PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune Børnehuset Vigen. Formål:

Transkript

1 PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprjekt, fr at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædaggiske læreplaner. Alle institutiner har deltaget i prjektet g det pfølgende tilsyn har til frmål at sikre, m den nye viden er blevet implementeret g m alle institutiner nu arbejder med de lvpligtige pædaggiske læreplaner. 1

2 Den tilsynsførendes pgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har rienteret sig mkring institutinen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutinens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapprt fra institutinen. Besøgt institutinen. Institutinernes frberedelse før det pfølgende pædaggiske tilsyn. Afrapprtering med indhld, sm beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektrnisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-cnsult@lite.dk Det pfølgende pædaggiske tilsynsmøde. Mødet afhldes i institutin med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet fremsender den tilsynsførende tilsynsrapprten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutinen repræsenteres bredt på pfølgningsmødet. Det giver mulighed fr at skabe en spændende dialg g sammen sætte fremtidige pejlemærker fr institutinens udvikling. Leder af institutinen (ved Landsby mdel deltager både skleleder g pædaggisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2

3 RAPPORT. Institutin: Børnehuset Vigen. Institutinstype: Integreret institutin. Adresse: Anemnevej 12, Rønde Hjemmeside: Telefn: Mail: Leder: Birte Rask. Tilbudstype/lvgrundlag: Integreret institutin 0-6 år. Antal pladser: 63 børnehavebørn 15 vuggestuebørn Lvgrundlag: Dagtilbudslven Dat fr tilsynsbesøg: 7. maj 2014 Dat fr tilsynsmøde: 17. juni Tilstede ved mødet: Institutinsleder Birte Rask Pedersen, Suschef Inger Henriksen, Bestyrelsesfrmand Anita Vestergaard Mgensen, Pædagg Sacha Bang, Pædaggmedhjælper Susan Sørensen, Pædagg Jytte Severinsen. Tilsynsførende: Pædaggisk knsulent Merete Lrentsen 3

4 Institutinen har udarbejdet: Prfil fr pædaggisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: Ikke udarbejdet Udarbejdet Årshjul : Er i gang med at udarbejde det. Har en beskrevet læringsfrståelse: X Arbejder med læringshjulet: X men ikke systematisk. Mål g handleplaner fr 2014: Fkus på inklusin g læringsmiljø: X Opdateret Læreplan fr Børnehavegrupperne: Er startet på prcessen. Opdateret læreplan fr vuggestuegruppen: Er startet på prcessen. Læreplan ffentliggjrt på hjemmesiden: Kun af ældre dat. Tilsynsrapprter: Ligger ikke på hjemmesiden. Infrmativ g pdateret hjemmeside: Mangler ngle pdateringer. Deltaget i Rtatin: ja Indsatsmråder: Evaluering g dkumentatin. Institutinens udviklingspunkter sm fremkm ved sidste tilsyn var: 7. (Fysisk, psykisk g æstetisk børnemiljø) 7 stk. 4 (Børns medbestemmelse, medansvar g frståelse fr demkratiet) 8 stk (Læreplanens mål, metder g børn med særlige behv) 9 stk. 2. (Leders årlige evaluering) 1. Hvrdan har institutinen arbejdet med deres udviklingspunkter? Fr at frbedre det fysiske, psykiske g æstetiske miljø er grupperne nu indrettet efter rum i rummet princippet, så der er skabt verskuelighed g varierede legehjørner. Der er tænkt på at give børnene mange muligheder fr frskellige lege g beskæftigelser. Rammerne har givet børnene mere r til frdybelse g har skabt færre frstyrrelser, da bl.a. puderummet er flyttet til et mere neutralt sted. Visuelt er der sat billeder på døre g kasser, så børnene kan verskue legetøj g materialer. Når der arbejdes med et tema, skifter rummene udtryk g afspejler, hvad der ptager børnene. Fr at dæmpe støj er der indkøbt brde med lyddæmpende verflade, sm gså kan skubbes ind under hinanden, så der derved kan skabes øget gulvplads. En dør er blevet blændet, så der sker færre frstyrrelser i børnenes leg. I frhld til uderummet er der nu sat låger p, så børnene har fri tilgængelighed til legepladsen, når de ønsker at lege udenfr. Alle medarbejdere har i frår/efteråret 2013 været i gang med at udvikle g revidere den verrdnede læreplan, men er ikke kmmet helt i mål endnu. Indtil nu er institutinens værdigrundlag, pædaggiske principper g institutinens læringsfrståelse beskrevet g defineret. I prcessen har arbejdsfrmen været med plæg på persnalemøderne med efterfølgende gruppearbejde, så alle har været aktive i prcessen. Lige nu er medarbejderne i gang med at udarbejde de enkelte læreplanstemaer på grupperne g er pmærksmme på at inddrage børneperspektivet, så børnenes ideer g medindflydelse 4

