Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv

Transkript

1 Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv 1. Fagets rolle Informationsteknologi C er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier og systemer samt færdigheder i udvikling, implementering og anvendelse af IT i forhold til individ, erhverv og samfund. Faget beskæftiger sig med teknologier og systemer til behandling af data og formidling af information. På den ene side er der tale om et selvstændigt fag med en klar faglig profil med faglig bredde og dybde, på den anden side er faget med til at styrke elevernes evne til at anvende IT i andre faglige sammenhænge som et redskab til informationssøgning, informationsbehandling, vidensopbygning, præsentation og formidling. Ordet IT indgår mange gange i bekendtgørelsen, og IT er specielt omtalt i alle fag. Derved sendes det klare signal, at der skal tænkes tværfagligt i forhold til læringsforløb. Næsten alle fag har en passus om brug af IT i undervisningen på en konstruktiv og udbytterig måde. Derfor vil det være oplagt at tilrettelægge tværfaglige koordinerede forløb, hvor fagene tilsammen kan tilføre synergi i læringen. Undervisningsforløbene skal være præget af, at eleverne forstår helheden i anvendelsen af informationsteknologi. En blanding af fordybelse i udvalgte områder, med henblik på at opnå forståelse af, og indsigt i materien, kombineret med relevant anvendelse af den tilegnede viden, bør være bærende elementer i forløbene. IT vil indgå i mange forløb fordi det er en af de drivende faktorer i den globale udvikling. De deraf følgende konsekvenser for vort samfund, virksomhederne og det enkelte menneske bør løbende analyseres og vurderes, og gøres til genstand for kritiske synsvinkler. Det vil være godt og styrkende for det faglige niveau, og elevernes motivation i den daglige undervisning, altid at tage sigte på, at både proces og produkt er vigtige hver for sig. Det betyder, at der bør formuleres tydelige krav til slutproduktets kvalitet og dermed følger naturligt seriøse krav til processen og det dermed forbundne arbejde, både individuelt, i grupper og i klassen. Denne måde at arbejde på vil naturligt lægge vægten på, at udvikle og styrke evnen til at arbejde metodisk med problemer og udfordringer i en dynamisk og foranderlig verden. 2. Fagets formål viden og færdigheder Eleverne skal have en sådan viden om fagets teori og metode at de kan forholde sig reflekterende til den informationsteknologiske udvikling og betydning for individ, erhverv og samfund. Eleverne skal kunne anvende deres viden om faget i udvikling og løsning af informationsteknologiske problemstillinger i en virkelighedsnær og international kontekst. Lærings- og arbejdskompetencer 1

2 Eleverne skal bl.a. i et videreuddannelsesperspektiv både kunne arbejde selvstændigt, og i grupper med problemstillinger inden for it området. Eleverne skal kunne indhente og bearbejde ny viden på it-området. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal kunne arbejde på grundlag af indsigt i, at succes på arbejdsmarkedet som noget væsentligt forudsætter, at man har stor personlig gennemslagskraft, at man er i stand til at arbejde som et team med sine kolleger, og at man kan samarbejde med både brugere og dataleverandører. Eleverne skal kunne udvikle deres sociale kompetencer ved brug af sociale medier Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal kunne forholde sig analytisk til brug, og misbrug, af informationsteknologien. Elevernes skal kunne arbejde på grundlag af indsigt i, at it-teknologien rykker fremmede kulturer tættere på Grønland, og at it-brug i fremmede kulturer kan være forskellig fra den grønlandske. I denne sammenhæng skal eleverne kunne arbejde på grundlag af relevant indsigt i fremmede kulturer, herunder at det kan være en forudsætning, at man kan tilpasse sin adfærd til udenlandske normer og kulturer, ligesom eleverne skal have indsigt i, at udlændinge kan have svært ved at tilpasse sig den grønlandske kultur. Det væsentlige er, at eleverne kan redegøre for de personlige kvalifikationer, der er en forudsætning for at leve i et samfund præget af IT, herunder også være i stand til at redegøre for betydningen af begreber som integration af forskellige teknologier, digitalisering, nem-id og det, at være borger på nettet i det moderne Grønland. Eleven bør kunne redegøre for lovgivningen omkring persondataloven og e- handelsregler. Søkablet er Grønlands kontakt udadtil i verden. Eleverne skal forstå søkablets betydning for Grønlands kommunikation med omverden, og hvilke arbejdspladser der er berørt heraf. I Danmark er dataforbindelsens kvalitet en af de parametre, der i dag afgør om en bolig bliver solgt eller ikke solgt. Analogt skal eleverne forstå, at skal Grønland tiltrække, og holde på, arbejdskraft, så skal IT-teknologien være af en sådan kvalitet, at ansøgere ikke oplever det som et skridt baglæns. Eleverne skal også have kendskab til Tele Greenlands prispolitik. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: a) tilegne sig viden indenfor fagets grundbegreber og kerneområder, b) beherske færdigheder i anvendelse af fagets metoder og teknikker, c) forstå fagets grundbegreber og betydning, d) reflektere over fagets problemstillinger og egne holdninger hertil, e) redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund, f) anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk, g) anvende databaser på forskellige anvendelsesområder, 2

