, indvendig slukning, trinvis førstehjælp til bevidstløse uden vejrtrækning samt flaskeskift

Læs mere

GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4

Læs mere

God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler

God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige forhold for unge Fokus på oplæring, feedback og fællesskab Kemi Inkl. øvelser Materialet er

Læs mere

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS

Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2006 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING NY UDGAVE 2018 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING NY UDGAVE 2018 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING NY UDGAVE 2018 SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros SIKKERHED OG SUNDHED VED RØGDYKNING Formålet med denne branchevejledning er at forebygge

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE

08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE 08/2016 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...8 Opstartsmøde...8 Planlægning og

Læs mere

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1 Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet

Læs mere

Arbejde med nanomaterialer

Arbejde med nanomaterialer Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til

Læs mere

personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand

personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand branchevejledning 2012 personligt beskyttelsesudstyr til brug ved brand og redningsindsatser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indhold Introduktion... 1 Hjelme... 2 Brandindsatsdragt...

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015

Redning. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Redning Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Redning 2015 Nedenfor er anført vejledende plan for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der

Læs mere

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Sceneteknikere. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Sceneteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 12:17 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Oplæg til øvelsesafvikling

Oplæg til øvelsesafvikling Oplæg til øvelsesafvikling Øvelse Kompetencemål Indholdstemaer Sted: Instruktør/kontakt Bemærkning 1 Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre virke som røgdykker og på en sikkerhedsmæssig

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Brandventilation. Grundlæggende teknik og taktik for holdledere

Brandventilation. Grundlæggende teknik og taktik for holdledere Brandventilation Grundlæggende teknik og taktik for holdledere Formål med ventilation Reducere røgfaren for indespærrede og øge flugt mulighederne Øge røgdykkernes sikkerhed som følge af: - reduktion i

Læs mere