5 får plads i aktiviteterne. Det er vigtigt, at børnene føler sig sm et aktivt fr fællesskabet g får individuelle pgaver, sm styrker deres kmpetencer. 2. Hvad er Status på Jeres verrdnede arbejde med læreplanerne? Udviklingsprcessen er frtløbende, g grupperne er i gang med at arbejde individuelt med læreplanstemaerne. Færdigt er på nuværende tidspunkt læreplanstemaet Krp g bevægelse. Der er pstillet læringsmål, beskrevet aktiviteter g gjrt vervejelser mkring evaluering g dkumentatin. Et afsnit m børn med særlige behv er på nuværende tidspunkt skriftliggjrt. Læreplanen er udarbejdet fr vuggestuegruppen g børnehavegrupperne g er udfrmet sm en ugeplan. Hver gruppe arbejder selvstændigt g tager udgangspunkt i børnegruppens behv, sm suppleres med individuelle bservatiner på børn, der har særlige behv. Især har der været øje fr børnenes sciale relatiner g mtrik. Omkring de tsprgede børn er der blevet arbejdet med hverdagsrelevante emner sm: Dyr, farver g frugt. En ny mdel Slen er taget i brug sm et styringsredskab, så medarbejderne sikrer, at der under hvert tema er pstillet mål, aktiviteter g evalueringsnter. Slen skal på sigt udvides, så den bliver mere knkret på mål, metder g evaluering. 3. Hvilken ny viden g erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Medarbejderne har ved brug af slen plevet, at de fik frmuleret mere knkrete g frenklede mål. Dette har bevirket, at medarbejderne har haft et større fkus, frdi læringsmålene derved blev tydeligere g afgrænsede. Det har resulteret i, at der nu arbejdes mere målrettet. Den enkelte medarbejder har fået større bevidsthed m at sætte barnets læring i centrum g plever sig selv mere faglig g prfessinel. Ved bl.a. at definere institutinens værdi rd i fællesskab, er der pnået en klarhed g en fælles frståelse. I den pædaggiske praksis, er der kmmet mere fkus på at inddrage barnets eget initiativ g f.eks. er læringsmål på barnets sprglige udvikling, nu i frhld til barnets læring, hvr der førhen var tendens til, at det var aktivitetens indhld, der var udgangspunktet. Vuggestuegruppen er gde til at videregive deres erfaringer med pstilling af læringsmål mv., så det har spredt sig til resten af huset. Generelt er der en begyndende pmærksmhed på nødvendigheden i at øge skriftligheden i arbejdet, bl.a. ved brug af Ipads g ved dkumentatin i frm af billeder, videptagelser mv.. 4. Hvilke Pædaggiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med g hvrfr? Herunder gså valg af metder/aktiviteter mv.. Institutinen har valgt, at grupperne selv vælger, hvilket læreplanstema de vil arbejde med g i hvr lang en peride, der skal arbejdes med temaet. De sikrer, at der tages udgangspunkt i børnegruppens behv, hvad der ptager børnene, samt at der pstår en meget aktiv dialg i aktiviteterne mellem børn g vksne. Medarbejderne starter med at lave en brainstrm ver det tema, de har valgt g skriver det ind i mdellen Slen. 5

