Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs

Transkript

1 Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport på mindst 9 mia. kr. årligt alene indenfor IT og kommunikation og forretningsservices som arkitektvirksomhed, vikarbureauer og reklamevirksomhed. Dette er ikke meget mindre end den samlede danske eksport til Kina, som var på 11 mia. kr. sidste år. Det viser en ny analyse fra Centre for Economic and Business Research (CEBR) udarbejdet for Dansk Erhverv. Konsekvensen er tab af vækst og arbejdspladser i Danmark og markedsandele i udlandet. Siden 2005 svarer det til et tab af eksport på 53 mia. kr. og godt nye jobs. Tabt serviceeksport koster 53 mia. kr. og jobs Serviceerhvervenes reelle eksportpotentiale er betydeligt større, hvis man medregner eksportområder som turisme og etablering af virksomhed i udlandet, hvilket dog ikke er omfattet af CEBR undersøgelsen. Tidligere medlemsundersøgelser foretaget af Dansk Erhverv peger på en række barrierer, som hindrer eksporten, blandt andet bureaukrati, tekniske handelshindringer, problemer med at finde handelspartnere, manglende viden om eksportmuligheder, manglende adgang til finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft med anden kulturel baggrund. Færre handelsbarrierer kan styrke eksporten Figur 1 Uudnyttet eksportpotentiale i 2005 (mio. kr.) Omsætning Sammenlignelig branches eksportintensitet Serviceeksport Eksportintensitet Eksportpotentiale IT og kommunikation pct. 11 pct Anden forretnings-service pct. 9 pct Kilde: CEBR Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #11

2 Serviceerhvervene kan skabe vækst og jobs igennem øget eksport Servicesektoren er i dag den største sektor i Danmark med en andel af bruttoværditilvæksten på 64 pct. Ifølge en ny rapport af den tidligere EU-kommissær Mario Monti til Europa-Kommissionen om det indre markeds fremtid er servicesektoren den eneste sektor i EU, som skaber flere jobs, end den taber. Figur 2 Servicesektorens andel af bruttoværditilvæksten Kilde: Danmarks Statistik Alligevel er det samhandlen med varer, som udgør størstedelen af den danske og internationale handel. I EU for eksempel repræsenterer handlen på tværs af grænserne med serviceydelser blot 20 pct. af den samlede handel indenfor EU s grænser. Potentialet for at styrke udviklingen er derfor ganske betydelig. Serviceeksporten ligger mange milliarder under potentialet Der er fire forskellige former for serviceeksport, også kaldet modes. Disse er gengivet i boks 1. En tidligere analyse fra CEBR har belyst eksportpotentialet indenfor grænseoverskridende levering (f.eks. salg af software) og fysiske personers midlertidige tilstedeværelse (f.eks. konsulentvirksomhed). Konklusionen var, at serviceerhvervene samlet set har et uudnyttet eksportpotentiale på mindst 22 mia. kr. alene indenfor disse to eksportformer. DANSK ERHVERV 2

3 Boks 1 De fire typer serviceeksport Mode 1 Mode 2 Mode 3 Mode 4 Grænseoverskridende levering (f.eks. salg af software) Forbrug i udlandet (f.eks. turisme) Handelsmæssig tilstedeværelse (f.eks. etablering af vikarbureau) Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse (f.eks. konsulentrådgivning) Kilde: WTO Eksportintensiteten er eksportandelen af en branches samlede omsætning. Eksportpotentialet er udregnet på baggrund af forskellen i eksportintensiteten imellem de brancher, som ligger under sammenligningsgrundlaget og de sammenlignelige branchers gennemsnit. Hvis de brancher, som ligger under den gennemsnitlige eksportintensitet kunne øge deres eksport til samme niveau som de beslægtede branchers eksportintensitet, ville det medføre en forøgelse i servicesektorens samlede eksport. CEBR har nu udarbejdet en ny rapport for Dansk Erhverv, som går mere i dybden med specifikke servicebrancher, for at undersøge hvor potentialet er størst inden for de to eksportformer, mode 1 og 4. Undersøgelsen viser, at danske servicevirksomheder, som beskæftiger sig med IT og kommunikation og anden forretningsservice som arkitektvirksomhed, vikarbureauer og reklamevirksomhed, har et ikke-realiseret eksportpotentiale på 9 mia. kr. Undersøgelsen er baseret på tal fra Eksportpotentiale på 9 mia. kr. indenfor udvalgte brancher Figur 3 Uudnyttet eksportpotentiale Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 3

