Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Transkript

1 Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2015: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 41 Skoler skal ligeledes understøtte Børne- og Ungeudvalgets mission og vision. Mission Børne- og Ungeudvalgets mission er at etablere, vedligeholde og udvikle rammer for et godt børneliv. Vision Børne- og Ungeudvalget har et ønske om, at alle børn får en god start i tilværelsen med oplevelse af livskvalitet, og at alle børn og unge sikres gode muligheder i uddannelsesforløbet, så de er godt rustede til det senere voksenliv. Mål for bevilling 41 Skoler På de følgende sider fremgår målene for bevilling 41 Skoler, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Fælles bevillingsmål for Skoleafdelingen (bev. 41), Børne- og Familieafdelingen (bev. 43) og Handikap- og Psykriatriafdelingen (bev. 45) Mål Handlinger Succeskriterium Inklusion - Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber Skoleafdelingen, Børne- og Der gennemføres gennem forældreinddragelse forsøg med at finde rammer, kompetencer og metoder til at styrke lokale, udviklende fællesskaber for børn og unge Skoleafdelingen, Børne- og Alle forældre til børn i dagtilbud og skoler i udvalgte forsøgsområder oplever at deltage i børnegruppens forældrefællesskab Skoleafdelingen, Børne- og I udvalgte lokalområder arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn som kunne ende i udsatte positioner Skoleafdelingen og Børne- og Andelen af børn i udsatte positioner i lokalområdet reduceres Børn der opspores (for)bliver

2 ( opsporingsmodellen er afprøvet i 5 kommuner) Handicap-og Der etableres sociale fællesskaber, hvor børn og unge med handicap mødes med jævnaldrende om fælles interesser f.eks. sport, spil, fiskeri m.m. accepterede deltagere i udviklende fællesskaber Handicap-og At der inden udgangen af 2015 er etableret 4 interessefællesskaber Fælles bevillingsmål for Skoleafdelingen (bev. 41) og Børne- og Familieafdelingen (bev. 43) Mål Handlinger Succeskriterium Vi fremmer udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber ved brugen af IT Der etableres faglige netværk omkring anvendelse af IT i læringsmiljøer for aldersgruppen 0-10 år Der er kompetente fagprofessionelle, der anvender digitale medier til at skabe gode læringsforløb i dagtilbud og skoler. Samspillet mellem faglige netværk, tværgående kompetencer og digitale kompetencer afklares Der etableres et korps af IT pedeller som understøtter de fagprofessionelles tekniske udfordringer ved anvendelse af IT. Korpset fungerer i samspil med Silkeborg Kommunes IT organisation, de faglige netværk om anvendelse af IT didaktisk og evt. IT-dukse. På baggrund af en afvejning af etableringsudgifter, transaktionsomkostninger og funktionalitet anskaffes og implementeres fælles platforme for kommunikation fagprofessionelle imellem og mellem forældre og fagprofessionelle og forældre imellem. Skolerne støttes i at etablere organisatoriske og tekniske rammer og undervisningsmæssige kompetencer til at håndtere, at eleverne anvender en bred vifte af teknisk udstyr. Alle fagprofessionelle i dagtilbud og skoler har ved udgangen af 2015 adgang til teknisk bistand indenfor en kendt ramme. Fagprofessionelle i dagtilbud og skoler kommunikerer med hinanden digitalt og har adgang til en fælles platform, hvor de kan dele dokumenter etc. der ikke er personlige og/eller fortrolige. Forældre til børn i dagtilbud og SFO er tilfredse med at kommunikere digitalt med institutionen og hinanden om praktiske forhold f.eks. fravær, hvornår og af hvem børnene hentes, legeaftaler etc. 90% af eleverne i udskolingen og 70% af eleverne på mellemtrinet anvender ved udgangen af 2015 eget digitalt udstyr i læringssammenhænge.

3 Lokale samarbejder I alle lokalområder gennemfører dagtilbud og skole initiativer, som involverer børn og medarbejdere på tværs. I forlængelse af den endelige afrapportering skal der være stort fokus på deling af den bedste viden fra de gennemført lokale projekter. Medarbejdere i dagtilbud og skoler har lokale netværk på tværs. Medarbejdere har fået inspiration fra hinandens faglighed i arbejdet med læring og trivsel. Der er ved udgangen af skoleåret 2014/2015 gennemført og dokumenteret mindst ét initiativ der involverer børn på tværs af dagtilbud/skole i hvert skoledistrikt. Den nye viden er ved udgangen af 2016 foldet ud, så den kommer flere børn til gode, end der hvor projektet startede.

