NOTAT. Den 30. november Ref CHE. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. Tlf

Transkript

1 NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud for nye familier. KL ønsker at drøfte muligheden for, at kommunerne i højere grad kan spille en rolle ved at overtage barselsplejen efter udskrivning ved helt normale fødselsforløb. Det har en række forudsætninger, bl.a. at der overføres den nødvendige økonomi til kommunerne og udarbejdes faglige retningslinjer for indsatsen. Med dette notat ønsker KL at indlede drøftelserne af den faglige og organisatoriske opgavevaretagelse i en kommunal model. Baggrund Den nuværende organisering af svangreomsorgen er forbundet med en række uhensigtsmæssigheder. Kvinder der føder ambulant får for det første ikke de tilbud, som de kan forvente. Opfølgningsbesøg fra jordemoderen bliver mange gange erstattet af et telefonopkald eller ingenting, ligesom efterfødselssamtale kun tilbydes efter behov og ikke altid varetages af den samme jordemoder, som var med under fødslen. Det betyder, at familier, der kommer tidligt hjem fra fødestederne oftere end før modtager ekstra behovsbesøg fra den kommunale sundhedspleje. Den 30. november 2011 Ref CHE che@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/5 For det andet er de skiftende kontaktpersoner og lange transporter i forbindelse med efterfødselskonsultationer på sygehuset samt PKU og høretest uhensigtsmæssigt for mor og barn. I barnets første levetid har familierne brug for ro, støtte og omsorg, og ikke brug for at sidde på landevejen. Endelig ser man for det tredje flere genindlæggelser, en stigning i antallet af ambulante besøg på sygehuse og ekstra træk på vagtlæger i takt med at indlæggelsestiderne for fødende reduceres. Det er først og fremmest

2 uhensigtsmæssigt for borgerne, men også uhensigtsmæssigt for samfundsøkonomien. Alt i alt ligger opgavevaretagelsen i dag derfor langt fra det ønskede serviceniveau samt langt fra princippet om, at borgerne skal behandles på det laveste effektive omkostningsniveau. Derfor bør det undersøges, om indsatsen fremadrettet kan løses bedre og billigere decentralt. Principper for en bedre opgavevaretagelse For at nå frem til en bedre opgavevaretagelse er følgende principper opstillet: - En klar arbejdsfordeling, som sikrer kontinuitet. - En faglig forsvarlig opgavevaretagelse - En opgavevaretagelse, der tager hensyn til at mor/barn ikke får for lange transportafstande - En økonomisk ansvarlig opgavevaretagelse efter LEON princippet (lavest effektive omkostningsniveau) Alle principperne er opfyldt i den model, som præsenteres herunder. KL s forslag til ny organisering af svangreområdet KL foreslår, at kommunerne fremover overtager ansvaret for hovedparten af opgaverne efter udskrivning ved normale, ukomplicerede forløb, herunder PKU og hørescreening. Er mor/barn indlagt i længere tid, eller hvis der tilstøder komplikationer, har regionerne ansvaret. Modellen er illustreret i figur 1 herunder: Figur 1: Ny organisering af svangreområdet Fødsler Hørescreening enten på sundhedstjenestens mødested dage besøg Observation af mor/barn Observation af mor/barn og PKU Etableringsbesøg Sundhedsplejerske (efter behov) Jordmoder eller sundhedsplejen? sundhedsplejen Principperne i modellen er: 2

3 1. Trivselsobservation/besøg foretages 1. døgn efter fødslen af en varighed af ca. ½ time (ved en normal situation) med det formål at observere mor/barns helbred og eventuelle ammeproblemer. Er moderen og barnet udskrevet, varetages dette af sundhedsplejersken. 2. Trivselsobservation/-besøg foretages på 3. dagen af en varighed af ca. ½ time (ved normal situation) med det formål at sikre mor/barns trivsel samt foretagelse af PKU. 3. Etableringsbesøget, jf. vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 4. Høringsscreening kan tages fra 24 timer til op til et halvt år I modellen sikres minimumsbehovene uanset hvor længe mor/barn er indskrevet. Derudover kan der være brug for øvrige behovsobservationer/besøg, hvis det skønnes nødvendigt af fagfolk. En styrkelse af den tidlige indsats i forhold til i dag vil forhåbentligt kunne forhindre et større antal genindlæggelser, da det vil give bedre betingelser for at få amningen i gang, og netop problemer med at få amningen i gang er en af hovedårsagerne til ernæringsrelaterede problemer. PKU skal som udgangspunkt tages på 3. dagen, så mor/barn både kan observeres og få taget PKU på samme tid. Derved spares transporttid og besøg. Ved at lade opgaven overgå til kommunerne sikres en højere grad af kontinuitet, da der er mulighed for, at det er den samme person, som besøger kvinden hele vejen igennem tiden efter fødslen. Ligeledes udnyttes sundhedsplejerskens faglighed meget bedre end i dag. Jordmødrene vil også bedre kunne koncentrere sig om fødselsforberedelse, kontrol af sårbare familier og om samarbejde med kommunerne og praktiserende læger, hvor det er relevant, fx ved børn af misbrugere mv. Faglig opkvalificering af sundhedsplejen Sundhedsplejerskerne vurderes at kunne overtage både PKU og hørescreeening fra regionerne. Sundhedsplejerskerne vil imidlertid skulle opkvalificeres ifht. PKU og høringsscreening, således at sundhedsplejerskerne kan opnå samme form for faglighed som jordmødre m.fl. har i dag på området. På samme måde som sundhedsplejerskerne blev uddannet til at overtage ind- og udskolingsundersøgelser, vil det være nødvendigt med planlægning af et oplæringsforløb. 3