6 5. Hvilke evalueringsmetder/redskaber er anvendt g hvilken ny viden g erfaringer har I fået? I læreplansarbejdet anvendes Slen, g der tages en TRAS på de børn, hvr der kan være en bekymring fr, at den sprglige udvikling ikke frløber sm den skal. Generelt skal der fremadrettet vælges, hvilke evalueringsmetder medarbejderne vil anvende til de frskellige indsatser, der skal evalueres. 6. Dkumentatiner (dataindsamlingerne) hvad frtæller de Jer? Persnalet har lavet en dkumentatins væg på hver stue, der viser at temaerne bliver behandler bredt g mangfldigt. Væggen giver anledning til, at børnene stpper p g taler m aktiviteterne, men giver gså frældrene mulighed fr at se, hvad børnene beskæftiger sig med g er ptaget af. 7. Børn med særlige behv hvrdan er der arbejdet med inklusin? Institutinen har besluttet, at så mange sm muligt i persnalegruppen skal gennemgå ICDP uddannelsen. Indtil dat har 6 medarbejdere uddannelsen, hvilket har resulteret i en øget psitiv indvirkning på børn med særlige behv. Dette ses bl.a. ved at barnets psitin i gruppen er ændret til det psitive, barnet har fået styrket sine sciale relatiner g er mere inddraget i legerelatinerne g derved inkluderet mere i fællesskabet. Ved brug af ICDP er medarbejderne blevet mere reflekterende bl.a. ved gennemgang af videklip, hvr analyse af egen adfærd g adfærd blandt børnene har tilført ny viden. 8. Hvrdan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. I planlægning af temaer g aktiviteter tages der udgangspunkt i, hvad der ptager børnene. Børnene inddrages i planlægningen g i den praktiske udførelse. Barneperspektivet sikres bl.a. ved, at der i hverdagen er krt fra at børnenes ideer bliver udtrykt, til de udføres i praksis. I udførelsen er børnene aktive g invlverede. En undersøgende dialgfrm gør, at der gives plads g tid til, at børnene kmmer til rde. 9. Hvilke demkratiske prcesser indgår børnene i? F.eks. når der er maddag, inddrages børnene g er medbestemmende mkring, hvad de kunne tænke sig at spise. De mange frslag drøftes, g børnene plever, at der på demkratisk vis tages en fælles beslutning. 6

7 10. Hvrdan sikre I medarbejdernes kmpetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfrdringer g medarbejdernes faglighed? Så mange medarbejdere sm muligt skal tage ICDP uddannelsen 6 medarbejdere nu g 1 mere næste år. Der frsøges at skabe mulighed fr så meget vidensdeling sm muligt, både på tværs af grupperne g nu mellem Vigen g Mesbakken, da de pr. 1. januar 2014 er blevet fusineret. Senere er der ønske m persnalertatin de 2 institutiner imellem, g en fælles udnyttelse af ressurcer f.eks. i ferietiden på skift i de t institutiner. Der skal på sigt være fælles persnalemøder. 11. Giv et par eksempler på hvrdan i knkret inddrager frældrene mkring barnets trivsel, udvikling g læring? Der afhldes frældresamtaler i indkøringsperiden, ved vergang til slusegruppen, ved sklestart g hvis der pstår særlige mstændigheder, der har påvirket barnets trivsel g udvikling. Hvis der skal fretages en sprgvurdering, inddrages frældrene aktivt. Generelt kan siges, at der er et gdt g tæt frældresamarbejde, hvr der kræves en særlig indsats. Den daglige dialg vægtes højt, g frældrene plever, at persnalet er gde til løbende at infrmerer mkring deres barn 12. Andre mråder/indsatser I har lyst til at nævne på tilsynsmødet. Pr.1. Januar 2014 er lederen i Vigen gså blevet leder af Børnehuset Mesbakken, hvilket har affødt en anden ledelsesmæssig frdeling i Vigen. Suschefen har fået andre pgaver, g lederen må skiftes til at være i de t institutiner. Strukturændringen har fået betydning fr begge institutiner, da der kulturelt g pædaggisk skal samarbejdes fr at pnå et mere fælles g pædaggisk udtryk. 7