3 h) kortlægge it-sikkerhedsproblemer, og opstille forskellige løsningsforslag, i) redegøre for it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier og j) anvende et bredt udsnit af udstyr og programmer til indsamling, bearbejdning og formidling af information, og kunne udarbejde konkrete løsningsforslag i virksomhedsrelevante og forskellige faglige sammenhænge. 3.2 Kernestof Kernestoffet er: a) praktisk træning i tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammel, b) praktisk træning i søgning på internettet og , c) it-infrastruktur og it-retsregler, d) it-systemer, herunder server, datatransmission og netværk, e) it-organisation, udvikling og styring, f) logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed, g) it-strategi og it-politik på arbejdspladsen og h) kommunikationsværktøjer og modeller, hjemmesider, design og visualisering. Kernestoffet udgør det obligatoriske faglige indhold, der medvirker til at opfylde fagets mål. Der skal i den forbindelse dog gøres opmærksom på, at eleverne ikke alene ved hjælp af kernestoffet kan opfylde de faglige mål. Første del praktisk træning i tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammel praktisk træning i søgning på internettet og - introduktion til skolens netværk - filhåndtering i styresystem - print på netværk - grundlæggende tekstbehandling - regneark - præsentationsgrafik Emnerne skal indøves både som til eget brug og til fremlæggelse. Benytter skolen Lectio, kan underviseren med fordel tage en lektion ud til det i dette modul. - brug af søgemaskiner - brug af og Attat - brug af Wikipedia Det er en væsentlig kvalifikation at styrke evnen til at søge relevant information og transformere den til relevant og brugbar viden gennem engagerede projektforløb. - IT-infrastruktur og IT-retsregler Eleven bør kunne redegøre for lovgiv- 3

4 ningen omkring persondataloven og e- handelsregler. Eleven skal opnå viden om netværkstopografier, herunder forskellige serverløsninger og muligheder for inter- /intranetadgang og programmel hertil. Anden del Yderligere bør eleven være i stand til at overveje i hvilke situationer, der er behov for en server, og hvorledes LAN/WAN skal opbygges - IT-systemer, herunder server, datatransmission og netværk Eleven skal opnå kendskab til forskellige aktuelle virksomhedsrelevante hard- og softwareprodukter, således at eleven bl.a. bliver i stand til at vurdere, hvilke krav softwareprodukterne stiller til det anskaffede hardware. Eleven skal opnå viden om anskaffelse og brug af aktuel pc-teknologi. Den nødvendige hardware for netværk (switche, routere og firewalls) gennemgås. Ligeledes bør Tele Greenlands forskellige former for opkobling til internettet gennemgås. - IT-organisation, udvikling og styring - logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed - IT-strategi og IT-politik på arbejdspladsen - Kravspecifikation - Udviklingsmodeller - Organisationsmetoder - Sikkerhedspolitik - Fysisk sikkerhed - Kommunikationssikkerhed - Datasikkerhed - Organisatorisk sikkerhed - Logisk sikkerhed Strategiske niveauer (strategisk, taktisk, operativt) IT-strategi IT-politikker (hvilke og hvorfor) IT-håndbog Kernestoffet kan opdeles i to kurser: første del er en praktisk træning i styresystem (filhåndtering), tekstbehandling, regneark og præsentationsgrafik. De forskellige søgemaskiner på internettet, Wikipedia, samt mailfunktioner, skal ligeledes trænes her. Det er vigtigt, at eleverne kender til de redaktionelle forhold på Wikipedia, hvor fravær af en egentlig redaktør gør, at data ikke er kontrollerede. 4