4 Ligeledes vurderes det, at sundhedsplejersken vil kunne varetage efterfødselssamtalen ved normale fødsler. I praksis varetager sundhedsplejerskerne på nuværende tidspunkt mange efterfødselssamtaler med kvinder, der har født ambulant. Det vurderes også, at der vil være mulighed for, at sundhedsplejersken kan foretage en umiddelbar vurdering af kvindens obstetriske tilstand og rådgive om de væsentligste behov, men rammerne for skal afklares nærmere, herunder behovet for opkvalificering. Sundhedsplejersken vil dog ikke kunne undersøge moderen fysisk, fx om syning er i orden mv. Såfremt der er tegn på behov for jordemoderfaglig/obstetrisk bistand, skal sundhedsplejersken sende kvinden videre til sygehuset. Dette gælder ligeledes såfremt der er brug en fødselssamtale ved særlige behov. Her vil der skulle udarbejdes retningslinjer for, i hvilke tilfælde sundhedsplejersken typisk skal henvise til sygehus og evt. praktiserende læge. Den specialiserede faglige rådgivning på barselsområdet overgår således ikke til kommunerne. PKU-tagningen og hørescreeningen vil kunne foregå i et sundhedscenter/hos sundhedsplejens mødested eller hjemme. Kommunerne vil naturligvis ligesom fødestederne skulle have et beredskab for PKU, der træder i kraft øjeblikkeligt, såfremt PKU viser et tegn på sygdom., ligesom der skal udvikles en hensigtsmæssig og sikker kommunikation med Statens Serum Institut. Hørescreeningen skal tidligst foretages efter 48 timer, og vurderes derfor ikke at være et problem at få foretaget inden for tidsrammen. Hørescreeningen kan foregå i et kommunalt sundhedscenter eller på sundhedsplejens mødested. I nedenstående boks præsenteres hvilke opgaver, som sundhedsplejersken forventes at kunne varetage med oplæring (x i parentes) elle uden.. Opgave Ammevejledning Vejledning i spædbarnspleje Efterfødselssamtale PKU Hørescreening Obstetrisk vurdering af kvindens tilstand (blødning, smerter, infektionstegn) Trivselssamtale om tiden efter barnets første 2 uger Sundhedsplejerske (x) drøftes 4

5 Nye krav til kommunerne Såfremt kommunerne overtager svangreopgaven efter udskrivning fra sygehusene, vil det kræve følgende kommunale forudsætninger: - et akutberedskab/døgnbemanding - arbejde i weekenden samt på helligdage. For mindre kommuner vil det være oplagt med fælleskommunale løsninger. Det er en forudsætning for modellen, at der indgås aftale vedr. overenskomstmæssige ændringer ift. weekendarbejde mv. for sundhedsplejersker. En forudsætning for at svangreområdet kan overgå til kommunerne vil være en fuld udbredelse af elektronisk kommunikation, da kommunerne skal modtage besked om fødslen med det samme, for at kunne planlægge et tidligt besøg. Såfremt kommunerne får en større opgave i svangreomsorgen, vil det sætte fokus på nye fælles kommunale samarbejdsformer. Ligeledes vil samarbejdsformer mellem sygehuse og kommuner fortsat aftales gennem sundhedsaftalerne. Ligeledes kan en løsning være, at kommunerne evt. i fællesskab med andre kommuner eller i fællesskab med regionen ansætter jordmødre på et sundhedscenter, hvor disse jordemødre varetager rådgivning om kvindens somatiske tilstand, herunder fødselssamtalen. Dette er blot en udvidelse af ordningen i mange sundhedscentre, hvor jordemødre på nuværende tidspunkt afholder konsultationer i sundhedscentre. 5