4 Sammensætningen af serviceeksporten har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2005, og man må derfor forvente, at eksportpotentialet stadig er fuldt ud til stede. Hvis man samtidig antager, at eksportpotentialet har fulgt den generelle udvikling for serviceeksporten, betyder det, at Danmark er gået glip af en serviceeksport på 9-12 mia. kr. årligt, svarende til 53 mia. kr. i perioden fra Den manglende udnyttelse af eksportpotentialet betyder samtidig, at Danmark går glip af eksportarbejdspladser. En forøgelse af serviceeksporten i 2011 på 9 mia. kr. ville generere godt nye jobs ifølge Dansk Erhvervs egne beregninger. Danmark er med andre ord gået glip af et stort bidrag fra disse brancher til vækst og jobskabelse og til at styrke Danmarks position på eksportmarkederne. Det samlede potentiale for dansk serviceeksport må dog forventes at være betydeligt større, hvis man medregner de to øvrige former for serviceeksport, som blandt andet omfatter turisme og etablering af virksomhed i udlandet. Eksportpotentialet forventes at være betydeligt større, hvis alle former for serviceeksport tages i betragtning Den videntunge IT-branche kan sælge mere til udlandet Inden for IT-området er der gode muligheder for at øge eksporten yderligere, særligt ved udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software. Men salget af ydelser til udlandet i forbindelse med databehandling kan også styrkes med flere hundrede millioner. Området omfatter blandt andet behandling af data og daglig administration og drift af kundens databehandlingsfaciliteter, samt Webhosting. Sammenlignes de nævnte brancher med gennemsnittet for hovedkategoriens eksportintensitet, viser der sig et eksportpotentiale på godt 2 mia. kr. 2 mia. kr. i ekstra IT eksport Figur 4 Udvalgte IT-Brancher Eksportpotentiale (mio. kr.) Udvikling af kundespecifikt software Databehandling 550 Anden virksomhed i forbindelse med IT-servicevirksomhed 123 Kilde: CEBR Store eksportmuligheder for arkitekter, vikarbureauer og reklamebranchen Indenfor Anden forretningsservice er der ligeledes gode muligheder for at øge eksporten betydeligt. Området omfatter et forholdsvis stort antal brancher fra arkitektvirksomheder til vagt- og overvågningsvirksomheder. Arkitekter, vikarbureauer og reklamebranchen kan bidrage med mere vækst og beskæftigelse igennem øget eksport DANSK ERHVERV 4

