Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Transkript

1 Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri i Skive og Skive Kommune 1.februar 2010

2 Dialog og fællesskab om at bo godt sammen: Der kan gennemføres en række dialog møder, hvor beboerne lærer at forstå hvorfor der opstår konflikter i boligområdet og hvad der får dem til at eskalere. Til møderne kan det også debatteres om hvordan man gerne vil bo sammen og hvad man forventer af hinanden. Medarbejderne som ansættes til at gennemføre den boligsociale indsats kan guide beboerne igennem møderne og give dem værktøjer til bedre at løse og håndtere konflikterne. Efter en række møder, kan nedsættes forskellige beboergrupper med forskellige opgaver, eksempelvis: konfliktmægling, byde tilflyttere velkommen, besøgsvenner, voksenven mv. Lokalt serviceteam som løser opgaver i SB s afdelinger (se projektkort, bilag 1): Lokalt Serviceteam skal være et projekt for beboere i aktivering eller på førtidspension. Projekt skal have fokus på de problemer de arbejdssøgende har, udover ledighed. Samtidig skal projektet støtte de arbejdssøgende i en progression imod ordinært arbejde. Det arbejde der udføres skal medvirke til at understøtte en positiv udvikling af det sociale og fysiske miljø i afdelingerne. Arbejdet kan derfor være alt fra at arrangere aktiviteter og løse mindre sociale opgaver i afdelingerne, til at etablere og servicere cykelværksted, morgenmads- og madpakkecafé, passe udearealer, legepladser, bygninger mv. Hvis LBF giver tilsagn til en renovering af afd. 18 kan projektet udvides på den måde, at beboerne kan komme i jobtræning og/eller aktivering i renoveringsprojektet og herunder også deltage i opgaverne i forbindelse med genhusning af beboerne. Fordelene med et beskæftigelsesprojekt af denne karakter er, at der udføres et relevant og vedkommende arbejde i beboernes nærmiljø. Dette udvikler stolthed og ejerskab overfor ens boligområde og i de øvrige beboeres øjne løser disse mennesker en meget tydelig, positiv og betydningsfuld opgave. Lokal genbrugsforretning: Et sted hvor frivillige, beboere i aktivering og på førtidspension kan arbejde med at indsamle brugte møbler og tøj, istandsætte det og sælge det videre. Projektet kan med tiden forankres i en frivillig organisation eksempelvis Blåkors. Ansættelse af førtidspensionister: En forholdsvis stor andel af beboerne i afd. 4,18 og 19 er førtidspensionister. For de beboere på førtidspension som ønsker en ansættelse under et eller flere projekter, eller direkte hos SB, kan dette være en mulighed, hvilket kan bidrage til en forbedret livskvalitet. Job og uddannelsesværksted: Et værksted hvor beboerne kan komme og få hjælp til at skrive ansøgninger, søge jobs og undersøge mulighederne for uddannelse. For de beboere som ønsker, at indgå i aktiveringstilbud mv. aftales der et møde med en jobkonsulent i Skive Kommune, som kan sætte beboeren ind i muligheder og krav. Det bør undersøges nærmere om der er et reelt behov for et sådant værksted eller om det er en opgave som allerede varetages af kommunen i forvejen. Hvis dette er tilfældet kan de boligsociale medarbejderes rolle i stedet være at guide beboerne til det sted i 2