5 Andel del vil have en mere teoretisk indgang, hvor det netværksmæssige (sikkerhed, LAN, WAN) og det virksomhedsmæssige (IT-strategi, -politikker og -håndbog) er i centrum. Under dette punkt skal underviseren især være opmærksom på det før-faglige sprogproblem. 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 pct. af den samlede undervisningstid, og skal udvælges således, at det medvirker til opnåelse af de faglige mål, at det understøtter anvendelsen af it i flerfaglige sammenhænge, at det uddyber og perspektiverer kernestoffet, og at det viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. Supplerende stof kan i den praktiske del f.eks. være billedbehandling, der kan anvendes med andre fag som f.eks. dansk og samtidshistorie. Et eksempel kunne være: Emne Fag Mål Omfang Indhold Informationsteknologiens betydning for samfundets og erhvervslivets udvikling herunder IT-strategier og IT-politikker IT, Samtidshistorie Forståelse af informationsteknologiens betydning for samfundets og erhvervslivets udvikling, og forståelse af IT-strategier og ITpolitikker som væsentlige styringsværktøjer. 9 timer IT-udviklingen i det 20. århundrede og frem til nu i branchen, virksomhederne og samfundet generelt. Herunder en beskrivelse af branchens og virksomhedens IT-udvikling og den deraf affødte nødvendighed af IT-strategier og IT-politikker. Andre eksempler kunne være: Deling af viden i en organisation: her kan arbejdes med nødvendigheden af videndeling i forhold til optimering af processer og en deraf følgende bedre konkurrenceevne. Implementering af et system til videndeling, hvor der arbejdes med den nyeste teknologi, fx MS Sharepoint-server. Systemet implementeres og testes i en relevant opgavesammenhæng. Operativsystemer: her kan arbejdes med alternative operativsystemer, fx Linux, hvor der etableres et Client/Servermiljø baseret på Linux og eventuelt andre programpakker, fx Star-Office. Analyser af fordele/ulemper kan foretages i forhold til mere dominerende systemer. Hjemmesider: her kan arbejdes med Mediator, Flash og lignende med henblik på at skabe liv på siderne, ligesom der kan optages videosekvenser til visning af f.eks. emner til salg på en forretningsside (biler, huse, dyr mv.). Netværk til hjemme/kollegiebrug eller til den lille virksomhed: her kan etableres små netværk (evt. trådløse netværk), Peer to Peer, hvor der arbejdes med deling af ressourcer uden egentlig server. Sikkerhed på trådløse netværk i private hjem kan analyseres, vurderes og etableres på et brugertilpasset niveau. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper 5