5 Arkitektområdet er særligt interessant med et eksportpotentiale på 852 mio. kr., men også vikarbureauer og reklamebranchen kan gøre det væsentligt bedre i udlandet. Figur 5 Udvalgte brancher i Anden forretningsservice Eksportpotentiale (mio. kr.) Arkitektvirksomhed 852 Have- og landskabsarkitekter 34 Anden reklamevirksomhed og reklame-formidling 259 Vikarbureauer 264 Vagt- og overvågningsvirksomhed 130 Formgivning og industrielt design 118 Kongres, messe- og udstillingsaktiviteter 91 Kilde: CEBR Hotel- og restaurationsbranchen leverer en stor del af Danmarks eksport CEBR rapporten finder kun små eksportintensiteter i hotel- og restaurationsbranchen, hvilket skyldes, at størstedelen af eksporten er type 2 og dermed ikke omfattet af undersøgelsen. Men en opgørelse fra VisitDenmark fra december 2009 viser, at turismen skaber årlige indtægter i Danmark for 36,4 mia. kr., hvilket gør det til et af de største danske eksporterhverv. Udfordringer for serviceeksporten Serviceerhvervene står over for en række ufordringer, som begrænser eksportmulighederne. Figur 6 fremhæver de vigtigste resultater af en tidligere undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv om barrierer for internationale aktiviteter. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 6 Barrierer for internationale aktiviteter Kilde: Dansk Erhverv, medlemsundersøgelse om internationale aktiviteter 2008 Bureaukrati og tekniske hindringer er blandt de største udfordringer for virksomhedernes internationale aktiviteter. Det kan komme til udtryk ved særlige krav til dokumentation, langsommelige godkendelsesprocedurer, bestikkelse og korruption. Virksomheder kan også blive udsat for problemer med overtrædelse af ophavsrettigheder og mangelfuld håndhævelse af reglerne. Bureaukrati og tekniske handelshindringer er det største problem for eksporten Mere end en ud af tre virksomheder oplever, at det er svært at finde de rigtige kontakter i udlandet. Dette er et væsentligt problem, da samarbejde med udenlandske forretningspartnere kan være afgørende for succes, idet de lokale virksomheder besidder viden om den lokale kultur, kunder, regler og adgang til myndigheder. Svært at finde lokale partnere Mange virksomheder har svært ved at forstå de komplekse regler, som gælder på eksportmarkederne, og ofte kender de slet ikke til de muligheder, der eksisterer for eksport. Det er ikke overraskende, når man tager højde for, at der findes et meget stort netværk af multilaterale og bilaterale handelsaftaler. Mangel på viden En ud af fire virksomheder oplever, at manglende adgang til finansiering hindrer deres internationale aktiviteter. Selv om den økonomiske krise har aftaget siden undersøgelsen blev gennemført, er dette et område, der stadig må tillægges nogen betydning. Mange servicevirksomheder er ofte små og mellemstore virksomheder, som har en anden risikoprofil, kredit- og forsikringsbehov end større industrivirksomheder. Manglende adgang til finansiering DANSK ERHVERV 6

7 Virksomhederne oplever ofte, at det kan være svært at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, blandt andet på grund af det høje skattetryk. Men ansatte med en anden kulturel baggrund tilfører, ligesom udenlandske forretningspartnere, værdifulde ressourcer og kompetencer, herunder bedre kulturforståelse og sprogkundskaber. Behov for adgang arbejdskraft med anden kulturel baggrund I en tidligere undersøgelse om kulturmøder fortaget af Dansk Erhverv siger godt en tredjedel af virksomhederne, at det har en positiv betydning for adgangen til udenlandske markeder at have ansatte med udenlandsk eller anden kulturel baggrund; en tredjedel mener, at det har en positiv betydning for konkurrenceevnen, og en tredjedel vurderer, at det vil få endnu større betydning i de kommende fem år. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs er 11. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 28. juli OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for erhvervslivet og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Kilder til denne analyse fremgår under de enkelte figurer. Fremskrivninger er foretaget med udgangspunkt i den historiske udvikling. Centre for Economic and Business Research (CEBR) er et uafhængigt forsknings- og analysecenter på Copenhagen Business School (CBS). Centret blev etableret i 1999 i Økonomi- og Erhvervsministeriet og flyttede i 2005, som en uafhængig enhed til CBS med tilknytning til Økonomisk Institut. En CEBR analyse af Borchsenius et al. fra 2009 viste et eksportpotentiale for serviceerhvervene på omkring 22 mia. kr. indenfor mode 1 og 4. Undersøgelsen om internationale aktiviteter er en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget i december 2008 blandt medlemmer af Dansk Erhverv med internationale aktiviteter. Internationale aktiviteter er i undersøgelsen defineret som indkøb og salg af varer og ydelser, egen produktion i udlandet, international outsourcing og udenlandske ansatte. 145 virksomheder besvarede spørgeskemaet. Undersøgelsen om kulturmøder er en spørgeskemaundersøgelse, som er foretaget i oktober 2009 blandt medlemmer af Dansk Erhverv. 213 virksomheder deltog i undersøgelsen. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne survey-undersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser omkring analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Kristoffer Klebak på kri@danskerhverv.dk eller tlf eller makroøkonomisk medarbejder Sune Vedel Kok på svk@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA, cand.jur (ansv.), Analysechef Søren Friis Larsen, cand.scient.pol (redaktør), Chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand.oecon., Chefkonsulent Torben Mark Pedersen, cand.polit., Ph.D., Skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand.polit, Chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand.merc.jur., Pressekonsulent, Lisa Sandager, cand.merc, Journalist. DANSK ERHVERV 8