3 kommunen hvor der gives denne hjælp og støtte til at finde et relevant arbejde og/eller uddannelse. Samarbejde med lokale virksomheder: Lokale virksomheder kan indbydes til at blive en del af følgegruppen og hvis de har tid og lyst indgå i det projekter som de finder relevante. Skive Kommune har i forvejen et samarbejde med virksomhederne, hvorfor det skal koordineres hermed. Fritidsjob og lektiecafé (se projektkort, bilag 1): I samarbejde med de lokale skoler og frivillige organisationer kan der for skolebørnene og deres forældre opstartes lektiecafé i afdeling 4,18 og 19. Der kan endvidere opstartes lektiecafé for voksne som går i skole. For de unge som ønsker et fritidsjob, men som selv har svært ved at skaffe det, kan der tilrettelægges et mindre kursus om det at have og beholde et fritidsjob. Der kan endvidere laves et lommepenge projekt, som kobles sammen med kommunens projekt om jobdusør. Via et samarbejde med de lokale virksomheder kan der skabes åbninger for etablering af fritidsjobs og en kommunalmedarbejder eller en af de ansatte medarbejdere kan være støtteperson for den unge. Opgangs- og nabofællesskab for unge enlige mødre (se projektkort, bilag 1): Både Skive Kommune og SB oplever at unge enlige mødre efterspørger lejligheder nær andre enlige mødre. Sundhedsplejersken, som besøger mødrene på Vestervænget, oplever således også, at de enlige mødre som bor dør om dør har meget glæde af hinanden. Blandt disse kvinder er der et fællesskab omkring børnene de hjælper og støtter hinanden og ikke mindst: De er ikke alene. Etableringen af et opgangsfællesskab for enlige mødre i afdeling 18 eller/og 19 vil understøtte udviklingen af et fællesskab, som har positiv betydning for både mødre og børn. En sundhedsplejerske og medarbejderne som ansættes til at gennemføre den boligsociale indsats, vil kunne igangsætte aktiviteter sammen med kvinderne og deres børn og omvendt kan kvinderne blive vigtige ressourcepersoner i den boligsociale indsats og for boligområdet generelt. Der søges ikke midler hos LBF til den fysiske etablering af nabo- og opgangsfællesskaberne. Integration i eksisterende fritidstilbud (se projektkort, bilag 1): Mange børn ønsker at deltage i de eksisterende fritidstilbud men af forskellige årsager gør de det ikke: fordi de ikke tør møde op alene. fordi deres forældre ikke kan betale kontingent eller støtte dem på anden vis. fordi de ikke har udstyret og tøjet. fordi forældrene er utrygge ved at sende dem af sted. 3

4 Et projekt som skal få disse børn ud og deltage i de eksisterende fritidstilbud, kræver et samarbejde med de kommunale medarbejdere som allerede arbejder hermed. Der kan endvidere igangsættes et projekt hvor børnene og de unge over en periode mødes med repræsentanter fra klubber og foreninger ude i boligområdet og tager på besøg hos dem. Børnene og de unge får lov til at prøve forskellige aktiviteter, sammen med en af de ansatte medarbejdere. Forældrene inddrages og informeres igennem hele forløbet. Målet er, at de unge vælger en aktivitet som de begynder at gå til og at forældrene støtter dem heri. For voksne beboere kan der igangsættes lignende initiativer. Klub og mødesteder for børn og unge (se projektkort, bilag1): Børn og unge mangler steder at mødes. Det skal være et sted hvor der er en ansvarlig voksen og hvor børnene og de unge selv er med til at skabe og udfylde rammerne. Udvikling af nye lokale fritidstilbud (se projektkort, bilag 1): Ikke alle børn kan eller ønsker at deltage i de eksisterende fritidstilbud. Sammen med denne gruppe af børn og unge kan der udvikles nye lokale fritidstilbud som rummer bevægelse, motion, læring og socialt samvær. Det kan eksempelvis være drama, sang/stemmetræning, viden om og gåture i naturen. I første omgang er det frivillige beboere og medarbejderne, som er ansat, der skal varetage denne opgave, på længere sigt kan frivillige organisationer som eksempelvis Ungdommens Røde Kors (URK), i samarbejde med beboerne, overtage opgaven. For voksne beboere kan der også være et behov for at udvikle lokale tilbud som giver mulighed for bevægelse, motion, udvikling, læring og socialt samvær: sang, musik, gymnastik, gå og cykelture mv. Madlavning og fællesspisning: Tilegnelse af viden om sund mad og glæden ved at lave mad og spise sammen kan gå hånd i hånd i dette projekt. Projektet kan tage udgangspunkt i beboernes ønske om at lave mad og spise sammen og kan så udvides med en eller flere kursusrækker hvor der kommer en diætist og laver mad sammen med beboerne. Omvendt kan det starte med en kursusrække og ende ud i en fast ugentlig fællesspisning. Fællesspisning er ofte en god platform for udvikling af boligsociale projekter. Her taler beboerne sammen og man kan samles om at sætte ting i gang. Morgenmads- og madpakkecafé: En sund morgenmadscafé hvor alle beboere og især børnene kan få en grovbolle mv. En madpakke med på vejen til skole eller arbejde. Caféen kan betjenes af frivillige beboere, medarbejdere fra serviceteamet, frivillige organisationer mv. Cyklen til motion og som transportmiddel: Der kan etableres et cykelværksted, hvor børnene kan få repareret deres cykler. Cykelværkstedet kan i tilknytning til morgenmads caféen have åbent om morgenen, så børnene kan få pumpet cyklen, låne en cykellygte 4