6 a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. Læreren skal ved opstarten af et nyt forløb ved undervisningens begyndelse tage udgangspunkt i elevernes faglige forudsætninger og niveau. Dette betyder i praksis, at læreren ikke skal tilrettelægge undervisningen på et for højt fagligt niveau i forhold til eleverne eller ud fra antagelser om et fagligt niveau hos eleverne, som læreren evt. kender fra handelsgymnasier i Danmark. Læreren skal altså først danne sig et indtryk af klassens elever og deres faglige styrker og svagheder og derefter tilrettelægge det faglige niveau i undervisningen. Det skal her påpeges, at dette gør sig gældende ved undervisningens begyndelse, ved undervisningens afslutning, før eksamen skal eleverne selvfølgelig opfylde de eksplicitte krav i fagets læringsmål. Ligeledes skal læreren være bevidst om at den enkelte klasse meget sjældent har en fællesnævner for fagligt niveau, især ikke ved undervisningens begyndelse ved skoleårets start. Problemet med fagligt og niveaumæssigt set uhomogene klasser, kan løse ved at inddrage undervisningsdifferentiering i undervisningen (evt. dybdedifferentiering i gruppearbejdet, hvor de stærke elever får mere komplekse materialer eller mere stof, end de svage og breddedifferentiering i klasseundervisningen, hvor de svage elever fra læreren får gentaget de faglige pointer en ekstra gang). b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. d) Undervisningen tilrettelægges, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvis opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. f) Undervisningen tilrettelægge, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Formuleringerne har baggrund i tankerne om kulturbaseret undervisning, der i al sin enkelthed betyder, at undervisningen tager sit udgangspunkt i den sociale og samfundsmæssige kontekst, hvori læringen foregår og eleven befinder sig. Dette betyder i praksis, at læreren i sin undervisning i så høj grad som muligt inddrager elevernes forudsætninger og sociale og kulturelle baggrund, og perspektiverer sin undervisning til denne (kontekstualisering), så undervisningen opleves som relevant for eleverne. På denne måde styrkes grundlaget for elevernes faglige udvikling samtidigt med, at man bruger elevernes kendte erfaringsverden som udgangspunkt for genereringen af ny viden og erfaring. Undervisningens didaktiske principper er principperne der danner baggrund for organiseringen for undervisningen. Undervisningen i faget skal fremme elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til stoffet. Dette opnås ved en induktiv tilgang til fagets emneområder. I undervisningen skal eleverne erfare den positive synergieffekt, der fremkommer i et gensidigt samarbejde, hvor individuelle evner udnyttes i samspil med andre Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Der veksles mellem praktisk it-træning, overbliksskabende forløb, øvelser og projekter, hvor der er fokus på såvel proces 6

7 som produkt. Der skal bruges it og internet til informationssøgning, ligesom eleverne skal undervises i brug af internettet som videndelingsplatform. Fagets primære genstandsområde er informationsteknologien. Faget skal derfor gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til informationssøgning, eksperimenter, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation. Undervisningen skal tilrettelægges, så den både tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. I IT vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det praktiske hands-on og mundtlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides og gøres mere teoretiske, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær. Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med cases og projektforløb som eksempler på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges, således at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse for, og brug af, før-faglige begreber. Læring kan opfattes som en progressiv og akkumulativ læringsproces, hvor det enkelte faglige begreb i undervisningen bygges ovenpå det foregående, og danner en form for syntese med dette, hvorved der opstår en akkumuleret begrebsdannelse hos eleven. Dette betyder derfor, at undervisningen skal tilrettelægges med både en gradvis taksonomisk progression i de enkelte forløb og temaer såvel som med en systematisk og logisk progression i udvikling af terminologi og fagsprog, ikke mindst af hensyn til svage elever, eller elever, der har undervisningssproget, som et andetsprog. Dette betyder altså, at man bør undgå den værste ad hocundervisning, hvor smarte IT termer (buzzwords) og fagbegreber flyver rundt i klassen. Det er ofte den langsomme men tydelige, systematiske og faglogiske rækkefølge i præsentationen af terminologi og fagsprog, der gør det muligt for de svage eller sprogligt svagtstillede elever, at forstå selv avancerede og komplekse fagbegreber. Det skal nævnes, at en oversættelse dansk->grønlandsk->dansk af mange IT-fagbegreber ofte giver mening for de svagere elever. 4.4 Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. It har et samspil med andre fag omkring anvendelse og implementering af it-løsninger. Endvidere indgår faget i samspil med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med problemstillinger omkring teknologiudvikling og it-politiske forhold. I faget international økonomi indgår it som en væsentlig del i informationssøgningen på internet og databaser. Undervisningen skaber en naturlig sammenhæng til andre fagområder og til studieområdet, herunder inviteres til flerfagligt samarbejde, der skaber en helhedsforståelse af en virksomheds funktionsmåde, behov for brug af it. 7