4 Skoleafdelingens (Bev. 41) egne mål Mål Handlinger Succeskriterium Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Vejene til opfyldelse af målet er: Målstyret undervisning Skolerne arbejder med udvikling af undervisningsdifferentiering samt fastsættelse af individuelle mål og løbende evaluering i forhold til den enkelte elev. Der igangsættes et kompetenceløft for det pædagogiske personale og skoleledelsen. Udvikling af evalueringskultur Skoleafdelingen udvikler en ny kvalitetsrapport, som vurderer det faglige niveau på den enkelte skole og for det samlede skolevæsen. Skoleafdelingen understøtter via sparring og vejledning skolernes ledelser i en videreudvikling af den enkelte skoles evalueringskultur. En længere og mere varieret skoledag Der er i skoleåret 2014/15 igangsat en række pædagogiske udviklingsprojekter på samtlige skoler, der afdækker gode eksempler på en længere og mere varieret skoledag, der understøtter den enkelte elevs læring og trivsel. Erfaringerne fra disse projekter deles, og de bedste bliver til next practice for skolerne i Silkeborg Kommune. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler elevernes sociale og faglige kompetencer. Vejene til opfyldelse af målet er: Kompetenceudvikling af det pædagogiske personale Tilgængelig faglig sparring fra kolleger, ressourcepersoner samt ledelse Øget forældreinddragelse Skolerne anvender Undervisningsministeriets digitale måleredskab til synliggørelse af elevernes undervisningsmiljø og deres trivsel. Målingerne danner grundlag for, at skolerne kan arbejde systematisk med udvikling af undervisningsmiljøet og elevernes trivsel.

5 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2015 prisniveau Budget 2015 Overslag 2016 Overslag 2017 Overslag 2018 Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Syge- og hjemmeundervisning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv. Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler Efter- og videreuddannelse kompetenceløft - Skolereform Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Teatre Ungdomsskolevirksomhed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende institutioner Sprogstimulering for tosprogede børn i førskolealderen Tjenestemandspensioner I alt Anlæg

6 2. Aktuelle udfordringer I efteråret 2013 indgik regeringen og en række af folketingets øvrige partier Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftalen sætter på en lang række punkter fokus på nye områder i udviklingen og driften af det kommunale skolevæsen. Overordnet set sættes der fokus på følgende tre mål og fire underliggende operative resultatmål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at de fire ovennævnte nationale resultatmål skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Skolereformen trådte i kraft med virkning fra 1. august Det vil sige at budget 2015 er det første hele budgetår efter reformen. Den helt store udfordring i 2015 bliver den fortsatte implementering af reformen. Der vil også være fokus på den fortsatte driftsoptimering af hele skoleområdet for at kunne imødekomme beslutningen om en effektivisering på 1 % årligt. 3. Beskrivelse af serviceniveau På Bevilling 41 Skoler er der placeret udførelsen af en lang række opgaver i henhold til Folkeskoleloven, Ungdomsskoleloven m.fl., herunder driften, tilsynet og udviklingen af: Skoler Fritidstilbud Inklusionscentre Silkeborg Ungdomsskole samt en række øvrige opgaver relateret til ovenstående Skoler Der findes 27 folkeskoler med eget fritidstilbud. Skolerne varetager undervisningen af p.t. ca elever inkl. egne specialklasser. Fritidstilbud Fritidstilbuddet er for 0. klasse til og med 6. klasse. Fritidstilbuddene har en generel åbningstid fra kl til 17.00, der dog kan tilpasses efter det lokale behov. Inklusionscentre Med virkning fra 1. august 2012 etablererede Silkeborg Kommune i alt 6 inklusionscentre til varetagelse af det specialpædagogiske område: 1. Inklusionscenter for elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder: a. Dybkær Specialskole b. Thorning Skoles specialklasser og Sølystskolens specialklasser 2. Inklusionscenter for elever med svære specifikke vanskeligheder placeret på Langsøskolen. 3. Inklusionscenter for elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser: Skolen i Nørskovlund.

7 4. Inklusionscenter for elever med svære læsevanskeligheder på Balleskolen. 5. Inklusionscenter for elever med svære socio-emotionelle vanskeligheder: Afdeling Ulvedal placeret under Hvinningdalskolen. 6. Inklusionscenter for elever med særlige vanskeligheder i udskolingen: Silkeborg Ungdomsskole. Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole varetager undervisnings-, fritids- og klubtilbud for elever i fra 7. klasse til de 18-årige i Silkeborg Kommune. Fritidsundervisningen er placeret både på Ungdomsskolen og lokalt på byens øvrige skoler. Klubtilbuddet er primært forankret på eller i nærheden overbygningsskolerne i kommunen. 10MedPuls er kommunens 10. klasse-tilbud. I skoleåret er der 235 elever. Grundskolen for Unge udlændinge (GFU) - har i skoleåret ca. 40 elever. Højmarksskolen er inklusionscenter for Unge med særlige behov og rummer 55 elever i forskellige undervisningstilbud. Derudover er SSP-konsulenten samt Ungdomsplatformen forankret i Ungdomsskolen. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.