5 mv. For børn og voksne som ikke har lært at cykle, kan der laves et kursus og der kan arrangeres fælles cykelture. Nye former for motion: For at motivere de som ellers har svært ved at komme i gang med at dyrke motion skal der overvejes nye motionsformer. Etablering af udendørsmotionsredskaber kunne være en mulighed som også kunne gøre området mere attraktivt for beboerne i de omkringliggende boligkvarterer. Livsstilsvejledning: Støtte og vejledning for beboere som ønsker at stoppe med at ryge, at tabe sig eller at komme ud af et stof- eller alkoholmisbrug. Det kan eventuelt være en mulighed at samle unge med misbrugsproblemer og gøre en målrettet indsats for at hjælpe denne gruppe ud af misbruget. Nabo- og opgangsfællesskab for beboere med psykiatriske lidelser: Beboere med psykiatriske lidelser ville kun bo sammen og ikke alene og der skal være personale tilknyttet døgnet rundt. Beboere med psykiatriske lidelser kan på denne måde hjælpes ud af ensomheden og hjælpes til at leve i et boligområde. Blandt de øvrige beboere i boligområdet kan personalet være med til at udbrede en forståelse for hvad det vil sige at have en psykiatrisk lidelse. Viden herom forventes at vil medvirke til en øget forståelse og oplevelse af tryghed. Forsøg med at tiltrække nye beboergrupper: Man kunne forsøge at tiltrække politifolk, skolelærer mv. som beboere i boligområdet, mod eksempelvis en reduceret husleje og mod at disse beboere til gengæld yder en indsats i det boligsociale arbejde. Økonomisk rådgivning (se projektkort, bilag 1): Projektet skal handle om at rådgive og vejlede beboerne i at leve for en lav indkomst og komme ud af gældsproblemer. Hvis beboerne kan lære at leve for den forholdsvis lave indkomst skaber det forudsætningerne for et bedre liv. De beboere, som er fanget i en "gældsfælde" er for en dels vedkommende også udsat på anden måde og de kan opleve tilværelsen som uoverskuelig. Især de økonomiske problemer medvirker til en følelse af handlingslammelse og får alle tiltag til at forbedre livsvilkårene, til at forekomme meningsløse. De økonomiske problemer er derfor ofte den første og største forhindring for at disse beboere kan handle konstruktivt i andre af livets forhold (eksempelvis ifh. til familie, arbejdsmarked mv.). Gældsrådgivning skal hjælpe beboerne til at lægge et realistisk budget så de kan begynde at betale af på deres gæld og dermed forbedre deres økonomiske situation. Gældsrådgiverne skal møde beboerne der hvor de er mest trygge, nemlig i deres boligområde og eventuelt også i deres hjem. Gældsrådgiverne skal være frivillige, og som i det daglige er bankansatte, revisorer mv. Lokale pengeinstitutter kan eks. støtte projektet ved at lade deres medarbejdere arbejde frivilligt i arbejdstiden. 5