8 I virksomhedsøkonomi vil et oplagt emne være ERP-systemer, hvor informationsteknologi kan se på fordele og ulemper ved økonomistyringssystemer eller lidt bredere standardrammesystemer. Mere teknisk kan der arbejdes med overvejelser i forbindelse med opsætning af systemerne, eller hvordan data f.eks. organiseres. Størstedelen af de skriftlige opgaver i fagene Virksomhedsøkonomi B og Virksomhedsøkonomi A løses med brug af regneark, ligesom informationssøgningen i International Økonomi B og Erhvervscase B ligeledes foregår på nettet. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og evaluering opnår eleven undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i sit faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. 5.2 Prøveformer Mundtlig prøve på grundlag af et antal spørgsmål med et ukendt opgavemateriale herunder praktiske opgaver. Der gives 40 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter pr. eksaminand.. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, samtidigt med at eksaminanden demonstrerer sin faglige kunnen på computer. 5.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen vurderes det, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanden skal herunder kunne: a) strukturere og formidle fagligt stof, b) formulere faglig argumentation, c) demonstrere faglige færdigheder, og 8

9 d) diskutere og vurdere it-mæssige problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst. Der afgives én karakter ud fra en helhedsvurdering Kommentar: Ud over bedømmelsen af, i hvor høj grad en eksaminand er i stand til at opfylde fagets mål, skal elevens evne til at diskutere og vurdere IT-mæssige problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst, bedømmes. Nedenstående er vist en vejledende karakterbeskrivelse for IT for karaktererne A, B, C, D, E, Fx og F. Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i læreplanens læringsmål og bedømmelseskriterier. A Fremragende Eksaminanden demonstrerer omfattende kendskab til det aktuelle fagområde, og sætter med faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er velstruktureret og formidles med sikker anvendelse af fagets metode. Generelt må der kun være enkelte og uvæsentlige fejl eller enkelte mangler af uvæsentlig karakter i løsningen. B Den fortrinlige præstation. Eksaminanden demonstrerer et godt kendskab til IT, og sætter med rimelig faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er velstruktureret, og formidles med anvendelse af fagets metode. Generelt må der kun være meget få og uvæsentlige fejl eller mangler af uvæsentlig karakter i løsningen. C God Eksaminanden demonstrerer et bredt kendskab til det aktuelle fagområde, og sætter med rimelig faglig sikkerhed ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er rimelig velstruktureret, og formidles med anvendelse af fagets metode. Generelt må der kun være små fejl eller mangler af uvæsentlig karakter i opgavesættet, eller en enkelt stor fejl eller mangel. D Den jævne præstation Karakteren D gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer et svagt kendskab til det aktuelle fagområde, og kan ikke konsekvent sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er noget usikker, men formidles med anvendelse af fagets metode. E Tilstrækkelig Eksaminanden demonstrerer et usammenhængende kendskab til det aktuelle fagområde. Karakteren E gives for den netop tilstrækkelige præstation, der demonstrerer en så lav grad af opfyldelse af fagets mål, der netop lader eleven bestå. Der vil være adskillige væsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer et usikkert kendskab til det aktuelle fagområde, og kan ikke konsekvent sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er meget usikker, men formidles dog med anvendelse af fagets fagudtryk. Fx Den utilstrækkelige præstation Karakteren Fx gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Der vil være mange 9

10 store og væsentlige mangler. Eksaminanden demonstrerer ikke kendskab til det aktuelle fagområde, og kan ikke konsekvent sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger. Opgaveløsningen er meget usikker, og formidles sjældent med anvendelse af IT-mæssige fagudtryk. Der er flere graverende svagheder og mangler. F Den ringe præstation Karakteren F gives for den helt uacceptable præstation. Her vil det ikke være synligt, at eleven har fulgt undervisningen. Eksaminanden bruger ingen faglige begreber, og den praktiske løsning vil ikke fungere. 10